-4771/'^.^^^-'''^^ ^J T ^--^f^- Jordfiiiidiie off nulevende Gnavere {Rodentia) fra Lagoa Santa, Miuas Geraes, Brasilien. iMed Udsigt over Gnavernes indbyrdes Slægtskab. Af Herluf Winge. Afli\k af "E Museo Lundiii, CII Samlill« af Afluiidliiigor om do i Briisilieus Kii.gloliiilfr af Professor Ur. P.W. Lund udgravcJp lljrf- og McniirskokiiNjl,. Paa Carlsbergfondcts Dckostniof, efter det Kgl. Danske Vidrnskaljoriies Selskabs Anbefaling. udgivet ved Professor Dr. C. F. Lutken. iled 8 Tavler i Lystryk. /S 37 (3Sj. Kjobenhavn. biauco Luiius Kgl. Hor-l!oslivkkcri (F. Dreve Joi'dfuiidiio og iiul(^veii(]e Gnavere {Rodenlla) Ira Lagoa Santa, Miiias Geraes, Brasilioii. Mcil l'dsii;! (iNcr r.n;iV(M'ni's inilbMvlps Slir^jlskiili Al' Herluf Winge. K Mue|ins hrasiliensis L. 1. Lepus brasiliensis. 2. 2. IIesi)eromvs simi)le\ 11. sp. 2. Ilespcrornys simplex. 3. 3. llesperomys niolilor n. sp. i. 4. llesperomys tener n. sp. 3. llesperomys teuer. h. i. Hesperomys expnlsus Lund. 4. llesperomys expidsns. G. ti, Sigmodon \ulpinus Lieht. 5. Sigmodon vulpinus. 7. 7. Ilabrolhrix eursor n. s|i. «. Ilabrothrix ciu'sor. 8. s. Ilabrolhrix clivigenis n. sp. '.). ?. Ilabrothrix oryeler Lund. 7. Ilabrothrix orycler. 10. 10. Ilabrothrix augustidens n. sp. 11. 8. Habrolhrix lasiotis Lund. 12. II. Ilabrothrix lasiurus Lund. d. Ilabrolbrix lasiurus. lo. 12. (txymycterus bresieeps n. sp. I i. 13 Oxymyeterus talpinus Lund. I.S. u. Oxymyeterus rufiis Desin. m. (txymycterus rufus. Itj. 15. Oxyuiyeterns eosiuodus n, sp. 17. IC. Seapteromys labiosns 11. sp. n. Seajileromys labiosns. Ib. 17. Seapteromys print-ipalis Liiiul. 12. Seapteromys princi[iaiis. ') Dcniic og attc folgcmk' .Viiiiiæikiiiiiun liiidrs .sidsl i .\lluiinlliiiieii. 20. 21. 22. 23. 2 i. 2r,. 2(). 27. 2.S. 2!). 30. 31. 32. 33. 3 i. • 1 ■■ O O. 3(5. .loniriiiiiliu'. IS. Sca|)lcruiiijt; tVunlu ii. s|i. ID. Ciilomys anolili'iKis ii. s|i. 211. Caluinyj^ loii.yicaiiilaliis l'.cnn. 21. l'.alomy.-^ iilclicju.-^ ii. sp. 22. C.aloiuys rex ii. sp. 23. C.alomy.s coroiialiis ii. s|i. LM. Caliiniys laliccps Lund. 25. IJIiipiiloinys mastacali.s Lund? 26. ^(■l■tomys sqvaniipcs Hrants. .Spliiuiiiu'us insididsus l.iclil. Spliiiii;nrus niaiiuiis Lund. Spliiiii;ui'U!i IM'oliensili^ L. -Myopotanius castoroidcs IJiuruw. Ua.'^yprdfla aijuli L. ('.oeluijeny.« paca L., l'ornni typica, fnrnia laticeps Lund, l'oi'nia major Lund. (',a\ia liulixiensi.'^ Walci'li. C.avia llaxidens Itraudl. Cavia vatcs n. sp. Cavia porcellu.-^ L. llydrorlioerus rapi\ai'a L., rnmia lypii'a, l'oruia i;ii;aul('us Lund. Dactylomys anihlyonyx Natt. Lasiuromysi \illusus l)i'\.? Lonrlu'res arniatus (u'idlV. r^chinouiy.s rajennensis Dcsni. ,\iduniy.'< anli-ic(da Liuid. Mi'soniys spinosus Dt'sm. Mcsoniys morda.x n. sp. (lartcrodon sulcidcns Linid. l)ic(dpiMuys InssiH' u. ix. sp. Sriurus a'stuaus L. 37. 33 3H. 34. 3!). 35. 40. 36. il. 37. 12. 38. -IS. 39 li. 40. l.i. 41. -17. 12. 43. 18. 14 l'.t. 45. åO. 46. .)!. 47. rs'ulovendc. 13. (lalomys l(ini;icaudalus. 14. Calomys saUator mim. nov. 15. Calomys ialiccps. 16. Ilhipidomys inastacalis. 17. iNcctomys siivamipcs. 18. Mus rat lu s L. ui. Mus iniiscuhis 1j. 20. Spliiniiui'us iusidiosus. 21. Sphingurus pri.'lirnsdis. 22. Dasypnichi a.nuti. 23. Coologonys paca, rurnia ly|iica. 24. Cavia |iiirfrllus. 25 llydrocliocrus capi\aia, luiiua ly|iica. 26. Liiiii'liei'i's ariiialus. 27. I'^cliiiiiiiiiys rajrniicnsis, 28. JNelomys aiilricula. 29. Mosoiiiys spimisus. 3(1. C.ai'lcrodou sulcidcns. 31. Sciui'us a'sluans.'-'l 1 .l(M'(ll;ij;i'nu i dl' ciikcllr Huler i'|- der riiiidcl:^) La |iii ild liali II. S|iliiii,;;iii-|is iiianiias. (',a\ia |pl)rocla aiiidl. Sciuriis a'^liiaiis. Coeldiieiiv.s paca. llvli'i>i'liiH'i-iis ca]»i\ai'n. Ilydrochoerii.s iapi\aia. I.apa d(( I! c 11 1 o. L a |ia d o (la |pa(i S c c c o. IlespcrdiiiNs iiKdilnr. C.aloinys luiiiiicaudaliis. lIcspiTuiiiys e\|Milsiis. C.alomy.s re\. Sigmdduii \ nl|iiiiii.s. (Idrluficiiys jiara. IlalM'dIlirix ciii-sdr. C.avia llaxldiuis. Ilabi'dilii'lx i-hMnoiiisi. Lasiiii'diiiys \illosii!?? Ilabrdlhrix aiiiiiislideii.s. lidiirhcrcs ai'inatiis. (>\yiiiyct('ius ]ii('\ici'j)!<. Krhiiuiiiiys cajemicnsis. (Kyiiiyclcriis riifu.s. Lapa da Ccrca Grande. Lejiiis brasiliensis. Ihit;y|)rocta ai;iiti. Ilabrotlirix anjjiistidens. Cuelogenys [laca. MyiipoUiiiiu.'^ castdi-oidcs. Nelomys antricola. liapa dos ('-o\os. I,apa da K se ri van ia ^ r. 1. Li'piis iii-asillensis. Ilydrurlidcrn.'i cainxara. Mydpulaiiins ca.-^ldrdidcs. Dactyldiny.'^ aiiiljl>nny\. (^oeiogeiiys paca. Echinoniys caji'nncn.'-is. Ciivia flaNidciif.. ^ciolnys anlricdia. Ciivia porcclkis. Mcsdiiiys s|diiosiis. Ka pa da K se ri \ an ia ^ r. :'>. L('liiis Ijrasilicii.sis. iNci-tdinys s(|\ainipcs. Ilcsporomys cxpulsiis. Dasyprdcia ai;nli. ('.aldinvs rcx. ('.a\ia porcidlus. Ki-liin(Miiv8 cajenncnsis. iNeloiiiys aiilricola. Lepiis brasiliensis. Ilesperomys simplex, llesperomys mulitor. Ilesperomys leiier. llesperomys cxpiilsiis. Sigmodoii vul|iimis. Ilabrothrix lasiuriis. Oxymycterus lalpimis. Oxymyctenis rul'as. Oxymycterus cosmodus. Scapterdinys lahiosiis. Scaiileromys |iriiu'i[ialis. Scapteromys t'ronlo. Calomys longicaiulnliis. Calomys rex. Calomys laticeps. Nectomys s(ivamipes. Curterodoii siilridoiis. La pa (la K se ri van i a Nr. 5. Spliini;nras insidiosus. Sphingiirus magiiiis. Sphingurus prehensilis. DasyproL'la agiili. Coelogenys paca. {;a\ia flavidcns. Cavia vates. Cavia porccllns. Ilydrucliuerus rapivara. Daclylomys amblyoiiyx. Lonclieres armatus. Ecliiuumys cajennensis. .Neloinys aiilricola. Mesoinys spiiiosiis. Mesoinys mordax. Cartcrodou sulcidens. Dicolpomys fosser. Ilydrdchdcnis rapi\ara. l-t'piis brasiliciisis. Lapa da Esr rivaiiia N r. (i. Lapa da E se r ivaii i a i\ r. '.). Coelogenys paca. Lepiis brasiliciisis. llesperomys simplex. Sigmodon vidpiiuis. Calomys rex. Nectomys scivamipes. Spbingurus magniis. Alyopolannis castoroiiles. Dasyprocta aguli. La pa da Escrivania N r. II. Coelogenys [laca. Cavia llavidens. tiavia porcelliis. Hydroclioeriis capivara. Ecliinomys cajennensis. Mesomys spinosiis. Cartorodon snicidens. Kil S;i I |K' t c ril II 1 1' \ c il K se ri v;iii in. Ilalirollirix niii;us(idens. iMliinoinys cajennensis. Calomys re\. Lonclieres annatus. Coelogeny.s jiaca. Coeloircny.s jjara. Lapa (lo (iainlia. Carlentdon sulciden.* Laiia ile .lo si' liarhnza. Laiia lia l,ai:oa dii Sii iii i d n ii i'i). Lepus brasiliensis. Coelogenys paca. Hesperomys simplex. C.avia porcrlliis. Siiiiiioddii viilidniis. Ilydrorlioeriis caiMNai'a. Spliinniinis preliensilis. Nelomys anlricula. Dasypnirta aiiiili. (".arterodon suji-idens. La \r,[ dii M a r i ii h ii Nr. 2. Lepus lirasiiiensis. Cavia iiorcellus. Ili's|ieroniys simplex. Lonrlicrcs arnialus. Hesperomys e\|iiilsus. Kcliinomys cajeiinensis. Spliingurus insidiosus. Nelomys aiilriiola. Dasypniela ayiili. Lapa dus Ossinlios. Cavia llavidciis. laiiiidieres armatiis. Ca\ia purcelliis. l.apa da l'edra dos I udi os IS r. 1. Coeloirenys paca. Ilvdnirlioeriis ra|Hvara. Cavia poreelliis. I.a|ia de l*eri]>eri. Lepus brasiliensis. Kcliinomys cajeiinensis. Uasyiirocla ai;uti. Nelomys aiilricida. Coelogenys paca. Mesomys spiiiosiis. Cavia |iorcelliis. Lapa das O u al ro lioccas. Cavia b(di\iciisis. Nelomys aniricola. Ijouclieies armatiis. 8 Lepus brasiliensis. Ilabrotlirix anguslidens. (txjmyctenis cosmoclus. Ilespernmys simplex. Ilesperomys molitof. Ilesperomys expulsus. Sigmoddii viil|(iiiiis. Ilabrotlirix oryctcr. ITabrotlirix angiislidons. Oxymycterus lalpinus. (Ixymycterus riifiis. Oxyinyc terns cosmodiis. (".alomys anojjlepas. r.alomys loiisicandatus. Calomys plebejiis. Myopotaimis castoruides. Spliiniinrns maiiiiiis. Lepus brasiiiensis. Sii;nii)doii vuipimis. Myopolamus easloroides. Dasyprorla agn ti. (loeiogenys paca. r.avia porcelbis. Loncbcres arnialus. Goelogenys paca. La])a da Oiii'bra Cbavelba. Calomys rex. Dasyprocta aguti. Cavia porcelhis. Lapa da .Serra das Abelbas.^) C.aloniys rex. C-alomys coronalus. Rhipidomys mnslaealis? Myopdiainus castoroides. Cavia vates. Cavia jiorcelliis. Lonclieres annatus. Eehinoniys cajeuuensis. Nebunys antricdla. Mesoinys spinosus. Carterodon sub-idens. Lapa (i a S e rr a da A ii la. Ilydi-dciioerus capivaia. Lai)a da Serra dd Ta(iuara I. Lapa dos Tal us. Ilydroehoerus capivara. Eeliinomys cajennensis. Mesouiys spinosus. Carterodon sub'idens. Seinrns æsluans. Lapa do \aili'. Lapa \e mie Mia. II\(b'oclMierus capivara. 9 l_ii)sc Kiioi;lcbiiiil -^"Tfi ,rrV"ii xCU^ . 1,. 1 1- ,. /^ / der lever i Alexieo og hvem ved, hvor ellers. Den anden kun jordfimdne horni al toc/o- , gmv/s er st(u-re end den nulevende. Den kun bulelundne Form af Ifi/drorhocrus er egenlig ogsaa kun forskjellig fra den nulevende i, al den er megel slurre: uiaaske er del en /mitf^'.f-^tu'U^c. I-Il. ■ I- II- '!'■ I virkelig Forskjel; men muligvis beror Forskjellen lildels paa. al llndsvun'ue i lidli^'ere lul fik liOV at leve la^ngere end nniddags. E Musco Lundii. Ol. * 10 Af (le elleve kiiii liulerundne Arter I Jesper omijes: Hespcromys moUivr, HahrotlnLv cLiuiqenis, H. annustiJens, V.Tiiinycterns hreviceps, O. lalpinus, O. cofsmodus, Scapteromys froiito, Calomys anohlepas, C. plcbejus, C. re.r, C. coronaiiis, lever muligvis ingen niere ved Laiioa Santa: der er hidtil ikke fnndel Spor af dem i den slore Mængde Knogler fra Uglegylp fra nyeste Tid; men om de findes iiulevemle andre Sicder i -Syd-Amerika, ved endnu ingen. ^-ji^ .„A.- - Cavia vates, Mesomys viorda.r og Dicolpomys fossor ere i det hele hidtil kun jord- fuMilne. Cavia vates stod nn'r ved Cavia porcellus, men nærmede sig noget til al være en Mellemfoi-m mellem to Hovedafdelinger i Slægten Cavia: J/avidens- og ;jora'//i(S-{iruiipen. Mesomys mordaæ var hojere udviklet som (Iraver end Mesomys spinosus. Dicolpomys fossor var en lavtstaaende Ortodont, mere oprindelig end dens nærmeste kjendte Slægtning, Schisodon fuscus fra Ånderne. , ,-., Hphingurus macjnus er utvivlsomt en luldod Art, nærmest beslægtel med S. m.e.ri- camis off »S. prehensilis. I Storrelse overgik den langt den største nulevende Art af Slægten, s. prehensilis; men i Hovedskallens Fm-m, i Næsehidens ringe Opsvulmning bagtil, var den mere nprindelii;, omtrent som S. me.ricaiws. / , ,, „ ■ Der er ikke det mindste, der kunde tale for, at der i Fortegnelsen over de jord- fundne (Inavere skulde van-e sammenlihimlcl Arier fra væsenlig forskjellige Tidsrum. Mu- ligvis have ikke alle 47 eller 49 jordfundne (inavere levet fuldt samtidig ved Lagoa Santa; der synes at kunne være mere end tilfældig Forskjel i Indholdet af forskjellige Huler, en Forskjel, der maaske kunde være Følge af Forskjel i Alder; særlig synes Lapa do Cajiao Secco og r.apa da Serra das Ahelhas al van'e rige paa kun jordfnndne Arter af Mns, der I ildels ere egne for hver af dem. Men i alt væsenligt er vist den samlede jordfnndne '\^t> it'^ /li-M uili Fauna et ensartet sammenhorende Hele, tilmed noje kuvttet til den nulevende Fauna. Overgangen til Nutiden er sikkert sket jevnt; l'orandringen bestaar snarest kun i lidt Udtynding. 1. Lepus hrasiliensis L. Almindelig nulevende ved_ Lagoa Santa (hjemhragl er omtrent U! Skeletter og 3 Skind ^)); findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid; almindelig som jordfundcu i linierne, i Lapa da C.crca (Irande, da Fserivania Nr. I, Nr. 3, Nr. .5, Nr. 9 og Nr. 11. da Lai;(ia do Sumidouro, do ^larinho Nr. 2, de Periperi, da Quebra C.havelha, dos Talns og andre. Næsten alle Skelettets Dele ere fundne i Hulerne, i de fleste Huler ikke i videre stort Tal, men i Lapa da Escrivania Nr. 5 i stor Mængde; fra denne ene Hule er der hidtil udtaget Og renset hlandl andel l:')(» I nderkjæbegrene, 792 Laarben o. s. v. Der er ini;en Foi'skjel mellem nulevende og jordfumlue. Indiviilnelle iMjrskjellig- 11 lii'ili'i- Imade i l'"orm oj; Stnrroisc findos oflo, meii cit ikke .sa-rlij' slore ; iiicllciii l\ii(ii;lcrne IVii Lii|)a (la Escrivania ^^. o ci- cii al' do nilridslL' OxcraniK' al' l'iMdI ikIvomic, ;;ainle Dyr o i"""' lang, LMi af de ^lorste (i!l, et al' de iiiiiulsle [.aai-bcii 73, el al' de slursle DO. ■2. Hesperomys »implex ii. sp. (IM. II, lig. II. Findes ofte i Iglegylp fra nyeste Tid, ogsaa ofte i Hulernes .Junllag: i l^apa da KscrlNania Nr. 5 og Nr. 11 , da Lagoa do Snmidouro, do Marinlio Nr. 2 ug da Serra das Mielhas. Der kjendes ikke andel af den end den forreste Del af llipvedskalicn. - Navnet Hespcroniys er her taget i en anden Betydning end sanlvanlig, ligeledes flere af de andre Sla'gtnavne for anuM-ikanske !\his.'') Alellem de amerikanske Hesperonwes er der to Skeuler, der her kaldes IJesneromiis og Lalomijs, der hegge mere end andre ligne Cricetus, en af de laveste .Muridei'. Deres Forskjel (ru Cricelus er meget ringe; væsenlig hestaar den i en lidt stærkere lleldning af de ydre Spidser paa de ovre og de indre Spidser paa de nedre Kindta-nders Kroner. Hos Cricetus, som almindelig hos mange andre l'atledyr, ere de paagja'ldende Spidser lidt højere end de aiulre og derfor mere udsatte for Slod ; naar Inderkjæbens Ta'iider under Tygningen skures nuxl (»verkjæbens, idel Inderkja'heii fores fremad og o[iad, stodes For- siden af de nedre KindUenders Knolde mod Bagsiden af de o\re Kindlænders; de mest fremstaaende Spidser slides derfor stærkest i Overkjadien paa Uagsiden, i Lnderkjæben paa Forsiden; men derefter rette Tænderne sig; Spidserne voxe nnid Sliddet og boje sig i Overkja'lien tilliage, i Underkjæben frem. Denne lleldning er allerede netop synlig hos Cricetus, men lidt sla'rkere hos Hesperoniys og Calomys. Ogsaa Forskjellen mellem Hesperoniys og Calomys er temmelig ringe; i Hoved- sanen beslaar den i, at Flesneronuis ligesom Cricetus mangler (maaske ikke liar faaci, maaske _-- bar mistef^)), og Calomys har (maaske har l'aael, maaske belioldtl en tva'rgaaende Bikani '■" ' ' iuelleui de ydre Kiudde i)aa de ovre og mellem de iiulre Knolde jiaa de nedi-e Kiudla^udei- ; men hver af de lo Shegter danner rinnullag f(u- en lla^kke niere afvigende Slægter. Til Hesperoniys slutter sig, af Sla'gterne fra Lagoa Sanla, Siymodon, Habrotltrij-, O.vyinycterus og Scapicromys ; til Calomys slutter sig Rldpidomys og Nectomys. ^ Sigmodon afviger fra Hesperoniys ved, at Tyggemnskleriu^ over del hele ere lillagiu' i Styrke. l*aa liosedskidlen er del ikke meget iojnefaldentle ; uumi paa Kindla'adenu' ses Virkningerne: alle Kindtænderne ere blcviu' storre, isa-r den bageste ovre: Knoldene ere blevne hetydelig hojere, og Forbiudelseskamme og Bikamine uaa op i Hojde med Kinildene. Ilos [lahrotlirix, O.rymyctenis og Scapteromys er del i\v\\ forreste Del af Alasscter, der er voxel; den hageste Del er forholdsvis svau'. For Iviiidlauderues Vedkommeiide er Folgen . al diMi l'orresle Kindlaml ei- lillaiicu i Slori-else paa de iuidres itekoslning, nu'sl 12 [Hexperumys simplex.) ^.,-;,<.c4. -*'■'''■' idjiiuruldcnde i OvL'i-kJu'be'ii , li\ur ?« 3 vantrives. KiiKllu:iulenic..s Kuukk' crc lilcsuc Iidjc. Ilos Ilubroilirix og Oxijviycterus cre de enkelte Knolde ikke sa-rlig i^iæguge , skilte ved de opriu(ielLi;e tildels lirede Mellemrum , u;; liikamme oi; Fuiiiindelseskannne ere endnu lem- uielig lave. Hos Scapteroint/s , der har stierkere Tyggemuskler, ere Knoldene mægtige, sluttende tæt sammen, kun skille \ed Furer, og Hikammc og rorliindelseskamme naa op i llojde med Ivnoldene. Rhipidomys slutter sig i Kindtauiderne nær til Calomys; paa Kronerne lindes oftest nogle riere liikaunne. y- NeclQiiws slaar omtrent i samme Forhold til Culomyn som Sujmodon til I/esperonti/s. Slægtskabsforholdet mellem Slægterne fra Lagoa Santa er sliaresl' folgende : I Inscn l.va-'rgaai'iiiii' liil^am iiicllcm de \iIil' Knolde paa de iivic og mellem de iiidic Knolde jiaa de nedre KiiidUender. 1) Ingen af Kindhendeine forslonet (i Sammenligning med Finholdene hos Cricctnjii paa andres lickosliiiiig a) Kindla'iiderne sniaa, med lave Knokle ng endnu lavere Koibindelseskammc og Bikamme. Ilespcruiinjs. -i^éu^w m. i^^<^ II) KindUeiulerne store, med huje Knolde og lige saa hoje Forhinilelseskamme og Liikanimc. SiffiBoden. //e^Li^C-Åt4 1^> 2) »J I forslorrct, m 3 formindsket. a) Kindlændernes Knolde hoje, men ikke mægtige, saa al de ere skille ved de o]iriiiili lige, lildels luede Mellemrum. a) Næsen kort. Hahrotlmsil. 4'^^^^^ /J) Næsen lang. Oxymyctcrtis. Ii| Kindlændernes Knolde hoje, nuegtige, taM sammensludende, skille \ed dvhe l'iiier. iScaptvromys. II Tydelig IvaMgaaenile llikain mellem de >dre Knolde paa de ovre og mellem de indre Kmdde paa de nedre Kindtænder. a) Kindla'ndernc smaa, med lave hindile og eiidnn lavere t'orliindelseskaniine og liikamme a) l'oden smal. p) l'^oden hred, kort, med brede Trædepuder. Rhipidomys. li; Kindtænderne store, med hoje Knolde og na'slen lige saa hoje Korhindelseskamnie og liikamme. Nactomys. Foruden de nævnte Slægter er der mellem de amerikanske Ilcuperoinyes maaske kun i'ui vel liegrundet Sla.'gt: Ncoloma. Den er snarest uesia'gtel med Siijuwdon. Skjitnl Shegterne iiaManest ere adskille kuu efler Tauider, er deres Indliuld dog Arter, der naturlig hure sammen; men der kan som ullesl ikke [laapeges noget gjeunicin- giuicnde Sa^rkjende undtagen netop i.Tæuiderne. Hesperomys-\rWv\w fra Lagoa Santa ligne hverandre i kilgeiule foruden i Kind- tændernes Kroner: iii2 ug in'Å i I nderkja^lien ha\e Ire limlder; den opi-Judelig enkelte forresle er dell i lo. Hovedskallens Ansigt er kort, I uderkjadieu kori ; de fleste Muskel- 13 kiiiiiiiio [liia lloM'dskalleii cic skar|io, Prc. coronoideus sla-rk iiicil Iciiiiiu'lii; IikIicI l-'unaiul. Iiiijeii uf Ai'tLM'iie synes saTlii; sta'rkt iiddaiiiR'l i ilosen ciikell lleliiiiiii. I)i' Arier, In is ^llr(' kjciides , lia\i' anst'lii,a' OJiic, ret slorc Orcii, iniddellaii.ii' Siiudi', kcirle svage Negle |iaa ll;rii(k'r og Ffiddcr, leiniiiclig smalle Koddcr og lemnieiig korl Hale. Arierne vilde niaaske lellest kunne forvexles med Arter af Sheglen Calomijs; men l'orskjcllen i Kindta'ndernes Kroner er na'ston altid til al se, selv paa sta'rkt slidte Tanider. Der kan mellem de ydre Kiu^lde paa de ovre og mellem de indre Kindde |iaa de nedre Kindla'uder være ganske smaa liiknolde . eller der kan vajre smaa l"reiiis|iring fra llo\ed- knoldene, hvad ogsaa kan lindes lios ffubrotlmx, Oxymycterua oii Scdptcrouii/s; men der er aldrig nogen fuldstændig, stærk TNa-rkam mellem de paagjældende llovedknolde. Foruden i Kindtændernes Kroner synes ogsaa I/(:spero>ni/s-Ay[(tr[\c fra Lagoa Santa gjennemgaaende al af\ige fra Calonn/s- Xrleme i. al de nedre m'2 og in '^ have tre lindder. --' Uesperomys simplex og H molilor staa vist lavere end de to andre Arter fra Lagoa Santa i at mangle Prc. supraor bitalis og i al have svagere Frc. ecloptcrijyoideus , skjont de ere de storsle ; men i sine stærke Kindtænder staar dog H. molitor hojest af dem alle. Af de to mindre Arier, H. tener og H. expulsus, er den mindste, //. lena', \lst den mest (iprindelige; den er ilen mest hevægelige , med la'ngsle Fod og storsle (ti'e og har, ogsaa forholdsvis, de svageste Kamme [laa Hovedskallen. Arternes indbyrdes Forhold er snarest saaledes : I liljen l'rc. swpraorhitulis ; Prc. ectupterygoidcus svag. Il KiiKUiPiiderne smaa. H. simplex. 2) Kiiidla'iulL'iiu' stori;. H. molitor. 11. l'rc. siipraorhitalis lindes; l'rc. ectopteryyoidcris stærk. 1) l'rc. suprao'rhitalis smal og kort. H. tener. 2) l'rc. supraorhitidis slærk. H. expulsus. Hesperomys simplex slaar omtrent imellem //. c.rpul.sus, eller //. teiwr, og //. molitor, iiieii slutter sig na-rmest til //. molitor, som den ligner i Formen ;M' l'anden, Pvc. evtople- rygoideus og Prc. angularis; med //. cd-puhus slemmer den deiinnid i Kindhendernes ringe Storrelse og lave Kroner. Den afviger fra //. expulsus i lolgende: Den er betydelig storre. Tænder. Forbindelseskaunnen melleni de indre knnlde paa de ovre Kindlji'nikr og mellem de ydre |)aa de nedre er paa et Stykke afhrodl eller uiegel lav. TihaAlen ved Forenden af m 1 er to Knolde, der ere^^sanmiensmeltede til en r\a'rkam; Til\a\leu \ed Forenden af »Ti er to Fvnolde, der ere saaledes sammenvovede ved deres Kande, al de til- sammen omslutte en afruiulet iMirdxlining. ./iuiz/.^V f«/-* Hovedskal. Snuden er lidl hredere. 'raarekanalen er lldl mere udposet i den indre Væg af Cimalis infraorbitalis. Panden er megel smallere: ( Ijehuleraiulen er skar|i. 14 (Uesperoimis, simplex.) . /^^ii.ytcC«.*-' men fiiklslii'4i(li,n luk'ii l'ie. supraorbilalis. Iiiucii lliiIkT i Ala lutujna Uw (liTiie af A. meidngea viedia. Foiamen iiwldvwu iiaiir mindre langt lilhage, en(kM' omtreni |iaa Linie med Fuiranden al' //(I. Prr. eclopteri/ffoideus meget mindre ndstaaeiuie, dog sla'rk. Hnglea mellem Pro. condyloideus og Prv. amjidaris svagere. Maal al' den at'kildede Hovedskal (1.), ad., IVa Lapa da Escrivania Nr. 5 og af andre: Længden af Forumcn incisirum G. Højden af Ydervæggen af Canalis iiifhtorliitalis 5'/2. Næscbenets Længde ca. lo'/a. Længden af Soninicn nielleni Pandelicncne . . . 11 '/m. Pandens Lirede niellcni Ojeluilerne 3'Ij. Ovre Kindtæinlers lUelilie 5™™. Nedre Kindlænders Ræklie S'/a. Ovre Fortænders samlede Urede 2. Fra ovre ni 1 lil Furtand l^h- Fra nedre m I til Forland 3. Længden af liagcsle Kileljenskrop 4'/j. Ureden af liageste Kilebenskrop bagest 2%. Mellem l'rc. ectopferyfioidei 7 '/s. (laiiens Brede mellem begge mi 3. Pamlens Urede »ver tSutura coronalis 7^/i. Ansigtets Urede over Kindbuérnc IG^/i. 15'/2. -i'/3. Underkjæbens Længde L'nderkjæbens Hojde under m 1 Nyeste Tid. ad. Gvii' KirnllaMiders lia'kke 5Vi Fra ovre m I lit F'ortand S'/a - Længden af l'bc. iucisivum G'h ad. 5 ad. 5'/3 (i ad. Eseriv. .5. ad. 5'/2 6'/3 ,s. ad. 5'/3 vel. ■iV,. s-Vi. 7. Nedre Kindlænders llæ'kke. Underkjæbens Længde . . . Nveste Tid. 0. II. 12. id. ad. ad. 17 I6V3 13. ad. 14. vel. 1.5. ad. 17 Eseriv. 16. ad. 5 18'/3. 17. ad. IS. ad. 5'/2 Sninid. l'.l. ad. 5V3 20. \el. å'/3. 3. Hesperomys niolitor n. »[). (PI. II, lig. 2). Klin joiilt'iinden, temmelig sjelden, i llnlerm^ La[ia ilo Capao .Seeeo, da Escrivania ]\r. o og (la .Serra das Akelhas. Kjendes kun af den forreste Del af Hovedskallen. T>et er den mest ejendommelige Art af Shegten Ifeitperoinijs. Dens nn'rmeste Skeglning er H. simplex. 1 Storrelse og Hovedskallens Form har den en iivke ringe Lighed med Siijinodon vulpinus; men Forskjellen i KindUenderiie er megel betydelig. Den afviger l'ra H. simplex i rnlgeiule : Den er megel slorre, den storste Art af Sla'gteu. /tiender. lMirl;enderne ere bredere. KindtuMidcrne ere storre i alle lletninger og have isier bojere Kroner. Forbindelseskammene [laa de ovre Kindta'iider ere som bos //. e.vptdsus. l'ra de ydre Knolde paa de ovre Kindta-nder og fra de indre i)aa de nedre /i 1."" Wt-J kan iler va-re temmelig sta'rke l'remspring. Hovedskal. Snuden er bredere. l'dsprings-Linien paa .\k'llemkj;eben for den 15^_ dybeste at' Læbeniiisjxlcriic sl%ai-|i. 'raarclxanalen sla^ikcre iiil|iiiscl. (laiieii iio.uet smailei-e; I'iirenie paa (ianclladen hetvdelii; dybere; en d\li (iridic i)a;iesl i Ganen omkring det bageste Foramen palafinum. Næsebcnet bredeic. Sniiinicn iiielleiii I'aiide- og Isseben stærkere buet. Alaal at' deii afiiildede n()\edskal (l.l. ad.. Ira Lapa da I'^.^erivania Nr. ."i. l'nderkja'beii fra La]ia da Serra das Abcllias, og af andre; Omi; Kiiiillæiiilcr.s H;rkke S. llojilcii al' Yilervæggeii ni Cawdis infranrbitalis 9. Nedre Kiiultænilers lUckke S'/a. Næsebenct.« Længde Ifi'/a. Øvre Koilæiiders .■Jainledo lirede ....... . en. 3. L.Tnirden af Soniinen melleni Paiideljenene . . . li'/s- Kra ovre m 1 li! Forland lO'/s. Pandens Urede nielleni (Ijidiulerne .'j'/^. Fra nedre )» I lit l''(nlanil li. Pamlciis Itiede over ISutura curoiieilis 12. Midicni l'rc. ecto]}trri//i(iiinlanclie i IJnnden af Fossa pierygoidea. i Sømmen mellem Ganeben og Ala magna. Ilos et enkelt Individ bar m 3 kun to llodder, en ydre og en indre. Maal af den afbildede Hovedskal (I.), $ ad., og af nogle andre: (Jaiiciis Urede niellciii Ijcgye m2. La'iiKik'ii af Foramen incminim . •2'h. •V/t. Ovre Kiiiillii'iiiler.« Hække S'/a- Nedre Kiiullu'mlers Ritkke S'/s- Øvre Fortænders samlede Brede ''/j. llnjden af Ydervæggen af Crmidii infiiiorbitidis i. Hovedskallens Længde UJ-'/s. Næsoliciicts La'ngde H'-i: Fra ovre mi til Fortand a'U. Fra nedre m i til Fortand 2'/«. Længden af Bcmoecip'itcde SVs. La'iigdeii af liagoste Kileijeiiskrop S'/a- Mellem Spidserne af l'rc. juf/idtires 6'/<- lireden af bageste Kilebenskrop bagest l'/i. Længden af Trommebenet S'/a. Mellem l'rc. ectopteriir/oidn G. Længden af Soninicn mellem Pandehenene . . . G'/a. Lænsden af Somnien mellem Isselieneiie .... i'/i. Pandens lirede mellem OJehulerne 3'''/4- Pandens lirede over Suiiira coronrdix . . . Ansigtets Urede over Kiinibuerne lljernekassens Urede over Orcaabni rigerne. . Underkjæbens Længde Underkjæbcns Hojdo nnder )» 1 7'/.. 12. ll)'/2. 1173. Nyeste Tid. Escriv. i. .5. 6. 7. 8. !l. ad. ad. ad. ad. ad. ad. Ovre Kindkenders Ua'kke VI2 Vli A'h 'A'h S'/. S'/i Fra ovre 111 I lil Fortand G .OVa .S'/a 573 G fj'h LaMigden id' For. iiiciKirKm .... 6'/.i O'/a •'J'/z 5 S'/2 5'/< Nveste Tid. 10. ad. 3'/. r,'h. 5. II. ad. Rseriv. .''>, 13. 13. ad. ad. Nedre Kindtænders Uække 373 3'/2 Underkjæliens Længde 12 11 '/z 11. ad. ■i'h l:"i. IG. 17. ad. ad. ad. 3Vi 3'/2 3'/3. 11 Va 12'/4 11 '/s 5. Hesperomys eorjuilnus Ltnid iPl. I, fig. 1,2; PI. II. flg. -i, 'i a). Nulevende ved Lagoa Santa (bjembragl er 1 i S|iiriltis, 3 Skeletter, 1 1 Skind og 2 Hovedskallen; almindelig i l'gicgyl]) fra nyeste Tid; almindelig som Jordfimden i Lapa do Capiio Seeco, da Escrivania Nr. 3 og Nr. 5, do Marinbo Nr. 2 og da Serra das Abellias. Dens nærmeste Slægtning er H. tmcr. ^, //., _ Ydre.') Lidt slorre end Mtis muscidus. Ligner i Ydre i bojeste Grad sædvanlige Gamle-Verdens-Mns; minder lidt mere om Mus syhaticus end om Mug musrulus, idel den afvi.ger fra Mm musen hi. i i, al Hovedet er slorre, Snnden tykkere, Ojet større, Oret bredere (ogsaa bredere og mere alVnmhM end hos Mus si/lvaficiis). Fra Mns imtsculus afviger den desuden i fnigemle : l'aa Orels Torrand <'r i\i'v en Udelig lidlmghiing : Ardiiranus er lidt 17 skanierc nl'sal. Tni'di'iMHiciiic pan Ilaanilfladrn ere lidt slorre (liiicsom lios Mus niHsculns er diM- en lille Iti- rra'depude iidenlor Ti"ede|niden veil (irunden al' ole Finger); llaandfladen mellem liædepiideiiie er helt over tiPttere ttryiiet, og de to bageste Hudririge paa Indersiden af Iner Tinger ere opløste i (Iryn. 2den — 5te Finger ere la-ngere , og Kingenes Tal paa Indersiden større: (i, 7, (I og :> (mod i, 4, 5 og 4). Tra'de_inijlerne paa Fodsaalen ere slørre, lidt mere langstrakte; der er ingen ISi-Tra-depnde iidenl'or Trædepnden ved (Irnnden al' ote Taa; Fodsaalen [mellem 'l'ra'depnderne stærkere grynet, ogsaa grynel mellem de lo bageste; de ') — 3 iiidcrslc lliidringe paa Fndersiden af luer Taa ere heil upldslr i (ir\n: Riiigenes Tal |iaa I iidci-sidcii al' Iste — 5te 'l'aa er snarest som hos Mus itmsculus: 3, 7, 8, 7, G; men deres Tal kan IkKc ses tydelig, fordi de inderste ere oiilosle i (Irynj^ af 2 I, fnldstændige Ringe er der lam I, 5, 5, 5, i. 3 Par Patter paa iirystet, 2 Par paa Ifngen! Ørets lindfarve er mørk, Fodsaalens ligeledes; ogsaa Skadlene paa Halens Overside ere mørke. f'''.A -7mC llaai'kla'dniiigen paa Ords Inderside er lidt fvldigere end liøs Mus muscidus. : Tt, Air / Iladens Inderside er mere liaaikladl, Uaarklædningeu strækker sig lidl l.engere freiti. ^ ~-j- , —f • l()\rigl er Legemets llaarkhrdninu na'sten aldeleS som hos Mus mnscxdus. med Hensvn til « Farve og Farvelegning som hos de vildfarede llnsnuis, de, der ere f;n'vede i SI il mrd ■^icAjC «>. llaarene paa llalespiilseu 2. V. Mu.'iOO t.UIKlii. III. 3 ^m ftU^ -y^^u,^ f 18 {Hesperomys expuhus.) ^Manl af Skind (Nr. 2 oti 3 cre l'or niei^el straklp): -'. 3. 1. .-.. (i. 7. $2 S 2 Kid)) K'S 117 I OS inO lOi SS. Hale 70 7 i (i5 (17 71 71. Vin] 20 20 20 lO'/j IS. TaMitler. Forta-nilcnie smalle; di- ovre sla'rkt kiMiinniede , de nedre ende med deres Tirnnd i en temmelig stærk Li(l[)Osniiiij paa I nderkj.-i'bens \dei-si(le under I'n: coro- noideiis. Kindta'nderne smaa; Kronen af }n ], liaade i Over- og Underkjæben, kortere end m2 og m 3 tilsammen; in 'i knn noget mindre end 7n2. De ovre Kindlænder have hver 3 Hddder, 2 ydre og 1 indre, ;« ] desuden en lille mellemste ydre IJirod: af de nedre Kindtænder har j/H en forreste og en bageste Ilod og en lille mellemste Hirod, i/j 2 og ?/i 3 hver 3 Rødder, 2 forreste og 1 bred bageste. Tandkronerne lave, med vid! skilte Knolde. IJikammene (de Kanuiie, der lol« imellem Knoldene uden at forene dem) ere meget lavere end Knoldene ; af Itikannne luides altid en tydelig tværgaaende langs Forranden af m 2, ndgaaendc fra den h)rreste indre Knold, og langs IJagranden af wj 2 , ndgaaende fra den bageste ydre Knold, og en lignende, men meget kortere og svagere IJikam kan næsten altid spores langs l$agranden af m 2 og langs Forranden af >n 2 , men smelter mere eller mindre sammen med de nærmeste Knolde; tilsvarende l?ikamme findes paa de andre Kindta'uder. Ingen tværgaaende Itikam mellem de ydre Knolde paa de ovre eller mellem de indre Knokle paa de nedre Kindta'nder. Forbindelseskammene (de Kamme, der forene Knoldene) ere meget lavere end Knoldene; af Forbindelseskamme findes altid jiaa )// 2 en , der gaar paatvan's og forener de to bageste Knolde indbyrdes , og en lignende, der forener de to forreste Knolde; en 3dje Forbindelseskam gaar paalangs mellem de to indre Knolde paa hi 2 og mellem de to ydre paa to2; tilsvarende Forbindelseskannne findes paa de andre Kindtænder. Ubetydelige smaa liikamme og Forbindelseskamme kniuie desuden findes paa forskjellige Steder, men ei-e ikke bestandige i Fremlra^den. De to bageste Knolde paa m3 ere sammensmeltede til en Tværkam; den inderste bageste Knold paa m 3 er meget lille. Tilvæxtcn ved Forenden af m 1 (den Del, som m 1 har mere end m2, en Udvidelse af den forreste Bikam) er to Knolde, af hvilke den inderste er lille og fri; Tilvæxten ved Forenden af ??j 1 er en enkelt Knold. Hovedskallen er nsadvanlig slaM'k , fast, med skarpe Kamme. Iljernekassen af sa'dvanlig Størrelse i Forhold til Ansigtet. Snuden kort, temmelig boj. Na\seryggen buet paalangs, heldende nedad fortil. JNæsebenene fortil temmelig Hade paatværs. Næsebenets forreste Ende ligger kun lidt længere fremme end Forta^nderne. Den Udva'xt fra Mellem- kjadiens ovre Haud, dei' stoller foireslc Knde af ^a^sebenet . knn lille, omtrent som hos AIiis muiiniliiK. Knn meget svag Kam pa:i Melli'udKjM'bebeiiet l'or:ni i'orla'uderne ; Mellem- o 19 kjirhciis \tlersiili^ iiilcii .skai|ii' Ivaiiinic eller dvlie liulli-_\k eller L;i'l)eiiiiiskler; liiji'ledes OverkjteJjebeiiels lvr(i|i l'uran KliiilUiMKleriie. Fonnnen infraorhitale af su'il\anlii; Storrelse. Ydervæggen af Canulis infmoriiitalis sherk, linj. teiiinielig liidrel, iiaar laiijit frem foran den (ivre Væg, der er k(ir( og na'slen vandicl; dens iorresle n\ers(e lljorne noget fremstaaende, krogformet. Mærket paa Overkjadjehenels lvro[i efter Senen af yderste l.ag af Masseier svagt. Kindbnens forreste Del sla'rk. Taarekanalen kun lidt fremstaaende forrest i den indre \æ af Canalis infraorbitalis. Va\ slur l''ontaiu'lle i den indre Væg af Canalis infraorbitalis. I'andehen, ()verkja'l)el)en og J'aai'ehen i forening dainie en leiiniuilig sUerkt frenispriniiende riade i den forreste Ojehnlekrog; selve Taarebenets Ansigtsdel ikke lille. Ingen Opsvulm- ning af Næsebnien. Concha inferior og superior som sædvanlig, ligeledes Beubylsteret for det Jaeobsonske Organ. Panden forrest smal, nedbnlet. Temmelig stærk Pvc. supra- orbitalis som en omtrent vainlrel liggende skarp Kam, der bagtil fortsa'Ites af Tinding- kannnen. Tindingkammen skarp, med et sa'rlig staM'kt vandrel Kremspring paa Siden af Issebenet. Kindbnen ikke stærkt ndstaaende, nden nogen ld\idelse. Oxei'kjiehebenets Krop lav og svag. Foranien etlunoideum som sa'dvanlig. \ ene-Aalmingen i l'andens OJe- bnlerand som sædvanlig. Foranien opiicum slorl. Forreste Kilebens Krop smal. Figsura orbitalis som sædvanlii;. Slor l'onlanelle i Næsegangeus N a-g nnid Fissura orbiudis. Paa Indersiden af Sqvaniu og Ala uuujna en anselig i'in'e for A. inenhujea media og i Ala magna et Par smaa Huller tor (irene, der gaa lil Ojebulen. I'rv. potiUi/Dipanicua sqvamæ bagtil togrenet, nu'd en Fontanelle xed den hagesle liand; tlen bagesle Haml af Frc. zygonuUiais sijvainæ forls;elter sig lia,ulil ikke sa'rlig paa den nederste, men snarere paa den o\erste (ii'en af Fn: posUi/inpauictis. Den lille Aarekaiial la'l lia,i; Forhi'iiderue nudleni begge .Mellemkju'beben som sædvanlig. Foranien inrisiriim langt og ikke sa'rlig small, naar laui;! frem mod Fortanden og slra'kker sig tilbage udfor Forranden eller Midlen af m I , bagtil skilt fra det tilsvarende ved en megel tynd liro, ender baade lorlil og bagtil temmelig spidst, danen af sa'dvanlii; ilreile. Had, med svag l-'nre for A'., .I.c^'- V. palatina. Foranien paUitinum liyger lulfor Midlen af m'!] et bageste leunnelig slm-l F. pabil/nm/i bagest i Ganen ligger ikke i nogen (Jrube. I]engauen naar lilbage et lille Stykke bag mi. Humidus pterijgoideus som sa'dvanlig. Frc. ectopterygoideus meget stor og stan'k. Fossa ptcrygoidea temmelig Had; ingen Fontanelle i lUnnlen. Foramen ovale, Canalis pterijgoideus {"alisphenoi- ileusn) og Vene-Aabningernc i Siden af bayesle Ixilebi'iis Krop sum lins Mus decitmanus. liageste Kilebens Krop og Basioccipitale brede. Fununeu biferina aula lus anseligt, spalte- formet. Trommebenet mimlende om Mus niiiscidtts; den I (lva;\t Ira dels forreste Rand, der Uegger sig frem nnul det bageste yderste lljorne af Ala niagna og stolter A. ma.rillaris inlenia , Fortsættelsen af ^4. stapedia, er anselig. Foranien earotiridti , Aabningeu IVu- .!. siapedia og F. sti/loinastoideum sa'dvanlige, ligeledes \ ene-Aabningen. F. glenoideum, mellem Sijvama og Tegmen ti/mpani. Ft anseligt Stykke af Os petrosnin ligger under Nakkebenets 3' 20 (Hesperomys exinihus. i Krop, 1 Ydervæggen al' /''. juyuiarc. Eii lille FuiiLaiiellc i L'ars itia.sioidcu i Va'ggeu af Gruben for Floccuhis. Spidt^en af Tegmen tytnpani ligger som Plade lulenpaa den bageste Iland af Sqcaina. Malleus, Inciis og Stapes sa'dvanlige. IJnderkju'hen korl, lioj ; \(ler!ilden under mi ikke udbuct; Crida masseteri.ca skar[); Prc. coroiwideus bar temmelig lodret for- reste Iland; en anselig knold paa Ydersiden under Pic. coronoidetis frembragt af Fortandens bageste Ende; Frc angularia anselig; lUiglen mellem Prc. coronoideus og Prc. cvndi/luidcuti temmelig dyb, ligeledes Uiigten mellem Prc. condyloideiis og Prc. angidaris. Somme. Na'sebenet stra'kker sig lennnclig langt (illiage, ender paa Linie med Aleilemkja'bens Prc namlis; Sømmen mod Mellemkjæbcn temmelig lige; Na'sebenene ind- byrdes sammenvoxnc'M. Kindbenet splintformet, temmelig langt. Sonimen mellem Pande- og Isseben buet som sa'dvanlig; Issebenot sender fortil yderst en lille Spids frem over l'andclienel. Issobcnri har kim en lille l'lade paa lljernekassens Side omslullel af Sqvaiiia. Interparietalbenet tennnelig lille, hredl (paatva'rs af Hovedskallen), men kort (paalangs), ender spidst til Siderne, er oplaget i I dsnit af iVakkelienet, gra'udser i na'Sten lige Linie til Issebenene, liar stærkt takkede Somme. \ed Hovedskallens andre Somme er der inlet al nia'rke. Hovedskaller af Unger og unge Dyr komme naturligvis til at miutle um i\cn mindre Art, H. tener , isa-r ved Kammenes svagere Ldvikling, men kiuuie dog allid let Kjciides, blandt andel paa Kindtændernes Stnrrclse. Den afbildede Hovedskal er af en llini; andre Individer have skarpere Kamme. Maal af den afbildede Hovedskal (G.), $ vel., og af andre; Ovie KiiuUa'iulms llivkkc 4. Nedre Kindtænders Række 4 Ovie I'drla'iiders samlede ISreile l'/j. Hovedskallens La'iii^de 24'/2. l'^ra livre m 1 I il Finland 6^/3. Fra nedre m I I il Kmlaiul 3'/2. Længden af Basioccipitulc 4. Længden al' bageste Kilebenskrop 4. Mellem Spidserne al" Prc jui/ulares 7. Ureden af liagesle Kilebenskrop liagest i'lt. La'ngden af Tiomnieiienct 'PU. Mellem Prc. ectopferimoidei T'A (ianeiis IJiedc mellem begge iii .! 3'U. Længden af Foramen incisiviiiii (i'A. Hojden af Ydervæggen af CaiuiUs infraurhilidis 5. Næscbenets Længde II. Længden af Sommen mellem Pandelicnene . . . .S-/3. Længden af Sommen mellem Issebenene .... ,5'/4. Pandens lirede mellem Ojebnicrne l'/a. Pandens Urede over Sutura coronalis s. Ansigtets Brede over Kindbnerne li'/ii. Hjernekassens Brede over Orcnabningerne . . . 1 1 '/s. Undcrkjæliciis Længde 1 'r'/s. Underkjæbens Iliijile iindcr m \ 4. Nyeste Tid. 8. 9. 10. 11. 12. juv. ad. ad. ad. ad. Ovre Kindtænders Hække ... 4 1 4 S^/i 4'/., Hovedskallens Længde 2IV3 23'.i'i 25^3 2.5 Fra Bvrc m 1 til Fortand . . . S'/z 6 G'A 7 7 Længden af For. iiwigivniii . SV'z 6 6 C'/i O^.'s Næsebenels Længde S-/3 9'/2 II 10' 3 ll'/i Underkjæbens Længde l2Vu 13'/i iVh li- Vi. ad. 4 26 7 «»/. II 14. ad. 4 ',.'3 2S. 7'/, 7 IP/.. Eseriv. Nr. 3. 15. ad. ■V!,. 6V3. 6^',. ^1 Njesic Tid. r.;i|iriii Soi-cii. Mariiiliu. IG. 17. IS I'.l. ■.'(1. ■21. 22. ■.u\. i 1'-, ad. i' 3 a 16 11 i Vi, 16Vj. Nedre kindlu'iidcrs lUi'kki'. Underkjæbcns Længde . . . I (let (i\rif^c' af Skch'llel liiiiicr dcii ('.aiiilc-N (■r(|pii,>~-Mii.-; , lii^csuiii i IIunl'iI- .■^kalleii; ilon af'\ij;t'r Ira Mus i/msriiliis i rdhciidc roriMlcii i Sl(iri-cl.^c : DlH overste at' det IJaaiid, der umisliilter 2di>n llid.-^ncrsc lianlil, er furliciKd iid fra liiici) af .lgii\ir\el stude begge sammen med Tuberruliun. af tste ISildjen (ens paa i K\pl. ; noget lignende kan fmdes hos Mm og Arvicola\ i det mindste er det almindeligt, al Spidserne af 'V\w\- lappene paa 7de llalslivirvel og Isle Uvglivirvel stode sammenl. Torulappen jjaa 2ileii li\gli\ir\el er kortere og svagere, og Tornta|)[)ene paa de lie uaroiesl Inigende Hvirvler dei'iuiod lielvdelig heiigere. MO llaleli\ii'\ler ider i'egiies kun "J l!ad\keidi\ ir\lei-i. itnndeu af Overarmens Fosm anctmæa er liindet. Laarlieiiet er forholdsvis lidt la'iigere, paa Længde med Tibia. — Kilers stemmer den iioje med llusmnsen i Kormeii af hver enkelt Knogle, iudlll de mindste Knogler i llaaiid- og iMidrod, ligeledes i Seneknoglerne, som f. Kx. de forheuede Seneski\er i Kiiadeddel, den lille forliencde Seneliojle, der ligger over det forreste af lla'llienel udeufoi' .[.-ifriujaliis oii oiiisluller .Senerne af Eatensov dij/iloruin cuiiDiimiis loiigiis, o. s. \., o. s. \. Maal af et Skelet (1(.)|, h\is Hovedskal er 25-'3""" lang: Skiildcrlilait 13. Ua'kkcn 21'/2. Overarm 11. Laarljcii 21. rina 17V<. Til)ia 20'/j. Mclaearii. III 3'/,. Mclatar.'^. III 8. (i. SiffDiodou irulphms Mchl. d'l. I., lig.:!, 1; l'l. II. lig. o, 5 al. .\iile\eiule ved Lagoa Saiila ilijemhragt er I i Spiritus og I Skiml); lindes oftere i Allejriiiger fra nyeste Tid; .j(n-dfunden i Lapa do C-apSo Seceo, da Kserivania Nr. 5 og.\r. 11, da Lagoa do Suiuidoin'o, da Sei'|-a das Mieilias og dos 'l'alus, isa^r aluiind(dig i l,apa da Eserivania .Nr. o. I'"ra IMata-Landene haves desuden i Zoologisk \luseuiu lo I uderkjadiegreue. luudiu; al ISoth i "den underste I'amiias-Formalioui', givne af Lausen. Slægten Sigmodon ei' onilreul soui Ikspcroinijs, kun med sla'rkeir Mudla'iider. Arterne have inaaske deres Opriud(dsi' Ira forskjellige f lesperomy s- Ai'lev: uien at ndtinde Sammenluengeii lader sig najipe gj(U-e. hen eneste .Vrt fra Lagoa Santa, Siffinodon 22 {Sifimodon rulpiniis.) cnlpiniis, iniuiler i llu\etltik;illeii iiiuyet om Iksperomijs molUvv] men Liglu'ilcii U;m vare Ull'ældii;. Sigmodon vulpinus liai' uiiitrciit Lcvemaade t'a'lles med Nectomijs sqvam/jieis , som den liyner i Ydre, men ikke i Hovedskal og Tiender. Itetige Arter leve ved >an(l"); men nogen iojnetaldende Lddanneisc deretter have de ikke. Mellem Tæerne er der en nlie- lydeliy Svonnneluid. Fra flesperomys molilor afviger Siymodon vit/pinus i Formen al' Næseben o. s. v. og i Kindtcenderne. Fra den noi'dainerikanske Sic/modon hinpidiis^ som den ligner meget, især i Ivindta'ndernes Form, afviger den ved, at 5te Taa er længere, ved al have lidt Svonmie- luid mellem Tæerne, ved helt al mangle Prc supraorbitalis og ved al have mindre dyh Fossa pterygoidea. Fra Hesperomys expnlsits afviger den i folgende : Ydre. Den er langt slorre, omtrent paa Slorrelse med 3Ius dectunainoi og Ncctoiiii/« sqvamipes. Ojet er mindre. Oret er mindre og har en betydelig stærkere I dluigtning paa Forranden. Halen er længere. 3dje og ide Finger ere længere; Haandens 'l'rædepuder ere mindre, og Fladen mellem dem er grynet tavlet; ingen Bi-Trædepnde ved Grnnden af ole Finger; de bageste Hndringe paa Fingrenes Underside utydelige, oplnste i Uryn; Fingrenes Negle lidt mere lige. Foden er hpiigere, baade IMellemfoden og Tæerne; mellem Tieerne er der en kort SvommeliTid, der naar fra omtrent tirundeti af Kloleddet af 1ste Taa til Spidsen af 2del Mellemfodshen, fra Spidsen af 'iden Taas Iste Led til S[)idsen af Sdje 'l'aas 1ste Led, ligeledes mellem 3dje og -ide Taa og fra Spidsen af ide i\Iellemfodsl)en III omtreni Midten af .'ite Taas Iste Led; Svonnnejiuden er kun snever, idet Ta;erne ikke spredes mere end sædvanlig; de fleste Trædepuder ere betydelig mindre, den bageste ydre næsten for- svindende, kun den bageste indre er længere og ligger lidt længere tilbage, begynder bagtil et Stykke bag den bageste Ende af Iste Mellemfodsben ; hele Fodsaalen er nogen; IJummel mellem Trænlepnderiie, Svommehnden og den bageste Del af Tæernes Underside grynet -tavlet; Sniaatavleriie kunne spores helt tilbage under lladen'-'); paa 'l'æernes Inder- side kunne Hndringene ikke tadles, fordi de fleste ere opløste i Oryn; Neglene mere lige. Ørets Haarkla'dniug er stærkere. Xarborsterne svagere, naa kun til Oret. Haar- kladningen yderst paa Halens Underside er lidt stærkere, Haarene længere end paa Halens Overside. J.,egemels Ihekhaar vist lorluddsvis noget stærkere. Farverne ere sta-rkere, mindende inn stærktfarvcde Mus decumamis ; paa Hyggens Midte ere de sorte eller mnrke- hrune llaar mere fremherskende; paa Siderne ere de gullige Haar mere fremherskende, og deres gullige Farve er sla'rkere. rodlig; ogsaa IJundhaarene have gule Spidser. Haarene paa Undersiden ere mat gulhvide. Maal af el Lxemplar i Spiritus (l.l, $ ad., og af el Skiud {'}.), $ ad.: 23 1 i. 1 ■>. ^"'\' IS5 201. Iliiaiiillcd lil Spidsen M Isic Finger ... S. "•ilc 20S 203. _ . _ . :),ie„ _ ... 15. Siiiidc lil luneste Ojekrog 22"j 25. — - — - lidjc — ... 20. Forresle Ojekiog lil Ore 2i'/j 23. — - — - 'ide — ... 20. Snude til (Tre ,{.;;. . _ . .-jt,. _ ... 11. Mellem de forreste Ojekroge li. Ilaiiiidrodeiis Itreile a'/,. Mellem de baaeste Ojekroge ly'/i. Kna; til Ihel hr,. Mellem Ørene le'/j. Hæl til Spidsen af Iste Taa 31 33. Øjeæblets vandrette Tværmaal (i. — - — - 2den — 48'/« 47. Ørets Længde 22'/j U)'h- — - — - 3dje — .' .50Vj Wh. Ørets Brede IS. - - — - ide — 49 48. Hovedets Hujde foran Oret 2f)"v. — - — - .")le — 3S-/3 3S, Snndens llnjde bag Kdrlændenie .... 13",, Tndrodens Brede T'/j. Hovedets Længde 5.j. Negl paa 3dje Kinger 4. Hovedets Brede foran Orene 2.5. Negl paa 3dje Taa 7 7^/3. .\lbne lil Haandled 30. Længste Varborslc 43. Haarene paa Halespidsen 9'/2. Tænder. ForljiTidorne err biTdoro. Kindt.TndPi'ne oiT i det liele stnne; mi er lielydelig .storre, Itrngerc end m2; dcildr er //( I belxdelig koftere end ?« 2 og w3 iil- sMimnen. m'i ogsaa sUirre. ?« :', liar sa'dvanlig knn lo linddci-, en toiresle og en bageste. 'raiidki-nnei-ne efe bnje, med nogel Iviidere Kmaille . liaadc de .\dre i)g de iiidi-e Kiiobb' slæi'kei-e beldendc, i Overkja'ben tilbage, i Lndcrkjæben IVem , og .^animenlnkte forfra bagtil; de ydre Knolde paa de ovre Kindta'nder ere bredere, i'oiliindeiscskaninie og IJi- kainme ere stærkere og lige saa bo.je som Knoldene; isa-r ere diii lorresle liikain paa m 2 og den bageste paa m2 stii-rke . ligeledes de tilsvarende paa de andre Uindla'iider. i n 3 bar ved den bageste Ende nogen uregelmæssig Tiha'xt. l'iUa'xlen \ed l'orenden al' m 1 er to Knolde, der ere sammensmeltede til en Tva-rkam : paa nslidte 'l'a'nder ses Spor lil den oprindelige Adskilthed. Tilva-vten ved Forenden af m \ er to Knolde, der ere sammenvoxede ved deres Rande, saa at de tilsaiinnen omslutte en afrundet Fordybning. Hovedskal. Taarekaiialen er sta'ikere udposet, skudt nd til Siden af den brede Forlands bageste Del. Panden er meget smallere, dybere nedbnlel. Ingen Prc. supmorbi- talis; Pandens Øjebnlerand skarp. Tindingkamnien svagere, nden nogel sa-rlig sta-rkt Fremspring paa Issebenet. Kiinlbnen ]iaa Midten udvidet noget som lodret Plade, som svagt S|ior til Prc. poUorhitalis. j-'ontaiiellen i Næsegangeiis \ a'g mod Fissura orbitalis mindre. Ingen Aabninger for (Irene af A. nwiinpea rnediu. Foramen incisivum er koiicre. naar mindre langt frem og mindre langt tilbage, ender el Stykke foran in\. (ianen bety- delig smallere. Det bageste Foramen palatinum ligger i en (iriibe. l*rc. ectopterygoideus meget mindre ndstaaende. Fossa pterygoidea fortil dybere ndlnilel. Basioedpitale smallere, 'rrommebenet storre: den ydre Oreaabnings nedre iiand mere freinstaaeiule. IJngternc nndlem Prr. roroiioiihits og /';•'•. cviHlyloidcui< og mellem l'rc. condyloidms ug Prc (mijnlaris 24 (Sigtnodon vulpinus.) svagere, rdndbenet <'i- kort og usu'dvanlig sla'rkt onivoxet al' Pvc. zijgomutirus IVa Over- kjæbebenel. Issebenel liar en større Plade paa Iljernekassens Side. Af individuelle Forskjelligheder findes mange, dels i Storrelse, ogsaa al' Kind- ta'ndci-ne, dels i iMirm, f. Ex. i hele Snndens og i Næsebenets Længde. Waal af den afbildede Hovedskal (3.), ad., funden i en Hule, men frisk (rnderkja'be og TromnieJjen hore til andre Individer), og af andre : Ovre Kindlæiiders Rii'kke 7'/-'. Nedre Kindtænders Uække T'lt. Ovre Fortænders samlede Urede VU- Hovedskallens Lænyde .3S. Fra ovre m\ til Fortand 11 -/:i. Fra nedre m 1 til Forland i'/j. Længden af Basioccipitale G. Længden af bageste Kileljcnskrop T/<- Mellem Spidserne af Prc. jiujulares 11. Breden af bageste Kilebenskrop bagest 2^/i. Længden af Trommebenet 6"3. Mellem Vrc. ectopterygoidei S'/j. Ganens Brede mellem begge M-2 3. Længden af Foramen incisivum S'/;. Hojden af Ydervæggen af Canali-i infraorhitalis S',S. Na'.sebenets Længde 15. Læ'ngden af Sonimen mellem Paiolebenene. . . Wj'i. Længden af Sommen mellem Issebenene .... S":,. Pandens Brede mellem Ojehulerne 'i'/a. Pandens Brede over Sutura coronalis il. Ansigtets Brede over Kindbuerne 21 '/2. Hjernekassens Brede over Oreaalmingerne . . . l'i'/a. Underkjæbens Længde 23. Underkjæbens Hojde under m \ 7. Nveste Tid. Esorivanla Nr. .'i. 1. S ad. Ovre Kindtænders Ra'kke S Fra ovre m 1 lil Foitand : • . . 12''/3 Længden af For. incmmvi Næscbenets Længde Underkjadiens La'ugde . . . 17 25 $ ad. S I1V3 7'l) ad. 12 S '.'2 jun. 7'/2 10 7 '.'3 l3'/2 (i. juv. S 9-'/4 6=/3 I3V2. ad. S' '2 I2V2 S s. vet. 7'/3 13'/3 7^'3 jun. 8 II 7'/. Nveste Tid. C.apao Seceo. Escrivania Nr. 11. jnv. Nedre Kindta'uilers Bække S'/2 12. 13. li. 15. Kl. ad. ad. ad. jun. ad. 8^3 SV3 S S VU 17. jun. VU IS. vet. 8^3 19. 20. ad. ad. 21. ad. 22. ad. 23. ad. ad. O S'/2 7^/3 S'/i 9'/4 Underkjæbens Længde M '/. n 2G'/2 24 25 2G Kscr. 1 1 25. ad. S'/3 23V2. 10. ad. S ','2. 13. 8'/3. Plala- Lan- dene. 2G. ad. S'/2. Del ovrigo Skelet. 20 Uyghvirvler, 1 mere end hos H. e.vpiilsits; 12 Kibbcu. 'rornta|)|iene paa 3dje og Ide Ryghvirvel svagere. Spidserne af Torntappene paa de mel- lemste Uyghvirvler mere udbredte. 34 Halehvirvler; Torntappen af 1ste Halehvirvel foroven vovet saninieu med Tornlappen af 2den Bækkenlivirvel ; 2den Halehvirvels Toriita]) er na^- ved at støde sammen med Torntappen af Iste. Underbenet er bengere. Mellemfodsbeu og Taaled ere bnngcre, saaledes som det ses i det ydre. Maal af et Skelet (I.): Skulderblad 20'/2. Overarm 2i'h. lllna 2SV3. Metacarp. lil 7. Bækken . liVi. Laarben 'iO'/2. Tibia -li. Metatars. III 21. 25 7. HabrotJirix cursor n. s]). (PI. 1, fig. 5; PI. II, Cm:. G). Nulevende ved Lagou S;inl;i (hjembragt er 1 Skelet og (i Skind); lindes oRc i Igle- gylp fra nyeste Tid; jordi'unden i Lapa do Capao Secro og vist ogsaa i Hore andre Huler. Slægten Hahrothrix er i KiiuilaMKJerne.s Form Icl kjendeliir IVa alle andre undtagen Oxymycterus, der har den samme Tandform (se p. II — 12). Jarlerne IVa Lagoa Santa ligne hverandre i meget foruden i Kindtændernes Kroner. Underkjæhens Kindtænder have kun to Hodder hver. Hovedskallens Kanmie erc svage. Canalis infraorhiialis er gjennemgaaende lidt mere runnnelig end hos I lesperomys , ud- videt af Masseter, og Kindbuens bageste Del mere spinkel paa Grund af Svagheden i iVIasseters bageste Del. Fossa ptenjrjoidea er smal. Underkjæbens Krop er forholdsvis lav med- svage Kamme og stærkt skraanendc forreste Iland af Pvc. coronoideus. A. meningea media sender Grene ud i Ojehnlen. Interparietalbenel ei- lille, lilmed voxer Supraoccipitale op over dels bageste Rand. Ingen af Arterne er uddannet sUerkt i nogen enkelt Retning; i Ydre ligne de Hesperomys- Arterne, ofte til Forvexling. Habrnthrix cursor, H. clivigenis , H. orycler og //. anguslidens have iniren Prc. siipriiorbit(dis og ere derfor i den Henseende rimeligvis mere oprindelige end H. lasiolis og //. lasiurus, hos hvem Pie supraorhitalis er tydelig tilstede om end kun svag. Ogsaa i et andet l^orhold er //. cursor (dens na'rmcste Slægtninge kjendes ikke derii (jprindeligere end //. lasiolis og //. lasiurus: Lemmerne ere længere, især Foden lang, ole Taa har den sædvanlige Længde i Forhold til de andre Tæer, og Neglene jiaa Fingre og Tæer ere som sædvanlig smaa og svage; hos //. lasiolis og H. lasiurus ere Lennnerne kortere, 5le Taa betydelig kortere end sa'dvanliii og Neglene |)aa Fingre og Tæer sta-rkere, fordi de bruges mere til Giasuiug. //. anguslidens er enestaaende mellem Arlerin' i Kiudlandernes Snial- hed og i, al Tandben og Emaille ere ens i Styrke. H. orycter udmærker sig ved Pande- benets glat afrundede Ojehnlerand; den og //. lasiolis ere de mindste af Arterne og ere vist begge forholdsvis oprindelige i KindlaMidernes Form. H. clivhjenis har en ejendom- melig Form paa Ydervæggen af Canalis infraorbitalis. (»vei-fur //. lasiurus slaar //. lasiolis lavere i Kindtændernes Form og Fodens storre Længde; i Styrken af I'rc. mpraorbilaUs, i LaMigden af Fingrenes Negle og i Fodsaalens sta'rkl ?:rynede lluil er den derinn)d \isl mindre oprindelig. Forholdet mellem Arierne er snarest saaledes: 1. Iiiiien Prc. sufraorhitalis (5te Taa af sædvanlii; La'iigdc, Ims II. cursor). 11 KiniUæmlcriic ikke usaulvanlig smalle: Eiiiaillen slærkeie end Taiidlieiiel. a) Pandebeiicts O.jeliiileiaiul skarp. a] Forreste Rand af Yder\a-i,'i;en w'i Cunalis infraorbitali.f onilnril linlrcl, H cursor. fi) Furresle Uarnl af Yderva'iiiien af Canalis iiifruorhittiUs skraanernlc. II. clirigenix. K MusGO Lundii. \\l. 4 2G (Ilabrothrix cursor.) bl Pandeliciiels OjeluilcriUid ii;ui Mklli'ii i;l:il ;irriiiiilcl. II. oryclcr. 2] Kiiiiltæiulcnic iisaMlvaiilii: smallp; Emaille 02 Tandlioii liiio starko. H aiiyustidens. 11) Prc. mipraorhilalia fiiules; Jte Taa koil. a) Lille; KiiidlæiKleiiies Knolde mere skille; Kndeii Ueiigeve. H. liisiotif^. |j) Stiii'ie; Kiiidt.Tiideines Kiudde niiiidie skille; Foden kortere. H. lasiurris. Hahroihrix cursor af\iiKei' Ira sin na'imcstc Slægtning, //. rliviijevis , i Fonncii Ydcrv.Tg.nen al' Canalls infraorbitalis og i Snndens Længde. Fra H. lasiurns, som rlen ligner i Størrelse, afviger den i folgende: Ydre. Snuden er længere. Oret lidt slorre. Fingrenes Kloer svagere. Foden længere; ote Taa betydelig længere, naar som lios Hesperomys eo'pnhiis IVem foran den forreste yderste Trædepude; 'J'a'ernes KIner betydelig svagere. Orets llaarklædning kortere og tyndere. Halens llaar betydelig kortere. Den gullige Far\e paa (»xersidens llaar er mere uren, lidt gronlig, livad der giver bele Over- siden, set paa Afstand, en olivenagtig Farve; men Forskjellen deri fra H. lasiurufi er ikke paafaldende. Maal af Skind : I. 2. 3. 'i. r,. r,. Krop ll!l 113 13.'-) 13:, 116 los. Hale 110 72 7(1 5!). Ørets Længde .... 15 16. Fod 2V-!, 23'/! 2'i 2Vh 2-i. Ta-nder. De (i\i'e l"oi'laiider ere lidt stærkere krummede; de nedre ere ogsaa stærkere krummede, ende omtrent under Prc. coronoidms. Hovedskal. Snuden er betydelig længere. Næseryggen mindre staM'kt beldende. Næsebenets forreste Eiule naar frem foran Forta'uderne. Fdvæxten fra Mellemkjæbebenets forreste overste Hånd anselig. Taarelienels Ansigtsdel lidt sliirr(\ Intel S|hu- til l'rr. siqwaorhitaUs; Pandens Ojebnlerand skarp. Ingen Fontanelle i Næsegangens Væg mod Fissnra orhitalis. Foramen incisintm naar længere frem. Prr. eciopleri/fioidms lidt bredere især bagtil. Den udstaaende Pukkel paa Underkjæbens Yderside citer Fortandens bageste Ende ligger lidt længere fremme. Maal af den afbildede Hovedskal (G.), vel., og af andre: øvre Kindtænders Række 'i'li. Længden af Basioccipitalc o. Nedre Kindtænders Række .'i. Længden al' liageste Kilelienskrop ."j'/j. Ovre Forlænders samlede Brede l'/a. Mellem Spidserne af Prc. jiif/Klnres S'/i. Hovedskallens Længde 2i)'/2. Bredeii af liagesle Kilebenskrop bagest 2'/:i. Fra ovre i» 1 til Forland S'/j. LaMigden af Tronimebencl i'h. Fra nedre 111 I til Forland i'!,. Mi'lleni Prc. eetopterygoirlei S'l-j. 27 GaiiL'iis Urede mellem licgae m 2 3. Paiuleiis Mnde iiullem (tjeliulenie o'h- La'iiyileii af Furamen incisioum T'.'i. Pancleiis lireile over ISutura coroncdis il'/z. Hiijilcii af Vilcivægi;eii al' C'«)ia7/s (■|f/j<«jW.|den af Ydervæggen af ('(imilis infraorbitalis 'i^l*. Ganens Brede mellem begge mi VI2. Pandens Urede mellem Ojeliiilerne ea. a'/a. 9. Hahrofhrijc, orycter Lund il'l. II, lig 8). Findes oftere i Uglegylp fra nyeste Tid; jordfnnden i Laiia da Serra das Ahelhas, vist ogsaa i andre Hnler; men efter Inse Over- og Underkjadicr kan man ikke sikkert skjelue H. orycter og //. lasiotis; Kjadier af den ene eller den anden eller af heggc ere yderst almindelige i I.apa da Kscrivania Nr. .i. Den kjendes kim af del forreste ;if Hovedskallen. 28 (Tfahrothrix orycter.) Dens na'rnieste ShL'ij;tiiing er \isl H. cursor, fru hvem den ahiyer i Idlgenile: Den er betydelig mindre. Tiender. RindUendernes Kntdde lidl mindre og indliyrtles niere adskille. Ilovedslval. Snnden er kortere. Næsebenet naar næppe t'reni foran Fortu'inlerne. Ijdva-.xten fra .Mellemkja'belienets forreste ovre IVand betydelig mindre. Ydre Væg af Camdis hifraorbitalis mindre heldende. Pandens Øjehulerand glat afrundet undtagen bagest, hvor den er mere skarp. JMaai al' den afbildede Hovedskal (1.), ad., fra Lapa da Serra das Al)elhas og af andre : Ovic Kindtæiiilcis lUekke i. Længden af Formuen incisimmi 'j'h. Nedre Kindtænders Uække 1. Iliijden af Ydervæggen af Canalis infraurbitalis 1. Ovre Fortænders samlede Urede I ''3. Næsebenets Længde ca. H^'A. Fra ovre mX til Fortand 6^/3. Pandens Brede mellem 0.jehiilerne 5. Fra nedre m 1 til Forland S'.'j. Underkjæbens Længde 12^/). Ganens Urede mellem begge mi. i"/i. Underkjæbens Hojdc under »( 1 3. Ovre Kindla'ndcrs lia'kke . . . F"ra ovre m 1 lil l'\irland . . . Længden af For. iiicisivum . Næsebenets Længde Nyeste Tid. Sen •;i das Abelh; as. 2. 3. i. 5. Cl, 7. S. ad. ad. juv. .inv. .inv. ad. ad i ■'. 3'/. 1 3=/. ■i. 0'/. Vh 67. 0'^/3 6'/3 (>V: ti Vi 6 5'/= S'/i. 5. 10. Habi'otJirix angnstidetis n. s|). (Ti. II, Hg. !l). Kun Jordfuiulen; ikke sjelden, i Lapa do Capao Scccd, da C.erca Ciranile, en Sal- jictcriiule ved Escrivania, I^apa da Quebra Chavelha, da Serra das Abclhas. UJendes kun af del forreste af Hovedskallen. Den ligner mest H. cursor, fra hvem den afviger i folgende : Ta^nder. Nedre Kortand frembringer ikke med sin bageste Ende nogen særskill udslaaende Pukkel paa I uderkjæbens Yderside. IJaade ovre og nedre Kindhender ere usiedvaulig smalle og have Eniaille og Tandben lige sta^rke; ellers er Emailleu liaardere end Taudheuet, saa al Einailleraiideue staa litlt frem paa Slidfladerne; hos deune Arl er enlen Einaillen svagere end sædvanlig eller Tandlieuel sla'rkere ; paa Slidlladerne gaa Emaille og Tandben fuldstaMidig i et. Hovedskal. Snuden er kortere. Ydre Væg af Canalis hifraorbitalis er nogel mindre lu'ldende. (Pandeus Ojehulei-aiul ligeledes skarp.) Paa (iaiielladeu lindes na'jipe nogen Fure. Paa l'nderkjæbens Yderside er der ikke nogen sa^rskill udstaaeude Pukkel efter rmlaudeus Itauesle Ende. 29 Miuil al' (len ariiildcdf lldvcdskal (l.i, ad., IVa La|ia da Si'rra das Aliidhas 0{f al' aiidi'e : (hre Kiiiill:i'ii(lcrs lUrkke 5. LuMigiloii af Fur. iiicisictun. 6. Nedre KiiidlaMulcrs Uiekke 5. Hojdcii af Ydcivæggeii af Caualis iiifnwrhitalis 1. Ovre iHiilændcrs samlede Urede I'/^. Pandens Bicdo iiiclleiii Ojelinleiiie o. Fra .IMO III 1 li] l"(.rliui(l (l'/i. tliideikja'heiis La!iis;de ieU. Vra nedre m 1 lil Forland Vn. lijiderkjiehens jlojde nniler iii { S^i. (ianens lirede mellem Ijegge mi J'/s. ,, . Serra d. Alielhas. Lserivania, 2. :!. 1. ad. jnv. juv. Ovre Kindla'nders ll^ekke .V/a r, .^. Cerea (l.an.ie. ^'^'•'■' ''"^ -^'»'"'"-'- Qn.d.r. Chav. 5. li. 7. s :i. II), II IJ. 13. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. Nedre KiiulUeinlers lla'kke . :,':, .5 i'/j :> i'/i 5 o'/i .'i'/a .V/j. I'nderkja.'liens La.Migde . . . . I3-/3 14'/2 li'/a Il'/i. (1. Hahfothridc lasiotis Lund (l»l. I, lig. 6, 7 ; IM. II, Wii. l(i). Nulevende ved Lagoa Santa (lijembrai;! er I i S|iii-ilu.s oj; i Skind); linde.-; visl ogsaa i Uglegylp fra nyeste Tid u,n i liniernes Jordlag; men efler Inad liidlil er riiiidel, kiiii Inse Kjæber, lader den sig ikke sikkert skjelne fra H. orycter. Den ligner i Størrelse og Tu'iider IJ. orycter, men afviger fra den isa'r i l'andens Vwm. Deus nærmeste Skegtning er //. lasiurus, Ira hvem den afviger i l'idgende: Ydre. Den er meget mindre. Ojel noget større. Ørel lidl hengere og smallere; Fligen [laa Forranden nnuerkeli.u'. Halen kortere. Haandfladen mellem 'rra'de|iuderne sta'rkl udpræget lint grynet; ogsaa de iiulersle Iludriuge paa Fingrenes Underside opløste i CiryU; dog tydelige: 5, 6, 6, 4 ; Neglene lidt kengere. Foden længere og smallere; Træde|)uderne mindre, og linden mellem dem sKerkl iidpra'gel liiil i;rvin'l; ogsaa ile iiiilerstc lliiilringe paa Tæernes Underside opløste i (Iryn, saa al Hiuuene tildels vanskelig skjelnes. Patterne'!' llaarkla'dningen paa Orets Forrand niaaske lidt sUerkere. Varborsterne svagere. Ilaarkla'duingen sti'a'kker sig frem paa Fodens Underside under lladen. I^u-ven paa Lege- mets Overside er nui'rkva'rdig stau'kt rød, li\ail der liar siii Ciriiiiil dels i, al de ludt sorte og de sortspidsede Ilaar ere roi-liidils\is l'aa , dels i, at dm gullige h'arve paa de eid%elli' llaar næ'rmer sig stærkl til Orange; de fleste af de orangefarvede Ilaar have hvide Spidser, hvad der frembringer el pudret Idseeiule. der minder om Aialaplut novehoracends (paa et af Skindene mau.ule de hvide Spidser, visl fordi de ere afslidlel. Den hvide Farve paa Undersidens Ilaar ei- reu liv id. Maal af el Fxemplar i S|Mriliis (I.), $, yngre: 30 {Habrotlirix: lasiotis.) Krop "-"/». Ilaiiiiill(_(l III .S]MilsL'ii af Islc l'ingcr 3'/i. Hale iU. _ . _ . oj,^^,, _ (ji/^ Snude lil l'oireste Ojckrog 11. — - — - Sdji' — 7^/3. Forreste Øjekrog til Ore li'h. _ . _ . .jd^ — 71/,. Snude til Øre H'I-j. — - — - ile — 5^/3. Mellem de forreste Øjekroge 7'/j. Haandrodeiis Brede 2'/3. Mellem de bageste Øjekroge 10'/2. Knæ lil ilæl 2S. Mellem Ørene 10. Hæl til Spidsen at Istc Taa 10. Øjeæblets vandrette Tværmaal 4. — - — - 2den — 15. Ørets Længde 12. — - — - 3djc — IS'/s- Ørets Brede U. — - — - ide — 15. Hovedets Hojdc foran Oret I F/3. — - — - 5te — W'h. Snudens Hojde bag Korta'nderne 7'/2. Fodrodens Brede 3'/j. Hovedels Længde 27. Negl paa 3dje Finger 2'/3. Hovedels Brede foran Ørene il'l-i. Negl paa 3dje Taa 2'/3. Albue lil Haamlled 11. Længste Varborste l'J. Haarcne paa Halespidsen l'/s- Maal af Skind: Krop Hak- Fod . •> $ ad. $ vet. 4. juv. 5. juv 82 SG 7 G 73. 47 'A 4 S 3,S 35. IG 15'/2 lH'h. Tænder. Kindtændernes Knolde cre mindre og indbyrdes mere adsliilte. Hovedskal. Snnden noget længere. Pn: supraorbitalis lidt skarpere. Fn: eclo- pterijijokleus lidt bredere. ])e lialveirkell'orinede Kanaler i Ilanden af Pars mastoldea mere fremtrædende, isa'r den, der ligger langs Prc. jugularis. Pvc. posUijmpaidcus sqvamæ er baglil betydelig Imjere og har IVirtrængt Issebenct fra lljernckassens Side. Maal af den afliildede Hovedskal (1.) og af andre: Ovre Kindta.'mlers Række i. (ianejis Brede mellem begge »»2 2''/3. Nedre Kindtænders Række 4. Længden af Foramen incisivum 5 V/s. Ovre Forlæilders samlede Brede I. Hojden af Ydervæ^ggen af Canalis iiifmorbitaUs 3'/). Hovedskallens Længde 2P/3. Næsebcuets Længde .s'/s. Fra ovre »il lil Foiland G'/s. Læ'ugden af Sommon mellem Pamlebenene . . . S'/s- Fra nedre m 1 til Forland 3. Længden af Somnien mellem Issebencuc .... 5. Længden af Basiocdpitalc 3'/3. Pandens Brede mellem Øjebulernc 4'/i. Læ^igden af bageste Kilebenskrop 3 '/s. Pandens Brede over Sutura coronalis S'^/a. Mellem Spidserne af Prc. jwf/ularcs G'/?. Ansigtets Brede over Kindbuerne 12'/2. Breden af bageste Kilebenskrop bagesl T"). lljernekassens Brede o\er Oreaabningerne ... 11. La'iiuden af Trommebenel i. IJnderkja'bens Læ'ugde 12'/?. Mellem Prc. ectojHcrijpoidci 4'/;i. Underkjæ'bens Hojde umlcr m I 2^/). Øvre Kindtænders Ra;kke . . Fra ovre iii 1 lil ForUind . . Læmgden af I'hr. incinimim Na'sebenels La'iigde Underkjæbens Læ-ngilc . . . •> 3. 4. 5. $ ad. S vel. jnv. juv. 7 7 5V3 G. 6 (i 4'/3 S'/, '.1 7'/2 7'/2 131/2 13'/3 1."/, IP/- 31 Det (ivriiit; Skelel. Sdcii Kyuhvirvels Tdrntap er iiic^cl niirrkeliii , lixad doj; vist kim er en individuel KjrndouiiTioliiiJu'd (kun i Skelel set): Hvirvelens Bue er ikke for- benet i Midten, men kun lidskel wd Minde, i>v: 'r(irnl;i|i|ieiis to Sidelialvdele ere skille ved el Jiindet Mellemstykke undtaticn \ed S|iidsen , lixur dr ere sannnensnHdledc. :>dje Ityg- Inirvel mani;ler lielt 'rointap ; paa 'ide og 5te llyglnirvel er Torntappen ganske lille. 22 Halehvirvler. Overarmen har lidt mere udslaaende Crista deltoidea. Maal af et Skelet (I.); Skiililcilitad 8'/j. lia'kJM'ii IT,. Oveiarm 9'/j. Liiarlicn 13. Uliia 1:V,V Tihia 14'/!. Tarmindholdet (at 1.) var væscnlig Insekter. 12. Habrothrioc lasiurvs Lund iPI. I, fig. 8, 9 : 1>I. II, (iu. Il, II a). Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er h i Sitiritns, 2 Skeletler, 13 Skind. 1 Hovedskal); yderst almindelig i l'glegylp t'ra nyeste Tid; jordliuiden i Lapa da Escrivania Nr. .5, vist ogsaa i andre Huler; men efter hise Kjæber er den ikke let at kjende fra //. cursor. Dens nærmeste Slægtning er H. lasiotis, fra hvem den afviger i Storrelse , Halens Længde, Fodder, Farve, Kindlænder o. s. v. I Stnrrelse stemmer di'u omtrent med IJ. cursor; men den afviger ved at have kortere Fødder og kortere Snude, ved at have Prc. supraor- bitalis, Aabning i Næsegangens Sidevæg mod Fissura orbitalis, o. s. v. l'ra Hesperomys expulsus afvigei' den i fnlgende: Ydre. Næsebrusken er lidt mindre og mindre fremstaaende. Øjet betydelig mindre, øret noget mindre , Antitragus lidt slorre. I'aa Haandtladen er der ingen Hi-Tranlepude ved Grunden af 5te Finger; Haandnaden mellem Trædepuderne er ikke grynet, kun furet; alle Hndringene paa Fingrenes Underside fuldstændige : 5, 5, 5, 4 ; Neglene paa 2den— 5le Finger betydelig sta^rkere og hengere. I'odeu er betydelig kortere og bredere; 5te Taa betydelig kortere, med Spidsen naar den kun til Midten af den forreste yderste Tra^depude (hos H. expulsus naar den et Stykke foran Trædepuden); Iliulen mellem Traulepuderne er rynket-grynet; alle Ringene paa Tæernes Underside tydelige: 3,7,7,7,4; Neglene betydelig stærkere og lamgere. 2 Par Taller paa Itrystet, 2 Par paa itugcn. Ilaarklædningen paa Ørets Forrand noget stærkere. Halens Haarklædning ogsaa lidt stærkere, Ilaareue lidt la'Ugere. Hele Fodsaalen luigeii lige til Haden. Haarene paa Ørets Inderside have tildels mork (Irund. I'arven paa Legemets Øverside er lidt renere, fordi llaarenes gullige l'arve er lidt iuei-e nisliiul; men l'nrskji'llcu er olie na'slen nma'rkelig. Hen In ide l'arvc paa l'ndei'siden ei- oftest lidl mere yidlit;-. Maal af et Fxeinplar i Spiritus (l.i, J; 32 {Hahrothrix lasiurus.) Krop 107. Ha;iii(lk'ii lil Spidsen af Islp Finger 4V)- Hale Ti. — - — - 2Jen — U. SiuuIp til lorrpstc (ljol. Oanens Brede mellem begge »« 2 3'/s. Nedre Kindlænders Rælike r,. Længden af Foramen incisimim (>. Øvre Fditienders samlede lirede 1'/j. Hojden af Ydervæggen af Camilh iiifmorhitiilisi :,. Ilovedsliallens Længde 27. Næselienets Længde tO. l''ra ovre m \ til lAnland 7^4. Længden af Summen mellem l'andelienene . . . II. Fra nedre m 1 til Forland :?'/i. La'ngdcn af Summen mellem Isselienem' .... .'i'/a. Længden af Basioecipitak 'i. Pandens lirede mellem (»jeluilerne ;">. Længden af bageste Kileljensknip 'i. Pandens Biede over Hulurci coronaUs 9^.. Mellem Spidserne af Prc. juyuldrcs s. Ansigtets Brede over Kiiult)iicnic l-'iVa. Breden af bageste Kilcljenskmp bagcsl 2'/«. Iljernekassens Brede iiver (yreaabningerne. . . . 13. Læni-'dcn af Trommebenet 'i'li- I'ndeikjæbens Lænudc lO'/s. Mellem Prc. ectoptenjfioidei 't'-'lt. I'ndcikja'bens llojdc under w I i'h- E Musco Lnndii. lU. 5 34 (Hahrofhrix lasinrus.) 7. Nyeste Tul. E.sc-rivaiiia Nr. S. 12. 13. l'i. |.',. IH. 17 IS. i;i 20. ad. ■m\. vel. ad. jm. ad. ad. ad. ail. ad. ■) it •i Ph ;V/3 ■4»/4 T) 5 'r'l, 'rh. 27. 7^'i S"3 S'/a S 7'/3 S'/3 S'/. 8^/3 S'/a S. G'/3 7 7' 2 fi^/j (i^/3 0''2 7'/4 VI, 7 7. 10 !)»/4 10 n. 10 KV/,. II. \ol. Ovii^ Kiii(lla.'iid(;is lia'kko ... !> Hovedskallens Længdo 2S'/j Fra ovre m 1 til Fortand . . . S'/:i Længden af For. incisivum . . 7''/3 Næsebenets Længde fl^/a Undcrkjæbens Længde Ui'/^ Del øvrige Skelet i Hvirvlerne kjeiules ikke). (»vernniien lidt kortere, Crixia deltoidea og Cr. supinatorin liilt .-stærkere, mere udslaaeiKie. Laarbeiicl liill kortere, kortere eml Tilna. I Skelettet af Fuilen ses de saninic Forskjelliglicder, soin kunne ses i det vdre. Maal ar et Skelet (21.): Skulderblad 13. Hækken 25. Overanu I 'rVi. Laarljen JOVa- UIna ISV2. TIbia 22V3. Metaearp. 111 -IVi- Metalars. III S'/z. 13. Oxymycterus hreviceps n. sp. (PI. 11, fig. 12). Kjeiules kun af den forreste Del af en Hovedskal, jordfiindeii i Lapa do C.apao Seeco. Slægten Oxymycterus afviger kun fra Hahrothrix i stærkere Uddannelse til at grave eller rode i .Jorden. 'rilleni[)ningen til mere jordbunden Levemaade er dog ikke meget paafaldende : OJnene ere mindre og Kloerne niaaske lidt stærkere end hos nogen Habrothix ; især ere Kloerne stærke paa de tre mellemste Fingre , der vist bruges mest; 1ste og 5te Finger ere kortere, og 1ste trykket mere ind mod Haandens Side. Tæernes Længdeforhold er omtrent som hos llabrothrix lasiotis og H. lasiurus. Mest ejen- dommelig er den lange stærke Snude , der sikkert bruges som Loftestang eller Brækjern, som hos Spalax og Siphneus eller Cimteies, Sus o. s.v. ; Næsebenet naar langt frem, og den Udvæxt fra Mellemkjæbebenet, der stotter dets forreste Ende, er stor og stærk. Foden opspores vist tildels ved Hjælp af Lugtesandsen, ligesom hos Talpa, Centetes, Sus o. s.v.; Sibenet er usædvanlig stort, Næsehulen bagtil opsvulmet. Foden er vist for en stor l>el Insekter; Tanniudholdel af en Oxymycterus rufus fra Lagoa Santa var Levninger af Biller og andre Insekter. Oxymycterus breviceps, den mindste af Arierne fra Lagoa Santa, er tillige væsenlig den oprindeligste; den har betydelig kortere Snude end nogen af de andre; men Næsebulen er usædvanlig sta'rkl opsvulmet bagtil, og dermed IVdger en ejendommelig Form |iaa den ydre Væg af Cnnalis infraorbitalis. Alle Arier Oæijmycterus , ligesom Ilabrothrix-Xrh'vne, have en l'iirli(d(ls\is vid Cininlis ivfraorbifulis^ fordi den Hel af Massrlcr, der gaar igjeunem 35 (len. Cl- sUirk ; iiiis 0,i-iji/ii/cleriis-\i-U;nn: iuIIinu'Ivl's Kanalens liiderva^g, isiiT oM'iitil . |i;ia Ciiiind al' NiL'scluilcns Opsviilmnuif;;; Inderva-gficMi trykker Musklen, og MuskU'ii li-_\kkci- Kaualcns Xdcrvu'j;-, saa al den koninier lil at liiddc skraal mlel'lei'; hus ini;en al' Ai'lernc ei- Ihddiihiijen saa sUerk som hos O. breciceps, livor Kanalens Ydervæg ligger næsten vandret. O. lalpintia er langsnudet i Forhold til O. Oreciceps, men kortsniulet o\crfor U. riifus ; i Forhold til O. rKj'us er den ogsaa mere oprindelig i Formen af Cuitolis infra- orbitalis: Kanalens ovre Væg har omtrent den suidvaulige Beliggenhed; hos O. ruf ns er iWi[ skudt lilhage af den Del af Musseter, der gaar gjennem Kanalen. O. cosmodus slutter sig na'r til O. yK/'iin, men er større og har hredere KindUender. Ariernes indin rdes Slægtskah er snarest saaledcs : I. .Snuileii forholilsvis koil. O. hrcviceps. 11 Snuden forlioldsvis lang. 11 Ovre Væg af Canalis iiifraoriitalit! liai- (iinirciil cli'ii .siuihiuiliye lU'liggenlied. O. falpinus. 2) Ovre Va'g at' Canalis iufraorbitalis skiidl tilliago. o.) Kindtænderne riiiliolils\is smalle. O. rufus. ,j| Kindtænderne l'orhuldsvis Ijrede. O. cosmodus. Oxymyclerus breviceps er den niesl eneslaaende al' Arterne Ira Lagoa Santa. Dens uaToiesle Sheglning er O. talpiniis, l'ra livein den dog afviger i meget. Fra O- rufus afviger den i fulgcnde: Den er meget mindre, den mindste al Shegten. Hovedskal. Snuden er meget kortere, kortere end hus nogen anden Oæipnycfenis. Næseryggen ikke nedhnlet fortil. Næsebenct naar vist mindre lan^t frem foran Forheuderne. Udvæxten fra Mellemkjæbebenets forreste øverste Uand vist hetydelig mindre. Ydervæggen af Canalis infraorbitaiis svagere, lavere og endnu mere heldende, saa at den ligger na\sleu vandret; den ovre Væg længere, stærkere skraanende og mindre stærkt trængt tilbage, ligger omtrent over Forranden af m 1. Mærket [taa Ovcrkjæ-behenets Krop efter Senen i yderste Lag af Masseter er en temmelig staTkl fienispringende lille Knold. Næsehulen bagtil mere opsvnlmet, især iidhvæhet mod Canalis infraorbilalis. l'andens Ojehulerand biigest maaskc lidt skarpere. Foramen iiicisirum er betydelig mindre. !\Iaal af den afbildede Hovedskal, ail.: Ovre Kindla'nders Række ea. 1. Længden af Foramen iiicisinim i'/j. Øvre Korlænders samlede Brede ea. I. Hi.jilen af Ydervæggen af Canalis infiuurbitalis •>'/<. Fra ovre m 1 lil Kortand .5' •.•■ Pandens lirede nnlleni Ojeluilerne ea. 7. Ganens lirede mellem bcsgc m 2 2'/2. 36 li. Oji-fiinyctevus talpinus Liiiid (PI. II, tiy. 13). Kun jordliiiulen ; kjeiules kun efter den forreste Del af en Ilo\edskal ou. noijle laa OverkjiL'ber fra Lapa da Serra das Abelhas ; nogle tnderkjæber Ira Lapa da l'^serhauia !\r. .3 ere vist af samme Art. Dens nærmeste Slægtning er O. rnfus, fra hvem den afviger i følgende: Den er mindre. Hovedskal. Snuden er kortere. Næseryggen lidt nedhulet ved (inuideu. Sta'rk Fvani paa Mellemkjæbebenet foran Fortænderne. Den ovre \æg af Caiudis infraorbitalis mindre sta'rkt trængt tilbage, ligger omtrent over Forranden af m 1. l'andens Ojeluilerand ogsaa bagtil glat afrundet. Panden noget bredere mellem Ojehulerne, mere hvælvet ivejret. Foramen incisivmn smallere. Maal af den afbildede Hovedskal (1.), ad., og af to andre: 1. 2. 3. ad. ad. ad. 1. 0\ic Kindlii'iulers liække 4'Vi i'/a 5. Længden al' Foraiitcn incisinnn G'lu ()\ic Foilæiiders ISiedc l'z. Ilojdcn af Ydervæggen af Caiudis iiifrduiiiifulis S'/a- Fra ovre ui 1 til Furtand 7. Pandens lirede mellem Ojehulerne (i'/a Ganens Urede mellem liegge »« ",' . . . S'/a. 15. Oxyniycterus rnfus Desm. d'l. 1, Hg. 10, 11; IM. li, tig. 14). ^ideveiule ved Lagoa Santa (1 i Spiritus hjembragt); ikke sjelden i Uglegylp fra nyeste Tid; jordfunden i Lapa do C.apåo Secco, da Escrivania J\r. 5 og da Serra das Abelhas. 3 Skind fra uBahla« og 1 fra "Brasilien« haves tillige. Dens nærmeste Sla^gtning er O. costnodus, fra hvem den afviger i Slorrelse, i Kindtænder og i Foramen incisivum. Fra Habrolhrix lasiurus afviger den i folgende: Ydre. Den er betydelig storre. Hele Snuden meget længere. Øjet betydelig mindre. Oret noget storre; Fligen paa dets Forrand lidt storre; Antitragus betydelig sva- gere. Halen er længere. Ilaanden er smallere og længere; Tommellingercn trykket ind mod Siden af 2den Finger; 5te Finger trykket mere ind mod Siden af ide Finger og betydelig kortere, saa at dens Spids ikke naar længere frem end den forreste Trædepude (hos //. lasiurus naar den betydelig længere frem); Trædepuderne paa Haandlladen ere noget mindre, Huden imellem dem grynet-tavlet; Neglen paa Tommelfingeren lidt sammen- trykt, Neglene paa 2den — ide Finger betydelig stærkere og læ-ngere. Foden er længere og smallere, de tre midterste Tæer længere; llingeiR' paa Tæernes Underside ere snarest 4, 7, 6, 7, i; Neglene stæn'kere og længere. Patterne? Ogsaa paa Halens Inderside ere Ska'llenc mørke. 37 Varborsterne ere svageiT. nii'khiuirene ere stivere. Farven er lielydelii; forskjcllij;. Der linden paa hele Legemel intet li\idl llaar undtagen nogle faa (laa Uanden af Overhehen og paa Spidsen af Hagen; de korte llaar i Ansigtet, paa lingen og paa Lemmerne, der ellers pleje at være hvide, ere hrnne; ligeledes de korte llaar paa Orels Inderside; de korte llaar paa Halen, haade paa Over- og Undersiden, ere mørkehriuic , næsten sorte. Legemets fleste llaar ere ved Orunden hlygraa, iovrigt brime, mest morkehrnne ; mange af llaarene paa Oversiden have en kort hrungul Spids eller ere brnnguie paa et kort Stykke under Spidsen, der er iinin; helt sorte Haar eller sorte Spidser linde.s ikke. Set i Fra- stand har hele Dyret en iimrk kaslaiiichniii Farve. Maal af et Kxempiar i Spiritus |l.), $ : Krop I. ").■,. Haiiricllcil lit S|pi(lsoii al' Istc Finger 7. Hale 134. _ . _ . 2(lcii — la'/a. Snude til forreste Ojekiog 22. — - — - Sdje — li. Forreste Øjekrog til Ore IS'/2. — - _ . 4(ie — 131/3. Snude til Ore :J0. — - — - 5tc — 9. Mellem de forreste (Ijekrogc 11 ','1. Haandrodens Brede 4 Mellem de bageste Ojekroge 11. Knæ til lUel 39. Mellem Orene 1.^. Hæl til Spidsen af Isle Taa 23. Ojcæblels vandrette Tværniaal 2^/i. — - — - 2dcn — 3|. Ørets Længde 20. — - — - 3dje — 32. Ørets Brede IS. — - — - ide — 3I';3. Hovedets Hojde-loran Oret Il'i'/j. - - — - .ile — 24. Snudens Hnjde liag Fortæmlenie '.). Fodrodeiis lirede 5"2. Ho\edets Længde IG. Negl paa 3dje Finger 4','j. llo\eik'(s lirede foran Orene 20. Negl paa 3djc Taa 4'/j. Albue til Haaudled 2(i. Lænigste Varborstc 27. llaarene paa Halespidsen 1. Maal af Skind fra "Hahia« (2. — i., voxne) og fra "Itrasiiien" (.^., jnv.i: Krop Hale Fod 2. 3. ■1. 5. 180 Ilii 155 115 120 110 33. 105 SO. Tænder. Ovre Fortand er stærkere knimmel. Nedre Forland er mindre stærkt kriiiMinel, naar mindre langt tilbage, ender forrest under Uoden af iVf. coronoideus og frcniiiringer med sin bageste Ende ikke nogen sa>rskilt udstaaende Pukkel. Uovetiskai. Snuden er (iveroi'dciiligshn-. isa.'r lang. Næseryggen na'steii Mge, fortil lidt nedhulet, ktui svagt skraanende. Næsebenene fortil bredere og betydelig stærkere buede paatvu'rs. Na'sebenets forreste Ende naar langt frem foran Fortænderne. Den Ikhiuxt fra Mel- lemkja'bebenets forreste overste Uand, der stoller forreste Ende af Na'sebenet, ovcrordenlig stor. Ydervæggen af Canalis infraorbitalis noget svagere, lavere, mere heldende udad, og (lens torreste overste Iljorue mere glal alViuuld : den ovre \ a'g Ira'ugl tilbage, saa at den 88 (Oxymijclerus ruf as.) ligger oiiili-ent over Midlen al' m I. Taarekaiialeii \iil. kun eu lille l-'oiiUiiielle i den indre Væg af Canalis infraorhitalis. Taarebenets Ansigtsdel lenimelig stor, danner en Ireuisprin- gendc Plade i den forreste ØjeimJekrog. Næselinlen er udvidet i hele sin I dstj'ækning, men især bagtil opsvulmet stærkere ; ikke alene Pandens Sider og Overkjæben foran Kind- tænderne ere stærkere opsv ulmede , men ogsaa Indervæggen af Øjehulen og af Canalis infraorbilalis cre stærkt ndhnede af Næselabyrintlien. Ingen Frc. supraorbitalis; Pandens Øjehulerand lenimelig skarp bagtil. Foramen oplkum lemnielig lille. Forreste kilebens Krop bred. Fissura orbitalis usædvanlig vid, Ydervæggen skudt ud lil Siden. Jui^en Fon- tanelle i Næsegangens Sidevæg mod Fissxra orbitalis. Fontanellen i Frc. postlympunicus mindre. Fra. ectopteri/ffoideus bagtil betydelig stærkere; den Del af den, der danner IJenhro over Foramen ovale., er usædvanlig bred. Ingen Fontanelle i fars inastoidea. LUiderkjadien er meget lavere og tøngere; Fortanden frembringer ikke nogen særskilt udstaaende Pukkel; Frc. coronoideus har meget stærkere skraanende Forrand. Issebenets Plade paa Siden af Iljernekassen mindre, tildels dækket af Sqmma. Ilos Unger er Snuden meget kortere end hos gamle; Snuden, isa'r iNussebenet, vedbliver længe at voxe. Maal af den afbildede Hovedskal (1.), $ ad., og af andre: Øvre KiniUændcis Hække • • • . 5'/2. Ganens liiedc mellem begge wj 2 3^4. Nedre Kindtænders Række .5^/f. Længden af Foramen incisivum 7'/4. Øvre Fortænders samlede Brede 1'/:.. Hojden af Ydervæggen af Cnnalis iiifnmbildlis h. Hovedskallens Længde 33^/j. Næsebenets Længde 15'A. Fra øvre m 1 til Fortand H^h. Længden af Sommen mellem Pandebenene . . . li^/j. Fra nedre m I til Fortand 'r'/i. Længden af Sommen mellem Issebenenc .... 3^3. Længden af Badoccipitalc .VA.. Pandens Urede mellem Øjehulerne 6^3. Længden af bageste Kilebenskroii i^!,. Pandens lirede over iSuhira coronalis lO'/z. Mellem .Spidserne af Vrc. jiKjitlaros iJ'\'i. Ansigtets Urede over Kindbuerne 17. Breden af bageste Kilebenskrop liagcst 3. Ansigtets Brede over Øreaabiiingerne 1 i'/i. Længden af Trommebenet 5'/i. Underkjæbens Længde lil'/z- Mellem l\c. ectojitcrijfioidei 7. Underkjæbens llojdc under )/) 1 3''/3. Baliia. „ ... Nyeste Tid. ^«''" ''■ . Brasilien. ■ . . Abelbas. 2. 3. i. 5. 6. 7. s, il. ad. ad. ad. juv. ad. ad. ad. ad. Øvre Kindtænders Bække 6 5'Vj S'A 5^3 (i b'l'j S'/a G. Fra ovre m 1 lil Forland lO'/a IO73 S'.'j 7'A. Længden af For. iiicisicam \)'t-i y'/j 73/, 7, Næseiienets Længde 1 7 "3 IS 11 1/2 12. Underkjæbens Længde 2IV3 22'/j 19"2 IG^/a. Njesle Tid, t'.apao Kscrivania i\r. .5. Serra das Abelbas. 10. II. 12. 13. li. 15. ir,. 17. IS. I!). 20. 21. 22. 23. ad. ad a{|. ad. ad. ail. ad. jn\. ad. ad. ad. ad. ad. ad. Nedre Kindla-nders Ba'kkc . . C, .j\,'i ;j3/, c, 53/^ ui/,, 53/, .^i^/^ ;y//,, ,; ;,\!., 51,,, Underkjæbens Længde .... 11)'/, IS-'/s ly'/j IH^a 20 V.) lS'/;i. IS^/j. 39 Det øvrige Skelet (de forreste Uviflivirvler viire knuste paa det iindersngte Expl.l. Del IJaaiid fra Atlas, der omslutter Sdeu llalsnerve l)ai;til. er helt forl)enet. Torntappene af 1ste og 2den Halehvirvel ere sammeuvoxede iudbyrdes og med Torntappen af den bageste af de to ISa'kkoulivirvlei'; rorula|ii)eu paa 3dje lialelivirvcl sidder na'r op til rornlap|)en af 2den og er ogsaa kamforinet. 31 Halehvirvler. Overarmen er lidt kortere, og Crista del- toidea og Coiuhjhis iiitemns mere fremstaaende. Muskclkainmene langs Ulna og Radius ere stærkere, og Frc. ancoiunis sender en lille krogforniet l'dva'xt indelter. Maal af Skelet (1.): SkiildeiblacI IS'/j. lia'kkoii 32. Oveiarm IS. Laarhcii 27. Ulna ['i. Tihia 29'/3. IG. Oxymycterus cosmodus u. sj). iTl. II. Mg. 1.5). Kun jordfunden; kjendes kun efter Stykker af Over- og Underkjahci- fra l-apa da ICscrivania INr. 5, da Quebra Chavelha og da Serra das Abelbas. Dens nærmeste Slægtning er O. rufus, fra hvem den af\iger i fnlgende: Den er større. KindtaMiderne ere noget bredere, og Knoldene lia\c usa'dvanlig stærke Smaa- rdva'xter. Foi'amen inrisimnn naar uiiudre lani;! Iilliai;(', ender paa Linie uied l'urrantleu af )/(!, Maal af del afbildede St\kke fra Lapa da Serra das Abellias og af I nderkja'ber fra sauniie Hule: La'iigdcn al' m 1 : 3 (hos O. rnfus 2^li). Breilen af Yilerv.TCgon af Canalis infrnorhitiilix: \ iluis O. rtifiix 3— 3'/i). Nedre Kindla"nders R;ekkc: Th, 7','a. IT. Srapteromys Inhlosua n. sp. (TI. I, lig. 12, 13: PI. III. Mg. I, lal. Nulevende ved Lagoa Santa (I Skind hjembragt); ikke .sjelden i I glegylp fra nyeste Tid; almindelig som jordfunden i Lapa da Eserivania Nr. .5. Slægten Scapleromys er niuppe va-senlig forskjellig fra Uabrollirix undtagen i, at Kindtænderne ere tykkere, med stærkere Bikamme, og Kindbnens forreste Del stærkere. De to bageste nedre Kindta'udcr have li\er 3 llodder, som hos Hesperomys. De tre Arter fra Lagoa Santa ere temmelig plumpe J)yr. \ist imgrt iiulretlede paa al grave. En Egenhed i Taarekanalens Ydervæg er fælles for dem alle tre. Den mindste af Arterne, .S. Inbiosns, er mere opriiulelig end de andre i. al l'or- tændcrne ere smalle og Kindta'uderue liill svagere; i de n\i-e Eorlænders usa'dvanlig sta-rke Krinnning. i l.a'beuiusklerues Sl\i-ke og i Ladiei'tU's T\kkelse er dt'w uiiudre oprindelig. 40 (Scapteromys lahiosus.) S. principalis og S. frontn, begge usipdviuilig store, sliia liinandeii nær; den mindre Art, S. froitto, er den mindst oprindelige; den liar mere af\igcnde Form paa ovre og ydre Væg af Canalis infraorbiialis og mere opsvnlmet ^^sellnle. Forholdet mellem Arierne er snarest saaledes: I. øvre Fnrtæiuicr smalle. 6'. Idbiosus. II. Ovre Foilæmlcr biede. a) Næsehulen na-ppe npsvulmet. S. prindiialis. b) Næsehulen opsvulmet bagtil. 6'. fronto. Scapteromys labiosus er vidt skilt fra de to andre Arier. Fra Hesperomys expuhus afviger den i følgende : Ydre. Den er mindre. Snnden er kortere. Næsebrusken er mindre. Læberne mærkværdig tykke, opsvnlmede og med en meget kort flojelsagtig Ilaarkbrdning. Ojet mindre. Oret storre (men ses mindre paa (Irnnd af Hovedets lange Flaarklædning). (For- lemmerne kjendes ikke.) De bageste Hndringe paa Tæernes Underside tydeligere, mindre stærkt oplnste i Oryn; men Ringenes Tal kan dog ikke nojagtig ses; Neglene ere stærkere. Ilaarklædningen paa Læberne og Snndespidscn mærkelig kort og fin, mindende om hvidt Mnjel. Varbørsterne svagere. Baade paa Ørets Inder- og Yderside er Ilaarklædningen tættere og længere. De morke Ilaar langs Ydersiden af Orets Forrand talrigere og mere iøjnefaldende; mange af Haarené paa Ørets Inderside liave mørk Grnnd. Hovedets og Kroppens Ilaarklædning iøvrigt længere og finere, mindende om Arvicola\ den gnllig farvede Del af Haarene kortere i Forhold til den blyfarvede, men noget renere, morkere , rodgnl; Oversidens Farve set i Afstand derfor mørkere. Maal af et opblødt Skind (1.) af et nngt Individ, $'■ Krop 77. Snudens Hojde bag Fortænderne 7. Hale ea. 50. Hæl til Spidsen af Lste Taa 13'/i). Snude tit forreste Øjekrog 10. — - _ - jJen — 18'/). Forreste Øjekrog til Øre 12. — - — - 3dje — IS^/a. Snude til Ore 22. — - — - Me — IS^/j. Mellem de forreste Ojekroge 7. — - — - 5te — 14'/?. Ojeæblels vandrette Tværmaal 2','3. Fodrodens Brede S'/i. Orels Længde li. Negl paa 3dje Taa 2'/». Ørets Brede 13. Længste Varborste 25. Tænder. De ovre Fortænder ere stærkere krummede; de nedre frembringe ikke nogen særskilt ndstaaende Pukkel paa l'nderkja^bens Yderside. Af Kindlænderne er m\ storre, m3 mindre, saa at «j 1 er længere end in.2 og «i-3 tilsammen; w3 er meget mindre end rn2. (ml og m'i have hver tre Uodder, som hos Hesperomys.) Kronerne paa alle Kiu(h;rndi'rne iiKiget bøje. højest paa de forreste. Knoldene mægtigere, kini skille ved 41 siiKille Fiii'LM'. FtprlHudolscskainmeiif (ij; Itikiimiiienc na'slon lige s;ui luije som sel\e knol- ilene; især ere den forreste Uikam paa in2 og den bageste paa m2 stærke, ligeledes de tilsvarende ISikamiiii' paa de andre Kindta'iider. Knolde og Kanniie paa m'A ere saa s.im- niensniellede, at hele Kronen nærmest ligner en lille Cylinder med uregelmæssige Gruber paa Spidsen. Tilvæxten ved Forenden af ni I ser ud som en enkelt Tværkam ; kun paa næslen uslidte Tænder kan det ses , at den er dannet ved Sammensmeltning af lo eller llcrr Knolde. Tilva'xlcn ved Forenden af ml er vist ogsaa lo sanniiensmeltedc Knolde. Hovedskallen (Nakken kjendes ikke) er næppe sa'rlig fast bygget, undtagen Ansigtet, der har skarpe Kamme. Næseryggen næslen lige, kun svagt heldende fortil. Næsebenene forrest fladere med skarpere ombojede forreste yderste Hjørner. Næscbenets forre.ste Ende ligger lidt hengere fremme foran Fortænderne. I dvæxten fra Mellenikjæbe- benets forreste oversle Hjorne meget storre ; stærk Kam )>aa Mellemkjæbeu foran l'ort;pn- derne ; Mellemkjæbens Yderside har temmelig skarp Kam og dyb Grube for den inderste Læbemuskel ; ogsaa tcnmielig skarp Kam efter Læbemuskel paa Overkjæbebenets Krop foran KindlaMulernc. Forameii mfraoi-bitale stfirre; Ydervæggen af Canalis infraorhitalis lavere, mere heldende ndad ; den øvre Væg længere og mere skraanende nedad udefter; Yder- va?ggens forreste overste njorne ikke krogroiinet. Man-kel paa Overkjæbebenets Krop eller Senen i yderste Lag af Masseter sta'rkere. Kindbuens forreste Del usædvanlig stærk. Taarckanalens Ydervæg usædvanlig meget hiudet, især bagtil, saa at den benede Taare- kanals overste Munding ligger lavt uede og er meget skraa. Taarebenets Ansigtsdel lille; nieijpe nogen fremspringende Ldva^xt i den fori'cste Ojehulekrog. I'anden l'oi'lil lidt bredere, na'ppe ueilbulet. \ni^e:n Pr c. supraorbitaiis\ Pandens Ojebulerand temmelig skarji. Tiiidiug- kani na'ppe synlig. Overkjæbebenets Krop forlil sta^'kere. Foramcn opiicum lille, ingen Aabninger for Greiu^ af A. meningea media. Prr. poslfi/mpanicns bagtil togrenet, men i)aa en egen Maade: de to Grene ligge la'l op til hinanden bagtil og ere fortil skilte ved en lille oval Aabning; den bageste Rand af Prr. zi/gomatiais st/vama' fortsætter sig som en Liste paa den nederste Gren af Prc. poslti/mpunicus. Foramen incisivnm er længere, naai' lidt tangere frem mod Fortamderne, ender bagtil omtrent udfor Midten af m 1, og er for- resi bredere, na'sten lige saa bredt s(nn bagtil. Det bageste Foramen palalimnn lille. Trommebenet belvdelig storre. llnderkjadiens N derside under m \ mere ndbnel : iuLien sa-r- skilt udstaaende I'ukkel efter Forlandens bageste Lude; Crista masseterica kun forlil skarp; Pir. roronoidens har mere skraanende Forrand ; IJnglen mellem Prc. coronoidens og Pn: condijloideus meget mindre; Hugten mellem Prc. condijloidi'un og Prc. anyulavis meget Had; Prc. aiujidaris mindre. Næsebenets Siderand mere lige; Na-sehenenc \o\e ikke samnu'u indhv rdes ")■ Summen mellem l'aTide- og Isseben shrrki^ri' luiel lilhaiic. Issebenets Sidedel over Pn: pfl.itti/mpanicus er storre. E Museo Lundii Ul. ^ 42 (Scapteromys lahiosiis.) Ilos yamle erc Ansigtets stærke Kn (den iifliildede Hovedskal er ganske an;;), og bagtil. Underkjæbens Yderside under ui I ældre bliver Crista masseterica skarp. Maal af den afbildede Hovedskal (I Nyeste Tiil, 1. ?. juv. juv. Ovre liiiullæiulers Række VU ■'i'/4 Nedre Kindtænders Rælike 3V<. Øvre Fortænders samlede lirede . . 1. Hovedskallens Længde omtrent. . . 24. Fra øvre m I til Forland :j Fi'a nedre m 1 lil Fortand 3. Længden af bageste Kileljenskrop . 3*/). Ureden afbagcsteKilelicnskrop bagest 2. Længden af Tronimebenct 4. Ganens Brede mellem begge )» 2 . 2V4 2'/4 Længden af Foramen mcisivum . 4^4 S'/a 3. ad. 4 vct. ■i'h. h :>''h fy'U. mme meget mere frcmlr.-rdende end lios unge Næsebenene ere længere (ru kunne ende spidst er bos unge mere glal ndhvadvet; først iios ), Ulig $, og af andre : 1. 2. 3. 4. Ilnjdi'ii af Ydervæggen af Canalis infnwrhitalis 3'/< 'i''t 3'/< 4'/3. Næscbenets Længde 7^/i Længden af Sonmien mellem Pande- benene S'/z O'/j Længden af Summen mellem Isse- benene ,5'/2. Pandens Itrcdc mellem Ojehulernc 'i'k ■> Pandens lirede over (SHtoracoron«?!'.? i) Il Ansigtets Brede over Kindimcrne . It'Vi. Iljernekasscns Brede over Oreaab- ningerne 12'/z. Underkjæbens Længde ll'Vt. Underkjæbens Højde under m f . . S'/a. Nyeste Tid. Nedre Kindla'fiilers liirkke Underkjæbens Lamgde . . . ad. (1. ad. ■'i'l, 12 7. ad. Escrivania Nr. 5. S. ad. 13 l3'/v 9. ad. ■VI, 10. ad. 4 7. tt ad. 12. ad. 4'm 12^'3 13. 4'/.. I i. ad. tO'/z. tO'/j. Vh. to. i.j. i(i- n. ad. ad. vet. A'h 4'/2 'i'h. l2'/a. (Det ovrige Skelet kjendes ikke.) IS. Scapteromys i)vinci2iciUs Lund (I'l. III, fig. 2). Findes, men sjelden, i Uglegylp fra nyeste Tid; meget almindelig som jordfnndeii i Lapa da Ivscrivania Nr. 5. Kjendes kun af det forreste af Hovedskallen. Dens nærmeste Slægtning er S. fronto, fra bvem den afviger i Formen af Panden og Ydervæggen af Canalis infraorhitalis. Fra Scapteromys labiosus afviger den i følgende : Den er langt storre ; det er den storste af Muse-Arterne fra Lagoa Santa. Tænder. De ovre Forlænder cre brede og kun lidt krummede; nedre Fortand frembringer en temmelig stau-k særskilt udstaaende Pukkel paa Underkjæbens Yderside, temmelig langt tilbage i Nærbeden af Condylus. Kindtænderne ere storre, især bredere; de ovre sammentrykke Ganen; ?n3 lidt mere regelmæssig. Hovedskallens Ansigt har ikke særlig stærke Kamme efter La'bemuskler; dog er Kammen paa Ovcrkja'iielicnels Krop foran Kindla'uderne temmelig skarji. Snuden er 43 betydelig kortere ug bredere; iNa-^enggen mere linel ug lieldeiidc lurlil. Næsebeiieiie for- rest mere Hade. N;eselienets forreste Ende naar ikke frem foran Forta-iulerne. Ingen l,d- væxt fra Mellemkjæbebenets forreste overste Iljorne. Ingen ivain jiaa iMellemkjæbebenet foran Fortænderne. Kammen paa Mellemkjæbens Yderside efter den inderste Læbemuskel svag og Gruben mindre dyb. IJen ydre \æg af Canalis infraorbitalis naar længere frem; Ydervæggens forreste overste Hjørne krogformet. Kindbuens forreste Del lidt svagere. (Taarekanalen som bos S. labiosus.) Panden forrest noget bredere, fordi Næsebulen bagtil er lidt mere opsvulmet; Panden forrest svagt nedhulet. [Foramen optimm ligeledes lille.) Foramen incisivum naar lidt mindre langt frem. Ganen er smallere; dens bageste Uand ligger paa Linie med den bageste Rand af m 3. Underkja'bens Yderside har udstaaende Pukkel efter Fortandens bageste Ende ; Crista masseterica ikke skarp. Næsebenene voxe vistnok sammen med Alderen. Forskjelligbederne efter Alder ere især iøjnefaldende i Underkjæbens Form; de ere i den sædvanlige Stil: hos de unge er hele Kjæben lavere, Kammene svagere, P/r. eoro- noidem og især Frc. amjularis svagere, Pukkelen efter Fortandens bageste Ende mindre udstaaende. Maal af den afbildede Hovedskal (I.) fra Lapa da Escri\ania 'Sv.h (I nderkjæben er af et andel Individ end Ovcrausigtet) og af andre: 1. i. I Uiisc meil "• »tiil''i-cmijni(l. '• 2. OvR' Kiiullæiidcrs Række 11 ','3 lo. Hujdcn ;if Ydcrvicsscii af CcmaUs infra- iNeilie KiiidlaMulcrs Række .... 11'/;. vrhitalis lO'/a S. Ovre Fortænders samlede Urede. 5. Længden af S.inimeii inclleiii Paiidel.ciienc IC. Fra ovre ml til Fortand 11 . U'/j. Pandens lirede inidlein Ojelmleinc .... S S'A. Fra nedre m f til Fortand .... 8-/3. ' Pandens Urede over iiutura coronalis ea. 12. Ganens Brede mellem begge »/i 2 i i. Underkjæbens Længde 31'/2. Lirngden af Foramen incisivum Vl'U i)''^. Underkjæbens Hojde uiuUr ;» I 10. Escrivania Nr. 5. Nyeste Tid. .■}. 1. .",. (i. 7. .S. il. 10. jn\. ad, jnv. jnv. jnv. JM\. jii\. jnv. Ovre Kindtændor.s Række Il I0-/3 I0-/3 lO'/a lo 11 II IK Fra livre m\ lil Fortand '- l'"'^ Længden af Fur. iiicisimim .... H'-'/a lO'/j Nyeste Tid. Escrivania Nr. .5. II U', 13. 14. I.-.. 1I-. n. IS. lil. ■-•0. 21. .„I ail, ad. ad. jiix. \u\. pnll. pnll. ad. ad. jnv. Nedre Kindtænders Række Il'/j II I !',':• H^'i l-"'^ '- '- "' ' "'» '- '-''»• Underkjæbens Længde 27'/3 27 25 26 30'/3 •5' 44 11). Scapteromys fronto ii. sp. (PI. III, lig. 3). Kun nogle laa Stykker jordfundne i Lapa da Escrivania INr. 5. Ejendes kun af det forreste af Hovedskallen. Den er nær beslægtet med S. principalis, fra hvem den afviger i frdgende: Den er mindre. Den ydre Væg af Canalis infraorhifalis lavere ; den ovre Vieg skraanende mere nedad og udad. Næseliulen bagest mere opsvulmet, san at Panden er mere hvælvet, helt uden Fordybning. Pandens Øjehulerand glat afrundet. Na'sel)enene ende bagtil spidsere og naa længere tilbage (kun set paa 1 Individ; maaske kun individaelt). \laal af den afbildede Hovedskal, ad.: Ovre Kindlæiulci-s Uæktie s. Længden ul' Formuen incisivum O'/z. Ovic ForUcndeis samlede Urede S'/a. Hojden af Ydervæggen af Canalis infraurhitalis Th. \']i\ ovre ml tit Fortand 11. Pandens lirede mellem njehnlerne 7. (limens Urede mellem Itegge »» 2 i, !\Iaal af en IJnderkjæbe, ad., vist af samme Art: Nedre Kindlænders Række S). Underkjæbens Længde 25^/3. 20. Caloin.ys anohlepas n. sp. (PI. III, fig. i). Kjendes kun af deii forreste Del af en Hovedskal fra Lapa da Serra das Abelhas. Kun i Kindtændernes l^trni er der et væsenligt Skjelnemærke mellem Slægterne Calomys og Hesperomi/s (se p. 11 og 13). Men hvor meget end Cxj/oHH/A-Arterne fra Lagoa Santa ligne Hesperoiiii/s-\rlen\c , ha\e de dog et eget Præg; de synes at vane mere ud- dannede som Lobere. De Arier, hvis Ydre kjendes, have gjennemgaaende noget længere {•"odder og længere Hale end //es/)ero?«?/s-Arterne, og Snuden ej- længere. Overfor Ilespe- 7'0M4^.',- Arterne staa Ca/owr/s-Arterne i noget lignende Forhold som Mus sylvaticus til Mus ■umsciilus. Calomys anohlepas er mere oprindelig end de andre Cafow»/s- Arter og end alle llcupcivinijes fra Lagoa Santa i luu'men af den ydre Væ'.g af Canalis infraorbilalis, der næsten er som hos Crieetus; i de ma'rkva'rdig stærkt udstaaende Kindbuer og i Pandens Smallied er den uiindre oprimlelig. Mellem de andre Arter er den lille C. longicaudatus snarest den, der staar nu'rmest ved C. anohlepas, men paa et lidt liojere Trin: Vdervæ'ggen af Canalis infraorhitalis er mere udvidet; i Formen af Kindl)ue og Pande staar den derimod lavere; den er særlig uddannet som Springer; mellem alle Hesperomyes fra Lagoa Santa, hvis \dre kjeudes, har den forholdsvis de hcngste og stærkeste Fodder og længste Hale. C. plcbcjiis udma'rker sig fra C. longicaudatus ved, at Pandens Ojehuleraud er glat afrundet, ikke skarp, og ved at Kauuueu paa Mellemkjæbens Forraud er sta'rkere , lixad der tvder 45 piui stærkere Næsemusklor. C. sallatur er af alle Arter den, der liar det korteste Foramen incisimmi, hvad dog næppe er noget oprindeligt; andre Kgenlieder luir den i, at der ikke er nogen Fontanelle i Næsegangens Sidevæg mod Fissura orbitalis, og at Trominebenet er forholdsvis lille; i begge disse Forhold minder den om Rlupidojiiys; ligesom C. loiHjicuu- datus er den uddannet som Springer; den har lange smalle Fndder med nsædvanlig stærkt fremstaaende spidse Trædepuder. C. rex er den storste af Arterne; Panden mellem Øje- hulerne er sammentrykt ligesom hos C. anoblcpos. C. corotiatns og C. laliceps afvige fra de amlre Arter ved at have Frc. supraorbitulis , der hos C. coronalun kim er listeformet, omtrent som hos Mus decuniainm , men Ikjs C. latlceps idadel'iirmel , vandret ragende ud over Ojehuleii. Arternes indhvnles Shegtskah er snarest saaledes: I. Ydre Væg af Canalis infraorbitdUs slaar iia'ppe ficiii rmaii dmc V;rg. C. anoblepas. !l. Ydre Væg af CnnnUs infraorhitalis staai- liciii Imaii (ixif Va';;. A) Uden Vrc. suprdorbilalix. I) Panden mellem Ojeluiieiiie ikke sammentiykt. a) i'uramcn hicisivum langt. a) Lille; kun svag Kam Innesl paa Mellemkjælielienet. C. lonrjicatidatus. I3) Storre; stærk Kam foirest paa Mellemkjælielieiiet. C. plehejus. bl Furamoi incisivum koil. , C. saltator. i) Panden mellem Ojelinlerne sammenlivkl. C. rex. B) Med Prc. sujiraorbiUdis. 1) Frc. supraorbitulis listefoiinet. C. corunatus. 2) Prc. supraorhitalis llail. C. latieeps. Calomys anoblepas er di'u mest eneslaaendc al' Vrieriie. Dens nærmeste Slægt- ning er vist C. longicaiidatiis , fra hvem den alMger i sin lielydeligere Storrelse, i Formen af Kindhuen og l'aiulen. Fra Calomys laliceps af\iger den i folgende; Den er hetydelig mindre. Hovedskal. Siden af Mrllemkjæhehenel liai' lemmelig dvlil iiidli'xk eller den inderste La-henuiskel. Den ydre V;eg af Canalis infraorbitalis naar na'ppe frem foran den ovre. Kindhuen er lortll svagere og meget sta'rkt huet ud til Siden. Tanden smal, sam- mciihykl, nedhnlet paalangs. Ingen Frc. siipruovbitalis ; l'iuidens Ojelmlerand temmelig skar|i, mindende om llesperotnijH ■•iiiiiple.i: irde(le Hovedskal : Ovre Kindtæiidcrs Kække i'/'a- Liuuijdeii . Oaneii.': I'.iede mellem begge r« 2 3. Pandens Brede mellem Øjehulerne 5. La'iigdcn al' Formncn hieimvnm G-Vi. Pandens Itrede over Huturn corondlift lO'/s. ad. ad ad. Ovre Kindtænders Række 5 'i'/i 5. Fra ovre m 1 til Fortand S'A 9 S'/s. Længden af Foramcn incixivum 7 7 H'/j. 23. Caloniys salfator nominc imvo^) (PI. I, Hg. 10, 17; IM. III, lig. 7). Nulevende ved Lagoa Santa (bjembragl er 1 i Spiritus, I Skelel, 4 Skind), men bidtil ikke med fuld Sikkerhed funden i Uglegylp fra nyeste Tid eller jordfunden. Dens nærmeste Slægtninge ere snarest C. lovfiifavdatux og C. p1fhrjns\ men den bar adskillige Kgenliedcr. Fra C. laliceps afviger den i fulgeude : Ydre. Oret er storre; Fligen paa Orets Forrand næppe synlig; Antiiragns næsten ikke frenistaaende. Hænderne betydelig længere og smallere; Trædepuderne storre og meget spidst frenistaaende; Huden mellem Trædepuderne tavlet-grynet; alle Uingene paa Fingrenes Underside tydelige: 7, 7, 7, 6. Foden længere og smallere, de tre mellemste Tæer isa'r længere; Trædepnderiie iojuefaldeiide spidst fremstaaendc ; Huden mellem Træde- puderne grynet-tavlet; Ringene paa Tabernes Underside fnldsta'udige: 'i, 9, 10, i), (i. Orets Haarklædning over det meste meget svagere, med kun korte sjiredte Haar, saa at den nogne Hud ses meget; kun et skarpt afgrændset Stykke af Ydersiden af HelLr forrest er tæt klædt med samme bløde Haarklædning som Issen. Legemets Haarkla'dning meget kortere og blodere, de enkelte Da'kliaar linere. Paa bele Oversiden, ogsaa paa Hovedet, er der fa'rre af de sorte Haar, og de gullige Haar na'rine sig i l'aivcii lil Giil- brunt; i Afstand er Oversiden derbu- mere ensfarvet irnibriin. 49 Maal iil' cl l'Acmiilar i S|iii'itns (I.). J: Kifpp 120. llaaiiilliil Iil Siiidscii :\f Ule Fiiiiipr G'/j. Hale 127. — - - - 2'/j. Snudeii.s llipjile hw'j. FfiiUenderne '.)'lj. Fodrodens lirede : i'U. Hovedets Længde :!S. Negl paa 3dje Finger T'/i. Iliivedels lirede l'oran (Irene I.S'/j. Negl paa :i[|je Taa 3. Mimr Iil llaamllcil 23. Længsic VarlMHsle VI. IlaaiciH' p.ia Halespidsen l'h. 2. 3. -i. Maal al' Skiiid Krop Ilf. 13'. 123. Hale c. 139 e. 12."i UV,. Fod 29'/2. 'i'a' ml I' r. Men iirdrc I-^prlam! IVrMiiii'iiigi'r inril sin liagcsli" Eudo na'.slcn ingen I (l|io.-i(l('. I'^jjcrs kan der i ■ra'ndcrni' na>|iiie |iaa\ises ungen lasl iMirskji'l. Ilnvcdskal. IIJcrnck;ii?soii er iiiiiidrc i l'drlinid Iil Aii.sii,i('t. Paiideii rurtil liill l\d(digcn' ncdlinlcl. Ing'cn IW. snpraorhibdis : Pandens OJeliiilerand .skarp. l'Wanifu o/'liciiin lictvd(dig mindre, lilihds lorili inigel er riirlienel al' den Hinde, dei' cdlers liidxi.s iidlNlder det. Ingen FdiUaiielle i iNæse.ffaiiirens Sideva'g- mud Fissura orbilalis. 1 're. po.il- li/)iipimii-)is er liagtil logrenel ; men Indsnittet er ikke slorl. F'orainen iiicisiviiDt mcijPt kiM'lere . naar inindi'e langt IVem og mindre langl lilhage. (tllest kiin svag- Aiilydiiing til (inilie omkring det bageste Foramen palaiiiiwu. 'riNnnmehenel nsa'dvanlig lille og lladl. da'kker mindre al' Foramen lacerum anfirins. I'ji lille l-"unlanelle i Purf: inustoidca. TcijniPn fipnpmii lidt heiiijefe, rorer ved Sijvama, men hegger sig dog heller ikke pliiderormel ndcnpaa bageste ISnnd af Sqvama. rnderkjahen har Ingen særskilt udslaaeiide Pukkel eller Fortandens bageste Ende. Prc. coronoideits har mere skraanende Forrand. Issebenel har na-sten ingen Plade paa lijernekassens Side. Maal af den afbildeile ll(i\edskal ri.). J ad., og af andre: Ovre KindUenders Række ;V/i. Iloved.skallens Længde 30'/j. .Nedre KindUender.s lia'kke .V/t. Fra ii\re iii 1 Iil Forland .S'/j. 0\r<' FiirUendei.s samlede lirede 2. Fra nedri' 111 I Iil Foilaml ... \' 1. K Mu.^i,.o l.undii. III. 7 50 (Caloimjs saltator.) La'ii;;(leii ;\l' Basiuccipitalc ."j. iNu'solienels LiL'iigilo 13. Længilcii af hagesle Kilel)eiiskr(ip .'i. LaMigdcn al' Sbiiiiir'Ii iiiclloiii I'aii(U'lii'iii'iie. . . lOVi. Mellem Spidserne af Pix. Jiu/iihins 8. La'iigden af Somnieii iiielleiii Is.sebenene ... .O'/a. l{[C(leii af bageste Kllebeiiskiop bagcsl 2^/j. I'iuidciis Urede nielleiii Djeliiilcrne S'/a- Længden af Trumniclicnet :!';'.i. Pandens Urede over tiiiiura coronulis lO'/s. Mellem Prc. ectopferijfioidci .s. .\nslgtets Urede over Kinilliiieriie IT^/a. Ganens Urede mellem liegge »J - -i'!-. Iljernekassens Urede over Oreaaluiiiigerne ... 13. Lirngden af Foramen incisivnin V'li. linderkjæbens La'ngde IS. JUijden af Ydervæggen af CanuUs iiifrnorhitalis G. Underkjæbens Hujde nnder Hi I fi'j,, :,. :!. 1. ad. o ad. O ad. Ovre Kindtænders Uække i ."j ;'). Hovedskallens Længde 31^3 30. Fra ovre m 1 til Fortand II S'/a S'/a. Længden af For. inmsirmii 'i^li •i'/a •'i^/a- Næsebenets Længde 13^/3 13 13. linderkjæbeiis Længde IS^/a M'h IS. Det nvfige Skelet (ikke alle Hvirvler kjoiides). De ian.ae Lenimckiioi,'lcr ere gjenncmgaaende lidt .spinklere. Overarmens crista supiualoria er svagere og Conilylns inter- mis mindre fremstaaeude. Tilna lidt længere. iNlaal af el Skelet (.i), livi.-; Iluxedskai i-v 'iV-lj""" lang: Skulderblad 16. Uækkeii 28. Overarm IS'/,i. Laarben )!Tli, rina 23^3. Til'ia 31. 24. Calomys rex n. s|i. (I'l. III, tig. 8i. Klin joniriinden , men temmelig almindelig, i Hulerne Lapa do (la|iao Seceo, da Kscrl\ania Nr. 3, Nr. 5 og INr. 11, en Salpclerliiile ved Eserivania, Lajtada Qnebra (lliavelha og da Serra das Abelhas. Kjendes kim at den Ibrresk' Del af ilovcdskallen. Det er en lemmelig eneslaaende .\rl; i Pandens Form minder den noget om C. mioblepas. Den er sliirre end de andre (^oto)H?/,s- Arter , omlrenl som Ncrtomijs sgvamipes. Vvå C. laliceps afviger den i fnlgende : Den er meget større. Hovedskal. Temmelig skarp Kam etter La^bcmuskel paa Overkjtrbebenets Krop l'oraii Kindla'ndernc. I'anden smal, sammentrvkl, nedliulel paalangs. Ingen Prc. snpra- orhilnlis: Pandens ( •jcbulerand temmelig skarp. Bengiineii sviies at sira'kke sig særlig langt tilbage. 51 Maal al' ilcii ariiililcilc ll(i\i'il>kal (l.i, ail., IVa La|ia da K>ci-i\aiiia \i'. 5 (I nder- kja'lK'ii IVa Lapa da Scrra das Ali(dliasi on andre: Ovi-e. Kiiulla^iidins l'.a'kkc (iVs. L;L'ii.t;il(.Mi al' Funimcn iiirixirnm a' <. Ncriro Klii(lla'iiilcrs Ku'kkc t\\j. Iliijdeii al' V(lL'rvii'i;?,'L'n af Camdk iii/'rdorhifdlia S. ()\ic l'oiliriKlcrs sanilcilc liri'ilc ■>■'/<. Na'soljciicls Læiigdi', 17. Kia iiMo m I lil {■'iiilaiiil ll'/i. Paiideiis BiX'du mellem (tjeluileiiie a'/a. Kra iicdrc m I lil Kmlaiid ;,. Uiideikjæbcii« La'iii^de 22'/a. Ciancns liiede uiclK'iii l>e^i;e in 2 ;{'/v. Uiideikjadieiis Hnjde iiiidei iii \ G'/i. Cajiao Sceco. liseihaiiia ■>. S. d. Ahelli. vet. ,ju\. ad. vel. ad Omc Kiiidla-iidei-.* lia'kkc (i'/j ii'l-j C'l., (i'/j (i'/z Ij'/i Kra (ivro iii 1 lil Kciilaiid 12 II ll'/i I.a'ii!id(Mi af For. incisivum O'/^ 9 9-/3 iNæschenels Længde Capao Sceco. Kser. :!. Eser. S. Sena das .Miidlias 7. S. \et. ,iu\. li'/i 7. 11-/3 9V.. 9'/:. S. 17'/.. 9. 10. 11. airitns, :> Skelellei-, io Skind og 2 Hovedskaller); iilinindelig i l'glegyip fra nycsic Tid; jordfnnden i l,apa da Kscrivania Nr. ."); visl ogsaa i andre linier: men (d'lei- hise Kja'her nden niedlolgende (iaiie eller l'ande ladei' .\|-|en sig ikk(' bestemme med Sikkerliei.l. Dens iKi'rmesle Sla'glning er C. coroiialiis. Fra llcsperomys cxpulsus afviger deu i folgcnde : 7* 52 {Calumijs Itdicefs.) Vdrc. J)en er ineyel slnri'e, piui Slnrri'li^e med Mus rallus. Siiinlcii lidl lien^jere ; N;e^^elll■askell mider Næsclmrcl lidt mere lYemstiiaende. (»rel lidt miiuli-e ; l'ligen [vm dets Furraiul lietydelig st(in-e. Halen betydelig lamgere. Ingen lii-'l'ra'depnde ved Grunden af 5le Finger; de liageste Ihidringe paa Fingrenes Underside iielt opluste i (jrvn: Ilingenes Ta! kan derlnr ikke .ses. 1ste og 5le Taa ere længere; ogsaa Tæernes Underside er sta'rkere grynet, saa at llingiMie bagtil ikke kimue ses. 2 l*ar Uatter paa IJrystel, 2 l'ar paa lUigcn. Orets Ilaarkhedning er lidt svagere. Fodsaalens llaarklædning naar lidl mindre langt l'rem. Nogle al' Ilaarene paa Orels Inderside kunne va-re sorte. Kroppens llaar- klæduiug ei- i del lude stivere, fordi der er forholdsvis flere af de stive J)a'kluuu-. Paa IjCgemets (herside er llaarcnes gullige Farve mere freinberskende , vist isa'r tordi de enkelte iiaar ere farvede [laa et kengere Stykke; mellem de gullige Uaar er der dog alle- vegne, ogsaa paa Krojipens Sider, indblandet mange sorte llaar. Ilaarenes gullige Farve er paa del meste af lio\edel alti 7.) og af Skind (S.— 1 1.) 2 3. •1. 5. (j. 7. S. !J. 10. 1 1. $ ? 0^ $ $ $ 6 S $ ? 12 (i 137 1 2!l 130 1 3« l(i3 115 1G2 151 11)5 155 Hi 2 1.50 175 171 170 148 150 IS5 1.S2. 30 30 '/3 30 3 2 ','3 32 31 31 30'/3 32 33. 53 'l'a'iKl i'i'. hc iicilrc Kiinlla'iiilci' lia\c kim In lldihlcr . en l'nM'c'sk' uy cu bajii'ste. Sla rkl ihl|ii'a'^(>t haTiiaaonilc llikaiii liiiiics iiicMciii de ydre KikiIcIc |iaa ik' iivre og nielloni dl' indre Iviioldi' paa de iicdic kindlaMidri'. 'riKa'xIcn \i'd FnnMidcii af m I er to mere ellei' niiiidro slaikl sainriiciisnudtcdc Knolde. Tilviexteii ved Forenden al' ;;( I er ogsaa lo mere eller mindre, sanniiensmelteik^ Knolde, der oite omshille en lille Fordyluiing, og som \e(l en eller flere smaa Kikaninie ere forenede med de liagved liggende Knolde. II (I \ ed .s kal I e II er ikkc^ sa'i'lig fa.sl bygget. S'Mideii iioiicl la'iigere , af .el sxagere. 'r.iarebeiiels Ansi^ilsdel iiieiicl lille. I'aiiden fortil ikke særlig smal ng na'ppe nedbidet. Sta-rkei-e, mere udslaaeiide , lidt opad skraanendc Pic. siipraorbitaUa. 'riiidingkamineu svagere , næp|ie sa'riig fremspringende paa Issebenet. Tonlanellen i Na'segangens \ a-g mod Fissnra orhitnlis lidt mindre. Ingen Aalminger for (irene af .1. >nenhi';rsebenets Længde Længden af Somnien mellem Painlelieneiie . . . Længden af Somnien nndleni Issebenene . . . . Panden.s lirede mellem Ojelmlcrne Pandens Lirede over Hutara coronulis Ansigtets Brede over Kindhuerne Hjernekassens lirede over flreaaliningernc . . . Underkjæbens Længde . Ilnderk.ja'bens Ilojde nniler in { .'P/é 7"j 7. I i. l;!. li' '3, u. 12. l'J. li'/4. 19 ','3. Nedre Kindtænders Hække. , Hovedskallens Længde ... Fra Bvrc m 1 til Kortand . , Længden af For. ineisicum Næsebenels Længde iNveste Tid Fserivania i\r. ■i. I.j. Ki. S. 17. IS. l'.l. 20. 21 22 23. 21. 25. 26. 27. vet. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. vet. ad. ad. '0 574 5'/3 5'/3 5'/4 5'/3 5'/3 5 5' '3 5'/4 S'/u 5>/3 5V4 5',/3. 31 35 '/2 35 37'/;i 30 34 33 10 lO'/s 8V3 10'/2 lO'i 11 11 9^3 9','.^ 10 lO'/v !)'/. S'h 10. S S 7 S S 7 Vi .S'A 7 7 7'/. S"4 7'/4 7'/, 7. 13. 11 vet. ad 5'/3 5'A 30 31-' 10-^3 S'-'/i !) 7 15 13-73 M'/3 H'/.l 13 IF; 4 10 1P;4 Underkjadicns Længde .... 20-73 I.S 20'/3 lll^j IS. Det (ivrige Skelet. l'.l eller IS Uyijlivlrvlor, i siilste Tdladdi' 1 mindre end lio.s //. expulms. 12 Par Ribben. Tonitajiiiene paa 3dje oy ide Ilyglivii'vel lidt svagei-e. 35 Halehvifvler. Ovei-arinens Crida ddtouka er lidt mindre nilstaaende. Tibia er lidl hengefe og mere lige. Maal af et Skelet (1.5.), bvis lloved.skal ei Skniderlilad 15'/2. l)\erarm \'^^:^. UIna 2i. il""" lang: Bækken 30. Laarbcn 28'/3 TibIa 30"3. 27. BMpidomijs mastacalis Limd d'l. I, lig. 2(l, 21; l'l. III, lig. II). Nnlevende ved Lagoa Sanla (lijembnigl er 1 i Spiritus, i Skeletter og 3 Skind); lilldes i Iglegylji fra nyeste Tid, men temmelig .sjekleii; \isliuik jonlfiinden i Lapa da Serra das Abellias, al domme efter el Laarlieii. Slægten Rhipidomys staar meget iiier ved Calomys. Forskjellen i Kindta'iidcrnes Kroner er saa ringe, at den alene ikke vilde give r.nmd til Adskillelse i Shegl. Men Bhipidoimjs er i andre Henseender mere ejendommelig: i\i;\\ er særlig uddannet som kla- trende ])aa lignende Maade simi A"otoiii p/j Hovedskallens Lu'iigdc 30. Fra ovre m\ li I Fortand S. Fra nedre »il til Forland 'i. Længden al' Bafsioccqnfnle ;j. Længden al liagesle Kilélicnskro|i i'/;,. Mellem Spidserne af Vrc. jugulurca S'/«. Ureden al lpa;;csle Kilebenskrop liasesi :i. Længden af Trommebenet i. Mellem Prc. cctiiptcr^ifididei 7'/«. Ganens lirede mellem liegge wj 2 VU. Længden af l'oramen incisivum G'/a. Hojdcn af Ydervæggen af Cumtlis infraorhiialis (i. Næsebenels Længde 10'/;. Længden af Somnien mellem Pandeljenene . . . U'/s- La>ngden af Sommen mellem Issebenene .... T'/i. Pandens Brede mellem Ojeluilerne (i. Pandens lirede over Siilura coroncdis lO'/s. Ansiglcls Urede over Kindbnerne IT','?. Iljcrnekassens Brede over Orcaabningerne. . . . 11. l'nderkjæbcns^Længdc 17^3- limlerkjæbens Iliijde nnder m ! -i'/i. 1. ad. Ovre Kiiidlænders iia'kke '> Hovedskallens Længde 31 Fra ovre m 1 til Fortand S^/a Længden af For. incim-inii .... [VI-, iXæsebenels Længde 11 '.'2 Underkjæbens Længde 17' '2 7. s. 11. Nyes le Tid. (i. Hl. 1 1. ad. ad. ad. jnv. vel. ad. r> .V/2 /■','4 •V/3 r.'/j ■") ' /s 32 30'/2 ■iVU 25^/3. n S 74 9'/j 7 s "s S. 7' 4 (V/2 f!3/, rv/3 (i''2 G^/j. II 11'/) IP/3 !)'/5 11^/3 \K'h IS l.S'/3 15'/>. Del nvriiie Skelet. 19 Ryglivinier. Torntappene iia:i 3(lje dg ide Ryghvirvel betydelig linjere. 39—12 Ilalclivirvler. De lange Lemnickiiogler ere nn'ndre langstrakte, især Tibia kortere. Overarmens Condylus intermm er mere fremstaaende , og Bonden af Fo.fsa unconæa er ikke liindet. Kammen, der forbinder Laarbenets Trochanier major og T. mhior, er nederst meget svagere. I Fingrenes og Tæernes Længdeforhold ses de samme .Mvi- gelser, der kiiimeses i det ydre. Alaal af et Skelet |8.i. hvis Hovedskal er 32i/:r'° lang: .Sknlderblad l'i. liækken 27'm. Overarm 21'/!. Laarben 2.V/j. lliia 22. Tiliia 26. Melaearp. III :,. Metatars. 111 8'/i. 28. Nectomys sqvamipes Hranls (PI. III, lig. 12, 12 al. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er I Inge i Spiritus, :', Skeletter oii '.(Skind); findes undertiden i Allejringer fra nyeste Tid ; jordfundeu i Lapa da Eserivania Nr. 3, Nr. o og Nr. 11. Naar undtages de ret paafaldende Kjeiidomiiielighedcr i Uiiiilt;eitderm' . er der ikke noget, der særliu iidniaTkei' Shi'titen Neclomiis. K Musco Lundii. 111. 8 58 (Nectomys xqramipcs.) Necloiiiys sqvamipes, ileii cnesic Art fra Lagoa Santa oi; niaaskc den eneste, der kjendes , liar i Ydre stor Lii>lied med Sigmodon vulpimis, som den oysaa ligner i Leve- maade oi; Opholdssted; men i Hovedskallen stemmer den mærkelig o\erens med Calomys laticeps. Fra Calomys laticeps afviger den i følgende: Ydre. I Ydre ligner den Sigmodon vulpimis saa meget, al den kan beskrives na'slen med de samme Ord; Forskjellen er folgende: Snudespidsen lidt kengere. Oret lidt større. Svømmehuden mellem ide og 5te Taa strækker sig lidt hengei'e nd jiaa ote 'l'aa, omtrent til Spidsen af 1ste Taaled; den bageste inderste Trædepude paa Fodsaalen ligger lidt længere fremme. Farven paa Oversiden er mindre rødlig; i Afstand viser den sig mere ren graa. Forskjellen fra Calomys laticeps er følgende: Ojet er mirulre. Øret er mindre. I Hænder og Fødder afviger den paa samme Maade fra Calomys laticeps, som Sigmoden vid- pimis fra Hesperomys e.vpuhits. Haarkhedningen ydevni paa Halens Inderside er sta'rkere. Legemets Haarklædning er i l'arve omtrent som hos de mere graa Individer af Calomys laticeps; dog ere de sorte Haar lidt mere fremherskende. Undersidens Haar ere mere rodlige. Hos Unger er Farven, som sædvanlig hos IMus, mattere, mere graa, de stive Dækhaar færre. Maal af Skind (1.), ^: Krop 230. H^/3 7^3 18'/, l.s'/, IS 147. 13 l5'/2. 25 24 '/2 21'/2 22 20 19'(2. E scrivania Nr. :i. Fserivania Nr. S. 13. 11. 15. l(i. 17. 18. l'.l. ad. S 7'/4. ->l"j 23'/3 23'/3 22 26 21'/3 Det øvrige Skelel. l'.l Ryghvirvler; :ii — 3.") Halehvirvler. Unnden af Fossa anconæa er ikke liiiidel. I Form omlrenl som C. laiiceps. iVlaal af Ui Skeletter |7. og (i.), hvis Hovedskaller hegge ere II '/■i""" lange: Skniderlilad Overarm . . Ulna .... Melaearp. 111 20 20. 2(). M 31'/!. 7'/3. Bakken 13 44. Laarben 39'/2. Tibia 42 43'/3. Melalars. 111 ... . 19",. 8' 60 •2'.i Mus rattus L. Nulevende ved L;igoa Santa (10 i S|ni-iliis, S Skelellcr, 17 Skind lijcmliraiili; ciikelle Hovedskaller oii' Kjæber ere ogsaa rmidiic i Muler i Uglegylp IVa nyeste Tid. De lijemsendte Skind ei'e alle al' den hninlige Farve-Varietet , den saakaldic Mun alexandrhnis. oO. Mus muscuhts L. Nulevende ved Lagoa Santa (iijembragt er 5 i Spiritus, 7 Skind og 3 Hovedskaller). Alle Skindene ere foroven brunlige , forneden hvide , med de samme Farver som bos vildfarvede danske Husmns. Gjennemgaaende ere Husmusene fra Lagoa Sanla mindre end danske, og nogle af dem bave desuden en Ejendommeligbed i Tænderne: de mangle Ht3; af !• i den Henseende undersogte var der 4, der iiavde de sædvanlige -"g liind- la'nder. og I, bvis Lnderkjæbe ikke kjendes, bavde 3—3 ; 1 bar ^^ , 1 bar ^^ og :' bave l^_\ ; bos de (leste af dem, der bave ni 3, er den yderst lille. I en va'senlig Henseende staa Mus raUus, M. dccumanus og M. museulus paa el lavere Trin end de andre europa'iske Mus, M. minuius, M. af/mrius, M. aylraluits og -1/. mijdadnus: de ydre Knolde paa de ovre Kindtænder ere mindre og kun svagt tvedelte '-1. Overfor M. ratl.us og M. decumanus staar M. museulus i en Henseende rimeligvis lavere: de ovre Kindtænder bave en enkelt indre IVod, ikke en tvedelt, dobbelt. iMen i andre Henseender er Husmnsen gaaet videre frem end baade de to Rotter og de andre Mus. Hen bar foriioldsvis sta'rkere forreste Hel af Masseter. Paa Hovedskallen viser det sig i, at Fæstet for Senen af yderste l^ag af Masseter er en sla-rkt fremspringende Knold, og at Kindbuens forreste Hel er stærkere. Maaske er det de stærkere Bidemuskler, der bave frendsaldl en Kjcndonnneligbed i de øvre Fortænders Uygning: Hentinrorene ved Tandens Yderside ere stærkere bojede, i en IJnc ned mod Slidiladen; ved Tandens Yderside, dér bvor Hentininrene ere sta'rkest buede, er Tandbenet stan'kest og modstaar Sliddet saaledes, at der paa Tandens Slidflade freink(Mmner en Forbøjning. Styrken af de forreste Tygge- nuiskler viser sig i Kindtæ'nderne , paa lignende Maade som hos nabrotlirix og Scapte- ronii/s, i, at den forreste Kindtand er voxet stor, og de to bageste ere blevne smaa, saa at de tilsammen ikke ere saa lange som den forreste; n* 3 er isa'r meget lille og ofte individuelt afvigende. Hos nogle af Husmusene fra Lagoa Santa er 771 'i endnu mindi'e end sædvanlig hos llusnuis fra iMuopa; bos andre, baade gamle og unge, mangler den helt, enten i den ene eller den anden Kjæbe , eller paa begge Sider baade i Over- og Underkjæben, saa at Tandsættet er som bos Hydroimjs. Sagen er ikke, at Husmusene IVa l^agoa Santa bave sa^rlig kraftige l$idemuskler , og at derfor m I er sæ-rlig stærk og bar fortra'iigt »i 3 ; tvæ'rtimod ei'e Lagoa Sauta-Husmnsene usa'dvanlig smaa og svage; de bave givet Sli|i paa ni 3 som overflødig. 61 ol. Sphinyufiiti insidiosus Lichl. Nulevende ved Lagoa Santa (lijemliragl or I i Spiritus, 5 Si^cletter, II Skind og I ll(i\u(lskal); jordfunden i Lapa da Kscrivania ^r. ;"> (1 Overarm), i Lapa do Mariiilio ^r. 2 (del meste at en llo\edskal, 2 Overarme, [takken. I Tibial o:; i en Hule, li\is \a\n ikke vides (Kja'her al' 2 Individer, Oserarm, Lhuil. Mellem de nulevende er der betydelige imlixiduelle iMn'skjelligiieder, lilinidl amlel i Snudens Form og Ivindtændcrnes Storrelse. 32. Sphhufurus luaf/utis Lund il'l. IN. (ig. I — i; IM. \, lig. 1 — 12). Kun Jordruuilen . i linlerne Lapa do lialni, da Kserivauia l\r. h og \r. II og da Serra do 'ra(piaral. I La|)a da l'.scrivania \r. o ere de fleste fundne: mellem 2(t og 30 Individer, baade nnge og gamle, iorlnddsvis mange Unger. Alle de vaisenligste Dele af Skelettet liaves: Atlas-, A.ris og odje llalshvirvel, sannnenvoxne som lios andre Arter; de bageste Halsbvirvler; Hyg- og IJækkenbvirvIer; en .Ma-ngde llalebvirvler, baade inderste og yderste; alle de større Lemmeknogler, deriblandt iMellembaandsbenenc, ^«"3 7 5 i'/2. Iticden af iivrc Fortand -Pi 3 S'/a IVa 3. Længden al' fZj) 4 S'.'s (i'/a "i'A. Hnvedskallens Længde 113 9i 63 SI. Fra ovre pi (il Forland 30 33 32 20' 3 l(j=3 24' 3 l'i 22'/3. Snndens største Urede 37' : 27';2 17 23'/3. Snudens slorsle Hojde lo 29 l'J'/s 2-4. Pandens Brede mellem Øjehulerne ca. 13 3i) 2-i Sl'/a. Pandens Hojde IVa Overkjæberanden ca. i'.) ■'iS 23 33'/2. Mellem .Spidserne af Prc.J».^({?rrresea. 3S 33'/2 23'/2 26'/3. Længden al Trnmmcbcnet 24'/j 21 IiV'a 19. (ianens Brede mellem begge }) 4 . 3','2 4"2 3 .5'/2 4 O'^ 4^4 i','3. (lanens Brede mellem beege mi . 11 9'/2 S 7'/2. 63 Dom sinrsic :if Miisocis Ilnvodskallpr .mI' S. pr<-licnfiJix frn I,:\a(i;i Snnla pr lOS"'"' laiitr, nicii Kiml- l:ni(lriiics li.rkkc iT klin 21""". S. 6'. !S. iHUiixus. fvehenailis. mexi- ■■ cimus. s. '.I. III. 11. 12. 13. 14. 15. li;. 17. ad. ad. ad. jnv ad. imll. piill. ad. ad. ad. ad. pull. ad. PI. IV. l'I.V.. /«:ii in i i I« 2 i m2i f. S. Frfiiilir. Prriiilir. Prfinlir. frcralir. PI.V,f.2. .Ncdio Kindlændors Uækko . . 30 "2 . . . . 3OV2 .... 31 31''2 33''2. ... 22' 3 ... . 21'/2. L;piii;don n! pi 7' j .... S"? .... S S 8^/3 9 o'/a .... G. — - »ri 7','3 7 "'2 7 7';3 7' 2 S S 72,3 5'/2 5V< S'.'s- — - ^2 7';2 7 7'/2 TIi 7^3 Tiz 7','2 S'A 5'/2 .... r>>l,. — - ?T3 7','2 7';3 7^3 .... S 8'/2 9','4 .... 5'/. .... r,. Itiodcii al' nedre Fortand ... 4 . . . . -i'/, 4 4 3 3"3 3'h 2 3. La'iiijdcn af dj)i fi'/j .... 7^/3 7"2 5'/2. UiidcrkjæbcMS Længde ea. 78 . . . C4 . . . . 50, 49 (52 40 55. Fra nedre j) 4 lil Forland . . 23"2 12»,'. .... 1 1 ' '2 9^/, 13 8 12»A. rnderkjudjensH(i.idc linder »il 17 10 17 li;''^ Is 13',2 15 15'/2 17 19 13 lO'/a 12'"4. iS. prelteiisili« .s. maqiiiis. ' . ' ad., stor. Overarm 114 (PI. V), 118 94. Uadins 95',2 (PI. Vi 78. Metacarp. III . . . 28, 28, 30' 2 1«- Laarlicn 122 (PI. V), 120, 124 104. Tibia 117 (PI.V), Ilt 90. .Mi'tatars. III . . . 33' 2 iPI.Vi. 33' 3, 33, 32, 33, 33' '2, 33'/2, 28 . . . . 22' 2 iMelafarp. og Metatars. af S. prc- liensilis niaalte paa et noget mindre Individ). Nogle Kiioiiler l'ni Lap.-i dii Kscrivnnia iNr. .5, Underkjæbe, Overarm, Laarlicii di: Tibia, iiiaaskr alli' af .'^ammi' IndiNid, cri' l'orliiild.-^Nis (ivrrdrdciilii: .slorc ; incii don ii.sa'd- vanlige Stnrrel.se er vist væsenlig kun Følge al' ImJ Alder: de lillinrciidc Kiiidhnidcr erc ikke særlig store, men temmelig staTkt slidte. Maal at' de paagjældende Stykker: Nedre Kindtirnders Uække . 32' 2. Fra nedre pi lil Forland 22',/j. Læii"dp[i at i74 8'/2. Underkjæbcns Ilojdc under ih 1 22. — T ,2, Overarm 117. — -ml 7''/3. , . . , „ , . _ Tvænnaalet af Laarbenets ovre Fiide, gjennem ~~ ■ ^; '^''- Li-dli(i\edel og Trochanter major 50';2 (mod 39 paa den — - )» 3 S. storste af de andre). liii'dcii af iiedie Forland. . G''i. Tviennaalid al' I.i'diladen paa ovri' Kndr afrø/Vi X, miod 31'. 64 33. Sphingurus prehensilis L. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 5 Skeletter, 6 Skind, 1 Hovedskal); fmdes ogsaa i Hulerne, men sjelden; 1 Overarm haves t'ra Lapa da Lagoa do Sinnidouro ; fra La|)a da Escrivania Nr. 5 haves 2 Laarben og I 7V6z'«, rimeligvis af denne Art. Skeletter og Hovedskaller af iNiUids-liidivider erc næsten helt igjennem overordoniig stærkt forskjellige, men kun individuelt.''') 34. 3Iyopotamus castoroiiles Rurrow. Kun jordfuudeu ved Lagoa Santa. Større Stykker af Hovedskaller, løse Kja'ber, Skulderblade, Overarme og især Tibier ere fundne i Lapa do Rahn, da Cerca Grande, da Escrivania Nr. 1 og Nr. 11, da Serra das Abclhas, da Serra da Anta og dos Tatus; de fleste Knogler ere fra Lapa da Escrivania Nr. 11 og dos Tatus; i del hele ere ikke ret mange Individer fundne. Knogler og Tænder stemme ganske med et Skelet fra rihilc. Fra Plala-Landene haves i Museet en Underkja^begren og oii los ovre Kindland, fundet af Rot h i den « underste Fauipas-Formalion ■ ved Arroxo l'ergamino, givet af L a u s e o. 35. Dasyprocta aguti L. Nnleveude ved Lagoa Santa (hjembragt er 5 Skeletter, li Skind og (i Ho\edskaller); findes ogsaa i Lag fra nyeste Tid ; almindelig som jordfuudeu i Lajja do IJahn , da Cerca Grande, da Escrivania Nr. 3, Nr. 5 og Nr. 11, da Lagoa do Sumidouro , do Marinho Nr. 2, de Periperi, da Quebra Chavelha, dos Tatus og andre. Knogler af næsten alle Skelettets Dele ere fundne. Af de mange vedtagne Arter Dasyi)rocta^'') ere vist de fleste kun Farveændringer af D. aguti; i det mindste ere »Arterne« I), aguti, D. azaræ, I), me.xicana og D. punctata næsten ens baade i Hovedskallerne og i Ydre undtagen i Farven; og Forskjellen i Farve beror kun paa, om llaarene ere mere eller mindre ringede, om de lyse Ringe ere hvidlige, gullige, nistrøde og lignende. Den Form, der nu lever ved Lagoa Santa, er den saakaldle D. azaræ. Baade de nulevende og de jordfundne fra Lagoa Santa ere enkeltvis ikke lidt for- skjellige, dels i Størrelse, ogsaa af Kindtænderne, dels i Form, f. Ex. i Ledlladen paa øvre Ende af 3dje Mellemfodsben; men Intet kan tyde paa Tilstedeværelse af flere Arter. 30. Coelogenys paca L. Almindelig nulevende ved Lagoa Sanla (hjembragt er I i Spiritus, 10 Skeletler 2 Skind, 21 Hovedskaller); findes ogsaa i Ariejringcr fra nyeste Tid; almindelig som jord- 65 rmideu, i Liipa do IJuliii, ilo C.aiiao Soccu, da C.on-a a\-;len alle Skeieltets Dele ere l'inidne i Hulerne, ofle i stor Mængde; den llide, der er rigest paa Pakaer, er L;'pa da Cerca Grande, hvorfra der haves hlandt andel liere temmelig Inidstændigc Ilovedsknller, 40 hojre, 18 venstre Lnderkja-begrene (loriiden mange Stumper), 729 lose ovre Kindtænder formlen 70 Inse ovre Mælkekin(ha'iuler, 73 lose nedre Ma'lkckindla'udcr, Stykker af omtrent ■40 Kindbuer, 27 Osm pdrosa ej- tympanica, 11 AtlanUv, '.I A.ves, 8 Manuhria, 35 Scapulw, 51 IJumeri, ti-i Ulnæ o. s. v. , af Hænder og Fodder jjlandt andel i Scapholunata , 17 Meta- carp. II, 31 Maiacarp. III , 17 Meiacarp. IV, 7 M<;tacarp. F, 31 Astragali, 19 Calcanei, 7 Navicularia, 6 Cuhoidea, 35 Metatars. III o. s. v. Baade mellem de mde\ende og mellem ile Jdrdruudue lindes der meget store indi- vidnelle Forskjelligheder , uafluengig af Alder og Kjon, baade i Hovedskaller og det ovrige Skelet, i Ujevnhederne paa Kinderne og Panden, i Formen af Næsebenet, i Ledfladerne paa Metatars. III., o. s. v. ; de nulevende Syd-Brasilianere synes dog (at domme efter nogle og tredive Hovedskaller fra iMinas Geraes, S. Paulo og S. Catharina) trods alle For- skjelligheder al have et ensartet Pr;eg i Modsætning lil nogle af de jordfnndne. Mellem de mange Pakaer fra Lapa da Gerea Grande er der adskillige, Lnnd's Coelogenys laticeps (Ulik paa Brasiliens Dyreverden, 3dje Afhandl., pi. \X, f. 1), der afvige fra de nulevende Syd-l!rasilian(!re dels ved, al den ovre Væg af Canalis infraorbitalis er smallere, dels. ved, al Hulen i Kindlmeu er betydelig mindre, især forlil, lixin-fur blandt andet Canalis infraorbitalis er mindre sta'rkt indsnevret; nogle af dem, gamle Individer men maaske næppe Hanner, ligne i Kindhulens ringe Udstrækning Inger af de nulevende Syd-Brasilianere"). Men i Lapa da Gerca Grande fmdes der andre, der baade i den ene og den anden Henseende gjore Overgang til de nulevende, og andre igjen, der ere som de nulevende Syd-lirasilianere . uden al der er del mindste, der kunde lyde paa. at de for- skjellige jordfundne Former skulde stamnie fra forskjellig Tid. Former, der minde megel om de afvigende jnrdfundue, findes endnu levende; i Kjobenbavns Museum lindes en meget lignende Hovedskal af en Coelogenys paca fra Mellem-Amerika, indsamlet af Lieb- mann; i Peru synes der ogsaa at lindes en lignende Fin-m , beskreven som ny \rl af S I ol zmaun *M- I liere af Hulerne, især i Lapa do Habu, do Gamba, da Eserivania Ts'r. 1, T\'r. 5 og Nr. il og dos Talus, er der fundet mærkelig store Pakaer, Lund's Coelogenys major, baade nnge og gamle. De ere fundne dels alene, dels i Hule sannnen med Pakaer af sædvanlig Slorrelse. Del er ikke ali'uc Kimgierne, nuui ogs;ia Tauulerue. der ere usa-d- vanlig sl(n-e : l,aarben I i ('>""" laufil nu)d ll'T bos el sliui lndi\id IdaiuU de mindre Former, K Miisco I.iiii.Iii \U. i) U6 nedre KiiulUeiulers li;i'kke io mod 35'/2, lireden at' ;/* 2 9^'4 mod SVa. Der kan na'ppe paa vises anden Forskjel end Slorreisc, Oic Overgan.nslormer lindes, men dcii;- knn l'aa. :^)7. Cavla holiviensis Walerli. (i'l. VII, fig. 5). Der er ikke lijemln'agl andet end store Stykker af Hovedskaller og en Del lose Kjad)er af gamle og nnge fra en Ilnlc, l.apa das Qnalro IJoccas; men nogle af Knoglerne ere ganske friske; Arten lever visl endnu ved Lagoa Santa. Hovedskaller og Ta^nder slemme meget noje med Waterhonse's Beskrivelse og JJilleder af Cavia boliviensis '^) i iModsa^tning til de nærstaaende Arter C. spi.rii og C. aiisiralis. 38. Cavia flavidens Brandt (PI. VII, fig. 1, 6). Kun jordfnnden ved Lagoa Santa, i Lapa do CJipao Seceo , da Escrivania Nr. 1, Nr. 5 og Nr. II, dos Ossinlios og da Serra das Abellias; flest i Lapa da Escrivania Nr. 11. De Skelet-Dele, der ere fundne, ere: en næsten fuldstændig Hovedskal, fra Lapa da Serra das Abelhas, adskillige lose Underkja'ber, Overarme, Laarben, Tibier. Baade Hovedskallen (Pande, Kindbue, Taareben, Gane o. s. v.), de lose Underkjæber og Lemmekuoglcr stemme noje overens med de tilsvarende Dele udtagne af et Skind fra i'Brasilien« , bestemt efter Waterbonse; kun de ovre KindtuMider paa Hovedskallen, Originalen til Lund' s C. bilohidens , ere noget ejendommelige (de tilborende nedre Kind- ta'ndei- kjendes ikke), især er Indbugtningen i Ydersiden af lorrcste Kam dybere, tildels lyldt med Taudkit, og Tandbenet sta'rkere, mindre ucdhulet ved Slid. 39. Cavia vates n. sp. (PI. Ml, lig. 2, 3, 7). Kjendes kim som jordlundcn; den er almindelig i Lapa da Escrivania Nr. 6; ogsaa funden i Lajta da Serra das Abelbas. Den kjendes eflcr (»ver- og Underkjæber og enkelte lidt mere sannnenbængende Stykker al' Hovedskaller og efter de storste af Lemmeknoglerne, som Overarme, Laarben, Tibier. Dens nærmeste Sbægtning^'') er Cavia parcellus, fra hvem den afviger i folgende : Den er meget mindre , mindre end C. boliviensis. Pandens Ojebulerand er mindre udstaaende. Kindtænderne ere noget smallere, paatværs; den forreste af de lo Hovedkamme paa bver Tand lidt bredere, paalangs ; Folden i Ydersiden af de ovre Kindta^nder er gjen- nemgaaende svagere; Folden i Indersiden af de nedre Kindlænder er betydelig svagere, og den Kam, der begrændser den forlil, er smal, næppe udvidet; Tandbenet er mindre fast, saa al del i Forhold III Euiaillen slides sta'rkere. Ellers slemmer Cavia vafe.i med C porcellus overfor andre Arier, i Kindhruderues na'rmere I'oi'm. i Tilsledeva'relseu af rigeligt Taudkil. i iMirla'iiilcrnes b\ide Farve, i Ganens 67 _ F(priii, i l'iMiiicii af I iHlcrkjirliciis l'rc. coiidi/lvidens, der ikke hiii^s siii l"ijn';iii(l liiir en t,\iul ,Kam, der i;aar over i Prr. coronoidcus ilivad der lindes i del miiidsle has C. Jlavidens og C. boUcieiisis og, efter AlhildniiiKer al dumme, (lysaa lios C. rupeslrh}, i de forholdsvis |i all Kald overtVir C. ffamdeti,^\ teiiuiielig korte Lemmekiioglor, o. s. v. -Maal af den afbildede Hovedskal og af andre og af Lemmcknogier, all fra Lapa da Escrivaiiia ]\r. 5: Ovre Klmltænclcis Række 11 (PI. VII), 11, 9'/j, 10' '2, lO'Ai, 11, 12. Kni ovre p i til Korlaiul lO'/j. Ganens Bicdc mellem begge pi 0. Ganens Bredo mellem begge Hi 3 5^/4. Længden af Foramen incisivum i. Pandens Brede mellem øjehulerne. .... ca. il'/s. Nedre Kindtænders Rakke .. 1 1 iPl. VII) 1| li'/a lO'/s 'J'/a 9'/s lO'/j ll'/j 11";, ll'/i II. Fra nedre p 4 til Fortand ... S s 7'/i 6'.'-.. S 9. llnderkjæbens Længde 2!) 31. rndcrkja^bens Hojdc under ml 7'/2 S G'/2 7'/i 7 8 8'/;'. Overarm . . 28' /■.. (PI. VII), 2G'/2, 28, 27'/2, 27, 26'/3, 26, 27, 28'/4, 26. Laarben . . 33 (PI. VII). 34'/2, 33^3, 35, Sl'A, SC'/s. 35, 3i'/<, 3i'/i, 35'/j, 37'/3, 34V2. Tibia .... 40' '2 PI. VII), 41'/i, 4IV2. Cavia vates slutter sig vel sammen med C.porcellus i eu egen .\fdeling af Slægten, por(?é//!(6'-Grnppen ; men i lundtændernes Form er den noget mere oprindelig end C. por- ceKus; den staar lidt na-rmere ved den tælles llod for /JO/w//«s-(irup|ieii og den anden Hovedafdeling af Slægten, y/aw't/ens-Gruppen, der undertiden liar været regnet for en egen Slægt, Cerodon. Hos Cavierne synes man endnu at spore den mere oprindelige firkammede Form paa Kindtændernes Kroner; men Tværkammene ere delvis samnienllydtc, de to forreste indbyrdes for sig, de to bageste for sig, saa at Kronerne væsenlig ere lokamniede; og de saaledes fremkomne to Hovedkamme stude i (tserkja'ben sammen ved den ydre I']nde, i Underkjæben ved den indre. Som iMinde oui, at liver id' de lo Hovedkamme er opstaaet ved Sainmensniellning af to, kan der i liver af dem tindes en lille Ungt i liaiiden, |)aa de øvre Kindtænder i Yderranden, paa do iieilre i Iiiderranden. — Hos Caria jlacideiis- Gruppen have Ta-nderne væsenlig beholdt det mest oprindelige Pra'g: 'l'a'iiderne ere ikke sa'i'lig brede; de lo llnvedkaiiiiiie ere onilreiil ens, og den Diigl, der skiller dem, gaber stærkt; af Tandkit tindes kun lidt, og Tandbenet er ikke s;erlig liaardt ; men Indbngtningen i Kaiinnencs Rande er som oftest meget indskra'iiket; den kan va're tilstnle, men yderst svag, baade paa forreste og bageste Kain paa ovre og nedre Ta-nder, som hos C. i-upestris; hos andre, som C. boliviensis, forsvinder llugleu i l'orreste Kam paa de nedre Kindlauder; hos C. Jlavidens findes de samme liugter s(un bos C. boliviensis, men med I udtagelse af |{ut:leii i bagesle Kam paa de ovre Kindlauder ere de dybere. — Hos Caria porcellus er 9' 68 (Cavia rates.) Hiif^ten i Raiidfii al' den bai^cslc Kam haiulr paa ovre og jiedre KiiKJla'.iuk'f lydelig og liimod dvi), isaT paa de nedre; nicii IJiiglens Dybde er næppe oprindelig, snaresl en Følge af Tandens Væxt og stærkere Foldning; i alle andre Henseender ere Kindtænderne afgjort mindre oprindelige end hos j^anzV/c/is- Gruppen; de ere bredere; den bageste af Hoved- kammene er staM'kerc end den forreste, der er lidt mere sammentrykt forfra bagtil, og den Bugt, der skiller Kammene er snever; Tandkittet er rigeligere tilstede, og Taudbenet er luiardere; Indbugtningen i Ilanden af de forreste ]\animc er helt forsviuiden. — Cavia vates afviger fra _/?awrfews-Gruppen i samme Retning som C. porcellus; men den er megel mindre udpræget. 'lO. Cavia jiovcellus L. (1*1. VII, fig. «, 9). Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 i Spiritus, 5 Skeletter, 7 Skind, 8 Hovedskaller); findes ogsaa i Lag fra nyeste Tid; jordfunden i Lapa do Bahu, du Fscriva- nia rS'r. 1, Nr. 3, INr. o og Nr. 11, da Lagoa do Sumidouro, do Marinho Nr. 2, dos Ossinhos, da Pedra dos Indios, de Periperi, da Quebra Chavelba, da Serra das Abelhas, dos Tatus, og andre; især i Mængde i Lapa da Escrivania Nr. 5. Næsten alle Skelettets Dele ere fundne. At dømme efter omtrent tyve Hovedskaller og en Del Skeletter og Skind af Nu- tidens vilde Ca\icr fra Bio de Janeiro, Lagoa Santa, Syd-Brasilien og lUienos Vires, tiere Skeletter af tamme (lavier fra Danmark og en lang Bække af mere eller mindre fuldstæn- dige Hovedskaller IVa Hulerne ved Lagoa Santa, kan der ikke skjeincs mellem de sædvanUg vedtagne Cavia parcellus (eller cobai/a), C.aperea, C.leucopyga og C. fulcjida. Især Hoved- skallerne ere indbyrdes forskjellige i mange Henseender, men kun individuelt, uafhængig af \ldereu. der ogsaa medfører store Forandringer; næsten alle Afvigelser kunne lindes bos l>vr fra samme Egn, f. E\. bos dem fra Lagoa Santa. De ere forskjellige i Lamgden af Siiiideu foran Kiiidhrnderne, i Næsebenets Udstra'kning fnrlii og bagtil, meget stærkt i Formen af Sømmene mellem Næseben, Mellemkja-beben og Pandeben, i Grændsen mellem Overkjæbebcn og Taareben (der hos nogle Exemplarer af « C. leucopf/ga« endogsaa naar frem til Ilanden af Canalis infraorbitalis, i det miiulste paa Hovedets ene Side), i Sømmen mel- lem Overkjæbe- og Kindben, i Størrelsen af (Idposningen efter forreste øvre Kindtands Griuid. i Tilstedeva'relsen og Beliggenheden lyf Vrc. postorbUulis ))aa (»verkjæbens Prc. zygo- maticus, i Formen af Udsnittene i den bageste Band af Taarebenets Ansigtsdel (ofte for- skjellige paa de In Sider), i lireden af Prc. supraorbiialis , i Formen af Ganens bageste Iland, i Breden og Fladheden af Ganen indenfor bageste Kindtand (hos nogle skraaner Gaiieu slrnx ned mod Næsegangen indenfor Ivindlanden; hos andre er den bred og flad, megel na'rmende sig lil Fiu-men bos Cavia jiaridens) , i Formen af den store Fontanelle i Ala maijnn (hos imgle er den bagtil begra'iulset af en tynd Beiibro, hos amire gaar den i 69 _ ét mi'd Fut amen laceruin aulerius), i l'"oriii og Storri'lsc af Foruinen iucmmiin , i Sldrrelse og Oppustning al' Tronnnehen, Teymen ti/mpcmi og i'«?'*- inadoidea, i l'onni'n al' l'orainen magnum, i lljernekassens Hvaelvning, i Dybden al' Indbnglningen i YdeiTanden at' liagcsle Kam |)aa de ()\re Kiiidta'nder, meget stu'rkt i l'ormen al' den bageste iimt Kindtand (med dybe Indsnit i Ilanden al' den bageste Kam udadtil og indadtil eller uden liidsnil), o. s.v. En mæi-kelig individuel Ejendonnnelighed er set paa en enkelt, ellers ganske sa'd- \anlig Hovedskal fra Lapa da Eserivania ,\r. 5: Bugten i de ovre Kindtu/nders Yderside (de tilsvarende nedre Kindtiender kjendes ikke) er stærkt foldet, grenet (PI. VU, fig. 9). il. Hydroehoeriis cajdvara Erxl. (I'l. VII, fig. i). l\ule\fnde ved l^agoa Santa (hjendiragt er 7 Skeletter, h Skind, 2 llo\esten alle Skelettets Dele ere fundne. Imellem de jordfundne er der nogle, men forholdsvis kun faa, der baade i l'orm og Stfirrelse stemme nøje med den nulevende, formå typica. De Heste jordfundue Hydro- choerer, Lund's //. gigantens eller H. mlcidejts, ere langt storre end nogen af de iVutids- Hydrochoerer, der liiules 1 Kjøbenba\ns iMuseum fra Brasilien og Buenos Aires. Begge Eormer kunne findes i Hule sammen. Baade de nulevende og de jordfundue afvige enkelhis meget fra hverandre: For- tæudernes Længdefure kan være mere eller mindre ud|)ræget. Fortændernes Forside iovrigt glat eller mere eller mindre fint rittet eller ribbet (stærkest rittet hos nogle af de jord- fundne); Formen af Kindtændernes Tva'rkanmie kan være noget forskjellig; ogsaa i Kam- menes indbyrdes Forbindelser kan der va're Forskjelligheder (uafhængig af Alder); Led- ttaderuc nu'ilem llaand- eller Fodrodsknoglcr indbvi'des (f. E\. mellem Astragalus og Cal- caneus) og med JNIellemhaand og Mellemfod kunne afvige noget i Udstrækning; Ledttaden paa Mellemfodsknoglernes nedre Ende kan va're noget forskjellig, o. s.v.; men der kan ikke paavises nogen gjenuemgaaende F(n-skjel mellem de store jordfundne og de nuleveiule undtagen netop i Størrelse. De store jordfundne Hydroeboerer ere maaskc imi egen Slauuiu': allerede som uuge synes de al va're foriioldsvis slore ud dounnc eflor eu enkelt I uder- kjæbe af et ungt Dyr med forholdsvis sta-rkt rillet Fortand, funden i Lai)a da Lagoa do Sumidouro sammen med liere store Individei' af « fl. gigantens« ; Kjæben er vistnok storre end hos lndi\ider fra \ididen af samme Alder; men til Skjon om Alderen haves ikke andel llja'Ipeuiiililrl nul Idseendet af Kuogleus < >\erlla(lel; men lildels rr iU'Vf> Slrirrelse maaske kun eu l'idge af huj \lder; baade l'cMla'uder og Kindla'nder lillage stadig i Slor- 70 (Hydroehoerus capicara.) relse med Alderen hos llijdroclwerus, ug liele Dvrel \edl)li\er vist lii'iige ftt vuxe , lijiesoni mange andre (inavere; de fleste Somme i llovedsi^allen inkkes vist aldrig, og de fleste af Lemmeknoglernes Kndestykker vo\e i li\eil l'ald meget sent til; ingen af Museets llydro- choerer fra Nutiden har Knoglernes Endestykker tilvoxne ; hos alle de meget store jord- fundne ere de helt vo\ede til. Formå fiiijaiiteus. Formå fjipica. Escriv. 6. Siiniid. Fra Nulidcn. VoMie; vel. juv. men (le liilinrciule Lemme- knogler have cmlnii fiie EiidestNkker. 1. 2. Længden af ji \ I'J IS'/a- — - m_l Ib'h 12. Ureden af J» 3 21' 2 16. Nedre Kindtænders Hække . lOi 79^3. Længden al pi . 23V3 . . .ea.22. ... 20 22'/2. — -ml 21 l8'/3 . . 182,3 . . . I8V3. — - »»2 2.5 I'J .... 19 20. — - m3 32V3 .... 23 .... 22 2,5. lireden al wTs 21 '/j IS'/a. Krcdoii af nedre Forland . . 13 ll'/j- De ret betydelige Forskjeltiglieder i Kindtændernes indbyrdes LængdeCorhcdd ere dels individnelle, dels Følge af Aldersforskjel; >« 3 \o.ver særlig stærkt med Alderen. Formå (jiyantcus. Furiiia typiat. Meget gamle; ile lange Leinnick[i(iglei' Fra N'iiliden. Vo\cn ; men de lange have Inldstændig tilvoxne Endestykker. Knogler have Irie Endestykker. Eserivaiiia 5. Sumid. (Til Nr. 1 ovenfor.) .Storsic Brede af Overarmens nedre Ende 69'/2, 57',3, GI 59' 2, 02 45. Storste Tværm. af Laarbenols o\re Ende gjennem CaptU og Truchaiiter major 76' '2 OS'/j, Storste Tværm. af nedre Ende al Tibia iS 11 33V2. Længden af Astrayahis, inderst .... i'i'J-j 36'/2. Længden af Metatars. 111 90','2 70'/2. 42. Dactylomys mnblyonyx Natl. iPi. M, Tig. 1, 2; PI. VII, fig. 10, I II. Kun fra Hulerne; 2 Underkja'begrene, maaske sannnenhnrende, Ira Lapa da Escri- vania Nr. I og I llnderkjæbegren fra I^apa da Escrivania Nr. a. De paagjieldende Stykker stemme nøje med Underkjæben af et Spirituse.\eniplar hjemsendt af Langgaard i liio de Janeiro. 71 'i 3. Lasiiironiys villosifs Dev. ? (IM. XII, li;; 12, 13). Klin Jiinirimdeii vcij l.aiida Saiila. l'i'a lia|)a do ('.apad Seccd haves det meste af CM I iid('rkja'l)L',m'<'ii af el yngre l)\r, med m'-'> i frcndiriMl. Di'ii sk'iiiiiu'r i Slnrrc^lsc og Form med Devillc's og (li'mllier's Afhildiiiiiger-"). Slægtheslemmelseii kan der iia'ppe tvivles (iiii: liiderkja'iK'u minder i Form sla'ikl om Loncheres; den afviger na'iipe fi'a Loncheres armatus i andet end liel\d(digere Slorrelse. Og.saa Fortanden er som hos Loncheres armatus; den naar knn tilbage nnder ni%. Kind- taMulerne minde ogsaa mest om Lonclieres i Kronernes Ilojde og Kammenes Stilling; men Furerne mellem Kanmiene erc mindre dybe, mere aabne; ingen af 'l'vu'rkammene er nd- skill som fri selvstændig Plaile; ligesom lios Dactylomys er der lydeligere Spor af de op- rindidige Knolde i Form af Udvidelser paa Kammene paa Ivnoidenes tidligere Pladser, og ligesom hos Dactijlonu/s er p i kortere og har kun lire, ikke fem, Tva-rkamme , hvoraf tilmed de to forreste cre tæt sammensluttede, ifærd med at smelte sammen. ~ Arlbestem- melsen er derimod mindre sikker, især fordi de Afbildninger, der haves til Sammenligning, na^pjie ere nojagtige nok til derpaa at se ArtsforsKjel. Maai af den afbildede Underkjæbe: Nedre Kimttændcrs Uakkc 11. forlmulcns lirede I'i. Længden ai ]> 4 3"2. Afstanden fra pi til Kmtand 7. Længden af m 1 3'/j. Undeikjæljenf llnjde umler »(1 l'li- i i. Loncheres armatus Geoffr. (PI. VI, fig. 3, i; PI. VII, lig. 11, \h\. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 i Spiritus, 1 Skelet); lindes, men temmelig sjeldcn, i Uglegylp fra nyeste Tid; jordfunden (ligesom de andre Echinoinyes kun bestemt eller Hovedskaller eller Kjæber, skjont ogsaa Lemmeknogler ofte med betydelig Sikkerhed kunne kjendes) i Lapa do Capåo Seero, da Eserivania Nr. a, en Salpelerliule ved Eserivania, Lapa do iNlarinho i\r. 2, dos Ossinhos , das Oiiatro IJoeeas, da Serra ilas Abelhas, do Valle; flest i Lapa da Eserivania Nr. 5.-M 45. Echinomys cajennensis Desm. (PI. M, lig. 5, (i; l'l. Nlli, lig. I). Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er i i Spiritus, !t Skeletter, i) Skindl; lindes i Uglegylp fra nyeste Tid, men temmelig .sjelden : jordliinden i Lapa du C.apiio Seeco, da Eserivania Nr. I, Nr. 3, Nr. .'i og Nr.11, en Salpeterhiile ved Eserivania, Lapa do Mariiibo Nr. 2, de Periperi. da Serrn das Abelhas, dos Tatus og andre; især almindelig i La|)a da Serra das Ahclhas, forholdsvis mindre almindelig i Lapa da Eserivania Nr. .">. K;. Nelonn/s autrhola Lund (PI. M, fig. 7, 8; PI. MII, fig. 3, i). Nidevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 12 i Spiritus, 1(i Skeletter, 13 Skind); lindes ogsaa i Uglegylp fra nyeste Tid; Jordfunden i Lapa da Orea (iramle. da Eserivatiia Nr. 1. Nr. 3 og Nr. .'>, da Lagoa du SMmidduro. do Marinho Nr. 2. ili' Periperi, das Oiialro Boecas, da Serra das Abelhas; isa'r ahiiiudelig i L;ipa da Eserivania Nr. .">. 72 47. Mesomys spinosus Dosm. (PI. M, fig. 9, Hi: l'I.MII, flg. .5, 6). Nulevende ved Ijagoa Santa (lijembragt er (i i Spiritus, 2 Skeletter, ti Skind og 3 Hovedskaller); findes undertiden i Uglegylp fra nyeste Tid; jordfunden i Lapa da F'^scrivania Nr. 1 , Nr. 5, Nr. 11, de l'eriperi, da Serra das Abellias og dos 1'atus ; især ikke sjelden i Lapa da Escrivania Nr. h. -IH. Mesomys mordax n. sp. (l'I.MII, fig. 7). Kun jordfunden : kjendes kim af to nfuldsta-ndige Hovedskaller fra Lapa da Escri- vania Nr. 5. Mellem Echinomyes fra Lagoa Santa udgjore Slægterne Echinomys, Nelomi/s. Me- somys og Carterodon en lille /\fdeling for sig; i de ovre Kindtænders Form ere de væsenlig mindre oprindelige end Dciclyhmys . Lasiiiromys og Loncheres; de ovre Kindtænder liave kun tre Txterkamme, ikke lire; de lo liageste af de mere oprindelige fire ere sammen- smeltede. 1 Sammenligning med Acloniys^ Mesomys og Carterodon staar Echinomys lavest og mest alene; oftere end de andre \iser den Minder om de oprindelige fire Tviærkamme paa baade øvre og nedre Kindta'uder; alle Kindtænderne ere smaa og omtrent ens; Ganen er mindre stærkt sammenpresset; IJenhroen, der skiller de to Foramhia incisiva, er ikke al- brudt; Næsegangens Sidevæg mod Fissura orbitalis eller Fossa pterygoidea er ikke bindet. Nelomys, Mesomys og Carlerodon stemme indbyrdes sta'rkt overens, især i Kind- tændernes Form og i Ganen , som Modsætninger til Ecliinomys. Nelomys er den laveste, mest lignende Echinomys, den mest alsidig udviklede; Mesomys og Carterodon ere uddan- nede særlig som Gravere, men tildels paa forskjellig Maade. Begge have ved underjordisk eller i hvert Fald ved meget jordbundet Liv uden stærke Bevægelser paa fri Plads faaet korte Lemmer og korte Haler; ved Gravningen ere deres Kløer, især Fingrenes, blevne stuTke og lange, længst hos Mesomys, og Muskelkammene paa Armknoglerne stærke. Øjet er forholdsvis temmelig lille. Begge have faaet særlig stærke, brede Fortamder og tilsvarende stærk forreste Del af Masseter; maaske tage de Fortænderne til Hjælp til al grave; Overlæben er trukken b(jrl fra Fortænderne, og Siuiden er kort; Masseter har styrket den forreste Del af Kindbuen, der er bleven boj, idadeforniet: Ojel har ikke bindrel Kiiul- buens Væxl opefter. Men i den nærmere Udvikling af Fortamderne er Mesomys og Carte- rodon hver gaaet sin Vej. Hos Carlerodon bar den ovre Fortand beholdt den oprindelige Krumning; men Tandens Forside er udvidet og foldet, saa at der er fremkommet en opstaaende l^angde- kam: Tandens Grund har skudt sig tilbage og ud til Siden og udposet Overkja-behenet i en iril udstaaende l*ukkel i Inderva'ggen af Cnnalis infraorbiialis; Nerms infraorbitalis om- sluttes af Fortandens Udposning , og Benkammen, der hos Nelomys og Mesomys rejser sig 73 langs Nervens Yderside, er foi'tra'ngl. Ogsaa tien nedre Forland er Ideven bred, men liar ellers beholdt omtrent samme Form som iios Nelonvjs^ Afstanden Tra forreste Kindtand er bleven mindre. Baade i Over- og IJnderkja'bi'n er p i ha'mnict af {"oi'landens Nærbed og bleven forholdsvis lille. Ilos Mesomys spinosus ere Forta>nderne blevne noget fremslaaende, paa lignende Maa(h' som hos mange andre gravende Gnavere, som Geoi-ychus, Spalacopus, EUobius o.s.v., knn mindre iojnefaldende. Deres Forside er vedbleven at va>re glat. Den ovre Fortand har skiuU sin Cirund tilbage og ned mod Overkjæbebenets (ianedel; den ii(l|)Oser Over- kjæbebenet i en svag Pukkel foran den forreste Kindtand. Den nedre l'ortand har skndt sin (Irund tilbage og opad og udpukler Ydersiden af Underkja'hen mellem l'rc. coronoideus og Prc. condyloideus tæt ved den oversle iJand. Mesomys mordax er gaact videre i samme Retning som M. spinosus. Skjønt Arien er mindre, har den dog stærkere Fortænder, og de ovre Forlænder ere rettede mere fremad. Grunden af den ovre Fortand er skudt længere tilbage og udpuklcr Overkja'be- benet ikke foran, men udenfor den forreste Kindtand, som den trykker og hæmmer, 'rindingmusklen har vundet i Styrke ved at hjælpe med til at fore Forlænderne; hos M. spinosus holder den sig altid nede paa Siden af Hjernekassen, langl skilt fra den lilsxarende; hos M. mordax er den vo\et op over Iljernekassen , og dens ovre Grændselinie stoder sammen med den tilsvarende paa den modsatte Side i en tydelig Længdekam. Maal af den afbildede Hovedskal (I.) og af den anden, begge gamle: 1 . 2. Ovre Kiiullænders Række S'/3 c.-i. S'/l.. Ilojdcn af YdcrViTngcii af CanalU infraorh. II 11. Ovre Forlænders samlede lirede i. La'iigden af .Sciiiinieii nielleiii Paridelieiiene . \Vh. Fra ovre f 'i til Fortand lOVa H. l'andeiis lirede mellem Ojeluilcrne lO'/s 10. (Janens Brede mellem begge ml ... . 2','i VU. Pandens Urede over Hutura eoronalis. . . . H'/a. Længden af Formuen incisivum .... 4Vs 4. Ansigtets Brede over Kindlinerne 20'/2. 49. Carterodon sulcidens Lund iPl.VI, fig. 11, 1-2; PI. VIII, fig. 8, 9). Nulevende ved Lagoa Santa (hjeiidiragl er 2 i Spiriliis, i Skindi; lindes temmelig ofle i Uglegylp fra nyeste Tid; jordfiiiiden i Lapa da Ivserivania Nr. :5, Nr. 5 og Nr. Il, de .José Barboza, da Lagoa do Sumidonro, da Serra das Abelhas og dos Taliis; yderst almin- delig i Lapa da Escrivania Nr. 5. Slægtskahsforholdel mellem Sk-egleriie af Kcldnomyes fra Laiioa Saiila er snares! saaledes^^); I. De (ivre Kindtænder have fire 'rva'rkaninie. al Kindtændernes Kamme tcnniielig svage. haetijlomiis. K Musoo Lundii. 01. 10 74 b) Kindtændernes Kamme slærkere. a) f i liar kun fiie Tvieikamme. Lasinromt/s. /S) p 4 har l'em Tværkamnie. Loncheres. II. De livre Kindlænder have vaesenlig knn Ire T\a ikanime. 1) Kindtænderne smaa ; lianen bredere; lienliriien, der skiller de In jFojyom'«« j'ncmro, ikke alTirndt. EcMnomys. 2) Kindtænderne større; Ganen smallere; Benliroen, der skiller de lo Foramina incisiro. al'hrndl. a) Ikke særlig gravende; Kindbuen lav. Nelomys. ])) Gravende; Kindhuen hoj. a) Ovre Fortand glat. 3Iesomys. fi) Ovre Fortand furet. Carterodon. Forskjellen mellem de mere Cnhlst.Piidi^ kjoiidle Slægter og .\rter er viPsenlig føl- gende : DactyJomys amblyonyx er den, der i de fleste Henseender er mest oprindelig; men i noget er den gaaet videre end andre: den klatrer, tildels i Træer, men især paa Rørplanter, hvis Sknd den æder'"); i Ilændernes oi^- Fnddernes Form liar den faaet en paafaldende Tillempning derefter; dens Hvirvelrad er maaske af samme Gnmd Ideven ret ejendommelig. Kindtænderne ere vel i deres Form oprindeligere end lios andre ; men deres Størrelse er forholdsvis betydelig. Ydre. I \dre har den, flygtig set, en ikke ringe Lighed med en stor Rotte; dog ere dens Lemmer forholdsvis stnrre, lidt slankere, l'ra Mus decumanus afviger den i følgende: Overlæben under IVa^seborene er nden Fure. Den nogne Del af Snudespidsen omkring Næseborene er mindre; Næseryggens Hud ovenfor Næseborene kan ikke lægges i en Tværfold. Ørebrusken er mere flad, mindre tndformel, kun lidt af den forreste nederste Rand af fJelix skarpt ombøjet; Lobulus er tydelig og fri, Antitragus anselig. Halen er betydelig længere. Hamder og Fødder ere helt anderledes; de Heste Fingre og Tæer usæd- vanlig lange og frie, bevægelige: de tjene øjensynlig til at gribe fat om Kviste og Stængler; deres hele Underside trykkes mod den Gjenstaiul, som de omfatte. Kløerne bruges na'ppe. 1ste Finger er endnu mindre end hos Mus decumanus] udvendig ses den kim som en ganske svagt fremslaaende A orte med en lille flad Negl; de andre Fingre ere forholdsvis længere, især 3dje og 4de, der er den larngste, som saa ofte hos klatrende Hyr; Haandens Underside er tavlet eller grynet temmelig jevnt over det hele , med smaa sexkantede eller mere afrundede Tavler eller (Iryn; ogsaa de egenlige Trædepuder ere heil over grynede, (lerfor uden heslemle Grændser, og tillige tildels sammensmeltede; af de sædvanlige fem Tra'depiuler er den bageste indre sanunensmeitet med den indre forreste og den bageste 75 yilrc med den >(lrc IniTi'sIf ; l-"iii,i;iTiics I micrsidc er lladlrvkl ; di' u|ii-iiiilidii;c lliidi-iiii;i- crc ikki' sMiliiic, iiirii (iidii.-lc i (lr\n; l'iiiiici'siMdscriic crc lidl iidlii-rdic : ^(■,L;l(■lu• crc svagi', lyiide, lladc, lircdorc ved Spidsen end Ncd (Iriiiideii. Iii;,;;ciidc (iveii|iaa de iidliredle Tiiijier- spidser. Todeii ei- oiiitoriiiet paa ijaiiske liijiieiide Maadc som llaanden, kim med lullende Foi'skjel: IsleTaa er ikke xaiitreveii, men ligesom de andre 'l'a'er laMigere end saulvanlig; de kxisle, som Toden omfaller, tages mellem •.>den og 3dje Taa, der vel ikke egenlig kunne modsa'Ues liiiiaiideii , men kini klemme no.ycl iiiieili'm sig; nedei-sl paa Sideranden af 2den Taa er der dannel en ( dviiNdse af litiden, en Slags 'rra'(le|)U(le , der veiuler ud mod 3dje Taa, som liar en lignende, men svagere, tilsvarende Tra'(le|uidé ; Neglen paa 2den Taa er ikke Had, men o])slaacude, skjæv, stor; Neglen paa 3dje Taa ei- mere Had, men eutlcr dog temmelig spidst og frit; af de sa'dvanlige sex 'l'i-a'depuder er deu liagcste indre sammensmeltel med Trædepuderne ved ('■niudeu af Iste og 2den Taa, og den bageste ydre med Trædepuden ved Grunden af 5te Taa. rallerue? (»reis liudi'arve er mork. Haau- dens og Fodens lys; Halens Skæl ere morke. Varbørsterne ere talrigere og længere, mnrke ; liorslenu' over Ojel og paa Kinden bag (»jet ere ogsaa usa'dvanlig lange. Orel er kla'dl liaadr udveudii; og iudveiidiL; med lange llaar, der dog staa temmelig lyndl ; ved deu forreste Kod af Ilelix slaar eu Husk lange og temmelig stive Ilaar, der da'kke for Oreaaliuingeu ; paa He.lLv \rA'^ Anlitragus slaar ogsaa en Dusk af lange, men tynde llaar. Halen er ved (iruudeu, i en La-ngde af et Par Tommer, kla-dt med lignende llaar siun Kroppen, iovrigt med liørster, der dog ere la'u- gerc og finere end hos Mus decuinanus og ved Halens Spids staa saa lad, at de frembringe en lille Dusk. Ilaarkhedningen minder ellers ikke lidt om Mus decumanus, baade i Flaare- nes Form og i Farve, men er fyldigere, Ilaarene længere. Ligesom bos Mus decuinanus ere mange af Ryggens Daskbaar furede. Fiulerliaarene ere forholdsvis faa. De korte llaar |)aa Læber, I'ingre og 'J'a'er, llaandeus og iMideus Hamle ere ensfarvet hvide; Haarcne paa Oret eusfai'vct blegl liruulige; llaardusken ved deu forresle Rand af Helix er mat rodlig: bag Oret staa en Del tynde hvidlige llaar; llaareue paa Fodens Overside dels sorte, dels hvide; de korte llaar paa Oversiden af Halens inderste Halvdel mat brunlige, paa Under- siden og paa Oversiden af ilen ydre Halvdel hvidlige. Ilaarene paa Legemets Inderside ensfarvede iNnllig hvide. Paa Legemels Overside ere alle llaarei\e |iaa del uedersle Stykke bleggraa og iovrigt enten sortaglige eller gullige eller gullige med en kiul umrk Spids; de lange llaar paa Oversiden af Halens (irund ere dels sorte, dels sorte med hvid Spids. Maal af et Excmplar i Spiritus (1.), $, hjemsendt af Langgaard i Rio de Janeiro (Negle og llaar maall paa el Skind (2.), sendt af Klein fi'a l'oi'lo Alegre) : 10" 76 (Dactylomys amhhjonyx.) Krop 225. lUiaiidled lil Spidsen uf Isic Finger 11 '/z. Hale 310. ' — - — - o,|en — 23. Snude til forreste Ojekrog 27. — - — - ;i{lje — 30. Forreste Øjekrog til Øre 29. — - — - ^de — 31. Snude til Ore 55. — - — - 5tc — ID'/a. Mellem de forreste Ojekroge 21. Ilaandrodens Urede S. Mellem de bageste Ojekroge '. 26. Kna^ lil Hæl 57. Mellem Ørene 21. Hai lil .Spidsen af Isle Taa 32. Øjeæblets vandrette Tværmaal S. — - — - 2den — 42. Ørets Længde 20. — - — - 3dje — 49. Ørets Brede 21. — - — - 4dc — 50. Hovedels Hojde foran Oret 27. — - — - 5lc — 38. Snudens Hnjde bag Fortænderne l!l. Fodrcidens lirede 10. Hovedets Længde 05. Negl paa 3dje Finger 3^/3. Hovedets Brede foran Ørene 27. Negl paa 3dje Taa 4^/3. Albue til Haandled 40. Længste Varborste !)0. Hnarene paa Halespidsen 9. Ttc'iider. Til Foiskjel t'ra den ene eller den anden al' de andre Ecliinomyes: Fu rla'iulerne ere lennneii.n finalle on' sUrrkl kruniniede; den lja!.;e!|ipe luik nogen Fure for Nei-vus k Vasa palatina ned paa Ganelladen ; den Benbro, der skiller det fra det tils\arende, er bagtil lynil, men ikke afbrudt. Ganen mellem Kindtænderne er smal, sammentrykt, smallere end Ivindtæmderne, fortil sænket temmelig staMkt ned mod .Mundbulen, med kun meget smalle og svage Furer for N. k V. palatina] bagest er Gane- lladen lidt h\;elvet o|)ad ; Fotmneii palatinum er meget lille, ligger ta't ved det tilsvarende udfor 7« 2 ; (ianens bageste Band er jevnl buet fremad og ligger udfor Midten ni'm'i. Frc. entopterygoideus staar temmelig lodret. Hamubts pterygoideus er usædvanlig lige, tynd og spids; Udsnittet for Senen af M.tensor veli palatini er na'sten umærkeligt. Prc. ecto- pterygoideus ganske svag. En bageste Del af Foramen ovale er ved en l'.enbro skill IVa en forreste Del, som bos Musmusadus og M. sylvaticus f. E\.; men den bageste Del kan llyde sannnen med den store Fonlamdle i Bunden af Fossa pterygoidca. Foramen laccrum an- terius stort, aabent. Bageste Kilebenskrop forboldsvis bred, ligeledes Basioccipitale. Frc. jugularis er forboldsvis kort. Trommebenet forboldsvis lille; den ydre Oreaalining tud- fornu't, dens ovre Band ikke Iremslaaende. Pars viustoidea viser sig som tenniielig stor i Udsnittet i Nakkebenet; Prc.mastoideus er kort, dannet ligelig af i'a?-*- mastoidea og Nakke- benets forreste nedstigende Sjiids, der ikke er sa'riig sta'rk. Meget af Tegmen tympani 78 (Dactylomys uinhlyonyx.) ses over den ydre Øreiiabiiirii! inidcr I^ic. postti/inpanicus »(jrantæ. Al>laiidcii melleni Imu'- tanden og forresic Kiiidland i I iiilcrkJM'lieii er iniddclshir, Kjadiciis oversle Iland dybl ned- buet. Crista masseterica middelstjerk. Furen, der skiller Prc. mujularis Ira Liiderkjæbens Krop, er forboldsvis svag. Fortandens bageste Fnde ligger under Prc. coronoideus og frem- bringer paa Kja'beus Yderside en lille Pukkel. Foramen mandibulare ligger som sa'dvanlig bojt over Kindtænderne, l'rc. condyloideus uaar l'orlioldsxis linjt ivejret, fordi Afstanden fra I nderkjæliens Kroi) til Ledskaaleu [laa Sqvama er stor som Fidge af, at Overkjadjens Krop er vandret og bagtil ligger forboldsvis lavt. Frc. coronoideus er leiumelig lille. Den pladeformede Udvæxt fra bageste overstc Iljorne af Prc. condyloideus er temmelig stor. — .Mellemkjæbebenets Som mod Pandebenet ligger paa Linie med Nsesebenets bageste Uand. Maal af den afbildede Hovedskal (!.),(?: Ovre KiiKUæiideis RitkRc liVs- La'iigik'ii af Fiiramen incisivum 6. Neilie KiiKltæiiiliTS Række 15. Ilnjileii at Yilcrv^'giieii »f Canalis infraurhitaUs 13. Øvre Fortænders samlede Urede 5. .\æsetieiiels Længde 18. Hovedskallens Længde SS'/s. Længden af .Sinnnien mellem Pandebenene. . . 22. Fra øvre j) 4 til Fortand 12^/4 Afstanden fra Paiuleben til Nakkeben 21. Fra nedre ]p i Ul Fortand O^A. Pandens Brede mellem Ojehulerne 14'/4. Længden af Basioccipitalc ra. i). Pandens lirede over Sutura coronalis 17. Længden af bagesle Kilebenskrop ?. Ansigtets Rrede over Kindbuerne 27. Mellem Spidserne af Prc. jiii/Hlarcs ca. 17. Hjernekassens lirede over Oreaal)]iingerne. . . . 22V2. Breden af bageste Kilebenskrop bagest 3-/3. riKb'rkjæbons Længde 32. Længden af Trommebenet Il'/z. Underkjæbcns Hojde iiniler 111, I 11. Ganens Brede mellem begge wt 2 3. I det ovrige af Skelettet afviger den fra Mus decurnanus i følgende: Axis bar en svagere Torntap. 3dje Ilalsbvirvel bar næsten ingen Torntap. Allerede paa 3dje Hals- bvirvel er der Spor til nedre IJlad paa Tværtappen; paa 4de og 5te bliver det nedre Blad storre, medens det endiui belt mangler bos Mm decumanus; paa 6te er det noget storre end paa 5te, men langtfra saa stort som bos Mus deciimanus \ paa 7de, livor det igjen belt mangler bos Mus^ er det meget stort og nedbøjet, omtrent som paa 6te bos Mus. Spidsen af Tværtappen af 7de Halsbvirvel rører ikke ved Istc IVibben. 20 Ryghvirvler, 1 mere end hos Mus decurnanus; men den bageste støder med Tværtappen til Hoftebenet og til Tværtappen af 1ste IJækkenbvirvel. Torntappen i)aa 2den Rygbvirvel er lidt sjjink- lere, men iovrigt af samme Form, ligeledes med udbred! Spids. Torntappen af 3dje Ryg- livirvel er meget bøjere, næsten lige saa høj som paa 2den, men som sa'dvaulig sammen- trykt; Spidsen er udvidet forfra bagtil og fast bunden til Spidsen af 2den Ryghvirvels Torntap. Torntappene paa 4de til 7de ere længere og mere heldende bagtil. Torntappene paa de bageste IJrystbvirvler og Lendelnirvlerne have omtrent samme Form, men ere lidt lavere, ved Grunden mere sammentrykte, mere fremad hcldende, med mere fladt udbredt Spids, og deres bageste Rand er endnu mere furet. Prc. accessorii paa de midterste 79 Lendelivirvler ere liilt længere og have skarpere Ilande. Langs Midtliiiien al' tic lorreste Lendehvirvlers Underside er der en skarp Kam, frembragt af stærke Mm. intertransversarii, der ere voxede ned paa sel\e Ihirxcikroppene. I'i Far liililien. Den •inde Uyglivirvel, der støder til Bækkenet, ligner selv en IJa'kkeniivirvcl , mon er betydelig svagere end den 1ste ægte Bækkenlivirvel. De to Bækkenhvirvlers Torntappe ere forneden sanmienvoxne. Tværtappen af 2den Bækkenhvirvel er betydelig mere skarprandet end hos AJus decumanus. 41 Halehvirvler; den 1ste er \o\el til 2(len Ba^kkenhvii'V(d liaade med Krop, Tværtap, Torntap og Ledtap; 2den Halehvirvels Tværtap er fri, ikke voxet sammen med 1ste; Tværtappene paa 2den — 7de ere rettede lige ud lil Siden, ikke fremad, og næsten firkan- tede. Brystbenet har 7 fuldstændige Led; det Led, der hos Mus decumanus kan ligge foran Xipliosternum som næsten helt vantrevet, er nemlig veludviklet. Manubrium har betydelig lavere Kam. Skulilerbladet er foroven meget stærkere udbredt; Frc. coracoideus er svagere; Spina scajndæ er for en stor Del kun tilstede som Hinde, men hele den frie Rand forbenet, saa at det ser ud, som om Acromion var en lang tynd Stilk; Spidsen af Acromion er mindre udliredt, togrenet. Nøglebenet lidt mere lige. Overarmens Crista deltoidea er overst lidt mere udstaaende; Crista supinaioria er lietydelig kortere; Condylus internus mindre udstaaende ; Bunden af Fossa anconæa bindet. Baade Ulna og Radius ere paa Indersiden, paa Underarmens Midte, mere fladtrykte; Frc. anconæus er kortere. Haand- rodsknoglcr og Seneknogler i Ilaandleddet som hos Mus decumanus, Mellemhaandsbenene ligeledes, kun stærkere. Fingerleddene af 2den — 5tc Finger betydelig længere og stærkere. Kloleddene ikke krogede, men lige og lidt udbredte i Spidsen. Hoftebenet er forrest mindre stærkt udbredt; Kammen, der skiller Udspringsfladen for Glutæi fra den tor Iliacus, er skarpere. Sædebenet er bagtil mindre udbredt; Udsnittet i den ovre Baud for Senen af Obturator internus er skarpere, fordi Banden foran Ldsuittet hæver sig i\ejret. Skambenet har mere lige Rande og skraaner noget mindre stærkt tilbage; Symphysis pubis er derfor betydelig længere. Laarbenets Crista glutæa er kun ganske svagt antydet. Tibia og Fibula ere foroven voxede sammen, men forneden frie, i deres største Længde vidt skilte. Crista tibiæ er foroven glat afrundet, fordi M. tibialis anticus udspringer ikke alene paa dens Yder- side, men ogsaa paa Forsiden og Indersiden af Tibia's overste Rand og derfor tildels glider over og afrunder det overste af Crista tibiæ; Crista tibiæ viser sig egenlig kiui som et svagt Fremspring |)aa det Sted, hvor M. gi-acilis fæster sig, et Stykke ovenfor Knoglens Midte. Paa Forsiden af nederste Ende af libia spores nu'ppe noget iNlærke efter det Baand, der dækker over Senerne af Tibialis anticus og Extensor digitorum communis longus. Ilenden for Senen af Tibialis posticus er helt aaben og næppe skilt fra Renden for Flexor tibialis. Ledlladeu for Astragalus liai' lidl skarpere Fornuu'. Fibula er foroven meget stærkere pladeformet udbredt; paa dens nedre Ende liar Renden for Senen af Feronæus longus meget niindi'e fremslaaeude ^derraud, men meget sla-rkei-e fremslaaeude luil(>i'raud. 80 , {Dactylomys amblijonyx.) der tillige er Yderrand uf eii Rende for Senen af Peronæus brevis og et Par andre Feronæi, men hos Mus næsten er nmærkelig. Ledriillernc paa Astragalus ere lidt skarpere. Den Rand paa Calcanevs, hvornnder Senen af Peronæus longus løber, er fortil mindre frem- staaende , men fortsættes bagtil af en skarp Kam langs Ydersiden af den bageste Del af Calcaneus, en Ivam, der er frembragt af Udspringet af Extensor digitorum commimis brevis, der mod Sa'd\ane naar saa langt tilbage. Den lille Senebojle, der ligger udenfor den for- reste Ende af Astragalus og omslutter Senerne af Extensor digitorum, communis longus, indeholder ingen Forbening. Seneknoglen bag Naviculare indenfor den forreste Ende af Astragalus bar paa sin Underflade en glat Fin-e, hvori Senen af Flexor tibialis glider. De flre yderste Mellenifodsbcn ere kortere, 1ste er tyndere, de andre betydelig sværere; Taa- leddene ere længere og stærkere; 1ste Led af '2den Taa er især tykt og lidt skjævt; Klo- leddene ere som paa Fingrene. Maal af Skelettet (l.|, der hører til den afliildede Hovedskal, og af Ilaand og Fod af et andet Individ (2.) fra Porto Alegre: 1. 2. 1. 2. Skulderblad 28. Birkken 45. Overaini 38. Tibia .42. UIna 3S'/2. Metatars. III 13 13. Metacarp. III 8 S. Loncheres armatus slutter sig nær til Dactylomys, men er i Kindtændernes Form mindre oprindelig. Ligesom Dactylomys klatrer den, dog paa en noget anden Maadc, vist omtrent som Myoæus eller Rhipidomys, vel gribende fat og ikke særlig springende , men ogsaa brugende Kloerne. Hænder og Fodder ere meget mindre afvigende end hos Dac- tylomys. Ydre. I Ydre minder den meget om Dactylomys; den væsenligste Forskjel er folgende: Lemmerne ere kortere. Halen kortere. Ørebrusken lidt mindre afrundet, rin'nder og Fodder ere ganske anderledes, kun afvigende fra Mus decumanus i folgende: Haanden lidt bredere; 2den Finger er lidt kortere og 5te lidt længere; alle 5 Trædepuder ere betydelig storre, de to bageste fladere og skilte ved en Fure, ikke forenede ved nogen Hudfold; Haandfladen mellem Trædepuderne er grynel-tavlet; omkring Trædepuderne ere Grynene ordnede i regelmæssige Kredse; Uudringene paa Ihidersiden af 2den — 5te Finger ere omtrent 5, 6, G, 5 (mod 5, 5, 4, 3 hos Mus decumanus); de bageste ere utydelige, fordi de ere oplnste i Gryn. Foden er bredere; 2den Taa kortere, 5te længere; de 6 Trædepuder meget storre, men flade, de to bageste især meget store, naaendc langt hen mod Hælen; den indre bageste Trædepude er undertiden ved en smal Fure skilt fra Tra'depnden veil Grunden af 1ste Taa, undertiden sammenflydt med den; Fodsaalen mellem Trædepuderne grynet, Grynene omkring Tra'depuderne ordnede i regelma'ssige Kredse; 81 ^ Ihulriiigeiict* l'ul iia;i 'ra'cnies I ndci'sidc l'V oiiilrriil smii hus Mii,^ deniiiHmu!>: o, (i, (i, G, 5; men de bageste erc oplnsle i (Irvii. ^egi('ll paa ■2deii l'aa iiiiiidrr nm />actj/lomi/s, er stor ug skja'N. 3 Patter langs li\cr Krn|iside iiiellciii (Kerai'iii og Laai'. Midi paa lii'vslel lindes en nniage lille luiarløs Kirtelfdel (om den lindes hos Dacti/lomi/s, \ides ikke; hos de andre Ecldnomyes fra Lagoa Santa svnes dei- ikke al \a're noget tilsvarcndel. IlanrkUedningen |iaa Oi'cl og Halen er na'sten ganske som hos JJact^lomi/s; Oret er dog u\er del meste knn khrdi med kurie llaar, men Duskene liinles, og Halens (irimd er ikke langhaaret; Ilaareni> paa Halens yderste Hel eri' la^ngere og Hnsken i Halespidsen sla'rkerc. Mange af Legemets llaar ere slive, lirede, furede liurster, der dog have en lang luiarlin Spids (der ofte er bra-kket afl; de bredeste l'igge, omtrent I '/o'""' brede, lindes paa Hyggen, llaarene paa hele Undersiden ere ensfarvet gnilivide, paa Hænder og Fødder, Ore og Hale ensfarvet svagt brnnlige. De Heste af Haarene paa Legemets Overside, baade Piggene og de andre, ere ved (Irnnden hvidlige, paa Midten graa, morkest ben imod Spidsen, og i Spidsen rudgnle; Piggenes haarline Spids er dog igjen mork. I*aa ILiarene paa Kro])pens Sider er den gullige Farve stærkt fremberskende. Maal af lu Individer i Spiritus, begge Hunner, en ung men dug vo\en (I.) og en addre {■2.), der bar mistet Halen men faaet Saaret fuldslændig lægl : I. L'. 1. -'. Krnp 179 2t4. Haaiulled lit Spidsen mT 1?1c l<"iiigor ... 10. Ilalp 220 0. _ . __ . 0(i^,|| _ ... iRi/j. Snuile til foireslp G.jekrog 22. — - — - ■i'hf — ... 22. Forreste Øjel ude r ere noget smallere men have meget liujcre Kr(mer og ere længere fuilVa bagtil, ;e Di'lo sdin hus M/is ilci-innmuit-. 22 liviilixirxlcr, iiii^oii 8aiiiiiRMi\o\c't nieil I$ii'l\kenot. 'roriitapiicn jiaa 2(leii l\yi!livir\el or lavere, paa >)(ljc li\i!ii\ii'\el ineijet lavere oi; af saMlvaiili,n Konn ; Tornlapiiene paa de iiM'i'inest rfijjiende Hvirvler ere lavere os: mindre sitaTkt lilbaiielieldende, omtrent som hos Mtts ilcctnnanns: den 12te, ikke den 10de, er den Hvirvel, der liar lodret Torntap; Torntappene paa de bageste lirvsthvirvier oi; isa'r paa Lendelnii'vlerne ere hengere, hetydelig spinklere, skjoni stærke, ved Gnniden mindre sammentrykte, uden særlii;- udbredt Spids, mere freniadhel- dende, otx Furen i deres bapeste Iland er for do bajieste Hvirvlers Nedkommende mere iojnefaldendo. Ivannuen lanjis Midlliuieu af l.oiulelivirvlernos I nderside er ikke s;erlig staM'k. 15 l'ar llihlion. Onilrout 10 Halehvirvler; Torntappen af don 1ste er fri: Tva'r- tajjpene af de forreste Halehvirvler ere svagere. Manubrium er uden Kam. Skulderbladet er foroven betydelig mindre stærkt udbredt. IJunden af Overarmens Fossa anconæa er ikke bindet. Ulna og Radius ikke særlig fladtrykte paa Indersiden, deres indbyrdes Afstand større, mest fordi Ilanden af Ulna ikke er \o\et ud i Ligameiihtm inferosseum. Haandon minder meget om Mus deaimamis. Kaminen langs Hoftebenels Ytlorside or luiudro skarp. Langs Ydersiden af den bageste Del af Calcaneus lindos ingen Kam. SiMiekuoglen bag NacicuUire bar ikke nogen særlig l'iu'e paa Undersiden. Mollomfod og Tæer minde sta'rkl om Mus decumanus; der er kun smaa Forskjelligheder i Tæernes indbyrdes LaMigdeforbold, som det kan ses i det ydre. Maal af Skelettet (3.), jnv., hvis Hovedskal or 37"'"' lang: Skuldciblail 17'/;. Bækken 30. Overarm 22 Vi. Laai-I)en 29'/3. Ulna 2-i'l-2. Tibia 2'J";'3. Metacarp. III 6. Metatars. III lO'/s. Echinomys cajemieiisis staar bojcro end liaade JJaclijloinys og Loncheres i Tallet af de ovre Kindtænders Tværkammc: de to bageste af do mere oprindelige lire ere smel- tede sammen; en lille Gruljc kan dog endnu ofte være tilstede som Minde om den tid- ligere Adskillelse. 1 Kindtændernes ringe Størrelse og Ganens lirede staar den derinmd lavere end alle andre Echhiomyes fra Lagoa Santa. Den er uddannet som Lobor eller Springer, med stærke Sandser, lange Lemmer o. s. v. Ydre. I Ydre minder den stærkt om en langfodet Hotte. I Forhold til Dacly- lomys og Loncheres bar den mere fremstaaoudo, spids Snude, storre Oje og meget slorre Ore: det overste af HelLv er voxet stærkt ivejret; Lohulus er derimod noget mindre og Antitragus svagere. Halon er koi'tero. men dog lang. Ihemler ou l'oddoi- minde mest om Loncheres: Haanden er smallere; 2don l'ingor or hengere, 4de og isa'r Sdje ogsaa længere; Trædepuderne ere mindre, men meget sta'rkt fremstaacnde, spidse, de to bageste forenede ved en svag Tværfold af Huden; Haandlladen imellem dem er rynket; Hudringene __ 85 ^ |iaii ringrenes I iidci-sidc crc Ixdclii^c: 0,5,5,3; ]Nef,'lciii' iiourl iiiimlic kniucdc. iMideii Cl- meget liengere og smallere: Isle 'l'na er meget kortere og svagere, iiaar ikke Frem til forreste Ende af •2det Mellemfodslieii (hus Loncheres lueslcii til S|)idsen af -ideii Tuas Isle Led); 2den, 3dje og ide Taa erc lielydelig længere; ole Taa er korlere. iiaar med Spidsen kim (imtreut til "Midlen af Ide Taas Isle Led ilios Loncheres til hen imod Spidseu af ide 'l'aas 1ste Led); de to Ijagesle Trædeinider ere sniaa og ligge langt fremme, de lire forreste store, dog mindre end hos Loncheres, og meget stærkt udstaaende, spidse; den forreste yderste er nyreformel, sammensmeltet med en ISitrædepnde ; Kodsaalens lind er glat, kun forrest mellem Tra^depiidenie rynkel-grynel; llndringene paa Tæernes Underside ere tyde- lige: 3, 8, i), 9, 5; Neglene mindre krogede; Neglen paa 2den Taa mindre paafaldende afvigende. 2 Patter paa liver kroi)side mellem Overarm og Laar. Orets lindlarve er ninrk; Fodsaalens bageste Del meget mork; Skællene paa Oversiden af Halens Grund morke; ellers er Huden lys. \arliorsterne ere noget svagere, dog lange, kim l'.orsteriie paa Kinden betydelig svagere. Haarklædningen paa det meste af Oret er meget kort og tynd, saa al Øret iiaa Afstand ser ud som nogent; men de samme lo llaardnske som hos Dactylomrjs og I^on- cheres, den ene ved Koden af IlelLr, den anden bag AnUtrafivs , Inules, dog betydelig svagere. Halen er kla'dl med korlo slive llaar fra (Irunden lil heii imod Spidsen, hvor llaarene blive længere og hinde og danne en lille Husk. De furede linrsler lindes haade paa Legemets Overside og paa Ungsiden; de ere betydelig stivere og bredere end hos Dacti/lomi/s , men svagere end hos Loncheres; bos meget gamle Individer kunne de dog være næsten lige saa stærke som hos Loncheres. llaarene paa bele Legemets Underside fra Snudespids lil Halespids og paa llander og Undder ere eusfar\ede ren -hvide; Farve- gnendsen mod Oversiden er skarp, llaarene paa Oret ere ensfarvet brunlige, ligeledes [laa Halens Overside undtagen paa den yderste Halvdel, hvor de ere ensfarvet hvidlige, llaarene paa Legemets Overside, baade de furede og de glalle. ere ved Grunden bvidgraa og bave en kprtere eller Uengere, lysere eller morkere, gullig eller hriinlig Spids; i Afstand synes Oversiden leinmelig reii bi-iiii. Ahial af el Lxemplar i Spirilus (I.), $ ad.: Ki(i|, I;"i0. lldViMlols lliijdc loraii Oipt 2.5. Hale I7.S. Sinidciis Ilujdi' hiis; l'"iiila'iiil('riif 12'/3. .Siiiiile lil forreslc Ojekios -M. lldvcclcis Lænsili' -iS'/i. foneslc Ojokiog lil Oie 2;'. llcivcdcts lirede Imaii Oiimic 24. Snilde lil Ore i-'. AII.ih' lil llaaiHlled 20'/2. Mollem de l'oiresle Ojekroge li":. llaaiidlud lil Siildseii al Isic Vnv^n . 10. Mellem de bageste Øjekrogc -'(i. _ . _ - idcii - l.V/s. Mellem Ørene 17. — - — - 3dje 20. Øjeæblets vandrelle Tviermaal 7. — - — - ide — IS'. Ørets Længde 21. — - - - Sle — '' Ørets Brede 17. 86 (Kchinumiifi cajcii /(ois/s.) Haaiidrmlens Bicdc 5'/4. I'ikIickIciis liicdc O'/a Kiiiv, lil lUi'l 51. Negl 1)1111 ;i(ljc, l'iiigor 3. Hæl lil Siiklsen af Isto Taa 27'/=. Negl paa ISilje Taa i^/,. — - — - 2dcii — 42. Længste Varbirrste 56. — - — - 3dje — 44. Haaiciic paa Halespidsen 20. — - — - 4de — 433/j. — - — - 5te — 34'/2. Aliial al' an(lr(_' lv\('ni|ilarei- i Spiriliis {"2. — \.) wj: af Skiml (5. — 7.) : Kidp Hale Fdd . 2 3. ■i. 5. 0. 7. $ $ ? $ ? ? 154 175 171 1 s.-, 175 16 i. 182 ISl) I'.IO (' a. ISO 175. 44 44'/. 43';2. Tænder. I T;piulcrne afviger den fra Daclyloinys i folgende: Den nedre For- land naar mindre lang! lilhage; dens bageste Ende ligger mider Roden af Br. coroxoideim lii'l Mdenfor m 3 og fremlirinijer kun en næsten nma'rkelii; I'iikkcl paa Kja'bens Yderside. Ki Ild he oderne ere helvdclig mindre i Omkreds, men iia\e luijere Kroner. Paa de (ivre l\ i Ild 1 a'iuler er der \a'seiilig kun tre T\a'rkaiiinie, der overst \ed Kronens Spids staa frein som iiidliyrdes frie l'lader; men Furerne, der skille dem, ere jiaa uoi^le Steder meget lidt dvbe, saa al Kammenes Slidflader paa forskjellig Maadc tlyde sammen, naar Kronerne Idot slides lidl: af de tre Kamme paa hver Tand smelte de lo bageste sammen ved den indre Ende; ved lidl stærkere Slid flyder den furrcste Kam ved den ydre Ende sammen med den mellemste, og de to bageste smelte ogsaa sammen ved den ydre Ende; i den bageste af de tre Tværkamme er der meget ofte, paa ?« 3 næsten altid, en Fordyb- ning i Midten som JMinde om, at Kammen er sammensmeltet af to; en lille Tirube kan findes ogsaa yderst i den mellemste Tværkam. Iher Tand bar tre Rodder, lo iiiiudre ydre og en bred indre. ]te nedre Kindhender ligne meget de ovre. pi er mindre end hos Bactylomys ; den bar eiidiin lydelig fire T\a'rkaiiiine, men de to forreste, ere ifærd med at smelte sammen; de andre Kindtænder have væseiiliy hver (re Tværkamme. Paa Ta'iider, der kun ere ganske lidt slidte, smelte Kammenes Slidllader sammen paa følgende Maadc: paa p i ere de lo forreste Kamme sammensmeltede indbyrdes liaade ved den ydre og den indre Ende, og 3dje Kam er med den ydre Ende smeltet sammen med de Id IVirreste; paa hver af de andre Tænder stode de lo forreste Kamme sammen ved den ydre Ende. \cd lidt stærkere Slid forenes den bageste Kam paa alle Tænderne med den foranliijgende ved den indre Ende. Ikke .sjelden indeholder den forreste Kam af m l~m 3 en lille C.rube smil Minde om, al Ivammen er sammensmeltet af to. I Hovedskallen afviger den fra Loncheres armaliis i fidgende : Snuden er lidl længere og bagtil bredere. iNæsebenets og Melleiukjadiebenels forresle Rande iiaa betydelig 87 l;i'n,i;(M'i' tVoiii. Itiniilcn al' Canalis infraorbitaUs or sla'i-kcri' . liiiilrcnl som hos Dactylomys. Pvc. siipraorhilalU siiiallci't' , lolcn IV('iiis|iriii,i;f lido lljorne. Kii Icniiiii'lii: sImtK iiedi'c Prc. poaiorbitalis dannes al' Ivindbpnel o;; Frc. zijgomalicus scjvamæ i Foren inif. Kind- liuen l'orlil iiiindrr stærkt ndstaacndc. Overkjæbebonets Krop bagtil biflet lidt mere ivejrel. Aarekaiiali'ii liai; l'orta'iuk'nie nieiiel snever. Den Kam. der bautil danner Sideranden al' Foraincn iiicish'iim , er meget lavere, (iaiieii mellem i\iiidla'i;dri-iie er lielvdeli;; bredere, l'oiiil klin iianske svagt sænket ned iiioil Miiinlliiilen. bagtil iia'iipe liva'hel opad. Foramen palaiimmi ligger ndf'or forreste Hånd al'?«!. I dsniltet i (lanens bageste Hånd er lidt mindre sjiidsl fortil. Hamulus pterxjgoideus er mindre spids, lidt mere pladeforniel; rdsiiiltel for Senen af M. tensor veli palatini dybt. Den Henbro, der skiller en bageste Del af Foramen ovale fra en forreste, er sædvanlig ganske tynd og mangler iiuderliilen. Prc. juguluris er længere. Pars mastoidea er meget indskruMiket , smal , tildels overvoxet af Nakkebenets forreste nedstigende S[iids , der er nsædvanlig sta'rk og na\sten alene danner Prc. mastoideus, der naar langt ned og tildels kan skjule Foramen stylomastoideum. Kun lidt af Tegmen tympani ses over den ydre Øreaabning. Den nedre Fortands bageste Ende frembringer en ganske svag l'iikkel lavt nede paa Kjæbens Yderside under Hoden af Pn: coronoideus udenfor in 3. Foramen mandibulare ligger noget bojere end lios Loncheres, men lavere end bos Dactylomys. Prc. coronoideus er slnrre. Den pladeformede Idvæxl fra Prc. condyloideus er usædvanlig stor. Alaal af den afbildede Hovedskal iS.i, ad., og af andre : Ovre Kiiullænders R»kke X'/a. Længden af Foramen incisivum l^'j. Nedre Kiiulla-ndeis Hælike 9. Hiijden af Yderv;rggen al' CVwafe (/(/VooiWn/js il'/j. Ovre Fortænders samlede Brede 3. Næsebenets Længde 10. Hovedskallens Længde Wli. Længden af S(ininien nielleni Paiidelienene. . . IG. Fia ovre pi til Fortand 10. Afstanden fra Pandelien til Nakkelieii Ifl. Fra nedre pi til Fortand 5"2. Pandens Brede nielleui Ojehulernc li- Længden af Basioccipitale 7'/j. Pandens Brede over Sutiira coronalis IS'/j. Lænsiden af bageste Kilelienskrop ti'U. Ansigtets Brede over Kindbnerne 25 Mellem Spidserne af Prc. juijulares 12',';. Hjernekassens Brede over Øreiiabningerne ... 19. Breden af bageste Kilebenskrop bagest 3. Undcrkjæbeiis Længde 24'/«. Længden af Troniniebenel O'/i. Underkjæbens Hojde nnder /« 1 (i'/a. (lanens Brede mellem beage mi 'i'h- Ovie Kindtænders I!a'l\k(' Hovedskallens Længde. . Fra ovre J) i til Forland Underkja'bens Længde 25^ Findested ukjendl. Til Skind. Ikj, 'lidt Hule. 9, 1(1. 11. 12. V.l li. l.j. 1(5. 17. 18. 19. 20. ad. ad. jiiv. ad. ad. ad. \et. ad. ad. ad. ad. ad. S 7= , 7=:, 7'3 Vh 7^ 3 7^'3 8'/, 8' '3 S'h 8'/, S'/j 12 n 37 •iO 39 38'/., 4OV2. 11';'. 10'.', 9' -j 10',. 10 'J-"3 12 10' 2 10-' 3 10^3. 18 1/2 16'/3 15 17^4 17'/3 Kl'.. 18 17-':,. 25^/. 24 »A 23 2i> iVh 2i 28. TiilUf I'kj( •iidl Mille. 5. 2G. 27. -'S. 29. oO. ;ii. a.'. :!3. :J4. 35. 36. J. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. 88_ {Eehinoiiiys cajennepsis.j Capao Pi'ii- Secco. Miniiilid. prri. 21. 22. 23. 21. ad. ad. ad. ad. ad. Nedre Kiiidlæiidcrs Række . . 9 9 S^a 9','4 9 S' 2 9 9 9',^ 9'/= S^'a SVi S'/a HVs 9'ii S'/a. Inderkjadions Længde 2i I (let ovrige Skelet alViger den l'ia Lnncheres armalus i tullende: llyylivlrv- lerne.'^ Tal er l'.l; ilen lOde har lodret Torataii. Torntappene paa Lendehvirvlerne ere hengere ; Pn: niannnillares ere mere opstaaende ; Frc. accessorii have en lignende l'orm men ere meget storre og ndstaaende; deres særegne skarpkantede Form er derfor mere paahUdende; de ligne Knivhlade. 12ParRihhen. 34 Halehvirvler; Torntapijen af den 1ste er sammenvoxel med Torntappen af den hageste af de to IJa'kkenhvirvler. ISrystbenet har kun (i Led. Mamthrium har Kam. De lange Lemmeknogler ere længere og spinklere, liundeii af Overarmens Fossa anconæa er hindet ; Crista supinatoria er kortere. Ulna og Eadius ere mindre stærkt indbyrdes tjernede. I Mellemhaandsbenenes og Fingrenes Læmgde- forhold ses de samme Forskjelligheder, som kunne ses I det ydre. Laarhen og isau- Tibia og Fibula ere længere og slankere, Tibia betydelig længere end Laarbenet; Fibula er nærmet mere til Tibia, forneden paa et længere Stykke lagt ta't op mod Tibia. I den pladeformede Epiphyse paa ovre Ende af Fibula, i (irændsen mod Tibia, er der en Fon- tanelle (hos Dactylomys kan den sjiores). Forskjellighedcrne i Fodens Knogler svare til Forskjellen i det ydre. Maal af et Skelet (37.) (Længden af Hovedskallen kjendes ikke): Skuldi'iblad 21 V2 Bækken 3S. Overarm 26"2. Laarlieii 37' 3. Vlna 30. Tibia l'i'/a. Metacarp. III 8. Metatars. III IS' j. Nelomys autricola slutter sig i Kindtændernes Form nærmere til Echinomijs end til Dactylomys og Loncheres; men Tænderne ere bredere, Ganen mere sammentrykt, o. s. v. I Legemsform er den derimod minilre udpræget end Fchiiwmys; den er ikke sa'riig sprin- gende eller uddannet i nogen anden enkelt Helning. Ydre. Den er lidt mere tyksnudel end Echinomys cajennensis. Ojet er storre end hos EcJdnojnys. Oret minder snarest om Echinomys, er betydelig hojere end hos Loncheres men lavere end hos Echinomys. Hænder og Fødder ere i Form mellem Lon- cheres og Echinomys. Haandens Trædepuder ere lidt mindre end hos Loncheres, de lo bageste forenede ved en tydelig, grynet Tværfold; lliidringene paa Fingrenes Underside ere omtrent 5, 5, O, 4; Huden mellem Trædepuderne som hos Loncheres; JVeglene mindre krogede. Foden er længere og smallere end hos Loncheres; 1ste Taa er km-lere og sva- gere, nnar kun liill Iidl IVein luran den fiirresle Kiide af L'del Mellemfodsben ; 2den, 3dje 89 ug Ide Taa l'I'c iiugt't la'iigi're ; Tilc 'l'aa er korlcrc , iiaar iiu-il SpidsiMi lui'iiiic IVciii lil Forenden af ide Taas 1ste Led: de id bageste Trædepuder iiaa laiigl tilbage nndor Ihelen, som bos Loncheres, men ere smabere : den Iiagcslc indre 'rra^depiide er \idt skill Ira den forreste inderste, der er mindre; ved Siden af den ydre forreste Tr;rdcpn(b' , og ligeledes oitest ved den indre forreste, ligger en lille Hi-Trædepnde: linden mellem Tranlepnderne er omtrent som bos Loncheres; lludringenc |iaa 'l'u'ernes Inderside ere bagtil ojdoste i ("irvn: Neglene ere mindre kiHitiede. 2 l'aller [laa b\er Krojiside. I l'ar |iaa Hugen mellem Ita^'- lennnei-ne. Orels lind ev mnrk . liaandlladens lys, Fodsaalens mm-k: Halens Skad ere mnrke, men skjnles fnldstæiidig af Haarene. N'arbnrsterne ere omtrent som bos Echinomj/s; nogle luide, de Heste nnirke. Itiirsterne |Kia Kinden lange. Oret er over del meste klaedt med temmelig lange, men spredte llaar; Dusken af sli\c llaar \cd lloden af HelLv er na'sten imia'rkelig; Ilaardusken bag Antiiragus er meget svag. Halen er belt over kkedl med temmelig lange og bløde tætstillede Haar. Furede IJnrster findes baade paa Hyg- og IJngsiden, især paa Hyggen; men de ere svage, næppe sta'rkere end bos Dacbjloinys eller Mus (lecumanus. l'aa Ladierne. Strube, IJryst og Bug, Finger- og 'raasjddser ere Haarene ensfarvet bvide; af Haarene paa Oret ere nogle lividlige , andre brunlige ; Haarene paa det meste af Halens I nderside bvidligc, paa Oversiden og paa I ndersiden af Halens yderste Del ensfarvet morkebrnne, næslen sorte; Haarene paa Halsens Inderside og paa Oversiden af Hænder og Fodder ere ved Grunden graalige, i Spidsen bvide: Haarene paa Legemets Overside ere ved drnnden lividgraa, mod Spidsen morkere graa, i Spidsen enlen af sannue nmrkegraa l'ar\e eller gullige, eller den vderste Spids er mnrk og Stykket nærmest under Spidsen gullig. Over- siden synes i Afstand graabrun; Farvegrændsen nmd den In ide Hugside ligger tenmielig langt nede paa Siden af Kroppen og er ikke skarp. Maal af et Exemplar i Spiritus (l.i, $ ad.: Krop 2I.T. 1I;i,iiii1IimI lil .Spidsen af Isle Finger 12. Hale 190. _ . _ . ode,, _ l7'/j. ■Snudo lil loiTcste Øjeklog 27. — - — - 3dje — 21. Forreste Øjekrog til Ore 29. — - — - ide — 20. Snude til Ore 53. — - — - .5tc — (G'/s. Mellem de foireste Ojekrogc 19. Hiiaiidrodens Brede 7. Mellem de bageste øjekroge 26. Kiia- lil Had CO. Mellem Ørene 22. Ihel til Spidsen at' Isle Taa 30. Øjeæblets vandrette TN;erinaal 9. — - — - 2den — -40. Ørets Længde 23. — - — - 3dje - -i2'/2. Ørets Brede 21. — - — - ide — K2'h. Hovedets Højde foran Oret 28. — - — - ote — ZVh. Snudens llojde bag Fortændenie 1-5. Fodrodens Brede S'/a. Hovedets Længde fil. N'egl paa 3dje Finger Vk. Ihivedets lirede foran Orene 31. Xegl paa 3dje Taa ,5^/.i. Albue lil Haandled 37. Længste Varbarste 7G. Haarene paa Halesjiidsen 13. F. Museo Lundii. UI. 12 jllll. jiiii. juv. 17;j 185 165 2G0 235 2-10 235 255 230 230 200, 115 150 150 210 200 190 190 195 200 200 155, 39'/: , 3S 37. 90 (Neloiiiijs aniricohi.) Maal af andre Exemplarer i Spiritus (2. — G.) og- at' Sl^in(l (7.— li.): 2. 3. -1. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 1:i. li. Ki'np. . . . 201 ISO Hule .... 1G0+ 210 Fod .... 44 42 T æ n d e r. I Tænderne afviger den fra Echinoniys cajennensis i f(dgende : Den nedre Fortand iiaar længere tilbage, omtrent som hos Dacii/lomijs op imder Prc. coronoideus, livor den frembringer en tydelig Pukkel paa Kjæbens Yderside; baade dvre og nedre For- ta'iider ere betydelig stærkere farvede paa Forsiden. Kindtænderne have noget storre Omfang. Paa alle de øvre Kindtænder smelte Kammenes Slidflader sammen paa fol- gende Maade, allerede naar Kammene kun ere lidt slidte : den forreste af de tre Kamme støder til den mellemste i et Punkt noget indenfor Tandens .Alidtlinie, de to bageste smelte sammen ved den indre Ende. Paa stærkt slidte Tamder smelte alle tre Kamme .sammen ved deres ydre Ender. Af de nedre Kindtænder er pi forholdsvis lidt storre og har tydeligere (ire Kamme, idet de to forreste ere skarpere skilte ved deres indre Ende. Naar Tænderne kun ere lidt slidte, er der folgende Forbindelser mellem Kammenes Slid- flader: paa p 4 støde de tre forreste Kamme sammen ved deres ydre Ender, den liageste Kam støder til den foranliggende i et Punkt omtrent i Tandens .Midtlinie; paa de andre 'l'ænder støde de to forreste Kamme sammen ved deii ydre Ende, den bageste stoder til den mellemste i et Punkt omtrent i Tandens .Midtlinie. Ved stærkere Slid støde alle Kam- mene sammen \ed den indre Ende. — Ligesom hos Mesomys og Carterodon, tildels ogsaa Echinomys, bryde de bageste Kindtænder forst sent frem; iiaai' p i og tn I ere frcinine og allerede betydelig slidte , ligger m 2 endnu gjemt i sin Grube , og m 3 er næppe begyndt at dannes, saa at dens (jrnbe er ganske lille: naar ??* 3 endnu kun er temmelig lidt slidt, er p i slidt stærkt ned , og da Kronerne ved Grunden have mindre Gjennenisnit end ved Spidsen, faar p 1 saa Udseende af at vaM'e mindre i Forhold til de bageste Tænder, end den virkelig er. I Hovedskallen afviger den fra Echinomys cajennensis i folgende: Snuden er forrest lidt liredere. Paa Oversiden af hvert Næseben findes fortil en langsgaaende, tydelig F'nre, der svarer til Tilfæslningslinien for det øverste Blad af Concha superior (en tilsvarende Fure findes ikke eller kun svagt tmtydet hos de andre Echinomyes). I Bunden af Canalis infraorhiialis er der en lodret tynd Benplade, der danner Grændse mellem Mas- seiei' og Nervus i.^- Vasa infraorbitalia. Taarebenets Ansigtsdel er oftest lidt større, mere fremspringende mod Øjehulen, pladeformet. Foramen nasopalathmm er storre, og hag F. nasopalativnm er Næsehulens Væg bindet. Ojehulen noget storre. Kindbuen sænket lidt 91 (Ivl)crc iicil. l'rc. sapruurbllaUs lii'lsdcliy sla'rkcrc, lidl liilleL i\c'ji'id, med Iciiiiiudiii t^luTkl fremsprini;eii(le Frc. postorlntalis. Kiiidl)uen fortil noset mere lulslaaende. Overkja-bebenets krop liajitd Inl'lct mere iNcjrcl. 1)(Mi lia.neste Iland al' Prc. zygoniaticus sqvainæ fort.sættes l)agtil af to Ivamnip , af livilke den svageste følger nedre Rand af Prc. postti/mpanicus , den stærkeste folger ovre Iland i Grændsen mod Issebenet. En stor oval Fontanelle i Næse- gangens Sideva'g mod Fis.mra orbitalis. Aarckanalen bag Fortænderne nsædvanlig vid. Forainen incisivum er belvdeiig slorre, isa'r bredere; Kammen langs dets Sidcrand bagtd skar|)(M-o: fra dets bageste lljorne forer en ])red og skarprandet Fnre ned paa Cianelladen; den l!eni)ro , der skiller det fra det tilsvarende ])aa modsatte Side, er fortil bredere, men bagtil afbrndl, saa at begge Foramina incidva bagtil flyde sanmien. Ganen mellem kind- tænderne er smallere, fortil ikke sænket ned mod Mnndbnlen, med brede og dybe Furer for N.Sf Vasa palati/ia, dei' kun erc skille fra liiuanden ved en skarp Længdekam i Ganens Alidtlinie. Foramen palathium ligger ndfor bageste Iland af m 1. Udsnittet i Ganens bageste Rand naar mindre langt frem, kun omtrent til Midten af m 3. Prc. entoptery gokhus mere skraanenile udad. Uanudus ptei-ygoideus er mere bladformet udbredt. Den Henbro, der skiller en bageste Del af Foramen ovale fra en forreste, er som oftest stærkere, men kan dog mangle. Foramen laceriim aiiterius smallere paa Grund af Tronnnebenets Størrelse. Prc.jiiijularis noget længere og mere udbredt bladformet. Trommebenel storre; den ydre Øreaabnings nedre Rand mere fremstaaende. Pars mastoidea er sttn're, noget storre end bos Dactylornys ., men mindre end bos Loncheres; Prc. mastoideiis er kortere og dannet mere ligelig af Pars mastoidea og af Nakkebencts forreste nedstii;ende S|iids, der er svagere. Furen, der skiller Prc. angidaris fra Inderkjæbens Krop, er lidt dybere. Den lu'dre For- tands bageste Ende frembringer paa Kjæliens Yderside en svag l'ukkel, der ligger belvdelii; højere , omtrent som lios Dactylontys. Prc. coronoideus er lidt mindre. Den |iladeforniede Udvæxt fra Prc. condyloideus er noget mindre. Prc. angidaris strækker sig lidt længere tilbage. Maal af den alliildi'di' Hovedskal (lo.), ad., og af andre: Ovre KiiKllæiiilcrs Riukko 10. Nedre Kindtænilcis Uækkc lO-'A. Ovre Fcprlændcrs samlede Urede 3'/3 Hovedskallens Lrengde li). Fra ovre p't til Fortand II. Fra nedre Ji't til Fortaml G. Længden af Basioccipitalc S. Længden af bageste Kilelieiiskroji !l. Mellem Spidserne af Prc. jugulares li. Ureden af bageste Kilebenskrnp bagest :i'/.i. Længden af Trommebenet 12^,3. (lanens lirede mellem begue jh ;' 3'/4. Lyngden af Furamcn iHcisicuiii .5^'). Hiijde[i af Ydervæggen af Canalis uifriwrbitalis li'li. Niesebenets Længde 20'/3. Længden af Sommen niellcni Pandebenene. . . 18. Afstanden fra Pandeben til Nakkeben l9'/3. Pandens ISrede mellem Ojelmlernc 12^/s. Pandens Brede over Hiilura coronalis 20. Ansigtets lirede over Kindbiierne 2y^/'3. Hjernekassens Brede o\er (Ireaabningerne. . . . 22. rnderkjadicns Længde 28. linderkja'bens Hojdc niuler tii \ 7'/i. »2" 92 (Nelomijs anlricola.) Escr.S. 16. il. IS. Hl. 20. 21 22. 23. 2i. 25. 26. iul. ail. ild. ad. .jiiii. jiiv. .jiiv. jnv. piill. piill. vet. wiJnjlig »(3 i »(3 ikke m 3 ikke J».2 iia'stcri (»li Hil na'ppc i frenilirudt. I'reiiilir. frcmlirudt. fremlirudl. freniliriidt. Frcralir. l'reiiilirud. Ovic Kiiidlæiidcrs Række D'A 10 lO'/j 9 9'//. Iliivedskallciis Lænede . .'iO'/j -is'/s 13 45 -13 i2'l2 iO'h 28-/3 25. Kia ovre pi III Fortand 12 lO^/s 1 1 V3 10 9'/2 9-/3 9'/3 9'/3 7 6. Na'selicnols Længde . . . 2i'l, 2l'h 2OV3 17'/.. LS'/. I6V3 WI2 15 lO'/a riu Uiideikjadieiis Længde. . 29^3 29 2,SV3 27 25 25 24 18. Nyeste Cerca likjendle Tid. (Iraiide. Escr. 3. Escrivania 5. Maiiiilio. linier. 27. 2S. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 30. 37. 3.S. 39. 40. il. 42. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. ad. vel. juv. vet. ad. ad. .Nedre Kinillæinleij Kække 11 lO'/s 11 9-';4 lO'/^ lu lO'/j 10 lU'/j IOV3 10';j 10 lO^/i lO'/j lO'/j 10. Underkjæbens Længde . . 26 28^3 27 ... . 28'/3 28','3 2S'/2 26 27 2S'/3 29'/2. I (|pl (IV ri, li C Skelet afvifier ilcii iV;i Ech/noini/s cajennensis i fnlijenflc : llyg- li\ir\l('riR' oro i'O ; den llle har lodret 'ronilap. Leiidcluirvicnies Prc. accessorii ere noget kortere ug mindre .skarpe, lo Par liililipii. 31 — 32 Halehvirvler. Mmtuhrimn er Hadere, mere udbredt. De lange Lemnieknogler ere noget kurtere, mindre slanke; Tibia paa Længde med Laarbenet, o. s. v. Forskjellen i Skelettet af llaand og Fod svarer til For- skjellen i Ydre. Maal af et Skelet (13.) (Hovedskallens Længde kjeiides ikke): Sknldeililail 27. Bækken 50. Overarm 33^'3. Laavben 45'/3. Ulna 35'/2. Tibia 45'/3. Metacarp. III S'/4. Metatars. III 16. Mesonins spino.sus er meget nær beslægtet med Nelomys antricola, men er (em- melig stank! uddannet sum Graver, livad der giver den et ejendommeligt Præg. Ydre. Den er mindre end Nelomys antricola. Snndeu er meget kortere, naar med Spidsen næppe frem fuiaii Forla'nderne, og Snudespidsen mellem Næseborene er ikke haarkbedt. Overheben er trukken tilbage fra l'ortænderne, der staa frem, og er meget kurt. Hagen slaar mere frem paa (Inind af de nedre Furlaniders Slorrelse , hvorefter Kjæben furmes. Ojet ei' hetvdelig mimlre end bos Sclomys. Uret er lavere, men bredere; Lobulus er slnrre. Halen er meget kortere og tvndere. Lemmerne ere kortere. Haanden er kurlei'c, alle i'iiigi'enc kortere og deres indbvrdes La'ngdeforhold anderledes: 1ste Finger mindre; 2deii Finger bengere, næslen lige saa lang som 3dje og længere end 4de, der er kortere; .ite Finger kortere. Hudfolderne mellem l'ingrene strække sig betydelig hengere frem. De tre furreste Tru'depiuler paa llaandlladen ere betydelig mindre, de to bageste 93 stoiTc , ii;i:.stcii .siiiiiiiK'iist(i(leiuk'. Iliidriiitjeiie piui l^'iiif^rciics I iidcrside iti' i, 1, ;5, 8. Kloerne pua 2den — 5te Finger betydeliii laMigerc og mere lige, især lange paa de tre iiii'llcinsle Fingre. I'nd(>n er kdi'lere; Isle 'l'aa meget svagere og kortere, naar med Spidsen Ikke længere frem end omtrent til Midlen af 2det Mellenifodsben; 5te Taa er ogsaa meget kortere, naar med Spidsen knn frem til forreste Ende af 4de Mellenifodsben. Ilndlidderne mellem Tæerne strække sig betydelig hi'ogere frem. Alle Træde|iiiderne cre smaa ; de lo bageste Tra'de[inder ere isa'r forboldsvis smaa og korle: den indre bageste og indre forreste stode lal sammen, linden paa Finlsaalen er bagtil glat. fortil mellem Trædepuderne grynet. Ilndringene paa Tæ'ernes Inderside ere omtrent 1, 1, A, 1, 3, ile bageste tildels oploste i (jryn; Neglene paa de tre mellemste Ta-er ere betydelig la'ngere, mere lige og stærkere, men kortere end paa Fingrene. 3 Fatter paa hver Kropside. iliidl'arxen paa de nogne Dele synes at være temmelig ninrk. Varbørsterne, Borsterne over Ojet og paa Kinden ere meget svagere. Oret er klædt med ganske korte, stive Ilaar, der ikke skjule Huden: bag Antitragm findes ingen bengere Ilaar; de stive Haar ved den forreste llod af Beliv ere betydelig sta'rkere; llaarene paa Halen ere korte og sti\e, men skjule dog lliulen. De stive furede Ilaar baade jiaa Legemets Uyg- og IJugside ere meget stivere og bredere, endnu sta'rkere end bos Ecld- nomys cajemiensis , men svagere end bos Loncheres armatus, forboldsvis meget talrige i Forbold til de tynde glatte Uaar. Paa Snudespids, Læber og det meste af Kroppens Under- side ere llaarene ensfarvet gulbvide, ligeledes de korte Haar paa Oret; de fleste af Halens Haar sortagtige, nogle gullige, især ved Halens Cirnnil: llaarenes Farvetegning paa Over- siden af Legemet omtrent som bos Neloinys, nien den morkegraa Farve niorkere, næsten sortagtig, og den gullige mere rød; i Afstand suies Oversiden morkere, mere rodgraa; paa Halsens Inderside og Bugens Midte findes mange Haar, der ere graalige paa et Stykke under Spidsen. Maal af et Kxemplar i Spiritus (1.), $ ad., der bar mistet Halen, men faael Saaret lægt: Krop los. Smulens lldjdc Ijai; f'dila'iiik'riie 15. Halo 0. ll(]ve(l('ls Længde ca 54. Snnde til l'oncsle Ojekrne 20. Hdvedcl.^ lirede l'oian Oreiie 36. Foiresle Ojeknii: til Ore l'li'/z- .Mline Ml llaandled Sl'/j. Snndc lil (tie 11. Ilaanilli'il lil Sjiidscn al Iste I'Mngei- 10. Melleni de loriesle Ojekioge 19. — - — - -'dcii — IG'/j. Mellem de liagesic Ojekidge 25. — - — - :5dje — 17. Mellem Olene 22. — - — - 4de — 16. Øjeæblets vandielle T\a'nnaal li. — - - ile — 12''3. Ørets Længde 20'/!. Ilaandnulens lirede 7^/3. Ørets lirede Ul'/j. Knæ til Mæl 48. Hovedels llnjde Iman Orel 29. 7. s. 0. ? ? ? i'OO l\)i> 200. 02 70. . ?9' 94 {Slesoiiiijs spinnsus.) Hæl lil Sjiidscii al' l.stc Tiia IH'l-j. F(i(lrii(li.'iis lirede 8. — - — - 2dc'ii — 29. Negl paa .'idjc l''inger (i'/a. — - — - 3djc — oO'/s. iN'egl paa 3dje Taa (V/a. — - — - 4de — . . .• 29. Længste Varlioisle /lO. — - — - ole — 23. Haaiene paa Halespidsen (S'/a-) Ahuil al' andie Kxciniilai-er i S|iirilas (2. — (i.) og af Skiiul 7. — 9.): 2. 3. 1. .j. 0. S S 2 2 S JUV. JUV. lillll. Krop 1,S5 175 171 l'iO 13.j Hale .SI 85 70 70 5!) Fod 31'/3 30 29 2H'I; 'iTU Tap Ilder. I Tænderne afviger den fra Nelomys anlricola i følgende: Baade oxre og nedre Fortænder ere bredere. Den o\re Forland er liill mindre krnnimel; dens bageste Ende skyder sig længere ned mod Ganen og frend)ringer en lav Pukkel i Ganen foran ;; 1. Den nedre Fortand skyder sin Grund højere op nnder Prc. coronoideus og frend)ringer en stærk l'ukkel paa Inderkjæbens Yderside under Hånden i Idsnittel mellem Prc. coronoideus Q'^ Frc. condyloideiis. Baade de ovre og nedre Kindtænder ere lidt bredere, kun mi er noget mindre, fi A i Inderkjæben bar væsenlig kun Ire Tværkamme, idet de lo IVnreste af de fire ere smeltede sammen, den bageste af de U\ forreste delvis for- svunden. I Hovedskallen afviger den fra Nelomys aniricnla i folgcnde : Iljernekassen er forboldsvis storre. Snuden er betydelig kortere. Næsebenets forreste Ende ligger betydelig længere tilbage end Fortandens forreste Rand. Ingen Fure paa iVæsebenets Overside. Udvæxterne fra Mellemkjæliens forreste Rand ere meget svage. Kammen og Indtrykkel efter Fæstet af den Del af Masseler, der gaar gjennem Canalis infiaorlntalis, ere skarjiere. Den ovre-ydre \ æg af Canalis infraorbitalis er mindre luiel lllbage. Taarebenets Ansigts- del er mindre fremspringende, men temmelig stærkt individuelt forskjellig. Den bageste Del af deu ovre Fortands Grube frembringer en stærkere Udbuning i den indre Væg af Canalis infraorbitalis , og dens bageste Ende frembringer en lav Pukkel i Ganen foran Kindtænderne. Ojehulen er betydelig niiudre. KiudluuMis lorresle Itel boj. Frc. siipra- orbitalis mangler næsten helt; Prc. postorbitalis er kuu et lille I'i'eiuspi-iug. En lille sliniip nedre Prc. postmidtalis uds])ringer paa Kindbenet et Stykke foran Prc. zygomaticus sqrainw. Den bageste Rand af Prc. zijgomaticus sqvamæ fortsætter sig bagtil i en temmelig sta'rk Kam langs den nedre Rand af Prc. posttympanicus; en svagere Kam, der lober langs den ovre Rand af Prc. posUympanicus , gaar fortil over i Tiudiiigkaunueu. I'oulauellen i iNa'se- gangens \ æg mod Fissiira orbitalis er endnu storre. Aarekanalen bag Fortænderne lidt snevrere. Foramen incisivurn er noget smallere, men temmelig sta'rkt individuelt forskjclligt. 95 ])cii Lo'iigdi'kaiii paa daiieii, der skillci' iMircnic for A'. lJ- \'. palatina, lt hucre. Foramei) palatinum er slorre og' ligger udfor "Midten eller forreste Iland af m I. Udsnittet i Ganens bageste Uand er lidt spidsere. Hamulus pterygoideus er lielvdelig kortere. alYuMdel blad- formet. Frc. cciopteri/goideus stærkere. Foramen ovale er sa'dvanlig ndelt. Fovamen lacermn anlerius er dækkel af Tronimebenet. Det bageste af bageste Kilefaenskro[) og bele Basioc- cipitale ere smalle, sammenpressede af Trommebenene, der ere meget store, opsvulmede. Ogsaa den ovre Iland af den ydre Oreaabuing fri'nistaaende . nedad beldeude. saa at Ore- aabningen peger nedad. Pant mastoidea er meget iiiiudre. isa^r Inrtra'iigl af 'rronmiebenet. der skvder sig 0|) i I dsnittet i Nakkebenet. Frc. mastoidmis er va'senlig dannet af Nakke- benets forreste nedstigende S[)ids, der er stærkere. I'in-eu , der skiller Frc. uncjidaris fra Underkjæbens Krop, er dybere. Den nedre ^^Jrtauds bageste Knde frembringer en sta'rk l'iikkel paa UJa-bens Nderside ved den ovre liaud nudlem Frc. coronoideus og Frc condy- loideus; Foramen inandibulare ligger ikke langt under Condylus. Crisla rnasselerica er noget mindre rettet opad. Den pladeformede Udvæxt fra Frc. condyloideus er betydelig mindre. — Nipsebenets bageste Iland naar ikke saa langt tilbage som Mellemkja'ben. Sommene mellem Taarebenets Ansigtsdel og de tilstodende I$en kunne forsvinde. Maal af den afbildede Hovedskal (10. i, ad., og af andre: Øvre Kindtænders Række S'/<. Nedre Kindtænders Række 9V2. Øvre Furtænders samlede Brede '1. Hovedskallens Længde I". Fra ovre pi til Fortand 12^'4. Fra iiedie j) i til Fortand 7'/i- La'iigden af Basioccipitale S^'t. Længden af bageste Kilebenskrop D'/a. Mellem Spidserne af Pre. jugulares l'i. Breden af bageste Kilebenskrop bagest 2^/3. Længden af Trommebenet 16. Ganens Brede mellem begge mi S^'a. 11. vet. Øvre Kindtænders Række S^/4 Hovedskallens Længde '16 Fra ovre p A til Fortand ll'/j Næsebenets Længde IS'/a llnderkja:'liens Længde 29'/2 Længden af Foramen incisirum (i. Hojden af Ydervæggen af Canalis iiifriiorliitalis I I. Næsebenets Længde li'/a. Længden at Sommen mellem Pandebeneno . . . 17. Afstanden fra Pandeben til Nakkeben llP/i. Pandens Brede mellem Ojehnlerne I P/j. Pandens Brede over Sufura coronalis lii. Ansigtets Brede over Kindbnerne 27^/i. Hjernekassens Brede over Dreaaljningcnie . . . . 2173. Underkjæbens Længde 29^/3. l'ndcrkja'bcns Hujdc injder in \ s'/j. 12. ?vet. S-'/). 12'/4 IS^'j 28 Va ICscrivania o. 13. pul). m 2 i Fmulir. 39. 9'/v 11. Escr. .j. 11. pull. mi from- lirudt. 0^-4 Talns. t'kjendl Hule. juv. m % i frcBilir. iNcilrc Kindln'iiders Ua'kke riidi'ikia'Ipeiis La'imde . . 10. juv. 1 3 i Frorak. 27'/. 17. ad. 11 2,S IS. ad. 11 29 20. 21. 19. vel. juv. ad. m 3 i Krfiiilir. 10 10'/: 2S 25 27V: 22. ad. 96 (Mesomys spinosus.) I (let liv T i, li e Skelet alviyer den IVa Nelomijs aniricola i foliienile : 10 Ryg- hvirvler. I IviiN lernes Idvæxter, især Lendehvirvlernes, ere meget svagere, men have en noget ligneiuk! Form. 12 Par Ribben. Ilalelnirvlerne? I Brystbenet er der Antydning af 7 Led; et lille vantrevet Led lindes foran Xiphosternum. Fjemmeknoglerne ere kortere, (herarmen er betydelig kortere, med sla^rkt fremspringende Crista deltoidea og længere Crista siipinatoria. Lnderarmen ogsaa meget kortere; Prc anconceus længere. Baade Mel- leniliaandsben og Fingerled ere meget kortere og stærkere, især er 2det Led af 2den — 5te Finger usædvanlig kort; Kloleddene ere længere og ligere ; Fingrenes indbyrdes Længde- forhold kan ses i det ydre. Baade Laarben og l'nderben ere betydelig kortere. Crisla tibiæ, som hos de andre kun et Fromspring noget ovenfor Alidlen af Tibia, er stærkere. Foden meget kortere; Mellemfodsben og Fiugerled usædvanlig korte og svære, Kloleddene lange og lige; Ta-erues indbyrdes Længdeforhold som i det ydre. Maal af Skelettet af et ungt Dyr (13.), med m.2 i Frembrud: Skiildeililail IS'/a. Laarben 291/3. Ovenuni 22'/3. Tibia 28. Ulna 2.5. Metatars. III !). Metacarp. III. G'/s. Carterodon snlcidens slutter sig baade i Vdi'e og [udre umm' til Mesomys, men er lidt mindre staMkt uddannet soui (j|-a\cr. Den væsenligste Forskjel fra Mesomtjs spinosus er folgende : Ydre. Den er mindre. Snuden er lidt mindre kort. Overlæben er lidt storrc, lidl mindre stærkt trukken tilbage fra Fortænderne, der staa mindre frem; Hagen er mindre frernstaaende. Ojet noget storre. llaleu er lidt Længere. Haanden er smallere. 2deu Muger er noget kortere, ide lidt længei'e; Hudfolderne mellem Fingrene ere lige saa korte som hos Nelomi/s; de to bageste Trædepuder paa Ihiandfladen ere mindre, men indbyrdes forbundne ved en stæ'rk, grynet Tværfold af linden; Iludringene paa Fingrenes Underside ere 3, 3, 3, 2; Kløerne ere svagere. Foden er længere; 1ste Taa er lidt stærkere og længere, Spidsen naar frem omtrent til Spidsen af 2det Mellemfodsben; h[e Taa ogsaa lidt længere, naar med Spidsen frem til Midten af ide Taas 1ste Led; Hudfolderne mellem Tæerne naa ikke lamgere frem end hos Nelomys; Trædepuderne ere omtrent som hos Mesomys; den bageste indre er vidt skilt fra den forreste indre; Hudringene paa Tæernes Underside ere 2, 6, 5, 5, 3 ; Neglene ere svagere. 2 Patter langs hver Kropside mellem Overarm og Laar, 1 i*ar indenfor Laareue. Haarene paa Halen ere betydelig længere, men dog stive. De furede Haar paa Legemets Ryg- og Bngside ere meget svagere , næppe stærkere end hos Dacti/lomys. De ensfarvede Haar paa Legemets Underside ere tildels renere hvide; Haarene paa Halens 97 <»\('rsi(lo sdi'Uiiiliiir, |iaii ( iidcrsidcii liviillii^c. Ilaiii'PiR' |iaa LchciikMs (»vcrside' crc farvede (imliciil sdiii lios Nelomi/s antricolu, doi; iin'd lidl mere levende l'^arver. Maal af 2 E\eiii|dari'i- i S[ui'iliis. Iie.ufie J, den ene (1.) v(i\eii, den anden r3.i en I ni;!', Iivis m2 ikke er dannel: 1. 2. I. 2. Kiop lo.j 107. H;iaiiclli'(l IM Spiclscn al' Isle Finger ... S 7. Hale S-4 i:i — - — - 2(lcn — . . . l:! ii. .Smide til l'onosic Ojckrog l.S l'i. _ . _ . :j,|je _ ... W'U 12'/,. Forreste Øjekrog til Ore 20'/a IG'/a. _ . _ . 4,le - ... M'/^ 12"/;,. Snude til Ore 3S 28'/2. — - — - ole — . . . 12 10. Mellem de forreste Ojekroge 13 10"2. Haaiulrodeiis Brede i' '^ i. Mellem de bageste Ojekroge 20 li'/,. Kiue til lla-l io 30. Mellem Orenc 18 11. H;p1 til Sjiidseii al' 1ste Taa 17 13'/,. OjeæMets vandrette TvaMmaal G';, 5. — . _ . ^den — 25 20"3. Orcls Længde 17 l3'/j. — - — - 3dje — 26^3 2l»/i. Ørets Brede 17 12. — - — - 'ide — 26'/3 2P/4. Hovedets Hojde loraii Oret 2.1 21. — - — - .jte — 20'/2 16. Snudens Hojde liag Fortrenderiic . . . 12'/, lo. Fmliddens Brede b^li 5. Hovedets La'ngde -io 311. Negl paa 3dje Finger i 3. Hovedels Brede foran (Irene 2o I!)'/,. Negl paa 3dje Taa ;j'/;i 1. Alliiie til llaandled 2lj'/2 211. La'iigstc Varljorste 2;") 30. Haareiie paa Halespidsen 7 .'>. Maal aC Skind : 3 Krop Hale . Fod , JUV, 17.j [.•).5 135. 80 80 50. 25^/. n. Tænder. Baade iivre og nedre Fortænder ere breilere. Den nvre Forland er me.i;el .stærkere krnniinet, stu'rkere end hos Nclomi/s, og IVenibringer med sin bageste Knde en slor, frit tidstauende l'nkkel i den indre ^ te^ af Canalis infraorbiiulis: dens Forside er furet med en skarp Fnre na'rniest ved den ydre Utiiid ii.i; en s\;igere bredere Ftn'e niigel indenfor Midtlinien; Forsiden er langs den indre Iland iia'sleii hvid, ellers, som sædvanlig, orange- farvet. Den nedre Fortand strækker sig mindre langt tilbage, omtrent som hos Nelomijs^ og frembringer med sin bageste Ende kun en ntesten tim;erkelig l'nkkel pati Kjæbcns Yder- side, ^i baade i Over- og Fnderkjadien er mindre; de andre af Overkjtebens Kiiiil- ta'iider ere iiuj^et bredere. — -\iiar Kiiidlaiiderne slides, iiiive ikke tilene Kronerm^ lavere, men som Fidge af, at Taniderin' ikke staa itbevægelig fast i Cirniierne, men gnide lidt mod hinanden, slides ogsaa de af Kronernes Ilande, der slude sammen. l'"or- ug l!ai:randene; paa de ovre Kindtanider afslides isaM- de baiiesle Ilande, innllaiicn paa j« :> . paa de nedre ister de forresle Ilande, inidla^cii paa /< '1 : Forliiddil er iiiciiel iojncfaldeiide : Spor deraf flndes ogsaa hos antlre. E Musen Liindii. III. 13 98 (Carterodon sulcidcns.) Hovedskal. Iljernekassen er mindre. Snuden er korlere , men Næ.'iebenet for- holdsvis lidt længere, naar omtrent lii;e saa iaiiiil frem som Fortanden. Taarebenels Ansigtsdel er yderst lille eller mangler. 1 Bunden af Canalis wfraorbitalis er der ingen Benplade som Skjel mellem N. ^ V. infraorbitalia og Masseter. Den bageste Del af den øvre Forlands Grul)e frembringer en meget staM'kerc Pukkel i den indre Væg af Canalis infraorbitalis , idet Tanden, ligesom hos Spalacopus, ender i en frit fremstaaende pose- formet Udvæxt fra Overkjæbebenet, der er sænket ned uden om A'. wfraorbitalis ned mod ]{unden n( Canalis infraorbitalis, hvor den frembringer en Udhulning; Taarekanalens overste Munding ligger dybt nede bag den poseformede Udvæxt. Frc. supraorbitalis er anselig, dog svagere end hos Nelomys; den ovre Frc. postorbitalis er mere fremslaaende. Nedre Prc. postorbitalis mangler næsten helt. Kammen i Tindinggruljen langs ovre Band af Prc. posttjjmpanicus sqvamæ er stærkere. Aarekanalen bag Forlænderne er yderst snever. Foramen ijicisiimm er bredere, næsten som lios Nelomys. Den Længdekam paa Ganen, der skiller Furerne for N. S)- V. pulatina, er højere. Foramen palaiimmi er yderst lille og ligger udfor m "2. Udsnittet i Ganens bageste Rand er mere afrundet. Foramen lacern.m anterius er ikke meget mindre end hos Nelomys, ikke dækkel af Trommebenet. Frc. juyu- laris er mindre udbredt. Trommebenet er betydelig mindre, og bageste Kilebenskrop og Basioccipitale ere ikke særlig sammentrykkede. Fars mastoidea er endnu mindre, ligesom hos Echinomi/s forlræugl af Nakkebenets forreste nedstigende Spids, der er betydelig stærkere. Afstanden mellem Fortanden og forreste Kindtand i Underkja'ben er usædvanlig kort og Kja'bens overste Rand mellem dem meget lidt nedbuet. Den nedre Fortands bageste Ende frembringer en meget svag Pukkel paa Kjæbens Yderside, et Stykke under den øvre Rand mellem Frc. coronoideus og Frc. condyloideus, noget længere tilbage eiul hus Nelomys. — Næsebenets Jjageste Rand naar na'sleii lige saa langl lilbage som Alelleni- kjæben. Inlerparietalbenet er oftest ved en Som delt i to Sidehalvdele. Maal af den afbildede Hovedskal (C), voxen, men temmcliu ung, funden frisk i en Hule, og af andre: Øvie Kiiult.Tiiders Række 8'/2. Længden af Foramen incisivum G'/a. Nedre Kindtænders Række iS). Hujden af Ydervæggen a.{ Canalis infraorhitalis 11. .Øvre Fortænders samlede Brede •!'/». Næsebenets Længde lO'/s. Hovedskallens Længde 38. Længden af Sommen mellem Pandebenone . . . 12. Fra ovre p 'i til luirland 9. Afstanden fra Pandeben til Nakkebcn IG'/a. Fra nedre pA til Fortand (l'/z). Pandens Brede mellem Ojebnlerne 9. Længden af Basioccipitale 7. Pandens Brede over Sutura coronalis IG. Længden af bageste Kilebenskroii 7'/j. Ansigtets Brede over Kiiulbnerne -i. Mellem Spidserne af Prc. jiic/ulares 10. Iljernekassens Brede over Oreaabningcine. . . . IS. Breden af bageste Kilebenskrop bagest 2'/2. Underkjæbens Længde (23'/2). Længden af Tronmiebenet 11. Uiidfikja'Iiens Ilojde nndor iii I (7). Ganens Brede mellem begge mi 2-/:i. 99 Nycslc Tid. Ksciivania ',. ■i- -'■ ". .s. SI. 10. 11. 1-'. l:i. 11. I;-,. IC. 17. IS, 111. L'O ail. 9p"1I. vel. vel. ad. jiiv. juv. jiiv. juv. jiiv. ail. ad. ad. ad. ad. ad. "»2 ikke H(Si m 3 ikke m 3 ikke j»:iikkc mti liauuol. {''rciiiiir. dunnet, dauiiet. dannet. Frombr. Ovre Kiiidt. Række . H'U .... 7'/. 7'/. 7^/:, 8'/3 7^!, . . . S'k 8 S'h. Hovcdsk. Licngde . . 37 i'T's 3!)', 2 . . Si'/s ij 34 Ti'!., S-i'/s iS'h- Fra uvi-ejj-i til Fort. 7^3 S'/i- n U -\!-, 72/3 T!, 7 7'/;. C, .S'V:, ':, 14'/3 15 . . . lo'li. Underkjæb. Længde 23'/3l7','2. Nyeste Tid. ■21. vet. Nedre Kindtænders Hække . . 7';, Unilerkjæbens Længde . . . . 23^'3 Eseri\ ania 0. 27. 2.S. 2y. 30. 31. 32. vet. ad. ad. ad. vet. vet. S 'J 9 ','3 H'h 8V'j 8'/=, 22. 23. 24. 25. 20. vel. ad. juv. juv. juv. m 3 kun m 3 ikke m 2 i m 2 ikke lidt slidt, dannet. Freuibr. danuct. 8 S-!: 2-iV3 21-'3 22'/2 IS'/j 19'A 24' 3 23V3 23 24'/3 24 TiVi- Det øvrige Skelet. Et Ulk' l^dc Par Ribben rindes. Lendelivirvlernes T\ii'r- tappe crc bredere oi;- naa mindre langt nd lil .Siden. l>a>kkenhvirvlernes Torntappe cre stau-kere sanimcni^meltcde indbyrdes og med Isle llalelnirvel, og 2den Halclivirvel er baade med bele 'roriilappen og hele Tvsertappen vo\et til Isle. Halehvirvlerne ere 2'2. Frc. anconæns er korlere. iMellemliaaiid.shen og Fiiigerled ere betydelig hengere og spinklere, Fingrenes 2det Led ikke sa'riig kort ; Kloleddene svagere. IMellemrodsben og Taaled betydelig længere og spinklere. Maal af Skelettet af el ganske ungt Dyr (2.), hvis mi ikke er dannet: Skulderblad 13. IJækken 23=/3. Overarm 15Vj. Laarben 21. Ulna I8V2. Tibia 21. Metacarp. III 4'/«. Metatars. III 7'.'i. •iO. Dicolponiys fossor n. g. sp. (l'l. VIII, fig. 10). KJendes kun efter o l'nderkja'begreue af .5 Individer fra Lajia da iCscriyania Nr. -S. Slægten Dicolponiys staar nær ved Schizodo?!, men afviger baade fia 8ehi:odon og fra alle andre Octodouter ved, at Kindtænderne have Ilodder. der tilmed ikke naa rcl dybt ned i Kja'benie, og ved, at p 'i i l'nderkjaiieu er forskjellig i iMirm Ira de fidgende Kindlænder, mindre simpel. Mellem Oelodonternes Slægter er Sc/ihodoii-*) iit\i\lsoinl den, der staar nærmest ved Vicolpoini/s. Ifahrocoma er yderst forskjellig baade i 'ra'iidei'iies og Kja'beiis Form. Octodon bar en mere oprindelig Form paa Kja'beiis liage>te Del: l''oi'tandeii naar iiiindn' langt tilbage; Uindta'iidernes Slidlladc bar en belt amleii I'orm, o. s. v. Ctoiomijt; ligner 13* 100 (Dicolpomijs fossor.) niere i Kjii'l)eiis l'driii, iiirn l-'ui-iiicii al' Ivimlhi'iMlciiics Slidlladi' er en aiuleii, o. s. v. Spa- Inæpiis liijnei' oysaa i Ivja'lieiis Korni. men l'orlanileii iiaar cikIiui la'ii^ci'c lilliaiii', liell (ij) i Condi/hin] KiiulliL'ndernes Slidflade liar en lidt anden l'oi'ni, og indenfor Pie. coronoideus, udenfor den hagcsle Kindtand, er der en dyb (irnbe, livori en Del af Teniporalis fa'sler sig; o. s. V. Schizodoii ligner i Formen af Kjiebc, Fortand og Slidtladen af de lleste Kind- ta'nder; men ligesom de andre Slægter har den rodløse Kindtænder og hvad dermed følger, og p i er af samme Form som m 1. Dicolpomys fossor er mindre end Schizodon fuscus, omlrenl ]iaa Stnrrelse med Spalacopus aier. Den nedre Forland er ikke sa'rlig bred, idielvtlelig smallere end hos Spalacopus, men lang og tennnelig sta'rkl bnet; dens bageste Ende naar tuU op til Condylus og frem- bringer en I'nkkel paa Kja'hens Yderside; dens Forside er morkl (n'angelar\el. De tre forreste nedre Kindtænder ere indbyrdes omtrent lige store, dog er p4 lidt svagere end de andre; m3 er betydelig mindre. Alle Kindtænderne have høje Kroner, de tre forreste vist højere end bos nogen af Echinomj/es nndtagen maaske hos Loncheres, og synes at skydes temmelig langsomt frem fra (iruberne. KindlaMulernes Uodder ere som bos Ecki- nomycs: p i har lo Uodder, en mindre forreste og en slori'e bageste, og mellem dem to ganske smaa Uirodder; 7n I , ?« 2 og in'å have hver tre Uodder, to mindre forreste side- stillede og en stor bageste. Kronen af p 4 minder stærkt om forskjellige Ecliinomi/es, som Mesomys og Carterodori] den har en Slidilade, der i Omrids er langstrakt o\al; paa Kro- nens Inderside er der to dybe Fnier, paa Ydersiden én F'nre, der peger ind mod den bageste af de indre, men ikke mnder den; den forresle af de lo indre Furer naar ikke saa langt ned mod Kronens Grund som den bageste, især ikke nærmest ved Tandens Inder- rand; ved Sliddet fremkonnner derfor en lille aflukket Grube i Stedet for den forreste indre Fure ; selv paa stærkt slidte Tamder er Grtdien tydelig, m 1 og m 2 minde stærkt om Schizodon; Kronen er bredere og mere sammenlr.skl IVu'fra bagtil eml hos Spalacopus; langs Midten af Ydersiden lober en dyh lodret l'ure, der i)eger ind mod en tilsvarende langs Indersiden, saa at Slidfladen l'aar den samme S-Form som hos Schizodon. En af de h KJa'ber har paa )« 2 en lille Emaille-0 i 8-Tallets forreste Halvdel. ?» 3 har væsenlig samme Form s(im ml og ?» 2 , men er ligesom hos Schizodoii betydelig mindre; især er dens bageste Del vantreven. Spor til Tandskifte er ikke til at opdage, lige saa lidt som hos andre Oetodontiner. l'nderkja'hen er lidt spinklere end hos Schizodon og Spalacopus men har ellers na'slen samme l'orm: Prc. condi/loidcns er tennnelig lav; frc. coronoideus ogsaa lav og ikke \ed nogel dybl Udsnit skill fra Prc. condi/loideus; Fdva'vten fra bageste Rand i\'( Prc. condy- loideus kun korl ; Eoranien numdibidare ligger la'l under Condi/his; Crista masseterica meget sta>rk, ndslaaende ; men III Forskjel fra de luermesl staaende ()etodonter er Gruben indenfor 101 Prc. (vi-omndctis s\nii. iiiiilii'iil mimi Iios (Jctuiloii, uii ;il KiiidlinHli'nn' ha\i' linililfr n^ ikke stni'kke ;^iir (lyl)t iii'd i Ivjirlicii, \iscr sii; (ii;siia i schc Kjji'liciis Form: /> i og m \ IVetii- bringe ikke Ldposuingei- iiL'ilei>l paa Kja-beus \dersi(le ioraii Ci-ista niasseterica og mi ingen Opfyldning over Fortandens Grube bag Tandra'kken. Maal : 1. 2. :{. i. 5. (»li kun liilt vet. wi .! i Krciuln'. ad. iwl. .slidl. iNfilre KiiiiltaMiders Ita'kkc 'J'/a !» 10 ca. O 8-/3. liiedcii af w71> 2'/2 2'/2 2'!i. Kedrc Forlands Bredo P/, \^U p/4 l'A P/i. Fra "pT til Forland S'/a a'h 5'/i 5'/3 0. l'ndcrkja'bcns Lænitdi' 23';-.. (■a.2k'/2 ca. 23. L'nderkjælens Hujde under in \ ... G' s (! 0^4 G','3 C'/a. Det Billede, man kan i;Jiirc t^\v: wl Dicolpomys fossoi\ er ikke meget tydeligt. Arli-u bar sikkert \æret gravende, ligesom de fleste Oetodonter; derpaa tyder den langt tilbagc- gaaende Fortand og den gjennemgaaende Lighed med Scliizodon. .Men den bar haft mindre K\ne til at tygge end andre Oclodonter; dens Kindtænder vare svagere, mere oprindelige; mere end nogen anden kjiMnlt OctodonI mermede den sig deri til Ju-hinomyes, Ijlandt li\eni Orlndonterne have deres SlamfaHlre. og den giver en sikker Oplysning om, paa hvilken iMaade Ecbinomyernes trekannnede nedre Kindtanider ere omfnrinede til Octodonternes sædvanlige tokammede med •S-furniet Slidtlade. Forskjellen mellem Fchinomyer og Octodonter er \æsenlig den. at Oclodontcrues Kindtænder emhui mere end Echinomyernes Ijerne sig fra Ilystrieidernes oprindelige F'orm ; Tværkannnene smelte endnu mere sammen, og Kronerne blive bojere; hos de Heste blive Tænderne rodlose, idet Kronerne ikke afslutte Næxten. Det laveste Tal af Tværkamme, der findes hos nogen af Eebinomyerne, er tre, baade paa ovre og nedre KindtaMider. Der kjendes ingen Octodont, der |)aa de ovre Kindtænder bar mere end to TvaM-kamme; men paa de nedre har Habroconta beholdt de tre, skjont den ellers ikke er særlig oprin- delig: Kindta'nderne ere rodløse. Alle andre Octodonter have ogsaa paa de nedre Kind- tænder væsenlig kun to Tvæ'rkammc , og mellem dem er Dicolpoimjs den , der i Formen af Kindtændernes Kroner staar lavest: p\ bar beholdt de tre Tværkamme, om end de lo forreste ere ifærd med al smelle saininen; ogsaa paa enkelte af de andre Uiiiilla'iuier kan (len Irekammede Imu-iu underliden sjiores: der kan lindes et lille Minde om, al den forreste af de to Tva>rkanime, S-'lallets forreste Halvdel, er opslaael ved Sammeusmellning af to Kamme -5). I al Kindta'nderne have llodder, ile samme som hos Febinomyer, staar Dicolpomys lavere end alle andre kjcndte Octodonter. 102 51. Sciurus æstuans L. Nulevende ved Lagoa Santa (lijembragt er 5 Skeletter og 5 Skind); jordfunden, men s^jelden: i Laiia do IJalui 2 Laarben, i Lapa dos Tatus en betydelig Del af en Hovedskal, en Overann og 2 Laarben. Paa 3 af de 5 Skeletter fra Nutiden bar Overarmen Foramen supracondyloideum; paa de to andre findes det ikke; i Stedet for en IJenliro er der kun et Baand , der om- slutter de paagjældendc Aarer og Nerve; dog er der hos den ene af de to en lille 15e- gyndelse til en IJeiibro, smaa Udvæxter fra Knoglen i Haandets Ender. Ueu jordlundne Overarm bar luidslM/ndig Iteuliro. 103 ri vTnavcnics I dspring niiui ligs« langl tilliagc mellem hivtslaaerule l'atledyr, (ler iKcrmcst iiave lignet de mindst ejendommelige Insektæderc ; derom vidner den store Over- ensslemmelse Miellein liisektædere og de laveste (Inavere. Men allercilc ile fursle (HKnere have vist i almindelig Udvikling staaet lidt hojere end de fleste Insektædere; i det mindste kjendes der ingen Gnaver, der har ringformet Trominclien som voxen eller noget af Trom- mehulens Yderva'g dannet af Ala magna. De forste Gnavere have sikkert væsenlig levet af Kjerner al' haardskallede Fro eller Frugter. For at komme til Kjernen have de inaattel bide Hul paa Skallen; derlil lia\i' de brugt Fortænderne, hvad vel ethvert lille I'attedyr vilde; de indholdsrigeste Frugter vilde være for store til at hide mellem Kindtænderne; \il Skallen ikke give efter for enkelte stærke Bid, gnaves eller kradses IIul: de øvre Fortænder stoltes fast mod Skallen, de nedre kradse, idet de hurtig skvdes op og ned eller frem og tilhage, overvejende det ene eller det andet, alt efter den Slilliug, hvori Skallen holdes til 'roenderne. Vanen at gnave har a'udret Tyggemuskler og Forta'uder, og dermed er nodvendig fulgt en Ma'iigde andre Omdannelser. Det haardesle Arbejde maa Tyggemusklerne udfore i Gnavningens Tjeneste; Fortænderne maa fores med stor ICrafl. De Tyggemuskler, der oves mest, ere derfor de, der ligge længst fremme foran I nderkju'bens Led, nærmest Fortænderne. — Det, der kræver mest Styrke, er selve Hiddet med Forta'uderne; de Muskler, der anstræ'uges haardest, ere derfor de forreste af dem, der lofte Underkjad)en. — Næst efter de Muskler, der væsenlig kun hdte, oves de, der fore l'nderkja'hen frem. For den egenlige Gnaveus Skyld maa I iiderkjæhen ofte fores frem og tilbage ; men ogsaa blot lor at Ijide maa Fnderkjæben skydes frem, saa at de nedre Fortænder kunne virke lige mod de ovre; naar l'nderkjadien er i Hvile, ligge dens Fortænder nemlig bag 0verkja4iens, som sædvanlig hos andre Pattedyr. Naar Foden tygges, trykkes de nedre Kindtænder mod de ovre, og Underkjæben skydes dels lidt til Siderne, men dels ogsaa frem og tilbage, fordi Musklerne ellers ere \aule til al lure Kja'beu saadau. De Muskler, der arbejd(> mest, naar Lnderkjæhen fores frem og lilhage, ere de fremad trækkende allerede af i\v\\ Gruud. al Kjadieu er i lilbagelrnkken Slilliug, naar Musklerne ere i Ligevægt. 104 Forst 0i4' fremmest ljrui;cs liele Masseier som den lorreste Tyyjiemuslvel , stærkest (len forreste indre Del, der ligger nærmest ved Fortænderne og lofter Ijnderkjæben lige op, dernæst det forreste ydre Lag, der ligger skraat, som hos andre Pattedyr, og trækker Underkjæben fremad og opad. l'aa en lignende Maade fremad og opad trækkende virke Mm. pterygoidei , især Pterygoideus interims, som derfor ogsaa særlig bruges. Temporalis, der fra gammel Tid er den stærkeste Tyggemuskel, ligger længst borle fra Fortænderne og bruges derfor forholdsvis kun lidt; mest tjener dens forreste Del, der er FortaMideruc na^-- mest. Som iModstander særlig mod Masseier virker Digaster. Masseter skyder sit Udspring frem langs Kiudbueu og videre laugs Ovcrkjadieu til Egnen om den forreste Aabning af CamiUs iiifraorliitalis; sit Fa'ste iidlii'edei' den (iver Underkju^ben. Den xoxcr uhindret frem, fordi Gnaveren ikke har nodig at gabe iuijl; den indsnevrer INInndspalleu. -^ Den forreste indre Del l)reder sit Udsi)ring frem enten laugs Kindbuens Inderside, langs Øjehulens Forraud, gjenuem Canalis iiifraor bitalis, ovenom Nerver og Aarer, laugs den indre \a'g frem paa del forreste af Overkjæ.bebenet og det bageste af Mellemkjæben , eller tillige langs Kindbuens Yderside, langs Yderva'ggen af Canalis ivfraorbitaiis ; naar den breder sig paa Kiudbuens Yderside, kan den skatfe sig Plads enten ved at bringe Ydervæggen af Canalis infraorbitalis til at voxe eller ved at skyde sit Udspring frem over Foramen infraorUtale til det bageste overste Hjørne af Ylellembjæbe- benet, og i dette Tilfælde kan den J)el fortramges, der ellers gaar gjenuem Canalis infraor- bitalis. Fa'Stet, der er senet som sædvanlig, faar en ualmindelig Slyrke og rykker frem paa Underkja'beus Yderside til Egnen under den bageste Forkindtand. — Det forreste ydre Lag plejer hos andre Pattedyr at udspringe senet langs det forreste af Kindbuens Under- rand og er sædvanlig ikke skarpt skilt fra det indre Lag ; hos Gnaverne udskilles det mere fuldstændig; i Udspringet fremkommer en meget stærk Sene, der har sin Tillieftning længst fremme ved Kindbuens Rod, under den forreste Ylnudiug af Canalis infraorbitalis, tildels skubbet frem af det indre Lag. Fæstet er som sædvanlig væsenlig langs Luder- randen af P/r. angidaris lige til det bageste IJjorne; men den Kraft og Væ.\t, der er i Musklen, viser sig endnu paa en ejendommelig Maade dei-i, at Fæstet forrest udbreder sig om paa Indersiden af Underkja'ben , slaar sig (un Kjæbens Underraud og \o\er o|i loran Fæstet af Pterygoideus internus bag Mylohyoideus til Indersiden af Prc. condyloideus bag Foramen mandibulare. IJaade Pterygoideus ititernus og Pterygoideus cæternus bred(^ sig. l(ls|iringrl af Pterygoideus internus oploser l!iuideu af Fossa pterygoidea og voxer op langs Ydersiden af Prc entopterygoideus og videre frem langs Siderne af Corpora sphenoidea. Temporalis taber i Kraft, isan- dens bageste Del, der rykker ned paa lljeriickas- sens Side. Digaster voxer i Furludd li! Masseler, men selvfidgelig efter uiegel iuindr<' Ylaale- 105 sluk, fordi (lens ArlK'Jdu er sna meget lettere. Dens Fæste Hytter sig frem fra Midten af Underkjadiens nedre Hånd lil den forreste Ende: det er den forreste Del af Fæstet, der ligger heliligst til at modvirke Masseter og derfor stadig brnges og \ii\er frenieflei-; det bageste af Fæstet bruges mindre og \anlri\es, efleriiaanden som del forreste voxer. Jo lasngere Fa'stet rykker frem, dest(j luermerc ved Sirnbens Midilinie kommer licle Musklen lil at lig'ge; derved kommer den i storre Iteroring med Strubehovedet, og hvor Tungebenet med (le omgivende Muskler glider paa den, bliver den senet. ^*) De Forlænder, der \irke \ed (inavningen, ere de, der rage bengst frem, den for- reste i hver Kjæhe. Den stadige og stærke Brug, der gjøres af dem, bringer IJIodel til vedblivende at strømme til og give dem Næring; de faa ikke Ro til at afslutte Viexlen og danne Ilod, men vedblive at voxe i Længde ; deres Grund skydes længere og længere til- bage i Retning eller Tandens oprindelige buede l'orm ; de n\re IraMige lilbage gjennem Mellcmkjæbebenel ind i Overkjæliebenel . de nedre gjennem Lnderkjæbens Krop tilbage under Kindtænderne i Retning af Ledknnden. Fmaillekhedningcn spra'Uges ved Tainlens sta'rkc Væxt og bliver kun tilbage som et ISaand langs Tandens Forside, hvor Trykkel er storsL"! Tyggemusklernes Ejendommeligheder præge sig stærkt i Hovedskallen, dels ved deres egen umiddelbare Nirkning, dels gjennem deres Indflydelse paa Underkjæbens Re- vægelscr. Af hele Masseter'^ Styrke folger, al hele Kindbuen bojes paa en egen Ahiade. Hos de Heste Pattedyr er Kindbuen forlil huet nedad, formet efter t'jet, men bagtil buet opad, trukken opefter af den sta'rke Fascia temporalis, der er fæstet langs dens ovre Rand; hos Gnaverne bues ogsaa den bageste Del nedad, fordi den trækkes ned af Masseter. Kind- buens forreste nederste Rod skydes frem af del stærke Senefæste af den Del af Masseter ?■ forreste indre Lag, der udspringer paa Indersiden af det forreste af Kindbuen langs Oje- buleus Fon-and; Senen glider bag Kindbue-Rodens bageste Rand og skyder den efter- haanden saa langt frem , at den kommer til at ligge udfor de bageste Forkiudla'uder. — Gaar Masseler igjennem Canalis infraorhitatis , udvides Kanalen, og dens ovre \a\g, Oje- bulens Forrand, skydes tilbage, ligeledes hele Ojel; paa (her- og Mellemkjæbebenet foran Foramen infraorbitale fremkomme ejendommelige Kamme i Musklens Gra^ndselinie ; den indre Væg af Canalis hifraorhitalis kan delvis o])loses ved Musklens Tryk og blive bindet, saa al Næsebulen og en Del af Taaregangen kun \e(l Hinde ere skilte fra Kanalen. — Gaar Masseter gjennem Canalis infraorhitalis, og vo.ver tillige den Del, der udsi)ringer paa \dersiden af Kindbuen, udvides Yderva?ggen af Canalis infraoriiialis , idel dens forreste Rand \o\er frit jdadcfoi'met frem. — Voxer den forreste indre Del af Massetcr frem langs Kindbueiis Yderside over Foramen infraoi'hitale , afsagtes Kamme i dens Gra'udselinie [laa Snudens Side, Yderva'ggeu af ('annlix infraorbitalis presses ind mod Inderxa'ggeu . oi; den K. Musco I.undii. Ol. 14 106 Del al' Masseter, der uils|iiMii,L:c'r i Canalis iiifraorbitalis , l'orlrirn.nes. — Det r(iri'C!ste ydre Lili;- iiT Massetcr IVeiiilM'iii,i;ei' med sit sta.'rke Scn('iids|ii-iim' cl iiijnefaldendc M:i'rke under Foramen infraorbitale l'oi'rest iiiidei' Kiiidl)iiciis Grund. — Al Masseter liar sin Styrke sierlii; fortil, iiar til røl,ae, at ojfsaa kindlnien fortil bliver stærkest, og fordi Masseter i> sta'rkeste Dele udspringe ])aa Ovcrkja'bebenef , bar Overkjæbebcnct mere Tilbojeligbed til al vii\e, end Kindbenet bar; del lager en slorre Del af Kindbuen: Kindbenet trænges tilbage og mister den oprindelige h^orbindelse med Taarebenel; mest iojnefaldende er det lios dem, livor Masseter dels gaar gjenncm Canalis ivfraorbitalis , dels udvider Kanalens "^derva'g; bos dem er det Overkjæbebenet, der danner det meste af Kiudbuen; Kindbenet svinder stærkt. — Underkjæben udvides i mange Retninger n\' Masseter r Fæste. Den bageste øverste l'iand af I^rc. condi/loideus vo\er pladeformel ud bagtil bag Co7id>jlus, paavirkel af Masseter s bageste Del. Forranden af Prc. coronoideus voxer med sin Rod fremad udenfor Kindtæn- derne , paavirkel af den midterste og forreste Del af Masseter. Det stærke Senefæste af Masseler % forreste indre Del frembringer dybe Mæ'rker og stærke Kamme paa Kjadiens Yderside. Andre stærke Sener i Masseter fremkalde en skar]) Crista masseterica , der lober tilbage til del bageste af Prc. angularis. Masseter'i^ indre og forreste ydre l.ag i Forening, bjulpne af Fterygoideus interims, bringe Prc. angvlaris til al udvide sig stærkt jdadeformet og voxe frit tilbage ; er Pterygoideus internus ikke stærk nok t'l at gjøre tilstrækkelig Mod- stand, trækker Masseter tillige Prc. angularis udefter. Den Del af Masseter f. forreste ydre Lag, der slaar sig om jiaa Underkjæbens Inderside, kan Idl'te Prc. angularis ud fra Under- kja'liens Krop. 1 Skjellet mellem Pterygoideus eaie7'nus og P. internus voxer Prc. ectoptenjgoideus frem. Naar Pterygoideus internus opløser Runden af Fossa j)terygoidea og voxer frem langs Kilebenskroppene , kan den afsætte Muskelkamme paa Kilebenskroppenes Sider eller tildels opløse dem, saa al de bli\e bindede. Pterygoideus internus bidrager til al loroge Næxtcn af I iiderkjæbens Prc. angularis. 'I'indingkamnien , der dannes i Grændselinien for Teniporalis, rykker med Musklen ned paa Djernekassens Side. Sædvanlig bos Patlcdyr løbe Tindingkammeue mod liiuanden bagtil; bos Gnaverne, bvor Musklen er stærkest fortil, kan det ske, al den førlil naar luijei'e op jiaa lljernekassen end bagtil, og al 'l'indingkannnene altsaa l'ørlil ligge na'i'uierc ved hinanden end bagtil. Prc. coronoideus, Fæstet for Teniporalis, bliver forboldsvis lille. Digaster bringer med sit Udspring Prc. jitgidaris til at voxe frem; dens Fa^ste af- sa'ller Mærke forrest paa Inderkjæbens nedre Rand. Den Tilbøjeligbed og Evne, som Gnaverne liave lil al be\a'ge Lnderkjadien frem og til- bage, stiger, efterbaanden som Musklerne voxe ; især er det Væxlen ni' Masseter s ydei'sle Lag, der fiM'liøjer Evnen. Musklen ligger fra Begyndelsen skraat, dens Udspring langt fremme og la\l nede paa Kiudlmeii : efterbaanden som dens Uds|iring skydes kTugcre frem, og l'"a'slel paa 107 l'rc. uiiijnlaris \^)\^^\■ |]iii;iii|. Liiiiiiiii'r Musklen lil al li,L:i;c iiicii' (m iiicrc \aiuli'rl i ilcii alliT- lieldigsk' Slilliiii; lil al Ira'kkc I iiilcrkja'lirii liiic fri'inail: Kja'licii Inrcs Icl lilliaiso al' di'ii liairosli; hel al' Teinporalis (i^ al' Digastcr. I''iil;. Eomijini: l-;om\s. Dipodini: Sniinthns, Jaciihij, Scirlctps. Dipiis. Spalacini: Spala\. /J. lIiivcil-KiKildc ijj; -Kamille |iaa Kinilla'iiiIcTiics Krniicr svage, næppe sliprkcrc end liikaiiimene. M}foaci(læ. Graphiurini: Grapliiurus. Myoxini: Eliomys, M\o\iis, Miisrardiiiiis, IMalacaiilliuiiiys. II. Vdic Va's af Canalis infraorhitalis rniliiild,s\is stærk. Mnrtilæ. Rhizomijini: Cricetodnn, Kiimys, Rliizoniv;;. Cricetini: Cricetus, Lopliiomys, Siphneus, .N'esomys, Brachytarsoniys, Ilallo- mys , Hespei'oriiys , Sigmodon, Neotoina, Halirothiix , Oxyniycleriis, Scapleromvs , Caloniys, Rhipiilomys, iNerlmny.s , Ihpiida'iis, Myode,«, Aivicola, Elloliius. Fiber. Murini (uden Ordeu): Mus, Aeomys, Cricetomys, Dasymys, Deiidromys, Isomys, Lophuromys, Pelomys, Sarcostonius, Steatomys, Cliiropodomys, Phloeomys , Spalacomys, Uroniys, Echinothrix, Hapalotis, Masta- comys. o. s. V. (mange af "Slægterne" maa gaa ind), Gcrliillu?. Rhom- bomys, Psanimomys, Otoniys, Hydromys. /?) l'rc. angularis loftet ud fra Uiulorkjælicns Krop af den Del af il/a.5seslri\, Ercthizon. Sphingurus, l'.liælnniys. Capromyini: Aulacodus, Myopntamus, Capromxs, Plagiodon. Ctcnodactylini: Pelromys, Pcctinator, Ctenortactylus. Dasyprociini: Dinomys, Dasyproeta, Coelogenys, Cavia, Dolichotis, lIvdKiclincriis. Eriomyini: Eriomys, Lagidiiim, Lagostomus. Octodonfini: Cercomys, Dactylomys, Thrinacodus, Lasiuromys. Lonc-licres. EcliiiKnin.s, Nelomys, Mesomys, (".arterodoii . Ilalirdiiuiia, Dioidptmiys , .Sdiizudoii, Spalacopus, Ctenoniys, Octodon. S) Den Del af Masscter, der gaar gjennem Canalis infraorhitalis, er fortrængt af dcu DrI . der udspringer paa Kindbuens Yderside. a. Kindbenet stort. Sclurixlæ. Castorini: Steneoliber, C.astor, Trogontlieriuni, Gasloroides. Sciitrini: Tamias , Seiurus , Pteronivs , Xcrus , Spcrmophiliis , Areliuiiys, C.NiKimys. 11. Kiiidbeiirt lille. Sacroini/idæ. Gymnoptychini: G\ ninoplyelius. Saccomyini : Helisconns, Perdgiiallius. Sai-nmiys. DipiMloiiiys. Geoinyiiii: Pk'iir(dilodontidæ. Ischyromijidæ.. Lcporidæ. Hvorledes en oprindelig Gnaver omtrent liar værd, kan man gjnre sig eu Forc- slilling om \ed at samle de laveste Egenskaber, der kjendes hos (Inaverc, de Egenskaber, der miiule mest om andi-e, lave Pattedyr. Tabulernes Tal og Tandskil'tel bar været som bos Lepus, men Ivindtændernes Form omtrent som bos Pseudosciurus; Hovedet i Ydre og Indre nærmest som bos Sciiirvs, dog Tyggemnskler, Over- og I iiderkjadie i væsenlige Henseender som bos Lepus, Næsebulen mindre opsvulmet end bos Sciums vtihjans, Oret kiui svagt baarklædt, Pandebenet uden Prc. supvaovbitalis og Trommebenet lige saa simpelt og frit som bos Sminthiis eller Mus; Krop, Hale og Lemmer baade i Ydre og Indre om- trent Slim hus Sciiirtis, dog Lemmerne, især IJaglemmerne, svagere. Halen skællet, kun svagt liaarkhi'dt. Tommelfingeren længere og med sædvanlig Klo, omtrent som hos Lepm eller Casio?-, 3dje Finger og 3dje Taa længere end, eller dog ikke kortere end -ide^"), Haandlladen og Fodsaalen helt nogne, skællede, tavlede eller grynede, og nu-d de sæd- vanlige- Trædepuder paa de mest fremstaaende Steder, 5 paa Haandlladen^'), (J paa Fod- saalen ; o. s. v. Fra en saadan oprindelig l''orm ske AlVigelseriu' i mange Retninger lonulcn i dem, der ere betingede af ('iiia\('-\ irksomlieden. lieporidæ. Harerne ere af alle kjendle (Inavere de, hos li\em (inave-Evnen er miiiilsl iiddamiet. \"el ev Masseter sta-rk i Forhold til hvad den er hos mange andre Patte- dyr; men den er kim svag i Forhold til hvad den er Ims andre (inavere; isa-r er den forreste Del svag og ikke voxet ret langt frem. Det forreste indre Lag af Masseter er standset med sit Udspring langt bagved den liageste Munding af Canalis infraorbiluUs og er ikke xoxet o]i hverken paa inder- eller "Vdersiden af Kindbuens forreste Del; Fæstet [Kia I nderi^j^riien ligi:i'r langt lilhage, nuder m 3, og er kim i liiige (irail senet. Det for- reste >ihe l.ag er næppe tydelig skilt fra det indre Lag; Ldspringel er ikke meget ander- ledes end hus mange sædvanlige Pattedvr, lnrholdsvis langt tilbage paa selve Kindbuen. 111 laiii;! Iiui;' Forainen iiiJraorbUale, oinirciil ikHoi- /; 1; l'a'slcl slaar sii; \cl lidl iiiii |jaa t iiilcr- kjæliens Inderside, men voxer (ip paa anden Maadc^ end ellei-s, ikke lanus sehc KJa^lien niiMi |iaa, Fa'slel al' Pterygoideus intevnus. JJujuster liiiyei' lan,i;l ndcnrur Slr(diens Midllinie. De lorresle Fortænder cre temmelig svage; diii n\re naai' na'|i|ii' ndenloi- Mellein- kjadielienel; og Spor til den oprindelige fuldstændige Kniaillekhedniug kunne lindes. l''ordi Masscter ikke er voxet op paa Indersiden af Kindliueus forreste Hel, er Kiudliiieus (iruud ikke skudl l'reiu : deu liagesle liaud ;d' Kiudhueus (li-uud ligger uuilreul udCor )// I. Canalis infnwrbUalU er lu'll upaaxii'kel al' Masseler og har sin opi'iudelige Skikkelse, ligeledes dens nærmeste Omgivelser, h'orramlen -Af Frc. coronoideus ligger liag Kindta-nderne som hos de fleste ratted\r. Intet af Masseter'i^ Lag ligger videre skraat, fordi Massefer ikke er voxet langt frem paa Kindhuen; Øvelsen i at hevæge l'nderkjæhen frem og lilhage er kun i'inge; uuder 'l'vgin'ugeii heva'ges Kjæheii til Sidei'ue. l're. posi- glenoideus er vel oplost , men Inderkjæbens Ledskaal er dog ikke egenlig reiideformet ; Underkjæbens (»rene ere ikke nsa'dvanlig lost forbundne i IFagen: en særlig Mnskel iuKdleui dem mangler. IvindtaMiderne helde ikke. IVIed de forreste Fortænders Svaghed folger, at Næsehulen nederst og forrest ikke er indsnevret og Concha inferior ogsaa nedlil frit udviklet. 2det Par ovre JMH'ta'uder er endnu tilstede om end kun som Vantrivninger; ogsaa p 2 og/) 3, der mangle hos andre Gnavere, ere tilstede, begge veludviklede; ligeledes er ;o 3 vehulviklel, medens den iios andre Gnavere i det bojeste findes som en lille Vantrivning, (ianen er forholdsvis bred fortil. I mange andre Henseender staa Le|ioriderue paa Ilojde med andre lavt slaaeude Gnavere; men alle kjeudte F^eporider ere sta'rkl lillcuipede i uogle l'u'tuinger. saa al de deri staa langt bojere end andre lave Gnavere ^'-|. De to nulevende Slu^gter, Lepns ng Lagomys, liave det lilfadles, at de have va'inu'l sig til litlet na'rende og vanskelig f(M'd(iJ(dig l'lanlel'nde. siun IJIade og l'.ark ; deres l''iide kra'\er stærk Tygning og stiller store P'ordringer til Uummelighed og Krafl i Mave og Tarm. Evnen til at lobe og springe have de ovel trods Kroppens Tyngde, der fulger af Fordojelsesredskabernes Styrke; men Evnen til .^langroldiglied i IJevægelser er indskra'uket; Klatring hlandt auilet bave de opgivet. De Muskler, der saM.lvaulig tjene fil al beva^ge l'ndei-kja'lieii til Siderne, Masseter og Pterygoidei, ere ovede stærkt i denne Itrng. Masseler ai'sa'tter med del forreste af sit Udsjjring meget stærke Kamme paa Kindbnen; Masseler ir- bageste Del bringer meil sit Id- spriug Kindbuens bageste nederste Hjørne fil at vove ud i en lang fri lldvæxf, og Fæstet bringer 1 uderkjadiens Pvc. condyloideus til al vove ud bagtil i en nsa'dvanlig slor Flade. Mm. pli'.rjigoidi'i have l'i'euibi'agl en stor I'rr. e(/opleri/goideiis. Kiiidl.rudi'ruc iiave l'aaci linje 112 (Lcporidcc.) Kroner og iifslnlle ikke Væxteii , danne aldri.i; liod, o. s. v.; deres (irinul ndlyliler og ud- poser Overkjæbebenel i OJelmlens Itund og rvlder det meste af Underkjæbcns Krop. Mave 01,' Tarm cre lulvidede og styrkede paa lignende Maade, som det sædvanlig sker: Maven er stor og kirtelrig, Tarmen lang, Blindtarmen lang og udposet, o. s. v. Den Maade, livorpaa Harerne bevæge sig, naar de løbe, minder noget om Hov- dyrene i Modsætning til Springnmscne: For- og Daglemmer ere loHnddsvis ligelig i lirng; men til Forskjel fra Hovdyrene have de næsten helt opgivet at beva'ge Lemmerne skiftevis, i Trav; ogsaa under mere langsom Bevægelse flyttes Bagbenene samtidig som ellers under Løb i Firspring. Halen er ikke nødvendig som Modvægt; selve Kroppen strækkes og bøjes. Hvirvelraden selv liar faaet Præg efter Strække- og Bøjemnsklernes Styrke: Torntappene ere høje med sta'rk Heldniug nmd Midtpunktet for Ryggens Krumning; stærke Prc. mam- millares, stærke Idvæxter fra Ribbenenes øverste Ender op over Brysthvirvlernes Tværtappe, stærke Tværtappe paa Lendehvirvlerne, udbredt Hofteben er Følger af Styrken af forskjel- lige Stra'kkemuskler, især af Longissimus dorsi og Qvadratus lumborum; Lendehvirvlernes store Tva'rtappe og Kammene langs Midten af Undersiden af de bageste Ryghvirvlers Kroppe ere ogsaa tildels Vidner om stærke Bøjemnskler, især om 3Iih. intertransversarii. Halen, der ikke bruges, svinder ind til en kort Stump; Senerne af dens Løftemuskler blive for svage til at danne Prc. accessorii paa Lendehvirvlerne. Baade For- og Baglemmer blive lange og stærke; Leddene, der kun øves stærkt i én Retning, i simpel Bøjning og Stræk- ning, Ijlive fastere, mere utilgængelige for Sidebevægelser, især Albueleddet gror fast i den ene Bevægelsesretning, faar Kanune og Fiu'er og bliver suuilt; i de enkelte Lemmeknogier er der desuden mange Afvigelser fra det oprindelige som Følge af den særlige Indretning til Løben, blandt andet: Laarbenets stærke udbredte Trochanteres , Styrken af Radius og Tibia v*uiden paa Bekostning af Ulna og Fibxda (øvre Ende af Radius breder sin Ledflade ind over hele Forsiden af Ledfladeu paa Overarmens nedre Ende, optager ogsaa den op- rindelige Ledflade for Ulna-^'^)), Sammenvoxuiiig af Tibia og Fibtila, Længden af Astragabts og Calcaneus, Tommeltaaeus Forsvinden, o. s. v.; at Fingre og Tæer trods Lemmernes stærke Tillempning til Løben ikke afvige videre fra det oprindelige, har vist sin Grund i, at de ikke umiddelbart komme til al røre ved Jorden: baade Haandfladen og Fodsaalen og Fingrenes og Tabernes Underside ere helt overgroede af en tæt Haarklædning, der gjør Tjeneste som en stor, sammenhængende, elastisk Trædepude. Af de to Slægter, Lepus og Lagomys, er Lepus den, der er bedst udrustet som frit levende Dyr. Det er den, hos hvem alle Ejendonnneligheder i Krop og Lennner som Følge af Tillempning til Løben ere skarpest udprægede, og den, hvis Sandseredskaber, Næse, Oje og Øre, synes at være højest udviklede. Næsehulen er usædvanhg stor; ogsaa den bageste Næsegang er rummelig, stærkt udvidet, tildels paa Ganens Bekostning. Øjet er usædvanlig stort; det har tildels sammenpresset Rummel mellem Øjehulerne øg bidraget 113 væsenlii;' til al fortræiiije M. ietnporalis: Tonporalis er liicvcii j;aiiske s\ag, lixad der oirsaa viser sig i dens Fieste. I iidcrkjadiciis Prv. cotviwideus , der er usjrdvaiilig lille; en sta-rk Prc. supraorbitalis er \o\el ud (i\er Ojeludeii. Det ydre Ore er stort, hevægeligt, og har t'rendirai;! en lang tudlVinnel xdrc Oi'Cgang paa 'rruinnirlicnct. Det ser ud, som om Lagomijs i alle disse Henseender " stod |iaa el oprindeligere Trin end Lepus. Den forer el mindre lieva^geligl Liv og tilbringer lang Tid i Gange under Jorden; dens Opmærksomhed foi' Oniiiivelserne er mindre, dens Sandser vist mindre skarjie. _AIen der er Grund lil at Im, al den slammcr Ira Dyr, der lia\e lignel Lepus og nelop ha\e haft adskillige af dem af Marens Ejendommeligheder, der ere Folger af Beva!gelighed og skarpe Sandser. Skelellel af Krop og Lemmer ligner Lepus niere, end det vilde være rimeligt, hvis ikke Forfædrene ha\de været bedre Løbere end de nulevende Arter^^i. Næsehulen er mindre oi)svulmet; dermed folger blandt andet, at ogsaa Næsebenet er mindre og har en mere ojirindelig Form; ogsaa den bageste Na'segang er snevrere; men Ganens bageste Rand er lige saa udringet som hos f^epus, hvad den næppe vilde være, hvis ikke Næsegangen tidligere havde været videre; Foramen mcisivum , der hos I-.epus er meget stort, vist kun fordi det lolger Na^sehnlens Storrelse. er ganske lille; men forrest i Ganen ligger en stor Foulauelle. svarende til den bageste Del af Harens store Foramen incisivum; Forskjellen fra Haren er kun, at det egenlige F. hicisivum er afskill \ed en ny opstaaet , ikke altid fuldsta'udig IJenbro. Ojet er mindre, og Prc. supraorbitalis mangler; men Rummet mellem Ojehuierne er lige saa iudsnevrct som hos Lepus og Tindiugmusklen lige .saa indskrænket, hvad der tyder paa . al Ojet inr har va-ret storre. Det ydre Ore er betydelig mindre, dog endnu sluri: h\(ir \idl det tidliiiere har \aTel stnrre, er der ikke noget Middel lil at donmie om. — For nogle af disse p:genskabers Nedkommende er det allsaa tvivlsomt, om Lagomys staar paa et hojere eller lavere Trin end L^epus; i andre Henseender er Lagomys afgjort den, der afviger mest fra det oprindelige: den manvler ?n3; M. ptenjgoideus intemus har oplnst Hunden i\J5 findes; de 115 (i\rr Kiiiilla'iidcr liaxc iiiislcl de \vr. ii|iriiuleliiiO ydorsic Siiid.M'i-; iiicii i(i\ri,-l ('it liaadc (iMT OU' lu'dic Kiiidla'iidcrs Kinddc og Kaimiic lui'stcii liyo saa (iprindcliiic som hos l'^eit- dosciurus. Ischi/romys*"), ogsaa fra Xoril- Amerika, er den af Slægterne, li\is Hovedskal er hedsl kjendt. Den staar liojere end I'aramijs i, at Klndtaiiderne have sluM-kere Torliin- delseskanmie, der ikke ere meget ia\ere end Knoldene. 1 llo\ed>kailen lignede ogsaa den de laveste Sciurider; Tindingmnsklen var sUerk og dainiede en lang Crkta sagittalis. Ischyvomyidai*^). I) De opiiiulelist' n-c yderste Spidser paa de ovre KiiidlaMidei- synlige. Allomyini: Allomys. II) De opriiidclige Ire mIlm-sIc Sjjidscr paa de iivi'e Kindla^iidcr riirsMindrip. Ischiiromijini. a) ForliiiidelsesKamiiiene nieiiciii Kiiidla'iidcnies Knulde lave. Pavamys. 1)! I-'ovtiindolseskamiiieiie iiiellcn] Kiiidl;nuleiiies Knulde lidjc. Isehyvumys. Haplodontidæ. IIa[)lod(nitiderne ere i Idvikling som Gnavere gaaede el Skridl \ idere end Isehyromyiderne: det forreste indre Lag af Masseter er voxet frem gjennem Canalis infraqrbitalis og liar ndvidet den. løvrigt staar Familien na-r ved l.sclwromyiderne. Den eneste kjendte Sla'gt af Familien er den nulevende nordamerikanske Haplodon*'). Den Del af Masseter, der gaar gjennem Canalis infraorhitalis , er ikke stærk *^), Kanalen derfor ogsaa kun lidt ndvidet; intet af Masseter er voxet op langs Ydersiden af Ydervæggen af Canalis infraorbitalis ; Masseter'i^ forreste yderste Lag er ikke skarpt ndskilt. 15ortset fra Kgnen om Canalis infraorbitalis ligner Haplodon i Hovedskallen væsenlig de laveste Seinrider: men i et Par Henseender er den naael hojere end mange dnavere af hojere- staaende Familier: Kindtænderne, der endnn ere 5 ovre og 4 nedre, ere uden Ilod ; Trommei)enets ydre Oregang er forlænget tudformet; desuden er den særlig uddannet som Graver. Anomciluridæ. Fra Haplodontidernes Trin er Gnavernes l'dvikling gaaet i to lliixedretninger: Hos Anomalnrider, Dipodider, Myo,\ider, Murider og Hyslrieider har den Del af A/usseter, der gaar gjennem Canalis infraorbitalis, væsenlig hævdet sin Plads overfor (len Del, der er vovet frem langs ivindliiiens ^(lersi(le. Hos Seinrider og Sac<'i)niyidei' er lien Del af Massetcr. (I(>r er \ii\et frem langs Kindbuens Yderside, Idexen overnuegtig. har lorlra'Mgt den Del, inie metl de foi-reste Klndhender; I ndei'kja'ben er som hos Sciuroides. Auomahtrns slutter sig i KiudtaMulernes Form iia-r til Trec7iomi/s \ men Tabulerne ere storre og ISikamme og Hovedkanune endnu mere ens; llovedkammene ere forholdsvis svage. Kindtænderne helde sla'rkere, og Ganen er derfor saunuenirykl. Kguen om Canalis infraorbitalis er i alt væscnligl som hos Trecliomys. Iovrigt minder Hovedskallen om de laveste Seinrider: Tiudingmnsklen er forholdsvis sta-rk og Kindbuens bageste Del buet lidl i\ejret; Min. pterygoidei have ikke lrend)ragl nogen fremtra'dendc Prc. ectopferj/goideiis; Kilelienskro]ipeue ei'e brede, Prc. jugularis kort, o. s. v., o. s.v.; kun i cid^elle Uelniuger er Hovedskallen lidl sa'riig luhiklel. Anomalurus minder i Keveuiaade om Pctaurus og Pteromys^ mest om Pteromys, der ligesom den selv væsenlig er en temmelig lavtstaaende Gniiver. Ligesom Pteromys klatrer og springer den, svævende med udstrakte Lemmer. Derfor har ogsaa den faaet lange Lemmer, stærke Kloer, o. s.v., og Hudfolderne mellem Krop og l^enuner ere voxede frem som l'lyvehud. om end paa luiget anden Maade i'\\i\ bos Pteromys: Flyvebudeu naar langs Arnu'U ikke heugere frem end lil Albuen, ikke III Haandleddet, og fra Albuen, ikke Ira Haandleddet, er der voxel en Stolle af fast |{inde\a'V ud i den, en Stolle, der paavirker Albuelienel saaledes, at Prc. anconceus bliver stor og 117 |ilailiM'iiriiii'l iidljii'dl. Sinii klalrciiilc siii'iiiiiciulc har ilcn iii;saa l'aiK'l skar|)<' Saiidscr. Ii\a(l (ler pra'j^or sii;- i ll(i\cilskall(Mi. (»\cr OJcliulcii er drr frciinoxiM cii I'rr. xiipraorbilalif:, dor ddii' klin er s\ai;-, Tegmcn fipiipinii er ii|is\ iiliiicl , liinrxldl; i 'rrdiiiiiii'liidni er der rrcinkoinincl SkMlc\a'i;iic , der diii; ikke ('re sta'rkc , (i. s. v. Itcii lia,i;cslc liaiid al' Pir. ii/goiiKiticiia .sqmmu' lorlsadliM' sii^ lia.ulil i en iisa'dvaiili,;; Mivvk Kam laiiiis Nilt'rsidcii af Prc. posttijmpanicus. Thcridomys , Issindoromys oi^ Archæomiis . adr Irc SNrijlcr Icrliari' ciirdiia'iskc Ciiiavcrc, liiiiic va'senliii' Trcchoiiuin i l'"i)i-iii al' Kiiidluir ni; I iidrrkJadH' ; i Idrskjidlii;!' Ucl- niiiger crc de naaede \idere end 'frechoinijs. Theridomys er ilen . der slaar iia'nnest xed TrecJioniijs ; den afNiuer IVa den [laa en anden Maade end Anonialtirus: kiiidlaiidenies llovedkaninie ni; IJikanime ere l)le\ne linjere og mere ens, men lune mere 'rillHiJidiglied III at smelle sammen paa l'urskjellig Maade. Ganen er smal. Foramcn iiicisivuiu naar langl lilliage. lins Issiodoromys ere Kindla'iidei-nes Knnier blevne meget linje ng skydes kun lang- sonil frem Ira (Inilierne; Kammene crc meget sammensmeltede, s;fa at del lilsidsl, paa nngel slidte 'IVendci', ser iid, som om der paa liver Tand kim var to, sta'rke Tværkannne, der til- meil ere sammenvovede ved den indre eller ydre Iviide og^omvoxede af Tandkit; Masseters Ma'iker paa I nderkjadjcn ere meget sta'rke. (lancn er smal. Foramen incisictnn naar langt lilbagc. Ilos Archwomys ere Kronernes Tva'rkamme ogsaa blevne linje, derimod ikke videre sammensmeltede, men brede, taH stodende til hverandre, o. s. v. danen er smal; men Foramen incisivurii naar Ikke ret langt tilhage. I nderkjadien minder mere nm T/ieridunn/s end om Issiodoromi/s. — Hvor ma'rkelige end Kindta/nderiie kimiie se iid bos de mest afvigende \rlcr Ifsiodoromi/s uii Archæoini/s, hos Issiodoromys niindende omCavler, bos Archwomys om C.hinehillcr , er dog deres 0|)rlndelse fra T/ieridoinijs-'l-æmkn- tydelig; der er Arier, der i Tiendernes Form gjore Overgange dels mellem Theridomys og Issiodo- romys, dels mellem Theridomys og Archæomys. Pcdetes er den af FamlliiMis kjendle Sbegler, der staar mest alene: den er i maii;;e Henseender meget Imjt udviklet, sa'riig som Springer, og de l'oriner, der have kiivllel ileii (il de mere (i[>rindelige Anomaliirider, kjendes ikke. Den bar nvel sin l!ide-K\iie; i-'or- tænderne ere blevne meget sta'rke, og den Mel af Masseter, der gaar gicnnem Caualis infraorbitaiis , er \o\el, bar udvidet Kanalen iisa;d\aiilig og tra'iigt Kindbiiens forreste neilersle lind langl frem. Ogsaa paa Tygning bar den aineiidl Kraft: Ivindta'nderne ere udviklede paa noget lignende Maade som \\i\f~ Issiodoromys (der lovrigt er megel forskjelligi; de laa ikke llod; Masseter frembringer skarpe Kamme ogsaa hagest paa Kindbnen og jiaa Lnderkja^ben; KIndhiicn er ogsaa bagtil biiel nedad: Mm. pierygoidei have IVeiiibragl en stnr l're. cctopterygoideus. Dens I ddanni'lse snin Spriiiiier har mcdfnrl niiini:!' Kjeodnimne- ligbeder, hvnri dm niinder iiiii andre spriniienile (liiavere. dels nm den .-priiiiieiide .Sae- eonnide Dipodomys , dels om de springende jtipndider. Scirletes og JJipiis. jten spriii!:i'r 118 { Anomal ur ithc) paa samme Maade sum de, va'senlig veiJ Hjælp af nagliencnc IJa.iiliCiiene lia\e l'aael eii (.\ei-- (irdenlig Styrke og Længde; Forbenene ere af Mangel paa ISrng blevne svage og korle ; Halen benyttes til at holde Ligevægt og er lang og stærk; men i mange Enkeltheder er Fedetes gaaet sine egne Veje. Fra Scirtetes og Dipus , hvem den slaar nu'rmcre end Bipodoimjs, afviger den blandt meget andet i, at Astragalus og Calcaneus ere forlængede; Tæerne ere i mindre Grad symmetriske: Iste er helt forsvunden, men 5le er anselig, 2den og 4de ere ikke lige lange; Kluerne have omtrent Hovform; Mellemfodshenene ere ikke særlig stærkt sandede, Mtn. interossei ere kjodfulde, o. s. v. Ogsaa i Hovedskallen har Levemaaden medlVirt Æn- dringer, der tildels ere Ligheder med de springende Dipodider; Sandserne ere skærj)ede. Næsehulen er opsvulmet, hvad den næppe er hos Dipodiderne. Øjet er blevet overordenlig stort og har ligesom hos Dipodes fortrængt det mesle af M. temporalis, hvorved det bar været medvirkende til, at Masseter har faaet usædvanlig Styi'ke som Erstatning. Tromme- hnlen er opsvulmet, Tegnien tijmpani og Pars mastoidea ogsaa luftfyldte og opsvulmede, ligesom bos Dipodes omformende Prc. posttympanicus sqvamæ og TSakkebenet, men |iaa noget anden Maade. Mallens har fra den øverste Rand faaet en Udvæxt, der rager Iril (ip i Hulheden i Tegmen tympani, og dens Prc. longus, der er Kleuil inde mellem Tegmen tginpaui og Os tgmpanimm, er vantreven ; ingen af Delene er Tilfaddet hos Dipodes. Anoiiuiluridoi "). 1) Kiniltæiiilcincs Knokle selvsta'iuligc. PseudoHciurini: Pscudosciinus, Sriuruidi's. 11) Kiiiillæmlcnics Korliiiulelseskaiiiinc ug llikaniiiu' (Uiihi'nl lige s:ia Imji' iig liri'ilc smii Kiinlik'iiiv 1) Trecliomyini: Ti-echomy.s. 2) Anomnluriiti: .Vnoniciliirus. 3) Theridomyini: Tlidiiluniys, Issiodoiomys, .\iTli;T'(iniys. ■4) Pedctini: Pedctes. Dipodixlæ. Fra Aimmalurider er der udgaact to Turkker (luavere. Hos den ene Ra'kke, Dipodidce, Myo.dda'. og Muridæ, har Underkjæben va'sealig beholdt sin oprin- delige Form ; hos den anden lia'kke , Hystriciderne , er Prc. angularis loftet ud fra l'ndcr- kjæbens Krop af den Del af Masseter, der stiger op paa Undcrkja'bens Inderside. Dipodider, IMyoxider og iMurider ere gaaede videre end Auomaluridcr i lu Hen- seender: p\ vantrives; 7'ihia og Fihnla ere voxedc samiucn. Itlandt kjendte Dipodider er den tertiære europæiske Eomns") den laveste; men den kjendes kun efter linderkjæber. Den lignede Sminthus, men havde en pi, der vel var svagere end ml, men dog fuldt udviklet; hos alle andre Dipodider mangler den. Hos Sniinllriis er pi bleven lille og pi svuuiicu buri ; ellers er 'randsa'llel væsenlig som bus de laveste Amuualurider. Iivur kiiulla'uderues Knolde endnu have deres uprindelige Overva'gl over Furbiudelseskainme im liikaunue. Foranicn incisimm er stort; 119 Nerviisi.^- Vasa infraorhilalia oit lildels skille l'ni den Itcl w^ Masselei\ der j;;uii' Jijoniiein L'analis wfraorUtalis, ved en Henpladc, der er Ireiiikoinincii i den Skede, der omjiiver Nerven o.s. v., iiii,i,'('t, li\(irlil der allerede Ikis de Heste Aiiiiinaliirider lindes en Itegyndelse; o,ysaa den bageste Del al' Ivindhuen er Imjet nedad, ug Ivindbnen er Ibrlil Imj ; Frr. ectoptertjgoideus er tydelig. 1 alt aiulet slaar Hovedskallen saa lavt, at den niaa ligne hvad den har været hos de laveste Anonialnrider. I riMludd lil Anomalurus, der er den laveste af de Annma- Inrider, hvis Hovedskal kjendes heil, staar den lavere 1 Kunnen al' l'ande, i Kornien al' Frc. postti/mjHiinciig sqvamæ, i (lanens Urede og isa-r i St(M'relse og l'oi'ni al' (Jk ti/nipaniciim og Os petroswn^ der ere lige saa simple som hos Mus. iSndtdhus er ikke særlig stierkl nddannet i nogen lletning; dens J.egemshygning t'jerner sig derfor ikke meget fra, hvad der er oprindeligt hos Gnavere; i dens Ydre ei- der den Afvigelse fra del oprindelige, al ()\ei'la'hens I'ni'e er ndjevnet og haarkla'dl, og at Orets Anlitragus er tennnelig stor. Jaculiis er gaaet et lille Skridt videre end Sinutihus. Dens Kindta'nder ha\e l'aaet lidt slnrre , isa>r hojere Kroner, og der er fremkommet nogle liere sniaa nregelma'ssige I'.iknolde og -Kamme. Desuden er den uddannet som Springer, hvad dog kun har medfnrt ganske enkelte og ubetydelige Afvigelser fra Smijiihus. Dens Bagfødder ere længere, Mellem- fodsbenene lidt tættere lagte sannnen, 1ste og .Me Taa skudte noget hag de andre; Forskj(dlen mellem Siyiinthus og Jaculus i denne Henseende er en lignende som mellem Mus mvsculus og Mus si/lvaiicus , dog mere iojnefaldende. Næsebenet naar lidt længere frem, og den lldvæxt fra Mellemkjæbebenets ovre forreste IJand. der stntlei- del, er bleven storre som l'olgc af staM'kcre Paavirkning af Næsemuskler ; ['(jrskjellen heri er den samme sum mellem Mus musculus og Mus sylvaticus. Næsten i all andel, haade ^dre ng Indre, ei' ./acnlus som Sminihus. Scirletes og D/pi/s al'xige i kindta'iiderncs Form fra Sminthus i, al Kr(nuM'ne ere hle\ne huje; men iovrigt ere Kindtænderne ikke ens hos begge. Hos Scirtetes ere baade l'^orhindel- seskammene og Bikammene blevne sherke og na'slen lige saa hoje som Knoldene; has f)ipu.t ere IJikammene væsenlig forsvundne, kun Forbindclseskammene ei-e tilhage, omtrent |)aa Hojde med Knoldene. Hos begge Slægter kan pA være tilstede, dog kun i ubetydelig Stnrrelse, eller helt vaM'e borte; som oftest er den dog tilstede endnn. Itaade Scirtetes og IHpns ere stærkt uddannede lil S}n'ingning og have megel lill'adles: IJaglemmerne , isa'r Iriderhen oi: l'oil. ere blevne overordenlig lange og stærke; Forlemmenu', der bruges mindre, ere derinntd kun korte; Halen er lang og sherk. Tæerne ere la't lagte sannnen, 1ste og .Me skudte bag de andre og vantrevne, 2den, 3dje og kle stærkt forlængede og indbyrdes sannncn- voxne i iNIellemfoden ; Mm. interossei have væsenlig mistet deres ojnåndelige Betydning og ere blevne helt lil Sener; TrM'de])nderne \ed (Inniden al' de Ire inelleinsle 'l'a'ei' ere sinid- tede sannnen til ('n megel slor l'i'emstaaende 'rrædepnggen af Canalis infraorbitab's, o. s. V. I Størrelsen af p i, der ikke er meget mindre end in 1, i Formen af deu Tuellemste og bageste Del af Kiudhueu og i Formen af KIndbeuel slaar den lavere end Sininthns, 123 minder mere om Kiieni ; i rrciiiiiiH'ln'iicIs Slnrrclse ok 'rioiiiiiiclinlrns kaiiircile ISy^iiiiii; .sliiiir lien linjere. Hos alle andre Myoxider er det lorrcsle ydre Ijai: af Masseter skaipt ndskilt fra (let indre, og det forreste indre La^ er \o\el o|i lanus Ydersiden af \der\a'i;,:.'en af Canalis infraorhitalis og videre op over Foramen infraovb'dale til Snudens Side, h\or det udspringer ovenfor den Del af Masseter, der gaar gjennem Canalis infraorhitalis, og som er paaveje til at fortrænges. Herved faar Egnen om Canalis infraorhitalis cl betydelig andet Udseende end hos Graphiurus''"]; i andre Henseender kan liiglieden med Grapldurus være meget stor. Eliomys slutter sig nær til Graphiurus. 1 Kindtændernes Form afviger Eliomys (ivercinns kun meget lidt; Eliomys drt/as har faaet nogle tiere korte sniaa liikamme ; men kindtæ'udernes Storrelse og Form er ellers næsten den samme. Hos Myoxus erc Kindta'nderne hlexne stnrre, og alle {'.ikanimene ere blevne stær- kere end hos Eliomys dryas , saa al de tildels i Styrke ikke ere til at skjehie fra Ho\ed- kammene. Hos Muscardiiuts ere 'Ilenderne i Form væscnlig som hos Myoxus ; men p 1 er svunden stærkt ind, og m 1 har derimod vundet i Størrelse. Platacanikomys har helt mistet /) i, men staar maaske i enkelte andre Henseender (? f. Ex. Formen af ■rrduniicheui'll lasere end sine na'rmesle Shegtninge. Myoxidw^'). I) Intet af Masseter er voxcl mi iiii:i Yilcrsideii al' \ileiv;eggcii at Ca)ialis infraorhitalis. Graph iu rin i: (Jiaiiliiiirns. lll Det forreste iiulrc Lat: at Massetcr er vnvet up langs Kindljuens Yilcr.|-|ie indad, s(Mn saa ol'le hos (iiiaverc, men tliii.ue helile de (jm-c I\indla'nders ydre Knolde nsa'(l\aiili,:; sta'rkl lia.iiinl ou: ei'e lde\ne overordenli;,' slore, storre end nonensiude hos C.rieeliiuM'; de ere voxede saa sla'rkl . al de have skndt de indre Knolde heil iid al' deres o|irindeli,i,'e Slilling, en Kjeii- doniniidij;lie(l. h\(irlil der hos C.rieelinei' kun lindes svajrc Spoi': den forreste af de to indre iuiolde er skiidl l'i'eniad. den hai;este ligeledes, saa al s. liracli>(aisom\s, llalioinvs. Iii Fra .\merika Hcsperomijcs : llc.'i, <'.aliiniys. l{lii|iid(ini\s, .\eel(im\s. 126 (Ahiriilæ.) 2) Tiiiilinsmiisklciis fiiiruslo l)cl iiuluhdlili-i cl sUuikl Sciulihiil , iler alsællfr skarip Kam i TiiidiiiggiiiliCÉis ViCj;. Ari'icolæ: Hypiuly'us, Mvuilcs, Arvicdln. KllubUis, Kiljcr. li) Do. DMC Kiiulta-iidcrs \di'c Knolde sloio; de indre Knolde skiidlc fremad fra den (nirin- dolii,'e Stilling. a) m 3 findes. a) Kindtændernes Kroner forholds\is lave Mares (kun ordnede efter Verdensdele og alfalietisk): Mns, Aconiys. C.ricelomvs, Dasymys, Dendromys, Isoniys, Lophuro[ii\s, Pelomys, Saecostonins, Stea- toniys, Cliiropodonixs, Pliloeomys, Spalaeoniys, Uromys, Kehinotlirix, lla- palolLs, Mastaeomys. o. s. v. (mange af "Slægterne« maa ndgaa). /5i Kindlærulernes Kroner forholdsvis hoje, o. s. v. Gerhilli: Gerbillns, Rhombomys, Psammomys, Oloniys o. s. v. (noi;le af Sheglerne maa vist udgaa). Il) m 3 mangler. Htjdromijea : Ilydromy.s. Mystricidæ. Fra de laveste Aiuunaliiridcr i Lighed med J'.-;eiuli)t:eiiiritier ere llv.strieidei-ne udsprungne. Allerede de lave.ste kjendte flystricidcr ere gaaede videre end deres Forfædre blandt Anomalurider i følgende : Hen Del af Masseter'i^ forreste yderste Lag, tier voxer op paa Underkjæbens Inderside, bar ioflet Prc. aiigularis ud fra Lnderkjæbcns Krop ; M. pterygoideus internus bar oplost Bunden af Fossa pterygoidea og er voxel op paa Kilebenskroppenes Sider; IJikamnie og Forbindelseskamme paa Kindtændernes Kroner ere blevne stærkere, saa at de oprindelige Knolde ikke niere træde selvstændig frem; Mallens bar ntesten mistet Prc. longus^^), bar faaet en knoldlVirmet Udvævt, der rager op under Tegmen tympani, og er voxet sammen med Incus; Arteria slapcdia synes at mangle, om der end kau være svage Minder om den. Forboldene 1 Kindtænderne og i Malleus kunne tildels være de samme ogsaa bos Anomalurider, men bos en Hække Former, der ikke lorcr til llystriridenie. Lavest blandt Hystriciderne staa Grupperne Balhyergini og Hystriciiii. Ilos dem bar Prc. jugularis omtrent beboldt sin oprindelige Form: den er kort, nedad rettet, lidl [legende tilbage; bos alle andre Ilystricider er den stærkt forandret, især paa\irket af Digmter. De nulevende Ratbyerginer ere stærkt oiutlannede , mest som Folge af deres underjordiske Levemaade ; men deres Idspring er lavt: Nakkchcnels Forbold til Pam ma- stoidea er det sædvanlige. Pars mastoidea ligger som bos mange andre i det bele hojere- staaende Gnavere i en Slags I dsnit af Nakkebenet; bagtil stnder den som sædvanlig bos Pattedyr til Forranden af Exoccipitale og foroven til Sideranden af Svpjraoccipilale , men ogsaa fortil er deii I ildels oinsliillcl af Supraoccipitale ^ der Ira sit forreste overste Side- bjiuMie sender en Spids, med en Sidel'iirtsættelse af Nakkekammen, ned mellem Fiirrandeii af Pars mastoidea og Itagraiiden af Issebenet og w^ Prc. posttympanicus sqvama. Ilos llysiri- 127 ciiier er Fars maMoidea iiaisteii liell tra'iigl iiiiil Ira sin oiiriiuleligi' l'lads iiielli-iii Siipra- oif Eæoccipitale ; den I dvu'xt t'ra Siqjraoccipitale, der ellers omslnUer Par.i mastoixlea lurtil, liar lulvidel, sig liaiiiul , saa al den la.yer den IMads. h\iir ellers l'ars iiiantoidea li,uf;er, og i en lang Som støder til l'"iirranden a^ K.rocdpitale , li\nrnied den hus addre I)m' V(j\er heil sammen""). De mdevende Balhyerginer gra\e |iaa noget lignende Maade som Spala.r, hrnge hele llaanden og hele l'oden, hd'le Jorden med iloveilel (jg hide , ri\e og Injre med l"or- Uenderne; i llei'c Henseender nnnde de derl'or om Spalax. Ila'nder og l'odder ere hredc, Og Haarenc laugs deres Ilande ere paa mange Sleder lilevne stive ISorster'^M; ogsaa Hovedet er fladtrykt og Nakken fremad lieldende; ogsaa Forlænderne ere stærke og retlede fremad, og den fm-reste Oel af Tindingmnsklen er meget stærk, o. s. v. ; men trods Lig- hederne er der d(.ig i de na'rmere Koi'hold en gjennenigaaende I'orskjel. Na'sehenel er ikke voxet fremad ; det er Fortænderne med Mellenikjæbebenene , der mest virke som Brækjern; Fortienderne ere mere retlede fremad og stærkere; I nderkjadjcns Forlænder skyde deres (Irnud op i Prc condi/loideus , op i selve Condylus. Tyggeunisklerne ere be- tydelig anderledes. Temporalis er fortil voxet stærkl uden at mode Modstand fra Øjet, ligesom bos Spalaæ, men med andre Mrkninger: hvad der laa foran den, har den skndl frem, ikke alene Ojet med dets Omgivelser, men ogsaa den Del af Kindbnen, der danner Øjehulens forreste Rand og ovre \æg af Canalis infraorbitalis \ denne Del af Kindbuen er trykket saa langt frem, at den udspringer tæt ved Ovcrkjæbebenets Som mod Mellemkjæben, og væltet saaledes ned over Canalis infraorbitalis, al den stoder til del forreste af Kanalens oprindelige indre Væg; den Del af Masseter, der gik gjennem Kanalen, er dei-\ed fortrængt; i selve Kanalen er der endnu kun Plads for A'erciis ej- Vasa infraorbitalin ; men den Del af Masseter, der udspringer paa den bageste Del af Inderva'ggen af Canalis infraorbitalis, er endnu tilstede og har udbredt sit Udspring bagtil over øjehulens Indervæg. Ligesom bos Spalax har Overkjæbebenets Prc. zygomaticus lulvidet sig paa Hekostniug af Kindlu-uet. Den Del af M. pterygoideus intermis, der voxer op paa Siderne af Kilebenskroppene, er meget stærk, naar langt frem under Foramen opiicuia og bar omformet det forreste Kile- bens Krop til en tynd lodret l'lade'^-). Saudseredskaberne synes at være omtrent lige saa svage som bos Spalaæ, men nogen nærmere Ligbed liiules ikke. Øjet er na'[ip(' blindt. Næsehulen er endnu mere indsnevret end bos Spalax, dels fordi Forta'uderue ere mæg- tigere, dels fordi Næseryggen er mere nedtrykt. — Ogsaa i enkelte Forludd , der ikke af- hænge af den underjordiske Levemaade, staa liatbyerginerne paa et bojere Trin end mange andre ITystricider: Kindtændernes Kroner have ved Sammensmeltning af Uammem' l'aael en meget simiiel Form; Cianen er smal; Tibia uii Fibida ere sannuenvovede . hvad ikke er Tilfældet hos andre llystiicider. Bathyerf/iis er den af Shi'glerne. der va'senlig staar lavest. Deu graver mere med 128 (HiistricidcB.) Poterne, mindre med Hovedet end de andre. Fin.nrencs Kloer ere Idevne meget lange og stærke; 2(l('n Finger er den længste Finger; men Hovedet er i mindre (Irnd omformet end hos de andre: ?\al\Ken lieldei' n.i'|i])e; skjoni F(n1a'nderne ere meget store, naa de ovre dog mindre langt tilbage med deres (irnnd , ende ndenl'or de forreste Kindtænder, og ere mindre stærkt fremad rettede. Heterocephahis^'^), Geonjchus og Heliophohius^^] have knn temmelig svage Negle paa Fingre og Ta'er; men FortaMidei'ne ere staM'kl retlede fremad, og ile ovre Forta'oder strække sig med deres (li-iind paa meget ejendommelig Maade tilbage gjennem Overkja'be- lienet nd i (ianebenet bag Kindt;enderne ; en Del af Fortandens Grube viser sig som en stor Pukkel i ISunden af Fissura orbitatis , der bliver sta'rkt udvidet; Taarekanalen skydes ]iaa et langt Stykke næsten vandret tilbage af Fortanden. De uhyre Fortænder virke mere hemmende jiaa Kindtienderne ; der kan udeblive nogen af de sædvanlige ^ (Heterocephalus), eller Kindta'ndernes Ila'kke kan |iaa anden JMaade vanslægte; der synes a"t kunne opstaa overtallige smaa vantrevne Tænder (IleUophobius). Nakken lielder mere end hos Baihi/ercfics. — Ilos Heterocephalus helder Nakken mindre , og Halen er betydelig længere end hos Georychus og Ileliophobiiis , der slaa binanden meget na'r; Heliophobius staar liojest: den o\re Forland stra'kker sig helt tilbage i Frc. eidopierygoideus; 2den Finger er den hengste af Fingrene, 2den Taa den længste 'l'aa; hos Heterocephalus og Georychus er det odje Finger og Taa, der ere de længste. Foruden at Hy s tri c inerne i Formen nfFrc.jugtdaris staa lavere end de llesle andi-e Ilystrieider, forene de hos sig forlmldsvis mange lave Egenskaber. Kindtanulerues Kroner have endini, mere eller mindre tydelig, de fem Tvan-kamme: de to oprindelige Hovedkamme, en forreste, en mellemste og en bageste IJikam. Tandskiftet er det oprindelige for den eneste tilbageblevne Forkindtands Vedkonnnende : dp 'i er veludviklet og omtrent formet som Efterfolgeren, p 'i. ^lellemkj.æbebenets Frc. palatinus stoder bagtil sammen med Over- kjæbebenet. Den indre \æg i Canalis infraorbitalis er helt forbenet, Taarekanalen mnslnttel af Ben undtagen oversl. Kindbuen er uden stærke Ldvæxter. Underkjæbens Frc. arujularis er forholdsvis ikke stærkt løftet ud. Kilebenskroi)pene og Basioccipitale ere brede. Den bageste Næsegangs Sidevæg er na'sten uden Fonlanelle. Tronunebenet er ikke saM-lig stort, og der er ingen Skillevægge i Trommehnlen. Frc. mastoideus dannes af selve Fars masioidea, ikke af Pvc. postUpnpanicus s. dels i, al dens vdre. fremad og opad Uvekkende Lag bringer Frc. amjidaris lil al vove nsa'dvanlig laugl lilbage. hvorved lillii;e Musklen kiomner lil at ligge mere 17* ilhlHlricidtr.] \;uulr('l. l'aa (iniinl al' Masndei'i^ iisipctvaiiliiic SlNrkc kdiniiici- I iKlcrkja^licii lil al liclilc nici'i' cmkI sa'(l\aiilig iiu'il Ydersiden vendt o])ad, <>s Masscters yderste l^aii vii'Ker saTlig til at l]ei-nc Underkjadiegrenene Ira hinanden liaglil og lil at løfte Underkjiebens bageste Del sandidig med at ti\Tkke I(jæi)en frem. Inderkjadjens ejendommelige Stilling linr fil Følge, at ()\erkiadicns Tiender trykkes saaledes, at deres Knmer pege nsædvanjig slankt udad, Undderne indad, at bande ovre og nedre Tandrader na'rme sig binanden sla>rkere fortil, men Ijernes noget bagtil, nn al Tandraderne komme lil al licide nedad forlil; at Tand- raderne lielde nedad fortil. Iiar sin Grund tildels i, al de forreste Kindlieniler liave de hojeste Kroner, men ogsaa i, al l'nderkjæbcns bageste Del lid'tes, naar Kjæben fores frem, og at derfor Trykkel mod (»verkja-liens TaMider under Tygningen i ikke ringe Grad rettes bagfra fremefter: af Ti->kkrls lielniiig afha'Uger ogsaa, al Kronerne i 0\erkja'ben lielde tilbage, i I iiderkja;'beu frem, mod Trykket. S|im' til alle de samme Mrkniuger af Mrssrfw's Styrke kunne ses bos de Heste Gnavere, men bos ingen saa udpræget som bos Gavier. — Kndiui nogle andre \ irkninger nf Masseter ses bos Caviæ i Modsætning til Dasypi'octæ : Kiiulla'nderiu' bave faaet boje Kroner, der ikke afslutte Væxten , men vedblive at vo\e: iMuaillen er ble\en tyndere og bristet |iaa nogle af de mest fremspringende Iljorner, paa "Ydersiden af de o\re. |iaa Indersiden af de nedre Kindbenders Kroner, men omgives af el (yndere eller tykkere Ijag af Tandkil ; dp \ vantrives; med KindlaMulernes llojde og Iiod- losbed fniger som saMhnnlig en Ala'ugde Forandringer; eu al' de mest iojuefaldende er, at d(> iiedi'e Kiiulta'udei' udfylde det meste af Underkjæbens Kro|i og udvide den, saa al Furen mellem I uderkjæbens Krop og Prc. angiilaris væsenlig ndjevues , og at den nedre i'orland biudres i at \o\e tilbage paa sænlvanlig Maade. l'nderkjæbcns ISevægelse frem og tilbage ei' bleven usa?d\aulig udpra'get, særlig fordi det sta'rke yderste Lag af Massetev ligger na'slen vaudrel ; derloi' er I nderkjadiens Ledskaal bleven nsipdvaiilig lang, forhenget frem- efter paa en l'dva'xt fra Sqcainu og bagtil næsten ben under Spidsen af Ter/men tijmpani\ samtidig ere Ijedskaaleue blevne næsten jevnsides lobende og deres Siderande mere frem- staaende. Paavirkniugen af Ledskaalen bringer Squamn til at voxe og skyde en Forlængelse ned over Ala magna stødende til Ganebenel og den bageste Fnde af Overkja-bebenet. I'ordi l^edskaalene ere blevne omtrent parallele , kan F(M'l)iiide!sen i Hagen mellem Under- kjæbens Grene være tenunelig fast. Mellem Dasyproctæ er Shegten Dasyprocta væsenlig lavere end Coelogeiiys , med forboldsvis smaa Kindla'iuler med lave Kroner, bvor endnn tydelig fem eller lire TvæM'- kamme kunne skjelnes, og med forboldsvis temmelig bred Gane o. s. \.; men i nogle Ret- ninger er den niindi'e oprindelig: Næsebulen er temmelig sta^rkt opsvulmet; et Stykke af det midterste af Taarekanaleii i ludcrva^ggen af Canalis infraovbltaUs bar bimlet 'Sderva'g: eu tydeligere ovre Pvc. posiorlntalis udgaar fra det bageste lljorue af l'andrlieuel ol;- det foiM'esIc lijoi'ue af S(/r(ima, og en nedre Prr. pos/orbitalis ndgaar fra Kindimen ma'rkelig 133 laiiul IVciiiiiir . (iiiilrciil IV;i Sdiiiiiirii inclli'in 0\i'rkj;r'li(.'l/eii uii Kiiidlicii . ii. s, \.: dcii li;ir liclidldl alli' Iciii FinuiT, om ciid Isto ol;- ole cro smaa; men dm liar inislol Istc ojr 5U' Ta;i, o.u' (l(> trr mclleinsU^ Tiimm- ci'c Idpviic iisaMhaiilii;- lange, o. s. v. Overfor Dasyprocla staar Coclogemjs |iaa el linjere Trin i fnlirende: KindtaMidenic ere blexnc sUirre, Kronei'iie meget lio.je, Kanmienes Tal tildels noget l'oroget, og de skydes knn langsomt frem l'ra (Irnberne; ctotlonti]ierne gjeanemgaaeiule ikke meget afvigende fra, hvad der har været oprindeligt for Hystrieider. Hos Echinomyes ere Kindta'nderiies Kroner forholdsvis lave ; Tværkaminenes Tal er mere eller mindre nær ved Hystrieidernes oprindelige Tal, 5,: hos Cercomys''°), Dactylomys, Thrinacodns''^). Lasinromys og Louckeres paa de fleste Kindtænder i paa de ovre, 3 paa de nedre {Cercoinr/s har maaske i paa de nedre ogsaa); bos Echiiiomys, Selomys, Mcsomys og Carlerodon oftest 3 baade paa ovre og nedre. — Ilos Oclodonles ere Tændernes Kroner oftest bojere og Tværkammene endnu mere sanuuensmeltede, saa at deres Tal paa de ovre Kindtænder kun er 2, ligeledes oftest paa de nedre. Habrocoma bar 2 Tværkamme paa de ovre Kindtiender, ligesom de andre Octodonler, men 3 paa de nedre; Kindtænderne ere rodlose. Ogsaa i andre Henseender end Tallet paa de nedre Kindtænders Kanune er Habrocoma enestaaende mellem Oclodonterue : den maa i Leve- maade minde om sine Ijandsuueud i Ånderne idaudt l'^rioniyinei'ue , som den derfor ligner i flere Kelniuger, sa'riig i Trounuebulens Slorrelse; lueu den afviger fra dem i meget, som i Kiudta-nderue . i Kiiulbucn, i Trommeiudens Skille\;egge , i Pvc. jiigidaris, o. s.v. ; den er sikkert nok udsprungen af eu anden Stamuu'. Mos Dicolpomys ba\e 'J'ændcrne Uodder, og niKh'rIidni kuuuc 3 Txa'rkamnie s|iores: hos Scln^iodon, Spalacopiis , T/c- nomys og Octodon er der ikke .Spm- af mere end 2 T\aikauime. og Ta'uderne ere uden llod. Hi/sfricidæ'^). I) l'rc.jufjidaris kdil, ,\( nicif romyini: Aula.'udu.^, Mujpolaiuus, Caiirunivs. l'laL'idilini. B) Caproni\ineiiies Efterkommcic i den gamle Verden. Ctenodactylini: Petrom\s, Peetiiiatnr. C.lenodailNlns. C) Capi'oni\iiieines Erterkonimerc i Amerika. 1) Prc.jufjularis »mlrent lige, ikke lad limi ler Trdiiinielicncl ; Tniniiiieliiilcn iidi'll (Taarelienels Ansigtsdel .sluri. a) Pre. posttympanicus sqraiiuc sluder unilriMit paa sa'dvaiilig Maade lil Fm- randen al' Pars mastoidea. Dasyproetini. a. .5(e Kinger og .")le Taa næsten lige saa stærke som 2den Finger og Taa; Halen IVirlu)lds\is lang; Mannhrium Merni forholdsvis bredt; ovre-ydre Væg af CanaJia infniorhituUs ikke slærkl skndt tilhage, Ojehnlens !!e- liggcnhcd og Kindbenets Storrelse derlor omtrent som sædvanlig. Dinomyes: Dinomys. I). 5te Finger og 5te Taa inere vantrevne; Halen vantreven; Manubrium smalt; ovre-ydre Væg af Canafts i)ø-((orliita?/.s skndt langl tilbage, derfor Ojet skndt tilbage, mere liggende over det forreste af Tindingmusklen; Kiiiilbein't kort. a) Tyggemusklerne svagere. Kindtænderne med Uodder, o. s. v. Dasyproctic: Dasyproeta, Coelogeiiys. p') Tyggemusklerne stærkere, Kindtænderne uilen Idid, o. s. v. Cariæ: Cavia, Doliehotis, Hydroclioerus. b) Pn: po!kjel Ira Mvuxidernc er den l>rl. diT iid>prini:.M- pa;i ^der- 130 (Sciuridæ.) siden af Kanalens Ydervæg', bleven saa stærk, al den liell har taget Alagleii IVa den Del, der gaar gjenneni Kanalen, Ira'ngt den tilbage ud gjenneni Kanalen (ig lukket Fvaualen saaledes , at der ikke niere gaar andet igjenuem den end Nervus <^- Vasa infvaorbitalia soni sædvanlig hos Pattedyr; men at Kanalen tidligere har været udvidet af Masseter, er eudnu tydeligt; næsten altid kan man se Spor af, at Ydervæggen af en vid Canalis infraorbitalis er lagt op imod Indervæggen ovenfor Nerver og Aarer; en Ture, der forer op fra del lille Foramen infraorhitaU og ofte kan forfølges hnjt op mod Ojehulens forreste Rand, an- lyder endnu den tidligere Spalte, og paa Furens Rand udspringer der Muskler, der ellers, f. M\. hos Mus, udspringe paa Ilanden af ovre og ydre Aæg af den vide Canalis infraorbitalis: en Næsemnskel. M. dilataior narium, og en Muskel til Overlæben. Kindbuens forreste nederste Rod bliver mindre udsat for at skydes frem af Senen af den Del af Masseter, der udspringer forrest paa Kiudbuens Inderside. I at mangle Rentag over Øjehulen , i al mangle Skillevægge i Trommehulen og i at have en veludviklet Tommelfinger staa Caslorinerne lavere end Sciuridernes anden Hovedafdeling, Sciurinerne; men i Here andre Henseender ere de kjeiidle Casloriner mindre o|irindelige end mange Seiuriuer, isa'r i Kimltændernes Tal og Form: p ?j mangler, de andre Kindtænder have faaet Imje Kroner med Rikamme lige saa stærke som Hoved- kammene'"), O.S.V., ogsaa i Forlanidernes Styrke, i den lange forbenede ydre Oregang o. s. v. (laslorinernes Sla>gler staa hverandre nær. Lavest staar den tertiære, baade curopæ'iske og amerikanske Steneopber''^), der blandt andet har mindre Kindtænder end dens ellers nære Sheglniug Castor\ hojest staa dels den sent uddode europæiske Trognn- iherium'^}, der havde faaet mi betydelig forstnrret, men som dog i enkelte Henseender, som i Formen af Basioccipitale, stod lavere end Castor, dels den (|vartaM'e nordamerikanske Casloroides'''^) , hvis Kindtænder vare uden Rod, hvis Kindben naaede mindre langt frem end ellers hos Seinrider, og hvis Fossa pterygoidea var stærkt ndvidet: Prc. eniopterygoideus var derved buet saa stan'kt indad, at den paa et Stykke var na'r ved at røre den tilsvarende |iaa deu modsatte Side, en Ejendommelighed, Inørtil der hos Trogontherium findes en svag Regyndelsc. Overfor C.asloriuerne staa Seiurinerne højere i at have en anselig Frc. supra- orbiialis, i al Tronnuehulen er afdelt \ed Skillevipgge og i, at Tonnnelliugeren er ind- skrænket til en kort Stump. Men mellem de nulevende Gnavere, boi'tset fra Harerne, ere Sciurinerne i del hele taget de, der have beholdt mest oprindeligt; væsenlig kun i T^ir- holdet med Canalis infraorbitalis staa de over de Heste andre. Som de, der have den oprindeligste Form paa Kindtændernes Kroner, staa Sciuri lavere end Arclomyes; hvormeget end de o[)rindelige fire Spidser og deres Forbindelses- kamme og forreste og bageste Rikam i Førm og Stilling kunne afvige, bar døg Krøiunis Onu'ids ømli-eul deu sa'dvnnlige firsidede Føi-m. øg Kuidde øg Kamme ei'e l'ørbølds\is lave, 137 lavest lios Tamias, Sriiinis nu Pleroiiiys, iiui^cl linjere lins Xerus. Snin kliilieiuli' sprin- ueiule liKi Ihiiiias, Sciurus n'A l'lcromi/s laiific siiiiikle l.ciniiipr; ide 'l'aa (lU idft Finger lili\e 'le la'iiiisle, rnnli l-"(i(leiis nu llaaiiileiis N derrainle iille koiiinii' lil al ha'i-e saTli.;;- megel af Leiiemels Na'j^l; Ivluerne blive krd.ueile ; lljeriieu \n\er sla'i-kl sdiii saa ol'le lins klatrende |)\r. \isl lurdi dci-es Levemaadc giver rigere Lejlighed lil al ii\e den: Xa'seliiilen svniiner op, n. s. \. Siu-iiigc- og Klatre- Kvnon er svagest udviklet ho» Tamias Itil Shegten liiuer snarest ogsaa ..Kiperinophihts"ff7'ammuriis, der dog er noget afvigende, isa'r i (lanens l'cirni liaglili; Lennnernc ere forholdsvis korle, Ide 'l'aa er kun lid! hengerc end 3dje, ide Finger er lidl korlere (>iid ^Idje, Iljernckassen er lorlnddsvis lille, o. s. v. Ilojere end Tamias staar Scinrus og liojest Pieromys, der har fauet Hudfolderne mellem Krop og Lennner uddannede som Flyvcluul, hvortil der dog ogsaa hos Sciurus kan være tydelige Spor. Som mindre klalrende, mere Inhendi^ springende |iaa .lord og Sten har Aerus det mere ojirindelige Forhidd i l'iiii;res og Tabers indbyrdes La'ngde (? beluddt eller igjeii faael efter al have været mistet): 3dje Finger og 3dje 'l'aa ere de hengste; men den har faaet næsten liovagtige Negle og tykke Trædepuder ; ogsaa i andre Henseender staar Xerus alene mellem Sciuri, blandt andel i, at 'l'aarebenet er opsvulmet som bidragende til at danne Næsehulens \a'g, hvor ellers l'andebenet gjor det. at Kiudbueii bar iisa'dvaiilii: slanke Kamme mindende om Spennophiliis, o. s. \. Ilos Arclomijcs have de ovre Kindtanders Omrids faaet en mærkelig tresidet Form. idet de to llovedkannne lobe sammen indadtil i liojere (Irad, end det nogensinde er Til- fældet hos Sciuri; den bageste Bikam paa de o\re Kiiidla'iider svinder ind, men den for- reste bliver stærkere, og Knolde og Kaimiie paa alle TaMider blive bojere. Forholdet i Fingrenes og Tæernes indbyrdes Lanigde er det oprindelige ; men som mere gravende Dyr have de faaet stærke lange Negle, o. s. v. Slægten Spermophilus slutter sig saa na'r til Arclomi/s, al den luaaske næppe har Berettigelse (i det mindsle maa Arierne fordeles anderledes eud sa'dvaiilig mellem de lo Shegler); bos ingen af dem ere de Kannne. som Tyggemusklerne afsa'lle, saa sherke som hos Cynomijs. der bar drevel del lil al leve af Græs. Sciuridie'''). \] Ingen Vrc. supraorhiialis; ingen .Skilicvirggc i 'rrominelMiIcn. Castorini: Steneolilier, C.asUir, Ti-(igc)iillierinni, Caslcniiidi'-;. 11) Prc. supraorhifiilis linilos; .Skillevægge i Tiniiinifliuli'ii. Sciuri II i. a) KiiulUenilerne.s Inniii nieie oiihmlelig . ik' ><\f Ivin.llirnilci med nnilrenl lirsiilel (tiniiils. ticiuri: Tamias, Sciurus, Pterouiys, Xeius. I)) KimlUeudernes Fm-m mimire niirindelig, de nvrc KiudUcnder med mere Iresidel Omrids. Arciomi/es: S|ii'inm|iliilus. .Vnlipnivs, ('.\iHini\s. R Musoo l.imclii III. '"^ 138 Saccomyldæ. I"i';i hivLstaaentle Scian'der, Ira de niirindeliijslf Casloriner, liave Sarcomyidernc deres Udsprin;;-. Ligesom lios Aliirider og andre er Overkjinbebenets Prc. zjjgomaiiciis vo\ct, paavirket al' den sta'rke lorresle Del al' Masseter, har trængt Kindlienel tilbage fra den oprindelige Forbindelse med Taarcbenel og bragt det til at vantrives''*). Allerede de laveste Saccomyider mangle p^. I det mindste de nnlevende Slægter have l'aaet den ejendonnnelige Midveiidige Kjadieposen. Den laveste af Saecomyidernes Slægter er den tertiære amerikanske 6'2/»i«op/)/cfi(/s"); vel kjendes den nærmest kun efter en Del af det forreste af Hovedskallen, men dens Slægtskab synes dog umiskjendeligt. I Kindtændernes Form er den noget mere oprindelig end de andre; den bar endnu Ivdelig de oprindelige fire Spidser paa Kindta-nderne og de oprindelige Forbindelseskamme ug l'.ikaunue. Dens Tibia og Fibula skulle va're frie ; bos de nulevende Slægter ere de sammcnvoxne. Mellem Saccomyinerne er HcUscomijs^^] , ogsaa en tertiær amerikansk Slægt, kun kjendt efter Inderkjæber. Den synes at slutte sig nær til Perognalhus , men staar lidt lavere; paa Kindtænderne lindes de lire Kn(dde , og udenfor dem er Kronens Grund udvidet til en opstaaende Rand. Hos Perognatlins bar denne liand ndviklet sig til anselige Knolde**'); men Kronerne ere endnu lave. Ilos andre Saccomyider blive Kronerne højere, tildels meget høje og uden Rod, og Knolde og Kamme smelte mere eller mindre sammen. Ogsaa i andre Henseender end i Kindtændernes Form er Perognalhus forholdsvis lavt- staaende; den er ikke stærkt udviklet i nogen enkelt Retning, men viser dog Regyndelse til Uddannelse som Springer med skarpe Sandser. Meget nær ved Perognalhus staar Sac- comys^-], maaske næppe nok forskjellig som Slægt. Dipodomys er derimod gaaet langt videre i den Retning, som Perognalhus allerede antyder; den er tillempet paa lignende !Maade som Uipus. Geomyinerne, de nddode amerikanske Shegler P/ewroiécMS og Enloptychu^'^'-') og de nnlevende Thomomys og Geomys, slaa i lignende l''(n-|iold til Saceomyiner siuii Arvicolæ til Criceti. Saccomyldæ * ' ). I) Tihia ()g Fibula hidlixrilcs fiio. Gymnoptychini: (j>iniinpt\cliiis. II) Tihia (]g Fibula saiiimonvoxiie, A) Iklvc iirideijordisk hneinle. Saccomyini: HclLscuiins, Peroi;nalluis, Sac(onj\s, L)i|)(]iloiii\s. B) Umloijordisk levende. Gcnmyini: PI(>iiroli(Mis, I^lntnplydnis, Tlioniniiiys, Ci^oiiivs. 139 i l';iirii|m. Asien iit; MVika er i\f\- clicr har iler mitiH liildl oj) iif (iiiaviTu al' lia'slcii alle lloM'ilarili'liuiii'i' ; Amerika har hal'l inei^et niiinlre. I TertiuLTlideii levede der i JNord- Amerika (liiii\ere af liere af (\c iavesle I'aniiJier: l'alæolagiis oij Lepns ;if Lopoi'ider, AUomys, fschijromijs oj;' Faramj/s al' Ischvriuiivider, iniiih^ Sciiirider, l)aade Castorincr: Steneo/iber oir niaaske andre, og Sciiiriiier: Sciui-un; tillij;e laiidles af Inijcre (iiia\ere: Gi/mnopii/clms, [leliscomys^ l'leurolicus (.v^ Enloptychus af Saceo- m\idi'r o;;' iLumys nu. vist nogle f/fsperomi/es al' Mnridernc. Knn Sai'i-niiividiM'ne ere ejen- dommelige l'or Amerika : de ere rimelig\is ojislaaede dér al' lave (lastoriner og have iia'|)i)e nogensinde ndbredt sig ndenfor Amerika. Alle de andre lerlia're amerikanske Gnavere havde nærstaaende samtidige Slægtninge i den gamle Nerdcn^'i, Jivur der destiden levede Anonialurider. l)i|iodider og AIyo\ider; om de oprindt'lig horle lijeninie i Amei'ika eller i den gamle Verden eller i et (tniraade f;elles for begge Verdensdele, ved man ikke: men l'or MiH'Idernes ^edkommende er der nogen Sandsynlighed for, at den gamle >erden er deres l'iideland ; deres l'orfa'dre blandt Anomalnrider og Dipodider ere i hvert Fald ikke hidtil fundne ndenfor den gamle Verden^"). Nord-Amerikas terlia-re Gnavere have knn hafl l'aa kjndelige Kflerkonuncre : Casfo- roides, der vist stammer fra Steneofiher men er uddod, skjont sent; i Nntiden knn: Ha- plodon som eneste efterlevende og eneste kjeiidte af hele Familien, der stammer fru Ischy- romyidcr, dei'næst Saecomyider og maaske Ilesperoimies og mnligvis, men næppe sandsynligt, nogle Arter af Shegtcrnc Lepiis, Castor, Tamias, SL■inn^s'^''). Kn va'seidig Del af Aord- Amerikas nulevende Gnaver-I'anna stannriei' l'i'a den gamle \erden. DiMi gamle >er(lens terlia're Gnavere have mangfoldiggjort sig i Familier oir Sla'gter; ileres Eflerkonnnere i \ntiden ere mange. Forst og fremmest ere de spreilte o\er Fnropa, Asien og Afrika. Forst sent er en af de hojeste Afdelinger, Mnrinerne, naaet til INyholiand. der ellers saa henge hai' va'rel nden Fiu'hindelse med den ovrige Verden. 'I'il 'J'ider ere ogsaa forskjellige, men forholdsvis faa Gnavere af liojere Afdelinger vandrede over til \(n-(l- Amerika. Tidligst er vist knnmiet nogle I(ystriciammenkii\ Ilende SheglninL:e : i di'n ilande \ erden leve eller have le\el deres lavere Sla'i;tninge og l'drl'a'dre. I>e indvandi'ede Vi'ler ha\e i \nierika dels Inddl sig nl'nrandrede . dids a'iidrel sii: nhelxdeligl ; dei'i's l''i]rfa'dre i di'ii IN" 140 yaiiilr Ni'nicii sliia i li,:;iii'ii(lc l'drliiilil III dom sdiii den l::iiiiI(' Ncrdciis .'Sorcr jii/iasilii>ii . I sl(> Ariiniiill. , ISoCi (Sa-vlrvk al' Viiloiisk. ScUk. iialiii v. iiialliciii. Afliaiull., VI Ddi; |i|i :!S— iJ. I.imhI: Om Huler, O.S,\., .'ilcii Ariiaiiill.. 1.S87 iVideii^^k. Scjsk. VIi; pp. ll-2i. |il. III. I.iiiiil: lilik paa lirasilieiis Dyi'cviMdi'ii l'nr sidslo .liiriliiiiiva'ltiiiii!: . 1ste Afliandl.. 1S3S (Vidniisk. .Sclsk. Vllli; pp. 21 — 20. I.iiiid: Blik paa lira.'ilit'iis l)\iT\ordi'ii , o.s.v., 2d('ii Alhandl. , l.s:!!) iVidciisk. Sclsk. VIII/ ; pp.'oS— 10, p. 7-'i, p. 70—80. Lund: lilik paa Brasiliens Dyreverden, 3dje Afhandl. , l.siO (Vidensk. Selsk. VIII; -. pp.24— 35, p.,5n, pl.W— XXIII. Tillæ?; pp. 3— 17. p. 22, pl. XXV— XXVI. L I: Fciilsalle lieniaTkninaer over Brasiliens udilnde Dyrskaliniii;;. 1S12 (Vidensk Selsk. IX); p. 13 — li, p. 10. Lund: lilik paa Brasiliens Dyreverden. Ide Afhandl.. l.S.i2 iVidensk. Selsk. IX); p. 03-04. 1.11 II il: Blik piia Brasiliens Dyreverden. .0te Afhainll., lSi3 i Vidensk. Selsk. Xli; p. 70— 77. i, 11 Ild: Meddelelse af det I'dlijtle de i ISl-1 nndersni;le Kiioi;lehnler have afiiivel til Kundskalien lun Brasi- liens Dyreverden l'nr sidste Jordunivadtnini;. lSi.5 [Vidensk. Selsk. Xlli; pp. 1. 2S— 211, 30. "yo. (hersa'ttelser ui; Uddrai; af Lnnd's Afhandlinger lindes mange Steder. lieinhardt's korte (hersi^l riM'i (inaxenie \ed Lagoa Sanla li Foredrag fra ISGO; se »E Museo Lvindii« . I, I,S.S7; p. 42— 13) er en Sani- ineiil'alniim af Lnnd's Frenistillins. Lund har desnden efterladt el llaandski ilt , liMuaf du;; del va'senli^e er trykt i Aflianilliii;ierne . og lillige en Fortegnelse over en hiixdeli^ Del af Samlingen af Knogler fiii Huler, Lnnd havde selv liestenil, saa 2odt som altid riglig, en Ma'iigile Kjiogler. af alle Skelettets Dele. af de sUirre Arter. Ogsa;i mange Knogler af de mindre .\rter vare hestemte: kun for Musenes Vedkommende var iler ikke g.jorl noget na'rmerc FmSMu paa al udrede .Vrierne; nogle faa Overarme vare ndlagne og havde l'aaet Navn; Mus principalis var (len eneste Art. der var iicslemt efter Hovedskaller. iieiiiliardt . der Ire (iaiiue hesoute Lund i LaL'oii Sanla og selv iiidsaiulede mange af de niili'\eiiile Aller, har skrevet fidueiiile: i! e i II ha id I : lai;llagelser om en liesv liderlig' hyppig', ahncirm llaleloshed hos liere hrasiliaiiski' l'iurotter; Vidensk. Meddel. .Xatnrhist. Fol i'U. Klilnii.. Isl'.l — .■>0; pp. Ild — 11.'). iMest om •l'InilliiiiiijsliraiiiliensiS'. om Ydre og Trender.) Beinharill: Beskrivelse af Cortiyixlou siihiddi^ iLuiidi; Ihd,, IS.'il; p]p. 22— 20. (Om Ydre. I Biiniieister, der en 'lid ojiholdi sig lios Lund i Lagoa Sanla. Iijemlii;i;;le o;:s;ui derfra nogle .Niilids- (lii.niie. dri nu gjemmes i Halle; Meddelelser om dem lindes i: Bu nueister: Ahhandl. Natiirf. Ces JLilli', 11(1.2, .lahrg. IS;", 1. Sitznngslier. (HeKperomycs.) lAiini. 1.) 11 II 1 III i'i sitcr: S_\.>i|cni. I linsiilil iler TlniTi' Drasiliriis. Tliril I. Siiii;;illiii ri\ I,sr)4. (liclicl: Ucitriige zur Oslcol. ilci' .NygoUiicre; Aliliaiull. iNaliiiw . Virriiis lur Sarli^cii mul 'I lun iii;.'i'M in jlallr, lid. I, 1857; iip. 191-238, passim, pi- H— V. Giolu'l: Die Im Zuol. Museum der l'iiiv. Ilallc aiil'gest. Sangetliiere; Zeilscdir. ges. >aliir\\.. Ild. 28, IsiKi; pp. 1 17 — 127, passim. I liritisli Wuseiim i Ldiidiui gjemmes en Del Knngler fra Hulerne i Miiias Gcraes , indsamlede af Claussen. Oplysninger derom lindes for Gnavernes Vedkommende hos : Watcrhonse: Nat. Hist. Mammalia, vol. II, Rodentia, 18'iS. [Lepus brasiliensis , p. li'i— -'la; Carterodon (n.g) sulcidens, p. 351— 54, pi. Ki, I'. 7; Coelogenys paca, p. 372; Cercolabes fossilis n. sp. [= Sphiit- l/urus mafinus Lund], p. 136 ) Ljdekker: Catal. of tlie Fossil Mammalia in thc Brilisli Museum, |iarl 1. 1SS5. |4 \rlcr Hcs^ieroiiti/s, p. 229 — 30; Loncheres sp. , p. 21i; Carterodon sulcidens, p. 2i5; Sijnetheres fossilis, Waterli., p. 21li —47; Basyprocta sp., Coelo(iemjs paca, Cavia porcellus, Microcavia sp., p. 250-51; Hydrochoerus capybara, p. 25 i ; Lcpiis brasiliensis, p. 261.) -i p. i. Lund's sidste Fortegnelse over Gnavere fra Lagoa Sanla dilik paa lirasilien.s IJvreverdeu, 'ide Al'luiudl., 1S42; p. IJ3— (ii) er saalcdes (andre Artnavne, som I.iiuil liar luiml i sine lidli^ere .M'liaiidlimjer, erc vedl'iijcde i ( )): »Nulevende. Mus principalis m. — aqraticiis m. — mastacalis m. — laficeps m. — rulpinus m. — fossorius ni. — lasiurus ni. — expulsus m. — lonfiicnndus ni. — lasiotis 111. Ncloinys antricola ni (AV/uw.vs itpereoide.i m.) Aulacodus temminckii m. (Ec/iiffii/s sulridi'tis m.) Lonclieres elegans m. — laticeps m. Phyllomys brasiliensis m. Synoetheres prehensilis L. — insidiosa Liehl. Sciiirus (estiiiins L. Lepus hrasiUeusis L. Caria aperea L. — rufescens ni. Cerodon sa.vatitis ni. {Cavia rttpestrit I'r. Max.) Fossile. Mus aff. principali. — aff' aqvatico. — a/f. mastacali. — aff. laticipiti. — aff. ntlpino. — aff. fossorio. — aff. lasiuro. — aff. expulso. — robu.'itus. — debilis. — orycter. — talpinus. Ncloinys aff. antricohc. y\idacudiis aff. tcmmincJui. Loncheres aff. elerjanti. honchojihorus fossilis. Pliylloinys aff hrasiliensi. iSynoethercs mayna. — dubia. LepHS aff. brasiliensi. Lagost o mus brasiliensi^. Myopotainus antiqvus. Caria robusta. {C. apereoiden.) — gracilis. Cerodon aff. saxafili. — bilohidens. 143 Nulevende. Kcissile. Hijdyochoerus capihura L. Hydrochoerus af)', capiharæ. — sulcidens. Dasyprocta caudata ni. Vasypyocta aff. caudaUc. {D.iKjuti L., J). atjiitiaidt-'s m.) — capreohts. Cuelogenys paca L. Coelogenys laticeps. (C. TUfjtcrps.) — major. « Al' denne LLslcs 11 Nnniie (de Furnicr. iIit ere lji'lei:nede sum af/lncs lil iiule\enile, eie ikke .sar- skilte Arter) niaa l'ola;ende 13 uilgaa: I) Mtis fossorius Lund, uljestemmelig, opstillet eltei- linleliindne Overarnisknnitler. De jdiiir lue Mus, der ogsaa ere opstillede efler Overarme, ere ligeledes njiesleinniciiue ; men mu;le af Navnene lia\e k id overl'ores til at gja-lde for Hovedskaller (se Anni. o). ■?) Mus rohustiis Lund, som M. fossorius. Art navnet robu.kke af en Tibia; Lund selv omtaler det med Tvivl i Haandskriftet. 12) Coelogenys laticeps Lund = C. paca L., var. 13) Coelogenys major Lnnd = C. paca L.. var. Folgpiido 13 Arter maa have andre Artnav[ie: 1) Mus aqraticus Lnml = Nectoinys sqrainipes Firants. 2) Mus laticeps Lnml = Calomys saltatvr, nomine noro (se Anni. 5). 3) JStus vulpinus Lnml, nec Lieht. = Calomys laticeps Lnml (seAnin. .')). 4) M-us longicaudus Lund =: Calomys longicaudatus Benii. 5) Aulacodus temminckii Lnml =^ Carterodon .sulcidens Lnnd. antea. 6) Loncheres elegans Lnnd = Echinomys cajeniiensis Desm. 7) Loncheres laticeps Lnnd =; Mesomys spinosus Desm. S) Phyllomys brasiliensis Lund = Loncheres armatus GeolTr. 9) Myopotamus antiqvus Lnnd = 31. castoroides liurrow. 10) Caria aperea L. = C. porcellus L. 11) Ccrodon saxatilis Lund = Caria bolii-iensis Waterh. X.ivm-t sa.ralilis har som :eldre em^uliu Forrang; men Beskrivelsen af C. sa.vatilis maa lildels samles sammen fra spredte Ytringer af Lnnd, .<;\a at Arten vel na-ppe kan regnes for rigtig opstillet. 12) Cerodon bilobidens Lnnd = Cavia flavidens Bramlt. 13) Dasyprocta caudata Lnnd = D.aguti L. Foruden Mus rattus, Liind's Mus setostts, og Mus musculus, sum Lnml ousaa kjendte fra Lamia .Santa, maa fnli;cnde 2 1 Arter lilfojes som fundne i diMi lidliiiere ikke gienm'nn;aaede Itel af S:nnlin;;i'n af haade jiirdfnndm' ii:; nnle\ende: 144 (Anni. 2.; 1) Hcsperomi/s simplex n. sji. 2) Hesperotwjs molitor n. sp. 3) Hesperoinijs tener u. sp. ■1) Sifjinodon eidpinus lirants. .0) Hahrothrix cursor n. sp. 6) Hahrothrix cUrif/enis n. sp. 7) Habrothrix anfinitticlens n. sp. 8) Oxymijcterus hr ericeps n. sp. 9) Oxymycterus rufus Desm. 10) Oxymijcterus cosmodus n. sp. 11) ticapteromijs labiosus n. sp. 12) Scapteromys fronio n. sp. 13) Calomys anohlepas n. sp. 14) Calomys plebejns n. sp. 15) Calomys rex ii. sp. 16) Calomys coronatns n. sp 17) Caria rates u. sp. IS) Dactylomys amhlyonyx Nait. 19) Lasiuromys rillosus Dev.? 20) Mesomys mordax n. sj). 21) Dicolpomys fossor n. g. sp. Mnlii;\is vil der senere kiiniic lill'ujps noaet. Der haves endnu liere Kistor af ikl'<^" "'<- efter Storrelse og Farve af Skiml; men efter Deskrivelserne kunne Dyrene ikke gjenkjendes; som oftest kan det Ikke afgjores, til hvilken Slægt de beskre\ne Arter hore. — Der har vædret anvendt megen Flid''i)aa efter Roger at bestemme Arterne fra Lagoa Santa; men Udh>tlet har kun været ringe. Kun saa meget er sand- synligt, at de Arter, for hvilke Lunds Navne ere beholdte, og de, iler ere regnede for n\e, ikke falde sammen med tidligere beskrevne Arter, hvis Hovedskaller og Tænder ere afbildede eller mere udførlig omtalte. De Arbejder, der have været gjcunemgaaede med Hensxn til Opfattelse af baade Slægter og Arter, ere følgende: Alslon: On the elassilication i>f the ordcr Glires; Proceed. Zool. Soe. Londmi, 1.S7G; p. .Si— So. (Oversigt over Slægterne ; se Anni. 2S.) Alslon: On Iwo new speeies ni Hesperomys; Proeeed. /oid. Soe. London, IS7(;; \>\\.lUi) — U'. ilieskrivelser af Ydre; Notits om Hovedskallen af den ene Art.) 145 AlsUiii: Biiilosia ('.cntrali-.\mciic.-ui:i, Maminalia, ISSO: pp. li? — ■>:>. pi. 11 — 115. il7 Arier, iiigpii nye. lie- skrlvclser af Skiiul. 5 Arter aflMldede som hele Dyr.' Azara- ApiiiilaniienUis para la liisl. nat. ile l(is Qnadniiiedns del l'ara:;iia\ \ Hid de la l'lala; luni, II. ISO?. pp. SO— yj. (9 Arter. Beskrivelser af Vdre.i liairil: Maninials of Nortli Anicriea, ISåfl; pp. i ii— .000, pi. VIII, l\. I.ll I.lll, lAVL L-XVII. I.W, LWMV fii; ti. (Oversigt »ver Sla'gter og Undersla'gtcr. nærmest efter Waterlioiise; Tillojcls« af to nye Under- sla'gter, Omjcliomys og Oryzomys. Beskrivelser af de nordamerikanske Arter, efter Ydre. For nogles Vedkommende Afbildninger af Ydre og forholdsvis agtværdige Billeder af Hovedskaller.) Brandt: Mém Aead. St. IVtersIxmrg, ser. 6, senat., tom. iTTSS.i; pp. 428— 32, pl.XII&XIII. (iI/»,< (Holu- chilus) hucogastcr n. snlit:., n. sp. , M. (//.) anguya Desm. Beskrivelser af Skind, Afhildninger af hele Dyr.) Brants: Het geslacht der Mnizen, |S27; pp. 137 — l-li). ilt Arter, 1 ny. Beskri\elser af Skind.) I! u I nicistcr: t'ber siidamprikanische Mnrinen ; Aliliandl. Nainrf. Ges. /n Hallo. Bd. 2, Jahrg, ISå-i, Sitz- ungsher. : pp. 3— 10. ilkke vellykket Forsog iiaa at charakteriserc Arter og Cnderslægter, nn'rmest de af Waterlmuse opstillede, mellem sydamerikanske Hesperomyes : mislykket Forsog paa al give Kjcnde- nia-rker for »Slægten HesperomyS" overfor Mus i ainlre Forhold end Kindtænderne.) Bnrnieister: (her Acodon holiriense. Meyen; Ihd. p. 11 — 12. iBeskri\eUe af den udstoppeile Original.) li M 1 nii'i ster : t'ber einc nene Batte: Lasiomys hirsutus von Maracailio: llid. p. 15-17. (Beskrivelse af Skind. Notitser om Hovedskal og Tænder. i Bnrmcister: Systemalisehe tbersiehl der 'l'hiere Brasiliens, Theil. I, Sangelhiere, ISa-l; pp. 1.5G— 85. (17 Arter. Beskrivelser af Skiiul, nndertiden iNotilser om Hovedskaller. Ordningen nærmest som i "Siid- anier. Murinen'.i lin rmeister: Deseription physii|ue de la Bipiihliinic Argeiitine, tom. III, part. I, Mammil'^res vivants et éleints, 1879; pp. 205 — 231. il Stil med forcgaaende. 19 Arter, deraf 1 jordfunden, opstillet af Bravard efter en Underkja'hc som il/«f> fossilis, med nyt Navn: Hesperomys hravardi Biirni,) C.arus: Carus nnd Gerstacker: Handl), der Zool , Bd. I, 1868-75: pp. 101 — 105. (Oversigt over Slægter og Undersla'gter. saninicnstillet efter andre.) trones: Synopsis of tlie Mnridæ of North America; Proceed. Aead. Nat Se l'hiladelpliia, lS7i: pp. 173 — 180 (Oversigt over nordamerikanske Slægter og Arter. Som nye l'nderslægter opspilles Vesperimus under iieU^'.Ti<^i(i- Hesperomys og lejljghedsvis ogsaa Euneomys under Rhithrudon for en sydamerikansk .\rt Cones: Coues and Allen : Monographs of North Amcriean JJorfeJi/ia, 1877; pp. 1 — 130, pi. I — III. iBeskrivelser af Ydre, Skitser af Hovedskaller af nogle Arter.) Coues: American Naturalist, vol. XVIII, 1881; p. 1275. !Opstilling af en ii\ 1 ndersla'gl , Thomusomys . for en at Thomas beskreven .VrI. C. uvier, F,; Du genre Fliguiodoiite el de lElignuidouti' de Buenos- Ayres, KUgmodoniia typns: Ann. se. nat., 2 si'r., lom. 7, Zool., 1837; pp, IG8 — 71, pi. 5. (Opslilliug af Slægten Eligmodontia . med I Art, ny. Beskrivelse af Ydre, Tæmler, Hovedskal, Tarm og .Vfbilduiuger af det samme.) Gervais: l'.asleliu\u : Expéd. scicntif. dans les parties centr, de r.-Vméritine du Sud, Mammif,, 1855: p. III, pi l(i. (1 ny Art: Hesperomys macrurus. Beskrivelse af Ydre, Afbildning af Tænder og hele Djrcl; er en Hliipidomys, efter Thomas: Ann. Mag., 5 ser., vol. 17, 188G; p. -423.) Gervais, H., el Ameghino: Les Mammiféres fossiles de l'Amérique du Sud, 1880; p. 71 72. (Fiu-tegnelse over de hidtil kjendte jordfnndne Arter. Foruden Lunds Arter kun: Hesperomys fossilis Bravard. O.i-yiiiycterus sp. og Beilhrodon fossilis n. sp., alli' tre oiislilh'dc crici- iMikelle losc rrulcrkjælier. mlen Beskrivelser.) Giehel: Die Siiugethiere, 2Ausg., 1859; pp. 536—51, 570—71. (Oversigt over Slægter, l'mlerslægter og Arter, nærmest sammenstillet efter Waterhouse, Wagner, Burmeister og andre. i Giebel: Beilriige zur Osted, der Nagelhiere; Ahhandl. Naturw. Vereins fur Sachsen und Tliniiii;;cn in Halle, lid. I, 1857; pp. 191— 238, passim, pi. IV — V. iNolilser t nævnes, uden Artnavne, fra Huler i Minas Geraes.) Mcyen: Nova Aeta Acad. Gæs. Leop. Gaiol., tom. XVI, pars II. 1833; jip. 599 — UOO, pi. XLIII. {Akodon hoKviense [sic] n. g. sp. beskrivelse af Skind; .afbildning af ilet bele D>r og Skitse af Tænder.) Natterer, se: Pclzeln og Wagner. Pelzeln: Urasilische Siuigethiere. liesnllate von .lobann Nallerer's lieisi'U in den Jabren I,S17 bis 1835. Herausgegeb. v. d. k. k. zool. hot. Ges. Wien, lieiliefl z. Ud. XXXIII, 1883; pp. 07 — 76. (Efter Nallerer's efterladte Haandskril't olVenliggjor Pelzeln Notitser om Ydre af 18 Arter Hesperomyes. De fleste af Arierne have tidligere været omtalte af Wagner.) Peters: Abbandl, Akad. Wissenseh. Uerlin, 18C0, physik. Abbandl., iiji. 1 17 — 150, 2 pi. (Notitser nm il/«.« tomentosus Licht., beskrivelse af Nectomys in. g.) sqvaiiiipcs branls og N. upiculis n. sp. Ydre og Hovedskal; omhyggelige Afbildninger af Nectomys: Ydre, Hænder, Kodder, Hovedskaller.) Peters: Monatsber. Akad. Wissenseh. Berlin, 1S6C; pp. 404— 409, pi. {Uespcrumys (Tylomys) midicaudiis n. subg. & sp. Beskrivelse af Ydre, Tænder og Hovedskal: omhyggelige Afbildninger af Tænder og Hovedskal.) Philippi und Landbeek: liesebreibnng ciniger neuen Cbileniseben Manse; Wiegm. Arcb. f. N;ilnrg., .labrg. 24, Bd. 1, 1858; pp.77 - 82. (5 Arter. Beskrivelser af Skind.) Philippi: Ibd.; pp. 303— 5. (I ny Art fra Ghile. Beskrivelse af Skind.) Philippi: Zeitsehr. f. d. ges. NaturNV. , Bd. 40, 1872; pp. 445 — 47. (2 Arter fra f.bilc. lieskrivelser af Skind.) Pietet: Mém. de la Soc. de physique et d'hist. nat. de Geneve, tom. X, pari. 1. 1813; p|i. 211 — 13, pi. 4 «fe 5. [Oxymycterus hispUlus n. sp Beskrivelse af Skind; Afbildninger af heil Dyi- og Fodder, Hovedskal og Tænder, meget slette.) Pictet's andre Afhandlinger om Mus have ikke været tilgjængelige. Rengger: Naturgesehiclile der Sångethiere von Paraguay, 1830; pp. 228 — 33. (4 Arter, deraf 2 nye. Be- skrivelser af Ydre.) Saussure: Notes sur quel(|ucs Mammiféres du Me.vique; Revne et Magasin de Zoologie, 18G0; pp. 11 — 28, pi. 9. (Nye Underslægter: Deilemys [sic] og Nyctomys. 6 Arter, nye. Beskrivelser af Ydre; Afbild- ninger af Ydre af 2 Arter og af Kindtænder af 3 Arter.) Thomas, tllil f ii'ld ,: Descripticm (d' a new species of Reitlirodon, wllli remaiks on the olher species of llie genus; Pioceed. Zo(d. Soc. London, 1880; jip. G91 — 9C. (Om Ydre; noget om Hovedskaller og Tarm. Træsnit af Fod, Hovedskal og Blindtarm af den nye Art.) Thomas: Proceed, Zool. Soc. London, 1S81; p. 4 — 5. (1 ny Art. Beskrivelse af Ydre. Træsnit af Ore og Fod.) Tliomas: Proceed. Zool. Soc. London, 1882; pp. 101 11, pi. IV. (10 Arier fra Peru, 3 nve. Beskrivelser af Ydre, nogle Notitser om Hovedskaller; Billede af en af Arterne, som helt Dyr.) Thomas: On a collectioii id' Muridæ from Gentral Peru; Proceed. Zoid. Soc. Lmnbui, 18S1: pp. 417 — 58, |il XLII — XI. IV (lodrli.ddi'i di'l nyeste Forsog pa;i al brim;e (trdiMi nonicm Jh's-jicrniiii/ea. Sbeglen 147 llfsiicfDtiiijs sMics 'lliiinias al niilallc li^l■Slilll Alslciii , som siiU'Oi ilncl innl Dri^iiiioim/s , lluUirliilns, Ochctodon, liliilhrodon, tSUimodon rig Ncotoma; l'diirenilc siilcniilncde i;ii(l(>rsla'i;U'r oplages riiiilci Hespcromijs: Rliipidomijs , Ori/zomys, Calomi/x, Vesper i mtis , Unijchumyn , Hcaptermru/s , l'hijllolh-, Huhrothrix. Oxymyctcrus. — 12 Arier, ileial' 1 iij. Kur nogle Arters Vedkominemle lieskrivelse af Ydre og Nolilser om Hovedskaller, i Arier aflilldede som lodi' D,\r: fMrh"lds\is aiihaTilige KilliMler al' llo\edskaller af G Arier, nogle Fodsaaler o. s. v.l Tlioiiias: Deser. ol' a new lirazillan speeies o( Hesperomi/s; Ann. Mag. iNal. Ilisl., 5 ser., \i<\. 17, IS.SO; p, 250—51. (»Comliining llie external eliaraeters id' Oryzomys witli tlie eranial ones ol' liltipidoiiiyx-. Ydre; Notits om Hovedskal.) Tlioinas; .Note on Hesperomys pyrrhorhiiuif, I'r. Max.; Ann. Mag. N'al Hist., 5 ser., vol. 17, ISSIJ, |i[i. 121 — 23. (Oplysning om, at //. pyrrhorhinus er en 'Oryzomys« , og at den Art, Thomas l'or, P. Z. S. 1882, liavde omtalt som »N. {IiJdpidomys\ pyrrhorhinus- er ny; H. {Vespcrimus] pyrrhonolus.) TlKinias: Diagnosis al' a new species ol' Hesperomys from .North Amerira ; Ann. Mag. Nat. Hist., 5 ser., vol. 19, 1887; p. GG. iH. {Vesperimus] taylori.) Thomas; Proceed. Zool. Soe. London, 1887; pp. 151 — 5:3. pi. M\. i2 Arter rr;i Di' rara, ileii ene n> : Hesperomys iRhipidumys) sclaferi. l-'or ilcn ii\e Arts Vedkunino'nile lteskri\else :il' Ydre. ,\olilser om Hovedskal og Afhildning, som helt Dyr.) Tomes; Hesperomyes fra Ecuador: Proceed. Zool. Soc. London, 1S5S; p. 5i8 (kort (»miale af 5 Arter'; ilid., 1860; pp. 21:! IG li .Vrter, deraf 2 nye'; ihd. pp. 202— G5 li Arter, deraf 2 nye. Af ile nye Arier l'.c- skrivelser af Ydre, for nogles Vedkommende ogsaa Notitser om Hovedskaller.) Tomes; Hesperomyes fra (liiatemala; Proceed. Zool. Soe. London, ISGI ; |)p. 281— 87, jd. XXXI. lOjislilling af l'nderskegten JSIyoxomys. G Arier, deraf 2 nye. Beskrivelser af Ydre af de nye Arier, for den enes Y'edkommende imsaa Notitser om Hovedskallen og Afldldning, som helt Dyr.) Tronessart; Catal. des Mammif. \iv. el foss., llodeniiii : liiill. ,Soe. d'éindes seientifii|nes ilAiiL-ers, I8.S0; pp. 13;? — 45. iNavnefortegnelsc over Slægter og Arier, sammenstillet eller iiiidre. Tronessart; Note sur le Kat Mnsciué {Mus pilorides) des Antilles. l\pe iln smis-genie Mef/iddiiii/s iTjI.i; Ann. se. nat., G ser., Zool,, tom. XIX, 1885; Art. Nr. 5, pp, is, 1 ]il. Notitser om Ydre. Tæmlrr, lloxcil- skal; Billeder af Ho\edskal, Tiender, Fod, meget slette.' rsrhndi: l'ntersnehungen iilier die Fanna Pernana, IS'ii — '|6; p|i. 177— Ni. |il. XIII i \l\. (Ipslilliiii; af Sheu'len Drymomys og Undersla>;;len Rhipidomys. G .\rler, de i ii\iv ItcskriM-lsi'i af Vdn- i>u' Tiender; Afliililninger af de nye Arter, som hele Dyr, og Skitser af Tænder. Wagner: Die Sangelhiere, von Schreher ele., Supplcm., .\lilh. :?, l.si:i; pji. oOll - 01 , pi. 170 li. iO\ersigt over de dengang kjendte Arter, deraf 2 nye. Beskrivelser ;if Skind. i \V;igner: AViegm. Arch. f. Naturg., .lahrg., Il, Bd.l. 18'i5; p. I'i7— 18. i'.i Arter, nye. de llesie hjemliragle af .Xatleier. Notitser om Skind. I W'amier: Ahhandl. k. bayerisehen Akad. Wissenseh. Miinelnii. malhrm. IpIins. KL. I!d.5, IS50; pp. :.!ilO I'.I. (.NiKrmere Omtale af 10 .\rler "Hesperomys«, omlrent de samme som forelohii; lde\e lieskrexne i Wiegni. Arch. 1845, og 1 Ail ■ Drymomys-'. I!eskri\elser af Skind. i \V;ilerlionse: Proceed. Zool. Soe. London, 1837; pp. 15—21, 27 — 30. lUpslilling af »I ndershe;;leriie", linder Slægten Mus: Hcapteromys, O.vymycterus . Habrofhrix, Calomys, l'hyUolis og ;if SheLieii" lieilhrodoH'liie]. 10 nye Arier kort heskrexne eflei- Slurrelse oi; Farve. i Walerhonsc; Zoology of Ihe voyage of llie »BeaglC", p;irl. II, .Mammalia. 18:i!); pp. :ill— 7.s. jil 11—27. 33 — 3'i. OpsliUin^ ;if Shegten Hesperomys; de lidlii;ere gixne .\:i\Me hmllalili' ond 1 iidla:;else at KhithrodoH. 2i Arier, deraf 2 nye; de flesle heskre\ne fmeloliii; i I". Z. S. 1S37. Beskrivelser af Skind. Notitser om Hovedskaller og Ta'iider. .Yfldldninger af hele Dyr, lose Skitser af Hovedskaller og Ta^nder.i Wied, Prinz Mavimiliaii /ii,: Bedrage ziir .Naloiiicsihichh' mhi lirasilieii, Bd. 2. 182l): |ip. 117-28, pi. II. f. :i, I. r> Arter. Beskri\(dser af Ydre; .\fliililninger ;if Ta'inlir ;if den ene .\rl. der ogsaa er afhildel som helt Dyr i: •Ahliildungen zur .Natnrg. Brasiliens".) Navnene paa de SKægler, der ere vedtagne i iiærvierende .VfhamHing, ere vakle saaledes: 19* 148 lAlllM. .'l.l Il Hcsperumi/x WmIciIl h'i'L- s>clarncriK;uiskc Mus (p)i,^lill(ili' W^ilnlioiisi' s I iiili'i skråler ijiiiIit Mus: Ccihtmys, Ndhrotlirix, Oxi/iin/cicms, Scapteromi/s oe FhyUotix, sdiii liaii seiicic liiroiiede i eii em'ii Slæiit linder Navni't Jlcsperomy.t. IiiijiMi af de. iiii sanhanlii; \edtni,'iie l'iiderslæi-'ler kaldes Hesperomys; iiaar rndersUrf-'leiiics iXavne iijiires til Slægtnavne, \ilde allsaa ^awicl Ilcspcroini/s i^aa ind. Men iler trænges lil andre .Sla'sfna\ne end Waterlniuse'.s ojirindelige. Hans Ardelini: Calomi/ti indeholder Arter. f. En. C.elcgans ni; C. bimaeuIatKs . der maa henl'(U'e,'^ lil In tVirskj(dli£;e Sla'i.'ter: lur den ene af disse to Slægter er Navnet Calomys her beholdt, for den anden Navnet Hesperomys. Da Walerhousc opstillede Slægten Besperomys, valgte han H. bimaculalus til T\pe for Ucskrivelse af Tæinlerne; den Slægt, hvortil B. himacnlatus horer, er her kaldet Bespcromiis. — Thomas Ijpgrændser "Underslægten • Calomys noget anderledes end Water- lionse. men saninieiifatter endnn de to forskjellige Typer: eleyans og bimaculatus; K(n-skjellen fra Water- honse's Opfattelse er vist nærmest, at de mest langhalede Arier ere ndelnkkede og optauni' ninlcr Oryiomiis liaird. - I Slægten Hesperomys maa ogsaa Ochelodoii C.mies ojitages. •Jl Siymodon Ord er det ældste Slægtnavn hrngt for nit'en af de Mus, der her ere henforte til én Shegt; det er ellers knn hriiL'l for S.hispiilus fra Nord-Amerika, tiiymudoitrulpinus stilles ellers i "Slægten« Holochilus. Til Slæglen maa \ist ogsaa regnes, hvad ellers kaldes Rhiihrodon og Phyllotis. :Vi Til Hahrnihrix Waterli. ere de Arter regroMle, der iKpre i Skeal med B. scalops , hvis Hovedskal II- afliildi'l af Thomas iP. Z. S. ISS-ll. Den Diagnose, som Ih as uivcr, er ikke vid nok til at omfatte alle ile Arier, der her ere optagne i Slægten. Der er Arter, om hvem det ikke gjælder, at Kormen er »arvieo- line — , ears and leet sliort . sknll wilh ronnded snjiraorhilal margins » ele. Nogle af Arterne, slaa hos ISnrmeisti'r nnder Calomys. i) Oj-ymyctevus Watcrh. er taget i den sædvanlige lietvdning. ."il Navnet Scapteromys Waterh. er egenlig kun gjælningsvis hrngt for tre l)eslæuledc Arter fra l-agon Santa. Thomas, der kjender Tvpen, har givet en Diagnose, der svnes at stemme, i liverl Fald no'd de lo storste af Arterm\ Hensel har hruLi Navnet for en Art, der ikke horer til denne Slæi-'t. Gi Calomys Waterh. er ln>r lirniit fm- den Shei;!. hvortil C. dcyans horer (se ovenlori. Vistnok de Heste af de Arter, som almindelig, lilandt andre af linrmeisler ou Henset, regnes til Calomys. hore hertil, ligeledes visl de tleste af dem, Tlumias kalder Oryzomys ISalrd. Til Shei:lcn hcner ogsaa Vespcriiniis Cones. 7 i Rhipidomys Tsrhudi, va'senlii; som hos Tlwnnas. 8) Nectomys Peters er laget i den DelvdniiiL', Peters har nivcl di-l. Ol Neotoma Sav & Ord, som sædvanliii. Den staar i et ii(iL:el li;;neiide Korhold til 7/csy/«YJHi//.s' eller Siymodon, som Rhipidomys til Calomys; den er mldannel lil Klaliiiii: Den har l'aaet stærke Kiiidta'iider med meget hoje Kroner, hvis Slidtlade hurtig bliver jevn. Koiiuddet mellem de her vedtagne Slægter og de Slægter og l'nderslægter, di^r ere vedlamie af Alsldii lig Thomas, er væsenlig lolgende: 1 1 Hesperomys = Calomys j)art. + Ochetodon -l ? 2) Siymodon = Siymodon + Holochilus \n\\l.-\- Vhyllotis + Rhithrodon + '! 3) Hahrothrix = Hahrothrix ± ? •4) Oxymyctents = Oxymycterus. 5) Scapteromys = Scapteromys ± < G) Calomys = Calomys part. -|- Oryzomys -f Vesperimus ± 'i 7) Rhipidomys — Rhipidomys ± '! S) Nectomys = Holoch-ilns part. -f ? !)) Neotoma = Neotoma. Kinder man, at de 9 Sla-gler ere for inaime lur de indhvrdes na'r bcshegtcde Hcsperomyes, saa ere Oxymycterus 1)0, Rhipidomys de, der staa nærmest for Kald; de maalle forenes henholdsvis med Hahrothrix og Calomys. De næst-svageste ere Siymodon og Nectomys. der kunne forenes med Hesperomys og Calo- mys; o. s. V. Sidst tilbage lilive Hesperomys og Calomys, hvis man ikke ogsaa vil l'meiie dem; men at gaa saa vidt kan ikke tillades andre end den. der ogsaa andre Steder mellem Patledvrene ludder meget tærre Sla'iiler, end man plejer. Kornden de her vedtagne Na\ne Iniigor man (dier har man tungt lolgende .indre for Slægter eller I ndersbegler mellem Besperomyes: 149 Il AcodoH iMcxcii, Shrul, iiicil A. lioliiioif is fiim 'i'syiv. rv nlicslcinnicliu ikIi'Ii KIIitsmi al' Origiiiiilcn, liii.st af r.nuesi. 3) Drymomys Tseluidi, Sla'gl, med T\|)o 1) pariulus: sum Aaidon nipesli'iiimelii; — Drymmin/a musculus Vi'agner (Abliandl. Akad. Muiirlien , l!d. 5, 1850: jip. :il7 — 19 «!; Pelzelii, I. (. \>. 73i wurde von Naitorer als liewohncr der Iliuispr in Ypaiiema angclnillVn iirid Ist wcilil diesellie Arl. weklie Lund mit unserer Ilansmaus zusamnienstellt" ; h\is Wagner lier iijU'Her riglis. er Dri/jHomi/.s nmsculus = Mufi musculus. 4) Elipmodonlia F. C.nv . med Tvpe K typus, opslillel som Slægt i Marts 1837, samme Aar som Walerlioiise i Fclirnar fipstillede Calumys , Hahrothrix o. s. v. Walerliouse iZnol. Vov. Ueaale; p. il — iSt anser E. ti/pus for al \a're Hfspcroiiu/x elcfl"it>' Watcrii., der er en Calumys; niaaske har Waterhonse Ret: men at domme efter Afliildningerno ;if TaMMlernc s\nes FAi(tmodi)ntia snarere at være en Hesperomys. o) Etineoinys Couei opstillet s(.iii rndorshri;! nndrvlihilhrodoii tor Arien R.chhichilloides W'Mcvh. ise lihithrodon). Gi IMochUns lirnutes af lirandl som 1 iolcrs!;i'i;l for lo Arier svdanwrikanske Mus, der ere ubestem- nnlii:e nden Efters\n af Orisinalerne. Senere er del almindelii; lirniil som Slægtnavn, hvorunder man har .r., p. 143 og 148 og Thomas: P. Z. S. 18821. lli Neomys Grav, 1873, Slægt, med Tvpe X. panainciisis, = Tylomys Pclcv^, 1866 (efter Alslon: Bi(d. Ge[itr. Amer., p. 143 og 149— 50(. 12) Nyctomys Saussure, 1860, l'nder^lagt i\\' Hesperomys. med T\pe N.sumichrasti, = Rhipidomys (tf. Myoxomys\. 13( Ochetodon Gones er opslillel som Slægt for iioule luirdiunerikanske Mus, som Baird lia\de henfort lil lihUhrodun. Arlerio> af\li:e næppe i andel eiol de o\re Finlænders Furini: fra sanhanlige svil- amerikauske Hesperumys -XrWr: Grund til Ad.~killels.> i Shei;! rr der ikke. Furiui: af Finlænderne er en næsten lilfældii; Fjeiulommeli-lud : Inger af Mus dccitmunus kunm.' have en meget tvdelig Fure i de ovre Fortæiuler. iBedomt efter Skind o:: Hovedskal af O.hiimilis oi; Spiritnscvemplar af O. mc.ricamis.) 14) Onychomys Baird, liiderslægl af Hesperumys, nu'd T\pe //. Iciicopaster Wied., er luepiie en egen Slægt; men hvor den limer hen. er ikke sikkert iknu domt efter Beskrivelsen. lal Oryzomys Baird er bro;;! af liaiid oi; C.ones .som llnderslægl under Ifcsperomys for en imrd- amerikansk Arl, H. paliistris Harian. der snarest horer til Slæirten Calomys al dumme efter et Skind og efter Afliildninger af Hovedskallen hos Baird . Tlioiii.is har moler Oryiomys ogsaa optaget Sydamerikanere, af hvilke noile. vist de Heste, ere af Slægten Cidomys. aiolre nniaske af Hespcromys. I6i rhyUotis Waterh. saar snarest ind i Slæglen Sujmoduii , ligesom Khithrodim, hvormed den er beslæalet douil efter Skind og Hovedskal af I', dnririnii]. 150 lAiim. .5.1 17) BhithrudoH. l »licilliruduM") diislilludr Walcrlimisc^ sum cii (.i;i'ii Sliri:! Uw iio^le sulanicrikaiiskc Hesperomyes med furede øvre Kurtændei'; Baird og Saussure lilfcijcde et Par iMndameiikaiiske Arlpr. Kuid- amerikanenie bleve med Relte skille fra de audre at Coues; men Rhithrodon er stadig senere fastlioldt som egen Slægt for s.\danierikanske Hesperomyes med furede Fortæuder. Slægten lioldes næppe sammen af noget andet Mærke end rortændernes Knring. At dømme efter Afbildningerne hos Walerhouse iZool. Vov. ISeagle) cm Thomas (P. Z. S. IS80 og .S4) skulle Arterne snarest fordeles i forskjeliige Grnjiper af Slægten Sipmodon; en af Arterne, Rhithrodon ahtoid Thomas iP. Z. S. 1880) skal liildstændig ligne Arten Sifimodon hifipidiix ninl- tagen netop i Fortænderne; andre af Arterne ere mere ejendommelige. 18) Teonoina Gray = Neotoma. 19) TJiomasomys (!) har Coues opstillet som ny Uijderslægt for "Hesperomys ciiureus« Thomas, som Thomas forst havde, henfort til Rliipidomys, senere til Vesperimus. Afhildningerne, som Thomas giver (P. Z. S. S-i), ere ikke tydelige nok til, at man ret kan dømme om Dyret, og den Diagnose, som Coues giver, er ikke anderledes, end at den kan passe paa Cvicetiner af de fleste Grupper; men sikkert nok gaar »H.cine- rcus" ind under en af de gamle Slægter, snarest under Rhipidomys. 20) Tylomtjs (n. subg.) nudicaudiis Peters er snarest en Art Calomys. Thomas mener, at den maaske burde regnes for en egen Slægt, hvad ingenlunde er Tilfældet; dens Ejendommeligheder gjenlindcs hos Calomys-Xrter. dels f. E\. hos Calomys anohlepas, dels hos C. laticei^s. 21) Vesperimus Coues opstillet som liiderslægt for den Afdeling af de nordamerikanske Hespe- romyes, h\ortil 'Hesperomys« leucopus harer, og som Baird henforte til linderslægten Calomys. Der er intet, der kunde begrunde en Adskillelse fra de sydamerikanske Calomys-A.rU-r. Med Hensyn til Navnene for Arierne af Hesperomyes fra Laiioa Santa er der el og amiet at mærke for l'olgende: ti Hesperomys expulsus Lund er omtalt under samme Navn af Burmeister (Brasil. Saugelli.i. Dot forreste af Hovedskallen er afbildet af Giebel (Beitr. Osteol. Magclh., pi. V, f. S) som 'H. cxpnlsus' og vist ogsaa ipl.IV, f. 7) som "H.lusiotis' ; dette sidste Billede er i hvert Fald ikke ijort efter Habrothrix lasiotis. 2) Siymodon inlpinus Liehl., bestemt efter Hcnsel , der omtaler den som '•Hesperomys vulpimts Lieht." Del er vist den samme, som Walerhouse omtaler og afbilder som H.hrasiliensis Geoll'r. 3) Habrothrix cursor n. sj). slemmer i Hovedskallen ret vel med Giebcls Afbildning (Beilr. Osleol. Nageth. 1)1. V, f. 7) af •■ Hesperomys orohius W'iim« iskulde være >■ orobinus ■• ) ; men Burmeister iBrasil. Saiigeth.) omtaler udtrykkelig for H. orohius .sebarfe leistenartige Orbilalriinder . eine kurzere dickere Stbuauze (end hos?) und etvvas breitcre Schneidezahue« lend hos?l; de lo sidste I'dlrxk kunne næppe bruges mn H. cursor, det forste slet ikke. 1) Habrothrix orycter Lund. Lund sogtc at bestemme sine jm-dfnndne Arter .Mus efter 0\er- armene; knu Mus principalis bestemte han efter Kjæber. Men efter 0\erarme kan man ikke skjclne Ar- terne; endnu mindre er det paa nogen Maade muligt at mage jordfundue Overarme sammen med Hoved- skaller. For saa vidt gjorligt at undgaa nye Navne, ere et Par af Lunds Navne, der knude anvendes, beholdte, men overførte til at gjældc for Hovedskaller, der rimeligvis ere af andre Arter end de Overarme, som de oprindelig vare givne til. — Habrothrix orycter minder i Hovedskallen ikke lidt om 'Hesperomys {Ha- brothrix) scalops Gay, hvis Hovedskal er afbildet af Thomas (P. Z. S. S4l; men samme Art er det næppe. .5) Habrothrix lasiotis Lund. Burmeister's ''Hesperomys {Calomys) lasiotis Lund« (Brasil. Siiugeth.) er vistnok samme Art, om end ikke alt i Beskrivelsen steuMurr if, K\. ikk<' Maalel af Fodens Længde eller de fremhævede Ligheder med H. expulsi(s). Hvad Giebel afbilder som //. lasiotis, er snarest af H. cxpulsiis Ise H. expulsus ovenfor). 6) Habrothrix lasinrns Lund. Den .Vrt. Burmeister iBrasil. Saii;;elli.i beskri\er som "Hesperomys (Calomys) lasiurus Lund«, er maaske virkelig Habrothrix lasiurus , men al Beskrivelsen kan man ikke se det 7) Oxymycteriis talpinus Lund. Navnet overfort (se H. orycter). S) Uxyiiiycterus ruf'ns Desm., bestemt efter Azara og Burmeister. 9) Calomys lutiyicaudatus Beun., bestemt efter Waterhousc (Zool. Vov. Beagle) og Giebel (Beitr. Osteol. Nageth.). 151 Kil Caloiliys saltator er el ii\l .Navn ^ivol lil den ciic al ilc lu Arter, iler have va'iel saiiniii'ii- Maiiili-di' muler Xavnet Hesperomys laticcps LiiihI. l.iiiiirs Oi-igiiialor til laticeps cro bcijse af iii Arl. den, der lier er kaldt saUator: men Lnml har do^ lui'lilic selv opfattet Arten skarpl : Heiiihardl. der (i^saa sani- leile ;Mns niidcr sil Ophold lins Lund i Laijoa Santa, ni; sniii \istnok har raa!:,: lued l^nnd nm NaMiene, har i h\erl Fald lirnL'l Navnet laticeps i paa Klikelten fur en anden Art, en Farxe-Varielet af H. ntipinuK Lnnd. — Oijsaa lUumeister har hriii;! laticeps fnr rulpinus Lund; at dette er Tilfa'hlet , kan eiteiili^' ikke ses af l!iirmei.slers l!eskri\else; dertil er den allfnr lidt eharakteriserende; men (iieliel ilteitr. Osteol. Nai-'eth., pi. V, f. III liar afliihlel llnxedskalieii af linrmeislers l-^xemplar af 'laticeps« fra Layna Santa (C.iehel: Zcil'^chr. ges. Natiirv\., lid. i'.s, ISCiU; p. I20i. ri^limink meuel niinjagli;; nt' under .Navn af H. subflariis Wgnr., ni: Giebel's Afbildnini; fnresliller Lunds 'rHlpiimS'. i Curmeisler mente, al Wagner's JJ. siibflavtis var den samme som 'laticeps ■< ; men delle er all ainlet end sikkert ng kan ikke afgjores uden Eftersjn af Originalen.! — Navnet viilpiHUS Lund kan ikke luddes, Inrdi del har va'ret brugt tidligere for en anden Art, H.vulpinus Lieht. — Inder disse Omsta'ndigheder er del sikkert rigtigst at lade Navnet laticeps bUve ved den Art, hvis Hovedskal (iicbel liai- afbildet, o;,' paa hvem del passer, og itive det nye Navn, (h'r er nødvemliiil , til den anden af de to sanimenblandede Arter. Hvad Thnnias iP. Z. S. 8i| mener nu'd 'Hespcrumi/s \Ory:omys\ laticeps Lund«, kan man ikke se. Prof. Leehe mener, at der imellem Mus fra S\d-l!rasilien limles nogle, der, i det mindste hvad Hoved- skallen angaar, gjore Overgang mellem C. laticeps og C. saltator; en Syd-Brasilianer har han bestemt som '•Hesperomys laticeps var. intermedia- ; han havde fra Kjnbenhavns Museum laaiit Hovedskaller af baade lati- ceps og saltator lil Hja-lp ved Bcstemmelseu. Leche oplorer tre Forskjelligheder mellem laticeps og saltator: Il i Formen af Pandens 0,jelinlerand; heri er hans var. intcriiiedia allernærmest ved laticeps; 2) i Storrelseii af Foramen iiicisivum; ogsaa heri er intevmedia omtrent som laticeps; i Længden af F.indsicum er der hos laticeps, som hos saa mange andre Mus, betydelige individuelle Forskjelligheder; men saa ejendommelig kort og liredl, som det altid er hos saltator, er det aldrig hos laticeps: ol i Formen af Næsebenel, hvori intermedia skal være undertiden som laticeps, undertiden som saltator: men i dcnm^ Henseende er der ingen Forskjel mellem laticeps og saltator; Næsebeuets Form bagtil er hos begge temmelig stærkt indi\iduelt furskjellig, som saa ofte hos Mus. Men Prof. Leehe har overset de fleste og tildels vigtigste Forskjelligheder mellem Hovedskallerne af laticeps og saltator: Forskjelleii i Trommebeiu^t , i Næsegangeiis Væg og i den bageste Knde af den nedre Fortaiuls (Irube. og Arternes Ydre kjender han ikke, altsaa ikke Fnrskjellen I Øre, i Hænder og Fmlder (om Forskjellen i Fodder havde jeu skriftlig sagt ham et Par Ord som Begrundelse af Navnet sal- tator), o. s. V. I Virkeligheden ere laticeps im saltator to af de mest lorskjellige C(«/o)ftys- Arter. Hvad Leehe's H. laticeps var. intermedia ei-. kan man af Beskrivelsen oi; .\fbililnini:erne ikke se; maaske er del virkelig laticeps; saltator er det ikke. lil Calomys laticeps Lund, se C. saltator. 12) Rhipidomys mastacalis Lund. Thomas har ijivet en Oversiiit n\er en Del Mhipidomys-.Mer (P. Z.S. 82, cf. ibd. S-i og Ann. Mag. SO); saa \id! man kan skjc e eller de korte Beskrivelser, synes ingen af (lem al stemme med Arten fra Lagoa Santa. 13| Nectomys sqvamipes Branls. bestemt efter Peters og Hensel. Peters har opstillet en anden Art, JV. apicalis: ilc Heste af de Kjendetegn . lian opi;i\er fnr den, ere ikke af den ShiL's, der jileje al være faste; Leche mener ogsaa at have fundet Overgange. F"or de andre Lagoa-Santa-Arters Vedkominende har der ikke kunnet tindes noget fast llnldr|iunkt for Sammenligninger med tidligere beskrevne. 8i p. II. Om ilet for Muridernes Vedkommende er det nprimleliiie at mangle eller at have en Tva'rkam mellem de ydre Knolde paa de ovre og mellem de indre Knolde paa de nedre Kindtænder, er vist umuligt at afgjore. At Kaminen findes hos Sminthus, Scirletes og mange andre lavlstaaende Gnavere, tyder paa, at dens Tilstedeværelse kunde være det oprindelige hos Mnrider; at den mangler hos de laveste kjeiidte Mmiiler som Cricetodoti og Cricettis, tyder paa det modsatte. <) p. Hi. Meniimen er ikke at give egeulige Beskrivelser, meu kun na'rmere Oplysning om en Ita'kke Knkeltheiler. liMiii Mus pleje al lia\e deres Arts-KjendnniiiiellL'lieder, mest som Forklarim.' til Billeilernc. 152 • (Anm. 7.) Efter BeskrivoUor iiiloii Arijililiiiiiacr kunne Mns ikke kjcniles iinill^mcn i niogct sjoldne Tilfælde. Afbilil- ninger af hele Dyr, i luilnrlii; SliUing, irivc kun en rin^e Vejledning lil Arllieslenimolsen, selv om Itillederne vare naliirtr«, hvad man endnn aldrig har sel , og hvad de na'ppe kunne hlive med de hidtil kjendle Midler til at gjengive Ilaar og Karve; Arter af \idt forskjellige Afdelinger kunne i Ydre være næsten ens. I Et Par Fejltagelser, som den ellers skarptseeude Lund har gjort sig skvldig i. kunne tjene til Bevis for, hvor let Arter af forskjellige Grupper kunne forvexles efter deres Ydre; Lnnd har forvexlet Skind af Hesperomys expulsus mei\ Habrothri c lasiurus og H. cursor. Disse Fejltagel.*er eie tilgivelige, naar man knn har Skind for sig; de anlores hor. fordi de ere lærerige.) Al'liildninger af mere ejendnmmelige Dele af ilet jdre, som Ore. Eodsaal, eller af Ta'nder, give mere Vejledning, men sjelden nok lil Ailliestemmelse. Knn efter nojaglige Billeder af Hoxedskallcr kunne Arterne nogenlunde kjendos. 8| p. 17. Med Hensyn til Maalene er følgende at ma'rke: Alle Maal ere lagne med Passer. Kroppen er niaalt fra Snudespids til Gat. Halen; fra Gattet. Ørets Længde: fra Orcaabningens nederste Rand (hos EddnomycK fra nederste Band af Liihnlus). Ørets Brede, niaalt paa det fladt udbredte Øre. Maalene fra Haandleddet til Fingerspidserne ere tagne fra llaaiidens Overside, idet llaandleddet er bojel; med Fingerspidsen menes den blode Fingerspids, ikke .Ncalespidseii. Neglene ere niaalte fra Oversiden. Do ovre ForUvnders samlede lirede er niaalt ved Eggen. Ho\edskallons Længde: fra bageste Rand af Coiidylus til Hellenikjabens liand tæl loran Imu- tanden. Lænsden af Bcisiuccipitale: i Midtlinien. Længden af Trommebenct: fra bageste Rand lil luneste Uaiid nmd Foramcn laccrum antcrhiss, ikke lil Tuba. Ilojdon af Vilerva'ggen af Canalis mfraorhitalis: fra (Janen (lins Ihstrieider fra nederste Rand :if Bniidon af Canalis infraorbitalis). Pandens Brede molleni Øjchnleriie: paa det smalleste Stod, der ikke iiltid or dot samme hos for- skjellige Arter, undertiden ligger længere fremme, underlidon længere tilbage. llnderkjæhens Længde: fra bageste Rand af Condylns til Forlandens bageste Rand. Skulderbladet: langs den bageste Rand. Overarmen: fra Hovedets overste Rand til nederste Rand af \drc Lodrulle jiaa nedie Eiule. Ulna: langs Ydersiden. Bækken; fra forreste Rand af Hoftebenet til bageste Rand af Sædeben. Laarben: fra overste Rand af Trochanter major til nederste Rand af ydre Ledknude. Tibia: langs Indersiden fra omo Rand til nederste Ende inderst og forrest. 9) p. 22. Om Ophdldsslodorne for Sif/modon vulpiims og Nectoinys sqvamipes se Lnnd: lllik paa Brasiliens D\re\., :idje Afhandl,, Tillæg; p. 7 {Nectomys) og Hensel : Abhandl. Akad. Berlin, 1872; ji. 3ii.t;ij (Sifimodon og Nectomys). 10) p 22. Naar Peters (Abhandl. Akad. Berlin. ISGO; p. l.iO) siger om Skællene paa Fodsaalen hos Sigmodon vulpinus som Modsætning til Nectomys sqvamipes: »diese Beschuppung Ist eine ganz andere, weniger auffallende, als bei Mus sqvamipes Brts. Die Schiippeheii sind niimlieh viel kleinor und nur am vnrderen Theile der Fusssohlen vor und zwischen den grossen Sehwielen sichlbar« o. s. v., saa or dot ikke rigtigt; der er ingen Forskjel. 11) p. 20 og 'il. »Zu den besonderen Eigenthumliehkeiten aller Hesperomrjs-kncn gehort, dass die Nasenheiue selinn ifi fniher .liiiioml mit einnnder ver\vaehsen» . skri\or llensol (Abhamll, Akad. Berlin. 1.S7?; 153 p. :il). Ikke alle Hesperoinycs lia\e s:iiiimeiivo\iie Næseben-, hos Scapteroiiii/s lahiosun f. Ex. voxe ile ikke saminen. Ossaa hos den uanile Verdens Mus knnne Næsehenene \æic saniinenvoxne, f. Ex. hos Mus minutus, ligesom hus .Vivieolcr. 1*1 p. 60. Om KiiuUa-mlerne hos MiiriihT se Vidensk. MlmIiI, .Nainrliisl. Foren. Khhvn. ISSI pp. 23 —21) og ihd. lScS2, pi. III r. 10. I"*) p. 61. bpliinfiurus mcxicanus er hedoml efler ExeEnjihirer i Kjohenliavns Mnscuni, indsamlede al' LiidioKinn i Central-Amerika, IjeskreMie af Heinharill lAViegm. Areh, f. Nalur;;., 18'i-i, liil. I'. Der er opstillet flere Arter liphiiKiiirHx, der hiillil kim erc lidi'l kjniilte. mesi heskri'xne eller Ydre. I-*) p. 64. Jentink idn a new Porenpine from Sonth-Amcriea; .Notes from Ihc Levden Mnsenni, vol. I, 1S79; pp. 93— 96.1 mener, at de Hovedskaller, der ere afbildede af V. C.nvier iMém. dn Mns. dbist. nat. Paris, tom. 9, 1822; pi. 20 ter, f. 3 & 4) os af Brandt (Mém. Aead. Inip. St. Pétersb., 6 sér., sr. nat., lom I, 1835: pi. IX, f. 5— fl) wixAux ^iwn -åi Synetheres prehensilis, ere af fnere, efter at han lunde fundet tilsvarende Forskjelligheder mellem de nulevende, lod han C. ruyiceps gaa iml nmler C.laticcpn.i Foruden Ejendommeligheden i Canalis infraorhitalis (3dje Afhandl., p.55) opgav Lund som Kjende- mærke for C.laticeps overfor C.paca, at Kindbnen bagtil staar længere ud til Siden (2den Afhandl., p. 42: 3dje, p.55). Det Hoved af C.laticeps, hvorfra Lund har ment :it kunm> hcnie dette Kjendemærke, er vist af en Hun; i hvert Fald ere Kindbuer og Pande kun meget lidt ru, Kindhnleu usædvaiiliL' lille og Kindhuen lav, skjmit Hovedet er af et gamnndl Individ 'afhildi't af Lund, pi. XX, f. 1 1 : Kimlhuerm- staa lianske rigtig bagtil noTe ud til Siden end idler- hos Individer ineil sva^-e Kindhuer: nn-n Forholdi-I er snarest imliv iiluelt , og K, Musco LunJii 111. 20 154 (Anm. IC.) Forskjelleii fia det sirilvaiilise synes storie, end den i Vi]kelii:lH'de]i er, IdiiU Kindhuens I'hnle l):iglil er saa lav, saa lidt voxet opefter, at Tirnlinggruben allerede af den Grund faar l'dseende af at vane us;ed- vanlig aaLen. 1<) ji. U5. Stohniaun- Ueseriidion d'un nouveau Uungeiir du genre Coclopeiiijs; l'roeeed. Znol. ( Soe. Lond(Ui, ISSa; pp. 161 — 07. \'Coelo(ienys tcicsanowsTcii'.] IS) p. G6. Cavia bolwiensis: Waterliouse: Nat. Hisl. Manmialia, v(d. Il, Rndentia. ISi.S; pp. 17.5-70; pi. G, f. 5, G, 12, pi. 10, i p 105. Tilstedeværelsen af Midtsenen i Dicjasier og Forbiiulelscn nn^l Tungebenel soger Dobson (On Ihe Digaslric musole, ils nnidillcalinns and fnmlions; Transaol. Linn. Sno, Lmnbin, 2 ser., Zool , miI. II, 155 1S.S2; pp. :?6'J — 6-1, pi. \\V. ;il lurklaic m\ Iricdiuuisk Vej; ilcl .skiil xu'io lor iit allijii-lpi' lii- ri.Mi]|.n Inr Synkiiini;, der rrcrnkdiniiie lios D\r, dor liiildc lliucilel lidjct ned mod Halsen, iiaar de a^le. F. K\.: MidUeneii I IJirjastcr ur .sva;; o^ udcii slæik KdiidiuUdsc med Tuimelienel hci,s Arricola airqihibiiis i Miidsætiiiiii: lil 3Iii!i; (iriiiiileii til Kinskjclleii fra andre Miirider .-ikal \i\rf. M Vaiidrollenie »live (Ui vei;elalde substanccs olitaidcd wliile swiiiuiiinf;, ajid liabilually ludd tlie liead stretclieil oiil, iji a line witll tlic l)od.\ ■■ il. c. p. 262), medens de andre ■liaiiitualiy sit erecl wlien fcedini; linldiiiL,' their fnod between thcir fore fect". Men Hypudceus r/larcola og Arvicola a(jrestifi liav(! Dipaster ganske som Arvicola ampJiihms, Cricetits næsten ogsaa, og de sidde dog i samme Stilling so[n andre Mns, medens (b; æde (jeg liar boldt Hijpudwus og Arricola aprestis i Fangenskabi, bvad vist egenlig ogsaa A.amjihihiuf! gjor. Died at optage Typotheriiim lilaiidl Giia\eriie: del er et rent Hovdyr, nær beslægtet med Nesodon og Toxodon. .slægtskab mellein Ho\ihi- og Gnavere liar olie været paa lianc icndiui IS,S3 af Flovver: P. Z. S. ISS3; ji. 1.S3); der har værel Tale om Slægtskab f. E.\. inelleiii Hydrochoerus og Hovdyr eller mellem Lepus og Typotherhim; den Slags Tale er lige saa god som f. Ex. Tale om sierligl Slægtskab mellem Pniigdvr og Gnavere (gjennem Plialangislider, PlutscolaictHS , PluiscoJomys; el', endnu ISSo Schlosseri, eller mellem Ichthyosaurer og Hvaler, Fugle og Flagermus, Flyvelisk og Fugle o. s. v. 157 AlsUm's AiIm'JiIl' iiiili'luiklci tt\(Msiut omm' liillij-'iTc Ailicjdcr nm .saiiiiiic Kiiinc; cIUt Al.skMi ur l'nl- gciidc fremkoinnicl : (linies and Allen: Monograplis (d' .Nmlli Ainciiciui liudeiilia; II;i\dcn's l!c[i(irl (in llie T. S. Geni. Sniv. Territ., 1ST7; pp. 1091, liere pi. Indeholder i systematisk llelnin^ iiilil Niescnlii' ii\l. Cniii's li;ir, i IJulied med (iill. ghel Saeeo- nnidernes to Underfamilier Raiii: al' Familier uu. slillel Jncidim i en egen Familie, .\llen gjor Custoroides III T\pe for en egen Familie. Der er ingen (Iriind til nogen af disse Forandringer. Allireelit: l'ber den Slammlianm iler .\a;;elliieri". Scliriflen der plnsikaliseli-nkiiMomisrlieM (li'scll.^chari zn KonigsLerg, .lalirg. 21, IS.SO Ur. SI), Sitzungslier.; pp. 31— 33. Albrecht har ment al kunne so dnaxernes SUcgtskah i deres Atlas, især i Tallel ]iaa lieiihroerne over Aare- og Nervekanalerne i Tværtappen, lians Fnrsog paa at inddidr (iMa\eriii' di'refli-r er lige saa urime- ligt som hans tidligere F"orS()g i samme lietnini; med liovdvr, (innilere og llo\d>r. Tilmed er Inddelingen (der er udstyret med adskillige nye Benævnelseri for en star Del ujorl efter Mærker, der kun ere individnelle, afha'ugige af mere eller mindre F'orhening i de Daand, der dække A.AV.vcrtchraUa og de to forste llals- ner\er. Den Charakteristik, han giver for ilen 3dje af sine tre Hovcdafdeliimer, passer kun paa et Mindretal af Individer af de Cnavcrformer, den skulde gjadde for; de fleste have Atlas saaledes. som den beskrives for hans 2den Hovedafdeling; omvendt kunne Individer eller Arter af (Inaxere af hans 2den Ilo\edafdeliug have Atlas, som den beskrives for 3dje. Ilos Dipodidcr, der i F'orening med Leporider ndgjorc Isic Hovedafdeling, har Albrecht forvexlet el lille Foramen nutritinm med Kanalen for A. rertebralis (jeg har efterset de paa- gjældeude Aarer og Xerver hos Dipus tehtm, D. ægyptius og Sminthus suhtilis). Trouessart: Catal. des Mainmiféres vivants et fossiles, Rodenlia; Itull. ile la Soe. d'éludes seicnlil". d'Angers, 1880; pp. 58— lOi og 1881; pp. 105 — 212. En Navnefortegnelse, nærmest sammeuslillid eller linser. Alslnn's System er væsenlig fulgt. Dubson: ()n Ihe homoloLiies cd' llie Iuml' lle\(U' muscles of llie leet of Miinimalia. willi remarks on Ihe \alue of their leading modilicalioiis in elassillealion ; .Inurnal (d' .\n:\liini\ and IMijsicdogy , \ol.X\ll, 1S83; pp. 142—170, pi. IV— VI. Dolison har givet en Oversigt over nogle af Fodens lange Uojemuskler hos Pattedvrene; et Forhold, mener han, har »au important bearing on the classilication of the families«: om Senen af Flexor tibialis er eller ikke er i Forbindelse med SeneLi af Flexor fibularis s: Flexor diffitoruin communis perfm-ans. De. der have Forbindelsen mellem de to Sener, ere; - Insectivora: Chrysochlondæ, Centefidtc, Solenodon- tidæ, PotamogalidÆ, Macroscelidce, Tupaiida; Galeopithecidæ, Chiroptera, liodentia: Hystricomorpha, Lagomorpha iblandt Gnavere beskrives det saaledes hos tVdsemle Slægter: Lepus. Hystrix, Erethuon, Synetlieres lp: Sphingurus), Octodoii, Cavia, Dasyprocta, Chincldlla ir. Friomys). Vipus, Alnctaga Is-.Scir- tetes), Zapus |.i: Jacttlus), Thomomys, Dipodomys), Edentata: Orycleriipodidtr, Hyracoidca, Ungu- lata, Frohoscidea, Carni rora, Pr j mates •• ; de, der ikke have Forbindelsen ere: « Insectinora: Taliridæ, Horicidai, Erinaceidæ, Bodentia: Sciuromorpha , Myomorpha iblandt Gnavere beskrives det saaledes hos; Bathyergus, Gerbillus, Fiber, Arvicola , Sigmodon, Myoxus (o; Muscardinm), Sciurus, Sciuropterus) , Edentata: Dasypodid/e, Bradypodidte, Manidæ, Monotremata, Marsupialia-. Dobson g.jor forst oimuerksom paa ^p. 1711 IV.i, at Forloddet er meget bestaudi;;!, at de Heste placeutale P;itted\r ha\e Forbindelsen, men deriuuid de implaeentale mangle den oa derfor "exhibil in this part of Iheir orgaul- sidiini an advaucc in development« o. s. v. "Seeondly il uia\ be notieed Ibat the mode of arrangement of the tleviu- temlons has a very imporl;int bearing in delermiuiug Ihe natural positiim of eertain families and gronps of lamilies. This is especially evemplilied in lludcntia vxhere Ihe ;;rimp Hysiricomorpha is plaeed next Lagomorpha, and Sciuromorpha is assoei;ded xxilli Myomorpha, :in ;nranuement xxhich, originally adopted from a consideration cd' olber eharaclers, has received Ihe approxal of niosl svslematie mauunalogists. The Dipodidæ, allhough hilherlo elassed x\ilh the Myomorpha bx soini' /o(dosisis excn plaeed nevt to Ihe true mieei, must, aecordim; tn Ibr arrangement of their hmg llexor leiidons. be reumxed In Ibr group Hystri- comorpha Agaiii, allhons Ihe species (d' Balhycrgiiuc pnssess Ihe sn-calleil hxslrieine fnrni nf uum- 158 lAiirn, ■:'S,i (lllilc, llii'ir jiiisilidii iiiiKJii^ MyoDioriJhii, is liirllicr slic/nglluiiril Ij> llir ihaiiiilcis dciisud liinii llii' ari:iii2e- niciit uf llu'ii' Imig Ik'xor tciulons. lii Iiiscclivora tlie closc aHi]iil\ ol' Ihe tliiec families Erinaccidæ , tiori- cidce aiul Talpidte, leceives addilional coiifiimation, and a single iiiiijortant eliaiaeter, not hiHierlo known, for separating tlieni in a groiip by themselves is afl'oriled • Jeg har selv eftergaaet Sagen hos adskillige Pattedyr (Ecliidna, *Grijm(comijs (microtarsus, murinus, i-elutinuf), Dideliihys [cancrirora) , Phascolof/ale , Dasyums, Peromeles, Macropus, Cladobates, *t!orex (ndgaris), *Crossopiis, Myogale, Talpa, *Artiheus, *Nycteris, *Iihinoloplms, *Taphuzo%is, *VeS2^erHqo, Cyclohirus, Lepus, *Lagomys (i alt som Leims), *Pcdetes (Flexur tibiuKs fa.'ster sig knn paa Seneknoglen i Fascien ved Fodens Indcrrandl, *Sminthiis (som hos Dipits), Jaculus, Scirtetes, Dipiis, *Spalax [Flexor tibialis har ingen Forliindelse med Flexor perfurans), *Eliomys, *Myoxus, Muscardinus , *Cricetus, Sif/- modon, *Calomys, *Nectomys, Arvicola, *Miis, Rhombomys, *Gcoryclms, *Atherwa, *Coélogenys, Dasy- procta, *Dttctylomys, *Nelomys, *Cartcrodnn , * SjiermophUuD , *T(imias, Sciiirus, Thomomys, *Geomys, Canis, * Paradoxurna , Felts, Hapale, Ilyrax, Tapirus (* er sat ved dem, som Dobscm ikke nævner)). Foiiideii liere niindie Afvigelser fra Dohson's Fremstilling har jeg fnndet folgende: Fiir))indelsen mellem Senerne findes virkelig hos Didelph\iderne (nafhængig af korte Bojemuskler. — Dol)son , der har undersogt Didelphyx riryinianii , siger, at den har noget, der ligner en Forbindelse; men Forbindelsen skal kun være tilsyneladende, frembragt ved en kort Dojemnskel. — Coues (On Ibe nsleo- logy and myology of Bidelphijs virginiana ; Mem. Boston Soc. Nat. Hisl,. vol. II, pari. I, 1872; p. 133) og Side- botham (On the myology nf the Water-Opossuni ; Proceed. Zool. Soc. London, I.SS5; p. 16) omtale Forbindelsen mellem de to Sener; men da ingen af dem synes at have været særlig opmærksom paa Spnrgsmaalet, tor man maaske ikke medtage deres Vidnesbyrd. — Forbindelsen er ogsaa funden hos Thylacimis; men denne Uniltagelse fra det sædvanlige bos Dasynrider bar Dobson lp. 15.5) sogt at bortforklare som opstaaet ved Hja'lji af korle linjemusklers Indblanding. Med Forlioldene bos Oidolplnider for Oje er det dog ikke usand- svnligl. at bortforklaringen ikke er rigtig). Swex vulgaris (3 Fodder undersøgte) bar Forbindelsen, paa samme Maade som Dobson beskriver og afbilder det hos Solenodon; Crossopus mangler den. (Dobson synes kun at have undersogt Crocidwra.) Forholdet er alfsaa ikke saa fast, som Dobson tror; især Tilfældet med Surex og Crossopus bort- tager adskilligt af Værdien af Flexor ^ÆioZis-Ejendomnielighederne som Middel til at afgjorc Sporgsmaal om Slægtskab. Men selv om man ikke havde fumlet saadannc Forskjelligheder bos nærstaaende Dyr, var der Grund til at være forsigtig med at regne dermed. Senen .-if I'^lexor tibialis kan ende paa mangfoldige Maader; hvad der er den oprindeligste Form, ved in;in ikke; men del er det sandsynligste, hvad ogsaa Dobson vist antager, at Flexor tibialis oprindelig hosPattedvr barlian ri imimelig ulieslemt og udstrakt Fæste, saaledes som det er Tillældet hos mange Pattedyr af l'orskjellige Urujiper, dels bar fæstet sig paa Fndrodens eller Mellemfodens Inderrand, dels har staaet i Forbindelse med Fascia plantaris, dels med Seni'n af Flexor perforans og maaske med endnu andre Sener. At den ene eller den anden Forbindelse oploses, er noget, der meget let kan ske og ofte er sket uafhængig hos l'orskjellige Pattedyr; det kan heller ikke være umnligl, at en Forbindelse, der har været mistet, kan opslaa paany. I bedste Tilfa^lde kan man allsaa slutte, som Dobson undertiden, at et Dyr, der har en eller anden af Forbindelserne, i den Henseende staar lidt nærmere \ed del oprindelige end et Dyr, der ikke har den samme Forbindelse; men juan kan ikke være sikker i den Slutning; og der behover ikke at være noget Slægtskab mellem Dyr, der have de samme Sener, hvad Dobson har givet tilstrækkelig mange Exempler paa. Uden videre at regne Forbindelsen med Flexor perforans (hvordan den saa end nærmere eri for særlig betydningsfuld, er en Vilkaarlighed; det er f. Ex. fuldt saa stor en Afvigelse fra det oprindelige, naar Flexor tibialis har mistet alle andre Forbindelser og kun beholdt For- bindelsen med Flexor perforans, som naar den har mistet Senen til Flexor per forans , men beluddt de amire. Værdien af Ejendommelighederne i Flexor tibialis kan kun vise sig i deres Overensstemmelse med andie Ma'rker; de kuniH> ikke have storVægl, naar deres Kjemlelse i systemalisk lielning er i Sirid med. bxiid der ellers er sandsynligst. Dette er netop Till'a'ldet i de (jnaver-Sporgsmaal, Dobson har fremhævet, om end ban soger at vise det modsatte. For Harernes Sammenstilling med 'Hystricomorpha« (■): Hystricidm) henviser Dobson kun III »Ibe approval of most systcmatic manimalogistS" ; en næ'rmere liegrundclsc vilde det ogsaa være vanskcligl , at give. 159 Al' Ddlisiins ()\cisi.^l K.iii mlmm sIuIIc, al han ics!iu'i' .SactoiiiNidor, Uipuduiiiys os; Tlioiiioiiiijs lil llvsliiiliiimoiphcr; ellers siger lian ikkr noget derom; der huler sig næppe heller sige noget. Balhxergerne regner Dohson lil «Myomorp1ia« og stiller dem sammen med Spalax, som man ph'ji'r. Vel ir deres Sheglskah ikke aldeles sikkert; men der er storst Sands> ulighed for, at de netop ere ll\stricid('r. l-'iir Dipodidcrnrs Vcilkonunende har l)(djscin ;;jnii na'rnicn.' Itedc, dels sannnc Steil ip. I77i, dels i en egen lille Ariiandliiig: Oii Ihc nalnral position (d' llir laiuil) Dijtodiihc il'roceed. Zocd. Soc. London. I.S,S2; p. (540 — iti, hvorat lohende vv di-1 \igligsle Stykke: " I.ali'l.N , wliilc investigating the \aiiiins niodi'S ol' arrangement ot Ihe long llexor nin. in Ihe united rondilion of Ihe leg-liones. On Ihe olher Iland, all Ihe leading features of the Dipodidti'. eonueil Iheni wilh the Hijstricotnorpha, as, l'or e.\aniple, Ihe large infriuirhilal foranuMi iri\alling e\en Ihe orhilal in sizc) and Ihe stoni zygonialie arch iu whieli the malar is nul snpported hy a eontlnualion of Ihe niaxillary zygnmalie proeess — eliaracters eniinenlly dislim-lixe of ilie liyslrieine rodents. Moreover, as in Ihis group. none of Ihe molars are tuberculale, hnt exhildl Iransverse laniina; as in Chinchillidæ , wilh Ihe speeies of wliieh faniily the Dipodidcc agree, nol onh in many striking snpeificial points of resemhiaiu-e, as in the shajie (d' the cars, muzzle, etc, hul also in Ihe pnijliar form of the penis, of whieh tlic glans is armed, as In Ihe Cavies and Pacas, on the upper snrface with a pair »f soft spines aiul nunierons horny seules, so dillerini! essentially from the soft unarmed state of the same part in the MyuMorpJia. The united eoiulition of the leg-hones is cvidenlly the resnll id' speeial adaplalion of Ihe hind linihs for leaping; and it would he as ahsurd to separate this faniily from Ihe Hi/xfricoiiiorplKt , on lliis aeeminl, as it wonld he to elevate the Dipodida; into the rank of a dislinet l'aniil> . and foini a new gronp for tlicir reeeption, heeause they (dog kun Scirtetes og Dipus) dilfer from all other rodenls iji Ihe united eondition of Ihe melatarsals, whieh are fused together (de tre midterstel so as lo form a single hone, a eondition as inanilVslh the result of adaptive modifieation as the union of the fihula with the tihia. Wc may conelude, therefore. that the Dipodida- innsl he elassed as liyslrieine rodenls having Ihe bones of tlieir hind linibs s]M-iially niodified for le;iping, and Ihal tlieir nearest e.visling allies are Ihe faniily Chinchillidce. » Til Familien Dipodidtc plejer man at regne Sla'gterne Jaculus, Scirtetes, Dipiis og Pedetes. l'edetes har i Virkeligheden ikke noget med de andre Slægter at gjore; den horer andensteds hen; heller ikke Musklerne i Foden ere som hos de andre, og Underbenets Knogler ere ikke samnienvoxede (hvad man ikke synes at have lagt Mærke til). Derimod burde optages i Familien: Sminthus, der ellers regnes for Muride, sikkert ogsaa Spalax, der ellers stilles i en egen Familie, Upalaeidcc, sammen med flere iiulbyrdcs meget forskjellige Slægter; Sminthus er kun i nbelydeliiie Knkidlheder forskjellig fra Jaculus; Spalax slaar mere alene. Hvad Diibson regner til Familien Dipodidtc, faar man ikke al vide; men af Udtryk, der bruges, kan man sinttc, at lian'til en Itegyndelsc i hvert Fald har Uenkt paa Jaculus, Scirtetes og Dipus, senere kun paa Scirtetes og Dipus, undertiden paa Scirtetes alene; han maa dog slaa inde for alle tre Shegler. {Pedetes synes han ikke at ha\e undersogt.) Hvis virkelig Jaculus, Scirtetes og Dipus ikke afveg fra Hystrichomorpher (omtreni hvad ellers her kaldes Hystrieider) i andet end Sammenvoxningen af Tibia og Fihula, vilde der sehfolgelig ikke være m)gen (Irund til at skille dem fra Hyslriehomorpher. og det lil Trods for, at Sammenvoxningen af Tibia ug Fibula ikke er en Folge af sta^rk Oveise i Springning, meii noget, der er nedarv el fra ikke sa'rii;; springende Dyr i Lighed med Sminthus. Sminthus selv ijeg har iagttaget den levende i Fangenskab niuler helili:;e Forhold liere Maaneder igjennem; baade i 1885 og tSSfi har Hr. AdjUEikt Melscn sendt den levende fra Aalborg lil ZiMiloiiisk Mnseunil klatrer, idel den griber fat med Mænder im Fodder, tildels ogsaa med Halen (som Pallas allrrede liar sagl : Novæ speeies Qvadrupedum e Cilirinni online. 1778; p. 329 og 333); men den sprim^er meslen slrl ikke. nieL'el mindre end Mus musculus. der dou i Foihold lil andre Mns ikke it no;;en iiod 160 ' (Aiim. 28.) Springer. SiiMiiin'iiMiMiiiii; al' Tibia ita Fibiila er vel on FiiIi:l' al' Ucviryelser. der kr.Tvo slank Drug al' Bag- lemmerne; men allerede sæd\anlig Lolien kan va?re tilstrækkelig Grnnliiji with the Uird and Ihe Replile Ihan in tliis Hiulenl, dl' iimrse, lliese are nul avii ur i-\en re|ililian eharacters ; they are only siniilar, snggesting a niiiiiiinii lool-slni-k lur all llir llirec elasses » .Vllsaimiirii nrimelist. H.Winge har tidligere (Vidensk. Meddel. Nainrhist. Kuren. Khlivn.; ISSl ; pp. 21 — 57 J fremstillet niigle al' de Meninger, der ere udviklede lier. Ilii liirinel Afvigelse fra ii;erva'rende har sin Grund i el mis- lykket Korsos paa at lielndde de In gamle Afdelinger ,Scuiromorpliit ug Mijumorpha. 2») p. 110. Kor den her givne Oversigt over Gnavernes indhyrdes Shegtskali og fur alle de andre systematiske Oversigter i denne Afhandling gjælder folgemle: 11 Hver Afdeling er eliarakteriseret saaledes, at dens Charakleristik gjælder ikke alene de kjeiidte, men saa vidt muligt ogsaa de hidtil nkjendte Knrnier. der hore til den; der er i Gliarakteristikeriie ikke op- taget andet end hvad der maa gja'lde allerede for de laveste Kornier i hver Afdeling ; alt andet er med Korsæt ndeladl. K. Ex.: 1 den laveste af Gnavernes lo Hovedafdelinger kjendes ikke andre Gnavere end Kamillen Leporidæ; som Charakter for Hovedafdelingen er kun opfort de Egenskaber, hvori Leporiderne staa lavere end alle andre Gnavere, derimod intet af de kjendle I.eporiders særlige. liii,ie, Ejendommeligheder. 2) Hvis man kjendle allr de Ginnere, di'r leve ii£ lia\e level paa .lorden, vilde de stærkere ndpra:'- gede Typer ses indbyrdes forbundne ved lia'kker af Melleml'ornier , af niimlre udprægede Former, saa sandt som den ene Korm nedstammer fra den anden. Al'grændsning af Grniiper bliver derfor altid noget vilkaarlig; de laveste Kormer i Afdelingerne staa tæt ved Koriner i andre Afdelinger. Iler er saa vidt muligt hver Afde- lings Særpræg sporet ned til den mindste forsle Begviidelse. K. E\,: Ha|ilodonlider gaa jævnt over i Anoma- lurider; Anomaluriderne nedstamme fra Haplodontidcr; Grændsen mellem dem maa være vilkaarlig; Afgjorelsen er vilkaarlig lagt i Tilstedeværelse eller Mangel af }) 3 ; typiske Haplodonlidrr have /jj , typiske Anoinalurider have mistet den. Kra en Form som l'seudosciurus maa de typiske Aiiomalni ider nedslamme; det er et Dyr. der i mange Henseender staar lige saa lavt som Haplodontider; men den mangler ^iji ; derfor regnes den til Anomaluriderne. iHavde der mellem Haplodontiderne været Dyr, der laa udenfor den Korni-Ra!kke, der ferer til Anomaluriderne, og tillige manglede pji , hvis der f. Ex. var en Art af den afvigende Slægt Haplodon, der manglede den lille p3, maalte Adskillelsesnuerket mellem de to Kamiller naturligvis være sngt i andre Korhold.i 3) Afdelingernes liækkefolge er afhængig af Charakteristikerne; den Afdelinu. der liar den oiiriii- deligste, laveste Gharakter, kommer forst. Af Oharakterislikerne afhænger ogsaa Stamtræet; fra den Al'delins, der har den lavere Gliarakterislik, nedstammer den, der har den tilsvarende linjere. 1) De mangfoldige svslematiske Afdelinger, ilrr er.' til. skulle sa.i \idl iiiiiliL't kjendes; men at iiive Navne til ilem alle er nnvttigt Her er der indenfor (Jrdeiieii va'senlig kun givet Navne til Kamiller, Under- familier, Slægter og Arter, Begreber, som man er vant til. Enkelte af de liojcre Afdelinger kunde maaske kræve Navn; men for at undgaa Vidllol'lighed er intet Navn givet dem. Af de lire gamle Hovedafdelinger: Lago- morpha, Sciuromorpha, Myumorpha , Hi/ntrichomorphu, kunnr dr Ire sidste slet ikke holdes; i Stedet for dem maa der sættes andre, der helst niaaltr have andre Navne. Al'delimien i>rt//0HJ0i7(/«( eller GUrcs diipli- cidentati som Modsætning til SimpUcidaitati, alle de andre Gnavere, kunde gjerne beholde Navnet; men et Navn er ikke nodvendigt; end mindre nodvendigl vilde del være at give (irnppen i-l ii.M Navn i Anledning af, al den skulde kunne omfatte andre Kormer end de laa kjendte Z,epo)/(te; der er dem. der vilde anse det for nodvendigt eller dog heldigt; del vilde være lige saa overllodigt som de nye Navne Prototheria. Metuthcria og Eutheria for de samle GriiiJ|ier MoHOtrcmatn, Mnrsupi(ili(i og VldCcntulia. E Musco Lundii. III. 21 162 ^O) p. 110. bor or (hiiihI lil at lio, at del. I'or PaltoilNieiics VeJkomiiieiulc or del ii|Hiii(li'lii;c , al 3(lje Finger og 3ilje Taa ere de længste, eller at de i hvert Fald ikke ere kortere eiul 4de eller nogen anden Finger eller Taa. Om Foden siger Owen (On Hypsiprvmnodon; Transacl. Linn. Soc. London, 2 ser., vol. 1, Zool., IS79; p. 582): «1 nia\ remark Uial tlie longest and strengest toe in Ihe pcntadactyle hind fool ol' the Lizards is the l'onrlh; and I deeni il indicative of the nearness to Saurians of the Iniplaeentalia annjng mammals — an affinity so remarkalih sliown !iy Monolrenies in other parts of Ihe skelelon — lliat in the progressive reduction ol' the loot in Marsupials the foiirtli toe, IV, holds the preeminence». Men imellem Pattedyrene er 'ide Taa kun længst enten hos klatrende Former, der presse Fodsaaieji mod lodrette Grene, saa at meget at Legemets Va'gt kommer til at hvile paa Fodens Yderrand (hvad enten Tommelen er mod- sættelig eller ej, f. E\. Flialan(jista, Sciunis, o. s.v.. Halvaber; er Tommelen modsættelig , kommer den let lil at virke særlig mod -ide Taa, og 2den og 3dje kunne da vantrives mere eller mindre af Mangel paa Brug, som hos Phalangister o. s. v. og hos Halvaber; modsættes Tommelen derimod særlig 2den Taa, bliver den stærkere end 3dje eller ide, som hos nogle Aber), eller hos Dyr, der nedstamme fra klatrende Former (f. Ex. Maeropoderne, der stamme fra Phalangister, hvem de endnu staa overordenlig nær; en egen Familie Macropodida; har ingen Berettigelse; Maeropoderne ere simpelthen springende Phalangister). Hos Pung- dyi-ene er 4de Taa meget ofte den længste; men Grunden derlil er, at de Pungdyr, man kjender, enten ere eller have været klatrende (som ogsaa Hu\ley har sluttet af Tommeltaaens Forhold: Proceed. Zool. ,Soc. London, 1S80; p. 655). Hos klatreioh' Dasyurider og Didelphyider er ide Taas Overvægt dog saa ringe, at den taber sig igjen hos Former, der vænne sig mere til Gang paa .lorden. Hos Monotremevne er Ide Taa Ikke længst; hos OrnithorhyncliH.i ere ide og 3dje omtrens ens, hos Echidna er 2den længst, som almindeligt hos gra- vende Dyr, hvor Fodens Indorrand særlig tages i Brug. At ■'ide Taa er den længste hos de Krvhdyr, der lobe. eller rettere krybe, bedst, er vist en Folge af Baglemmets Stilling: Knæet staar saa langt ud til Siden, at Baglenimet ikke kan bruges til egenlig at støtte paa, men mere til at skubbe fra, og derved kiuumer Fodens Yderrand særlig i Brng. For Pattedyr er det næsten et Særkjende overfor Krybdyr, at de have stillet Lem- merne i den Stilling, der er den bekvemmeste til at bære Legemets Byrde; de have drejet Albuen tilbage og Knæet frem ind under den tungeste Del af Kroppen; i den Stilling kommer Legemets Vægt til at virke mere ligeligt i Haandens og Fodens Midtlinie. Om der mclli'ni Pattedyrenes Forfædre indenfor Ki^lidyrcne liar vau'et Former, hos hvem ide Taa var længst, er et Sporgsniaal, der ikke kan besvares; Taaleddeni's Tiil hos Pattedyrene tyder ikke derpaa. SI) p. 110. Vist ingen nulevende Gnaver har de G oprindelige Trædepuder paa Haandfladen; paa (^irnnd af Tmnmellingercns gjennenigaaende Korthed er Trædepuden under Spidsen af Tommelens Mellem- haandsben nærmet til og helt sammensmeltet med Trædepuden under Haandrodens Inderrand. Hos Insekt- ædere kan Trædepuden ved Tommelens Grund være fuldtud selvstændig og tydelig, f. E\. hos Soriiider. (Det maa utvivlsomt bero paa en Fejltagelse, naar A. Milne Edwards beskriver og afbilder 6 Trædepuder hos de smaa østasiatiske Cncci 11.11:!. Om udddde io^ryoj/ii/s-agtige Dyr især: Hensel: Zeitsehr. deutsch. geol. Ges., Ud. VIII, 1856. Gervais: Zool. pal. frano., 2 od. 1859: pp. 4i)— 51, pi. 46. Fraas: Die Fauna von Steinhcim, 1870 (Særtryk af Jahresheflo dos Vereins f. valerlandiscbo .N'alurkiinilc in Wurtlcmberg. 26. Jahrg.); pp. il— 13, pi. II, f. 2— 16. Filliol: Ann. se. géol., tom. X. 18711; pp. 2i;— 33, pi. 2— 3. 3< p. 1 1 1 Om Allomys: Marsh: Amor. .lourn. Se. Arts, ser. 3, vol. XIV, 1877; p. 253, lig. t;opo: Tort. Vortobr.; pp. 826— 833, pi. LXlll. Cdjio kabler Slægten Meniscomys og oplager i den Arten »Meniscomys nitens Marsh-, In ad der er Allomys nitens Mar.sh. Navnet Allomys er ældre end Meniscomys. 3Si p. Hi, Om de oprindolige Former paa Patlodyienos Kiniltæiidi'r. so: Om l'atloil,\rones Tandskille især med Hensyn til l'ændorno^ Fdrmer; Vidensk. Meddel. Nalurhist. Foren. kIdiMi., ISS2; jip. 15- 6!1, pi. III. S^i ]i. 111. Om l'eiramys: Leidy: Contrib. ext. Vertebr. fauna of Ibo Western Torrit: ll.iydon's liopdrt H, S. (k-id. Surv. Torrit., vol. I. 1873; pp. 109—111, pi. VI .t XXVII. Gopo: K\l. ViTtobr. New Mcxioo; Wheeler's Iteporl U. S. (ioogr. Snrv. West of Ibo orn' liiiiHlrodlli Meridian. vol.lV, 1877, part II; p).. 170-173, pi. XLIV. 21 • 164 (Anni. 39.) Co|ic: Tcrt, Veilolir. ; jip. 17:j — ISi, jil. XXIV A' XXIV;i. De (inavere, Leidv kiildtc l'dramys, stiller Oopc i Skeglcn l'lcs'Ktrclomys Biinaiil , ug deri l'nlges han al' SthliLsscr. Men den franske l'Je>>iarctoinys, der er opslillct efter en enkell Tnderkjielie. suics al være et ganske andet J)\r end den amerikanske Paramys, meget lidl forskjellig fra tSc'mrus, livdrnied ogsaa (iervais sammenstillede den (Zdul. [jal. fram;., 2 éd., 1S59; p. 25, pi. 16 f. 131. *0l p. ll'i. Om Ischyromys: Leidv: .lonrn. Acad. Nat. Se. Philadelphia, 1869; p. 335— 33S, pi. XXVI, lig. 1—6. Cope: Tert. Verlehr.; jjp. 833- ,S3,S, pi. LXVIII. ■*1| p. 115. AHomys stiller Cope til .Scinridcrnc; Marsh sammenlignede ilen med Vtcromijf:. l'uru- mys og Ischyromys stiller Cnpe i Familien Ischyromyidæ. Ccipe kahler Foramcn iiifraorhitale hos Ischyromys stort (f. E\. Teit. VeiUdn. ; |).S3ii: »llic large furamen iiiframhilale anteriiis oecupies the elevalcd position at the origin of Ihe z>giinialie areh seen in Ihe porcupines and eaviesv Leidv siger (I. e., p. 336i: »the infraorliilal finanieji a|j|icars lo lia\i' hciMi as large as in the Mnskrat" iFiber). Men efter Afliildniiigerne haadc hos Leidv og Cope synes det tvileligt, at Canalis infraorhitalis netop er snever, af en saadan Form og saa ringe Slnrrelse, al ikke noget af Massefcr har kunnet gaa derigjeniieni. Om Paramys siger Cojie iTerl. Vertehr., p. I7(li: »There is a large, lonnd forami'n infraorliit.ile exierius, like that of Ischyromys and Fiber, and entirely uniike that of Gymiiojitychiis and ,'^ciimis, eon- forniing in this respeet to the forms of the extinet gronp of the Protomyidte of Pomel«, og Mhe foramen infraorbitale e.\tenus has an inferior position, being a little ahove the alveolar horder«. Efter Afbildningerne (særlig Tert. Vertebr., pi. XXIV, f. 3) er Foramen infraorbitale meget lille. Skulde Afbildningerne skulle, og Canalis infraorhitalis virkelig va're vid hos Ischyromys og Paramys og have rummet en Del af Masseter, niaa 'begge Slægter gaa ind i Familien Haplodontidæ som dens laveste Medlemmer. Der niaalte gives et iivt \a\n til den Familie, hvori saa Allomys er den eneste Slægt. Af de europæiske terlia're Gna\ere lunte muligvis Sciurodon og iSciiiromys ISehlosscr: l'alæoulo- graphiea. Ild. 31, 188'i) ogsaa til Familien Ischyromyidæ, Sciurodon mindende om Allomys, Sciuromys om Ischyromys; men begge ere for lidl kjendle lil, at man kan domme derouj ; de k.jendes kun efter Sl>kker af Underkjæber. *-] p. 11.5. 0[ii Haplodon især: Baird: Mammals of Xorth Auieriea, 1,859; pp. 350— 51, pi. XLIX. Coucs: Coues and Allen: Miuiogr. N. Amer. Rodent., 1877; pp. 549— 599, pi. VI. ■**) p. 115. Om Massefer hos Haplodon, se Coues, I. e., p. 590. ■•■') p. 116. Baade Pseudoscitirus, Seitiroides og alle de andre SUei-ier af AnoMinlnrider, nulevende og nddode, ere bediunie efter Exemplarer i Kjobenhavn. Desuden: Blainvllle: Ostéographie, Atlas, Genre Uciurus (Anomalurus). Gervais: Ann. se. nat., 3 ser., lom. 20, Zo(d., 1853; pp. 238 — 16, pi. 13 {Anomahmis). Gervais: Zool. pal. I'iam;., 2 éd, , 1859; pp.27— 36, pi IG, 17 lAnomaliirios, Theridomys, Issioiloromijs, Arcliæomys). Hensel: Zeitsehr. deulsch. geol. Ges, Bd. VIII. 1856; pp. 660-670, jjI XV [Pseudosciurus]. Lartet: Ann. se. nat., 5 séi;., Zool, tom. 12, 1869: pp. 151 — 166, pi. (Trcchomys). Aiston: On Anomalurus Hs sirueture and position; Proeeed. Zool. Soe. London, 1875; pp. 88— 97. |d XXI. Forsjth Major: PaUeoiitographiea, Bd. 22, 1876, p\. (Psendosciurus, Sciuroides, Trechomys). Hnet: Observations sur le genre Anomalurus; Nouv. Anli. Mus. d'hisl. nat. Paris, 2 ser., tliens Form er væsenlig ens hos la\tslaaende Forno'r af Oipodider, Myoxider, Mnrider og flere andre (Inaver-Familierl. Die Art der Bc- wurzelung weichi zwar \ori d<'r der Murinen ah (den er som hos Hesperomys s. str., Siqmodon og Scajite- romys), doch darf aut diese Versehiedenheit nieht allzuviel Gewicht gelegt werdeii , da selbst sehr iiahe stehende Gattniigen in diesem Punkte weit von einander ahweichen konnen, z. It. ilie \erschiedenen Myo\i]ien.» Man iile.jer al regne Sminthnx lil Mnridcrne. en Fejl, der kun kan forklares ved, at man ikke har kjendl Dyret riglig, men ladet sig vildlede af dets Vdre. Det kunde kun forsvares al regne liiiiiiitliKs lil Muridcrne, hvis man ogsaa i Familien oplog Jaculus, Scirtetes og I)ipn>). Jacuhiti plejer man, som rigligt er, at slille til Diiiodidi'rne. Goues, der uden Nodvcndighcd har givet Slægten et n\l Navn, Zupus , folger Gill i al holde r; (!•■ lia\c ilcrcs Udspring IVa iiaTslaaoiiilc Foniii'i-; der er ikke meget st(ir Kiirskjel ip.i.i eii (.|iiindeli^ DiiMidide ni; en lidl mere og en lidt mindie uiiriiidelig Miiride. **) p. 122. Myoxidernes Sia'aler ere Ijedumle eller Nninien, ineil Indlagelse af l'IcdiiCDitliomi/x. Om Platacanthomya : Peters: Proceed. Zool. Soc. London, ISGo; pp. 3!)7 — 399, pi. XX. En ny opstillet Slægt og Art, Bifu lerolina Latasle (Aet. Soe. Linn. l!ordean\, xol.XXXlX, 1S85; pp. 128 — 132), tra>nger vi.^l lil nærmi're rndersogel.-ic 'c-f. Lalasle: Lxplor. si-ienlif. de la Tnnisie, Mammif., 1887; p. 21). "■Ol p. 123. K. f^iivier liar allerede ^j(nl opma'rk.«i p. 124. Om Rhizomys: Temminek: Mmiomaphies de Manimalogie, tom. II, 1835-41, pi. XXXIII Riippell: Nene Wirheltliiere zu der Fauna \on Abvssinien gcliiiri;;. Saiigelliiere, I.S3.J; p. 3G— 37. pi. 12. Riippcll: Museum Senekenbergianuni, Bd. 3, 1845; pp. 97— 99, pi. VIII it X. A. Milne Edwards: liecherchcs pour servir ii riiist. nat. des Maniinileres, 1SG8— 74; jip. 292— !iS, pi. U\ i^ KV. Anderson; Aii:il and zool. researches, comprising au account of the zool. resulls ot llie Iwo evpi'd lo Western Vi an in lsi;s aml IS7.5; 1.S7S; pp. 314 — 331. pi. XIII XVI 168 3*>) ]i. I2i. Om Hallomys: Jeiitiiik: Niilcs IVdiii llic Lcxilcii-Miiscuiii, vol. I. IS79: pp. 107 — 109; Miisoiim ilos Pays-Bas. lom. IX. ISST; pi. 7. r. 1- i. 'I'ii andre Slægter fra Madagaskar, der maaske iiore lil den gamle Verdens Criceti , ere endiin lidet kjenille, kun loselig Ijeskrevne: Hypogeotmjs , Grandidier- Hevne et maj,', de Zool.. iser., lom. XXI, ISGi); p. 338— 339. Elhims, A. Milne Edwards: .\nn. se. nat., G sér., Zool., tom. XX, ISSG. »') p. 12'i. Om Arvicolernes Ejendommeligheder og om Muridernes indljyides Sla'gtskali: Vidensk. Meddel. Nalurhisl. Foren., 1881; pp. 21 — iC. *S) p. 125. De Gnavere, der her ere regnede for Mtirider, hiddes ogsaa ellers sædvanlig i én Fa- milie. Kun lihizomys stilles ellers til Spalacidernc (se Anni. -'18), og Lopliiomy» holdes i en egen Familie, LopliioiiiyiclcC; den er i Virkeligheden ikke meget andet end en Gricetus uied Forbening [ Fasciatcmporalis, svarende lil hvad der findes hos Trayulus i Seneliladcnc over Bækkenet. Dipodiden Sminthus regnes ellers for Miiride, ligeledes sædvanlig Myo.viden Platacantliomys. Om Mnrinernes Ilovedardelinger ere de her antagne, er Ivivlscniil, isa.'r er det niegcl muligt, at Hydroiiiys i Virkeligheden er knytlel lil en eller anden mindre udpra'get Form. •J9| ]i. I2G. At Pattedyrenes Mallens svarer til lavere Hvirveldyrs Ledben, er utvivlsomt (hvor meget saa nugle endnu i nyeste Tid (se blaudt andre: Baur: (.iher das Quadratnm der Saugethiere; Biologisehes Centralblatt , lid. VI, ISSG; pp. G'18 — 658) gjøre sig Umag for at hevi.se noget aiLdet); Overensstemmelsen er fuldstændig, baade i Udvikling og i Forhold til alle Omgivelser, ganske særlig til den ydre Øregang, der har den væsenligste Skyld i Ledbenels Foraudring til Øreben: Opma'rksommere Lytten og dermed folgende stær- kere Brug af Oremusklerne, de Huilniusklcr, der ligge omkring den ydre Øreaabning, bringer foroget Væ\t i Pattedyrenes ydre Oregang. Oregangen blixer længere; omkring dens ydre Munding rejser der sig Hudfolder, det ydre Øre; dens Vægge blive alstlvede (paa tilsvarende Maade som Luftrørets I ved, at der i dem opslaar fastere bruskagtigt Væv i Form af mere eller mindre regelmæssige og fuldstæiulige Ringe; at hele Væggen stivner, hindres af den stadige Bevægelse, hvori Øregangen af mange Grunde holdes. De yderste Bruskriuge, der naa ud i det ydre Øre, ere dehis sammensmeltede og udvo\e til store tudformede Plader, den ydre Øre- brusk; den inderste Ring (eller en af de inderste Hinge) af fastere Væv, der med sin Forside stoder til Bag- siden af Ledhenet, forbener (hvad ogsaa nogle af de folgende kunne, f. E\. hos Echitiomyes), særlig paavirket af Trommehinden , hvis Rajiil den stotter, og er Os tympanictim. Eflerhaanden som Trommeheiiet vo\er, omslutter det Ledbenels Midtstykke med sin Forrand. bringer hele Ledhenet til at vantrives og river det los fra dets oprindeligere F^orbindelser med Sqvama og Underkjæben; men eu af Tyggemusklerne følger med og optages med Ledbenet i Trommehulen som M.tensortympani; Ledbenets Midtstykke, der særlig er omvo\et af Trommebenet og bliver presset inde mellem Teyiiicn iympaui og Tromnichcnet, bliver til den tynde Prc. loiiyns {firacilis) iiiallei. Allerede hos Monotremer ere Forholdene som bekjendt væsenlig sum hos andre Pattedyr; men i flere Henseender have de dog et særlig oprindeligt Præg. Oregangen er lang og den ydre Ørebrusk stor og ludformet, skjont overvo.vet og begravet af mægtige Hudmuskler (saaledes har jeg selv set den ydre Ørehrusk hos Echidna. Ortnthorhynchus er maaske anderledes. I Litciafuren synes der ikke at findes noget hverken om Echidna eller Ornithorhynchus i denne Henseende); men Øregangens Bruskringe ere usædvanlig ens- artede. M. tensor tympani er optagen i Trommehuleu paa sædvanlig Maade (skjont dens Beliggenhed er noget forskudt af den langt tilbagegaaende Gane); men den har endnu eu overordenlig Størrelse og Styrke. Trommebenet omslutler Mallens som sædvanlig; meii det er usædvanlii.' lille, ringformet, og Prc. lonyus mallci er usædvanlig stor. Som Modsætning slaa Hystriciderne i alle Retninger paa ot meget liojt Trin, særlig i Henseende til Malleus: Prc. longits mallei er saa vantreven, at den hos voxne er svunden bort lige til Grunden, eller maaske undertiden endnu er tilbage siuu eu haarlin Stilk. (Denne stærke Vantrivning af Prc. lonpus hos Hystricider omtales ikke af Dor.in, der ellers udforlig' beskriver Gnavernes Oreknogler: On the morphology 169 ol' llic Mammaliaii ossicula aiiditus; Tiaiisacl. Liiin. Soc. Ldiuluii , 2 sor., vol. I, 1879. Jeg har set ilul lios Georyclius, Hystrix, Eretldzon, Sphingurus, Dcmjprocta, Coeloj/enys, Cavia, Carterodon, Hahrocoma, Octodon og flere Oclodoiitiner; hns mange aiiilro (Inavero af forskjcllige Griiiipcr har jeg set Prc. loncjva forholdsvis stor og stærk.) ''Oi 11.127. Sommeo inollem tiupraocei'pUale og Fdrraiiden af Exocctpitale har jeg set ho.s unge liidivhh'r af Ailtcrnra, I[i/strix og to Arter iSphinejurun; hos gamle plejer den al forsvinde helt. •"l 11.127. Thomas har lagt Mærke til de stive Borster langs Haand- og Fodrand hos Tfelcro- cephalus, men kaldcj' dette "iiuite unique aniong hnrrowing RodeiitS" (P. Z. S. 1885; p. .S'iGj. I Virkeligheden er det næsten del saninie, der findes hos Bathijergus , Georyclius, Heliophobius , tildels ogsaa Sjjalax, ligesom hos Talpa og andre. Thomas siger: «Tlie value of these eilia. by whieh llie spread of Ihe font is largely increased withont an\ inerease in cumbrousness. to an animal whieh passes its life hnrrowing in a li^'hl sandy soil. is snffieiently ohvions to need no eoniment«. En mere ligefrem, mekanisk, ikke teleologisk luiende Forklaring er den, at Fodrandens Haar stadig jiaavirkes særlig stærkt, hver Gang Foden fores gjennem .lorden, og derved faa Tilskyndelse til Væxt. En ganske lignende Paavirkning knmie Fodrandens Haar faa hos Dyr, der stadig fore Foden gjennem Vand, som hos Myogale, Crossoptis, o. s. v. 62) p. 127. De paagjældende Muskler erc gjennemgaaedc hos Georyclius capensis; Mærkerne paa Hovedskallen ere de samme hos de andre Slægter. *>*) p. 128. t)ni Heterocephalus især: Thomas: .Noles on (he Hodent genus Heteroeephalns; Proeeed. Zool. Soc. London. ISSS; pp. S4.5— SUl, pi, LIV. •>*) p. 128. Om Heliophohius : Peters: Reise nach Mossambique, Saugethiere, IS52; pp. 139 — 142, pi. XXXI A XXXV. 65) p. 129. Om Trichys: Ciinther: Proeeed. Zool. Soc. London, 1S7C; pp. 739— 7-42, pi LXXI. 66) p. 129. En urigtig Tydniiin af Sphingnrernes Fodder er siven af Uanr (Znr Mcnplujlogie des Tarsus der Saugethiere; Mcnphol. Jahrh., Ud. 10, lS8o; pp. -4.58— 61 ; og Arner. Nat., vol. XIX, 1885; pp. SCi-SS). Den lille Knogle, der hos Pattedyr kan ligge i F'odrodcns Inderrand indenfor den forreste Ende af Astriiynhis (Baur kjeuder den hos Gnavere og hos Hyrax) og sædvanlig regnes for en Sencknogle, opfatter Baur som en ægte Fodrodsknogle; han sætter den lig '•Tibiale« hos lavere Hvirveldyr. Han vil ikke opfatte den som Seneknogle (p. •459) •!) wegen seincr Lage... (i Forhold til Fodrodsknogler), 2) wegen seiner Genese... (den er hos Cavia set opstaa »selvstændig" og samtidig med Fodrodsbeni, 3) wegen seines Verhalteus bei einigen phylogenetisch alten Formen von Nagethicrcn: Cercolahes [.r. Hphuuiurusi un(\ Erethizon. Bei diesen Formen sehliesst sich an das genannie Stiiek immer ein klanenartiges (burde kaldes pladeformeti slark entwiekeltes Gebilde an und nimmt ihni dadurch vollkommen den Charakter eines "Sesambeins" ■■ Den »klauenartige Gebilde« opfatter han som »Rest ciner scehsten u. for-torstei Zehe«. Sagen er den : Den lille Knogle imlenfor Astmyahis liuuer i el Uaand, der i;aar fra Calcaneus til Navietdare og danner Væg i Kapselbaandel, der omslutter den forreste Ende af Astrayalus; i Baandet, paa del Sled om- trent, hvor KiU)glen ligger, fæster sig Senen af M. tihialis posticus, hvis Fæste ogsaa strækker sig ned langs Inderranden af Nariculare til Cnmiforme primum og bageste Ende af Mctatarsule primum. Om Knoglen er et Arvestykke fra lavere Hvirveldyr eller er opstaaet selvstændig hos Pattedyrene, er Sporgsmaal. der vist aldrig ville kunne besvares sikkert. Noget nomtvislelig tilsvarende rindes næppe hos Krybdyr; Knoglen nuingler ogsaa hos Monotremer, ligeledes sædvanlig hos Pungdyr og InsektaMlere; hos Didclphys kan den være tilstede som en lille IJenkjerne indesluttet i Baandet (ikke at forvexie med ilen lilh' forbenede Scneskive i Leddet mellem Fibula og Astrayalus, den Dannelse, som Bardeleben iZocd. Anzeiger, 1883, pp. 278— 80, og andre Stcderl E Musco Lundii. 111. 22 170 (Anm. (J6.) sammensliller med « Os intermedium tarsi « hos lavere Hviivekhri; hos Gnavere lindes den derimod almindelii,' udbredt, vist hos alle med Undtagelse af Lepus og Lac/omys. (Hos 3 Individer af Hyrax cupensis har jeg set, at den ikke findes.) Snarest er det en Seneknogle af samme Slags som Patella i Knæleddets Kapsel- haand og i Senen af Extensor criiris , eller som en lille Knogle, der kan ligge i Baandet mellem Overarm og Ulna, glidende paa den fremstaaende Yderside af Hovedel af Radius, eller som Pisiforme i Haandroden i Senen af Flexor carpi ulnaris. Den "klauenartige Gehilde« findes, som oftest i mindre Maalestok end hos Sphingurerne, hos mang- foldige Pattedyr. Jeg selv har set den som storre eller minilre, oftest pladeformet Knogle hos Orymæomys, Philander, Didclphys, Hemiurus, Cladobates, Galeopithccus , Erinaceus, Sorex,.Crossopus, Crocidura, Myoqule, Talpa, Manis, Orycteropus , Myrmccophaya , Cijcloturus, Euphractus, Castor, Aretomys, Spermophilns, Tamias, Sciunis, Thomomys, Elioinys, 3Iyoxus, tSmintlms, Jaaihis, Scirtetes, Bathycryus, Hystrix, Sphinyurus, Octodon, Ursus, Paradoxunis , Hapale og vist mange andre, og jeg ved, at den mangler hos Lepus, Lagomys, sædvanlig hos Murider og de fleste Octodontiner. Den ligger ved Fodrodens Inderrand omtrent indenfcn- Naviculare og Cuneiforme primum, hvortil den er fæstet ved Baand, sædvanlig skill fra den for onilalte lille Seneknogle (naar den findes), i Inderranden af Fascia xilantaris, der er fæstet lil den med et særlig stærkt Baand svarende til Haandrodens Jv(V/a»ten, og hvad de fie.'ite \el for- dele i liere Familier, men doi; sanmienratle i GrniPiKMi <• Hiislrichomorpha'' . Knii liathvergerne regnes s;e(lvanlig ikke lil Familien, men til ».Spalacidcrnc« (se Anm. IS). At de cre megel Inrskjellige fra Sjialax, er sikkert nok; men luor de ellers hore hen, er endnn ikke heil klarl: alle de nulevende Balhyerginer ere saa stærkt ndviklede som (iravere, at deres Sammenlueng med mindre ejendommelige Dyr er bleven uljdelig: der kjendes ingen Overgangsformer. Formen af llnderkja'hen , af Malleim og af Fossa pteri/fioidca laler mest for Slægtskabet med Hystrieider; at Canalis infiaorhitalis har været \id hos deres Forfædre, er sikkerl. Mod Slægtskab med Hystrieider lyder isæ.r Underbenet. — I Formen af Trædepuderne paa Fodsaalen er der en mærkelig Overensstemmelse mellem Hi/strices og de fleste Ilalhyer- giner: Trædepuderne ere overordenlig store og isa'r den bageste ydre slor; men maaskc er denne Lighed kun tillældig. At Underkja'bens Finland med sin (irund naar op i selve Condylus, er en Mærkelighi'd , der ogsaa lindes hos nogle Hijstriccs, ikke hos alle, men ligeledes hos lipalacopus, og som vist ogsaa er en til- fældig Lighed. I Hystrieidernes nærnieie liiddeling er der forskjelligt , der trænger til Ettersyn, f. L\.: Forholdet melli'm rctromys og andre Afrikanere, Eriomyinernes Forhold til Dasyproctinerne og andet. C.apromyinernes Afdeling har ikke tidligere været erkjendt. Her er gaaet ud fra, at Prc. jugularis hos Caindinyinerm' virkelig er, hvad den synes at være: i Form nærmere ved del oprindelige end hos Octo- dontinerne. Hvis muligvis CapromyiiuMues Forfædre skulde have haft Oelodonlinernes sla'rkt hujede rrc. jugularis, vilde Caproniyinernes systematiske .Slilling blive en anden. At C.lenodaelylinerne ikke kunne indordnes hverken mellem Erioniyiner eller Oetodontiner, om h\em de minde i lorskjelligt, har Pelers set (Contrih. to the knowledge of Peelinalor; Transact. Zool. Soc. London, \o! VIII, 1,S7I; pp. 397— 409, pi. XLVHI— L; han regnede ikke Pefromys med til (".tenodactyliner); men man er dog vedbleven at stille dem ved Siden af Erioniyinerne. Forskjellen er paal'aldende i meget; de særlige Ligheder ere vist fremkomne ad andre Veje. Walerhouse, der har givet den bedste Fremstilling af Hyslrieiderne i.Nat. Hisl. Mamni., vol. II. IS.'iS), holdt Dcisyprocta og Coclogenys \ldt skilte fra Cavierne; han oplosic den gamle Afdeling Suhungulata; han lod sig især lede af lUighederne i Kindtændernes Form og Slilling, hvori Cavierne afvige stærkt fra det oprindelige. Men man kan ikke tvivle om, at Dasyproelerne netop ere den Rod, bv(ufra Cavierne ere ud- gaaede; Ligheden er gjcnnemgaaende i alle mulige Henseender undtagen i Kindlændcrne o;; hvad dornied staar i nærmeste Forbindelse. '3) p. 136. Tværkammenes Tal er fire baade paa ovre og nedre Kindta'uder bos CastorimM-ne; saa længe der ikke er fundet Overgange mellem de mere oprindelige Tandfornu'r og Castorini'rnes, kan man ikke vide, hvorledes de lire Kamme skulle tydes, om del er de lo llovedkamme og en forreste og en bageste ISikam, saaledes som del lindes hos mange Seinriner, elb'r om en mellemste ISikam, der ogsaa kan lindes hos Seinriner. er tilstede og et Par af de andre Kamme sanmiensmeltede, saaledes som ilel kan va're Til- fældet hos Anomalurider og Hystrieider. '*) p. 136. Om Steneofiber især: Gervais: Zool. pal. IVane., 2 éd., 1859; p. 22— 23, pi. IS. Filhol: Ann. se. géol., tom.X, 1S79; pp.44-.jS, pi. 5 & 6. Cope: Tert. Vertebr.; pp. 838— 845, pi. LXHI. <•>! p. 136. Om Trogontherium især: Gervais: Zool. pal. genér., 1 ser., 1S67— 69; pp. SO — Si, pi. XV. <•'! p. 136. Om Castoroides især: Hall anil Wyman: Geol. posit. and anat. deser. of Ihe eraniuni ot Ihe Castoroides obioensis; lioslon .1 ii. (d- .\al. Hist., vol. V, 1847; pp. 385— 401, pi. XXXVll-XXXIX. Allen: Mmiogr. .\. Anier. Ho) ji. 139. Der er i den gamle Verden ikke hidtil med Sikkerhed fundet hverken Isehyroniyider eller Haplodonlider; det kunde allsaa se ud, som om disse oprindelige Gnaverformer kun vare amerikanske. Men der er Sandsynlighed for, at de ogsaa have levet i den gamle Verden, dels fordi her i Tertiærtiden levede endnu lavere slaaende Gnavere, Leporider, dels fordi de laveste tertiære europæiske Anomaluridcr, som Pseudoseiunis og Sciuroides. staa overordenlig nær ved baade Ischyromyidei' og Haplodonlider om end paa et væsenlig hujere Trin. Af llapliidonlider er der heller ikke i Amerika endnu fumlet terlia're Former. **•>) p. 139. .\f de tre nærstaaende Familier Anomalmida , Dipodidæ og Myoxidæ, hvoraf der i den gamle Verden er fundet mange Former, baade tertiære og nulevende, er hidtil intet fundet i Amerika undtagen den eiU' Dipodide Jaciihis labradoricus, der sikkert stammer fra den gamle Verdens Sminthus eller fra en med Smiiithiis nær beslægtet Form. 173 Om Myxopfi, F-eidy iSi/llniiIwdiis, C.opoi si^or Ciipi' vrl: 'Tliis !;cmis is nmrli likc Thcridomyn leii Amimaluridc) of tlie Kuropeaii l'ppoi' Kdcciio ;\ii(l Liiwpr Mincciic. and niay lic tlip saiiie« lAna'i. NaI., vol. XVII, 1SS3; p. 47); mon (im lIiKlcrkja'hcn.* TaMnliT, drr er ild cncslc man har al dumme (■ftci-, siges: "Ihcy look like tlic unworn condition (sic) ni' Ischi/rumyx , ul' wliicli mMins lin') 'sin ma\ lu' tlie aiiccslnrs." Kftcr Af- liildningcn hos Lcidy (Haydcn's Report I'. S. Ccol. Siin. Teiril., \iil.l, KS73; pi. VI k XXVIIi liiinci- Mysops \ irkeiit' Ischyromyf:. S'l p. 139. Mnligvi.s knndc der mellem do nnlevende nordamerikanske Arter af Lepns, Tamian og Scitirus være Efterkonnnere af de Icrtian-e Arier ider ere meget liilt kjendle: (erliære Tftmm.s- Arter kjendes ikke, men som Slamfædre til .S'a!«n.(.s- Arlerrn' lia\e de maaske været tilstede); men del er na'ppe rimeligt. I (let mindste nogle af Lepus- og jTamia.s- Arierne, sum L. americanns, L. iimidus og Tamias qrddrivit- tatus, ere yderst nær beslægtede med eller lig med Gamle-Verdens-Arter, og alle iS'cMtrMS-Arterne ere af en linj Type, der ogsaa (f. lix. Sciurus vulyarin) lever i den gamle Verden, hvor tillige lavere Former lindes (f. Ex. mange af de smaa indiske Egern). De nulevende amerikanske Lepus-, Tamias og Å'CM«n(A'-Arter ere, i alt Fald for Storsledelen . snarest i samme Tilfælde som de amerikanske Ccnms canadensis, Bos bison o. s. v., der utvivlsomt slamme fra den gamle Verden. Det samme gjælder vist ligeledes Castor fiber, hvis Stamslægt Steneofiber dog levede ogsaa i Amerika. SS) p, 139. De hojtslaaende Cnavere Ilystriciderne , der ere opstaaede af den gamle Verdens Ano- malvirider, ere forst sent fremkomne; hiiltil har man ingen ganske sikre tertiære FornoM- fundel undtagen nogle seut-tertiære Arter Hystrix fra Europa og Asien. I den gamle Verden leve endnu Familiens laveste Former, Bathyergini og Hystrices og en enkelt af Capromyinerne. S9) p. liO. De Gmnere, der ere fundne i Pampas-Lagene (se især- Amegliinn: Kcdetin de la Academia Nacional de Ciencias en Cordoba, tom. V, IS83, pp. 103— 105; tom. VIII, 1S,S5; pp 25—71, 151 — 157 og I7S— I.S7; tom. IX, 1886, pp. 13— SO, i Særtryk; Boletin del »Museo La Plata«, tom. I, 1887, pp. 3— 8, i Særtryk; Burmeister: Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. III, enirega 2, 1885, pp. 98-116, 154—159, pi. II (fe III), ere: nogle faa Hesperomyes , nogle Hystricider og enkelte Former, der kjendes altfor lidt, til at deres Slægtskab kan bestemmes. En Del af Arterne, ogsaa fra de ældste Lag, leve endnu i de samme Egne; andre af Arterne staa nær ved nulevende sydamerikanske Former. De fleste af de fundne Hystricider hore til Gruppen Caviic; Idandl dcTU har Ameghino opstillet en Række Slægter som Mellemled nu'llem de mere oprindelige Gavier og Ilydrochoerns. For nylig har Zoologisk Museum af Dr. Lausen faaet en betydelig Ma'Ugde .jdrdfnndne Dyr fra Plata- Landene, indsamlede af Hr. Rotli, deriblandt otisaa folgende (Inavere: Siymodon vulpintis, fra »underste Pampas-Lag« (efter Oplysniiig af Rdtli'. To Fmlerkja'begrene. Siymodon sp. e tninoribus, fra »overste Pampas-Lag". En Række ovre Kindlænder. Myopotamus castoroides, fra ■ underste Pampas-Lag" ved Arroyo Pergamino En Underkjæbegren og en his ovre Kindtand. Laqostomus trichodactyhif: , fra ■ underste", . mellemste" og »overste Pampas-Lag». Over- og Umierkja'ber og andre Dele af Skelettet. Megamys, flere Arter, fra »Delta-Egnen i Entre liios". Lose Fortænder og Kindlænder. Maaske er Miyamys, som Amei-'hino mener, beslægtet med Layostomus; maaske horer den snarere til Dasyproc- tineriH.'; den kjendes endnu allfoi lidt. til at man kan dumme (un den. Dolicliotis sp., fra »nndcrsle" og iixersle l'ani|ias-Lag". Stykker af l'nder- og (l\ei kjælier. Prucavia isic). Amegh., sp. (bestemt som »P. mesopotamica- af Ameghino selv, der havde set det paagjældemle Stxkke hos Roth; cf. Bolet. Acad. Gdrdoha, toni.Vlll. p. 67), fra »Delta-Egnen i Entre Rios». Sl>kkc af rnderkjæbe. Slægten s\nes al staa yderst mer \ed Dahdiotix og Caria . h\is den i det hele er selvstændig. Caria sp. , mindende om C. vatcs, fra -overste Pamiias-Lag». IJudcrkjæbcgrcu og en los ovre Kindtand. 174 (Anni. .S'.l) Cardiotkcriam , Ana-gh., sp. , l'ia .Della- lignen i Knlic Hi(is». Luse KiiiilliEMuli-i-. Sla'glcn sliiiir mcset nær ved Hydrochoerus. Hydrochoenis paranensis. Anicgh. (senere af Anieghino kaklcl ' Plexochoerus«) , Ira »Dclta-Kgncii i Eiitie Rios". En Ijagcste fi\ie Kiniltanil. Afviger fra H. capicara i, at Jn_3 er mindre, l^nn liar 11, ilikc 13—11, Tværkaninic, dg at de 10 bageste Tværkamme ved Tandens Yderrand ikke erc skilte \eil Tandkit, men staa i indlnrdes K(Mbindelse, S(ini hos den nyfodte H. capivara [se p. 133). Ctenomys sp., fra «mellemste» og "overste Pampas-Lag«. Adskillige Stykker af Hovedskaller. Anieghino regner Pampas -Dannelsen for tertiær, de ældste Laa endogsaa for oligocæne, trods Faunaens mange Overensstemmelser med Nutidens og Formernes liojc Udvikling. 9«! p. 1 10. De liiiltil kjenille jordfundne Hyslricider i iNord-Amerika ere meget l'aa. Om tertiære Ilystricider siger Cope (Tert. Vertebr., p. 815): «Tlie Hyslriconiorpha whose home is in South America are unknown in North America helow tlie Loup Fork or higliest Miocene , wherc Leidy iden- tified a true poreupiue, Hystrieops vcnnstus«. Men "Hystricops venustus« i^: Hyafrix veimstus, Leidy: Jonrn. Aead. N. Se. Philadelphia, 1809; p. 343— -ii, pi. XXVI, f. 23, 24) kjendes kun efter lo lose Kindtænder, der niaaske slet ikke ere af en Hystricide men af en Castoriii. Amhhjrhiza. fra Huler paa Anguilla og fra Lag i Syd-Carolina, regnes af Cope for en Slægtning af Chinehillerne jProeeed. Amer. Philos. Soc., vol. 11, 1809; pp. 183—187, ]il. IV & V og Amer. Nat., vol. XVII, 1883; pp. 374-379). men kjendes altfor lidt, til at num kan have nogen sikker Mening om dens Slægtskab. Den minder om Megamys. Muligvis er den, som Allen mener iMonogr. N. Amer. Rodent., 1877; p. 321 & 948), beslægtet med Castoroides (rigtignok regner Allen saa Castoroides for Mellemled mellem Castor og Chin- chiller). Erethizon cloacinus (Cope: Amer. Nat., vol. XVII; p. 379) er hulefunden i Nord-Amerika. Hydrochoerus cesopi (Leidy: Journ. Aead. N. Se. Philadelphia, 1809; p.407 8, og Ibd., 2ser., \cd.VllI, l,S-4_,si; p. 211), sikkert lig H. capiimra , kjendes efter Stykker af Tænder fra de tildels sammenskyllede «postpliocæne» Lag med Land- oii Havdyr ved Ashley River i Syd-Carolina. Kn stor Hydrochoerus, H. ro- bnstus (Leidy: Proceed. Aead, Nat. Se. Philadelphia, ISSC; p. 275-76), rimeligvis lig den brasilianske H. capi vrtra, fornia yiyaiitcns, er funden i ipartære Lag i Nicaragua. 175 Tavle fork låring. lui\- ;\llc Ta\ lerne cjirlder fdlm'iidc: liilk'ihTiic cre i naliiili!; Stdirelsp, naiir ikke :inilcl iidlrvkkolii; sigos; kun noglo f:i;i ItilliMlcr af T;rni)ei' cri' foisliiirpdc .Ici? har selv tegnet Billedenie. Onuidsene ere tegnede ved llj;elp af Camera liieida; linkeltlieder ere udfoilc under Forstorrelsesglas og nuia ogsaa lielst ses under F(irslnrreUes4;las. Tegningerne ere foto- graferede og gjengivne i Lystryk (hvorved de Heste have niistel noget i Tydeli^hedi. I'l. I. Hoved og venstre Fod af Hesperomyes fra Lagoa Santa. (Orets Stilling er vilkaarlig: hos nogle er det rejst ivejrel . lins andre trukket ned jiaa Siden af Hovedet; hos nogle ev det mere udbredt end hos andre. I Alle Billederne ere tegnede efter Exemplarer i SplriUis. med fndlaiielse af Fig. 5, 12, 13 li og 15, der ere tegnede efter opblodte Skind. 1, 2. Hespcromys expulsus. 3, i. Sigmodon vulpinus. Ansigtet er set lidt i Forkijrtning. liilledel at Foilen kunde næslen lige .saa godt forestille en Fod af Nectomys sqvamipes. 5. Hahrothrix cursor. Fod. - 6, 7. Hahrothrix lasiotis. S, 9. Hdbrothrix lasiurus. 10, II. Oxyiaycterus ruf tis. 12, 13. Seapteromys Idbiosus. 14, 15. Calomys lonyicaudatus. 16, 17. Calomys saltator. 18, 19. Calomys laticeps. 20, 21. Bhipidomys mastacalis. PI. II. Hovedskaller af Eesperomyes fra Lagoa Santa. 1. Hespcromys simplex. Lapa da Eserivania Nr. .1. 2. Hespcromys molitor. Lapa da Eserivania Nr. h, IndiTkjæl.en fra Lapa da Serra das .\hellias. 3. Hespcromys tener. 4. Hespcromys expulsus. 4". Hespcromys expulsus. Uglegylp fra nyeste Tid. Ilojre ovre m2, kun svagt slidt. Forstorrei. betegnel- serne for Tandens Knolde ere de samme, der ere brugte i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren,, 1882, pi. III. 5. Siymodon culpirms. Fra Hulernes nyeste Allejringer. Tromnn-benet og Os petrosum ere tegnede efter en Hovedskal udtagen af et Evpl. i Spiritus. å". Siymodon milpinus. Lapa da Eserivania iNr. 5. Hojre ovre m2, knn svagt slidt. Forslorrel. (i. Hahrothrix cursor. 7. Hahrothrix cUvigenis. Lapa do Capao Secco. S. Hahrothrix orycter. Laiia da Serra das Abelhas. 9. Hahrothrix anyustidens. Lapa da Serra das Abelhas. 176 10. Hahrothrix lasiotis. 1 1 . Hahrothrix lasiurus. 11". Hahrothrix lasiurus. Uglegylp fra nyeste Tid. ll.ijip ovre )» 2, kun svagl slidt, Foistuirel. 12. Oxymycterus hreviceps. Lapa do Capao Secco. 13. Uxymijcterus talpinus. Lapa da Scrra das Abelhas. \'i. Oxymycterus ru fus. l;j. Oxymycterus cosmodus. Lapa da Sena das Aljellias. I'l. III. Hovedskaller al Hesperomyes fra Lagoa Santa. 1. Scaptcromys hihiosus. I". Scapteromys lahiosus. Hojre ovre i« 2, kim svagt slidt. Al' samme Individ som Kig. 1. Korstorret. 2. Scapteromys principalis. Lapa da Eserivania Nr. 5. 3. Scapteromys fronto. Lajia da Eserivania Nr. 5. .'i. Calomys aitohlcpas. Lapa da Serra das Abelhas. 5. Calomys lonyicaudatiis. 6. Calomys plehejus. Lapa da Serra das Abelhas. 7. Calomys saltator. S. Calomys rex. Lapa da Eserivania N'r. 5, Underkjæben fra Lapa da Serra das Abelhas. 9. Calomys coro)iatus. Lapa da Sena das Abelhas. 10. Calomys laticeps, 10». Calomys laticeps. Uglegylp fra nyeste Tid. Hojre evre m2, kun svagt slidt. Forstorret. Knndc næsten lige saa godt forestilUe m 2 af alle de andre Arter Calomys eller af Rhipidomys. 11. Bhipidomys mastacalis. Skjævhederne i Øjehulernes forreste Rande lindes hos del paagjældemie Individ. 12. Nectomys sqramipes. 12". Nectomys sqi-amipes. Hojre ovre (»2, kun svagt slidl. PI. IV. Sphingurus magnus. Lapa da Eserivania Nr. 5. Hovedskal af et gammelt Individ (Kig. 1, 3 og 4); næsten alle Somme ere forsvundne. Underkjæben (Fia. 2) er af et noget yngre Individ. Originalen til Fig. 1, 3 og -i er temmelig stærkt overtrukken med Ler og Kalk, dog ikke anderledes end, at hvad der er skjult paa Hovedets ene Side som oftest kan ses paa den anden; kun enkelte Dele ere tegnede efter andre Individer: Fortanden og den ydre Øreaabning med de nærmeste Omgivelser paa Fig. 1, Ganetladen imellem Kindtændernes Rækker paa Fig. 3; den bageste '/j Tomme af Tindingkammene og det mellemliggende Stykke af Issen kan ikke ses tydelig paa Originalen , men er i Fig. 4 tegnet i Stil med F'or- holdet hos andre Sphingurcr. Originalen til Fig. 2 mangler Frc. condyloideus , der er tegnet efter et andet Individ. PI. V. Sphingurus maynus. Lapa da Eserixania Nr. 5. 1. Unge, med dp >i og med m2 i Frembrud. Ansigt, Ganeflade. 2. Højre nedre dp -'i og m 1. af en Kjæbe med m3 i Frembrud. 3. Højre nedre pi og m 1, af en Kjæbe med kun svagt slidte Tænder. 4. Axis og 3dje Halshvirvel, sammenVoxede. 5. Halehvirvel, nærmest svarende til 12te — 14de hos Sphingurus prehensilis. G. Halehvirvel, nærmest svarende til 18de— 20de hos S. preluinsilis. Skjævhederne i de to Halehvirvler (bortset fra Brud) ero naturlige. 7. Venstre Overarm, forfra. S. Hojre Radius, forfra. 17; !). Voiislic Ulna, forfin. 10. Hojre LMiulicn, forfra. 11. Ven.'stre Tibia, forfra. 1'?. Astrciijnhis, Cnlcanen.t, Mefritfirs.l—\, ;ill :\f vonsiro Fod, sol fovfr;!. s^iiiinionslillct af priknllvi.-; fiiiuliio Knogler. PI. VI. HiiM'il, Miistre Hnnnd nii Fod nf Echinnmycx fra I^asoa .Saola. Fir;. I A '.! orc loLMicdr i'flrr d In- (liviil si'ImH fia Hio dp .lani'iro. .Mie liillrili'riip ori' li'L'iii'do cflor l'Aoiiipliivor i .'^|jiriliis. 1, 2. Daciijlomys amhlyonyx. 3, 4., Lonchercs armafus. 5, 6. Ecldnomys cajennensis. 7, 8. Nelomys aiiiricola. 0. 10. Mesomys spinosus. 11, 12. Carterodon snlcidens. n. VII. Mil' liillrdiMiic i'W ti'i;iKMlc oftiM- St\kk('r fra Lai;oa .Santa, mod Fiidla^ol.^o afFig.lOAll (ni: nogol af li. 1. Cafia /tavidenK. Vonslro Hinncrus, liojre Femiir, venstro Tibia. Ilnmenis os. Femur fra Lapa ila Escrivaiiia Nr. II, 2'ibia lullageii af el Skind fra "Brasilien". 2. Cai'ia vates. Lapa da Escrivania Nr, 5, 3. Cavia vates. Lapa da Escrivania Nr. "j. Vonslro Humerus, hojro Femur, vonslro Tibia. 4. Hydroehoerus capiiara; nxfodl. Slidlladon af hojre ovre »i 2, liolydolig forslorrel. Tandens i'orresle og Ijagosle Hahilele ondnn ikke skille, men forenede ved el Emaillc- og Donlinljaand (se \t. I :!3). '). Cavia boliviensis. Lapa das Qnairo lioeeas. Hojre ovre og nedre m 2. Forslorrede. fi. Cavia fluvideiis. liojre o\re røl og nedre Hi 2. Forslorrede. Den ovre KiEolland or af en Hovedskal fra Lapa da Serra das Aliellias, noget ejendoninieiig (se p. 6lii, Uriginal lil Cavia bilobidens Lnrnl ; den nedre Kindland or af en Kjæbe fra Lapa da Escrivania Nr. II. 7. Cavia vates. Lapa da Escrivania Nr. .5. Hojre ovre »Kl ou nedre «J 2. Forslorrede. 5. Cavia porcellits. Lapa da Escrivania Nr. .5. Hojre m re in I ov nedre mi. Forslorrede. 9. Cavia porcellits \ar. Lapa da Escrivania .N'r. .V liojre o\re m I. Forstorrot. ISuglen paa Tandens Yderside foldet. Den tilsvarende Itngt jiaa alle {le .indre oMo Kirnllænder er ligeledes foldet, paa nogle stærkere, paa andre svagere (se p. Ii9). 10. Diictylumys amblyunyx. Af el lndi\i(l sendt fra liio de Janeiro. 11. Dactylomijs amhlyonyx. Samme som Fig. III. Hojre nedre p i og iii I. Forslorrede. 12. hasiuromys villosus! I.apa do C.apao Socco. Ing: in 3 er ifa'rd med al lii\de frem. 13. Lil.siuromys villosus'! Samno' som Fi;;. 12. Hojre nedre ji 1 og Hil. Finslorrede. li. Lonchercs avmatiis. Venstre Kindline liar været knækket og er voxel sammen i mmel nnatnrlii; Slilliiii:. I.j. Luiichcrcs armatus. Samme som Fig. li. Hojre nedre j) -i og ml. Forslorrede. PI. VIII. Alle liilleilei ne ere leyncde efler Sljkkei' fra Lagoa Santa. 1 . Echinomys cajennensis. 2. Echinomys cajennensis. Lapa da Seria das Ahellias'.' Hojre ni'dre 7; 1 og ml af imi Kja'lie med alle Ta'nder fremme, no'ii temmelig s\agl slidle, Forslorrede. 3. Nelomys antricola. 'i. Nelomys antricola. Lapa da Eserixania Nr. :j. liojre nedre jj i ol' in \ af 011 Kja'he mi'il h( 2 i Frem- brud. Forslorrede. i. Mesomys spinosus. 178 (5. Mesomys spinosus. Lapa da Escrivania Nr. j. Hojie neilio j) i ni; m\ af en Kja?lio nieil m 2 i Krpin- IjiikI. Forslori'pde. 7. Mcsoinys mordax. Lapa ila Escrivania Nr. 5. S. Carterodon sulcidcns. 9. Cartcrodun sulcidens. Lapa da Escrivania Nr. 0. Hujre nedre ^J I os vi \ af en Kja-lie nied H( ? n\li2 frembrudt og )« 3 endnu ikke dannet. Forstørrede. 10. Dicolponiys fossor. Lapa da Escrivania Nr. 5. Underkjælie, set indenfra og udenfra, af el nnal Indixid. hvis r« 3 ikke har været færdig dannet. Underkjæbe, set ovenfra, af et gamniell Individ; Kindla'nilerjie ere horte. Hiijre nedre Tandrad. for.slorret. af et nngt Indixid. hxis m3 nvlii; er frenilnndt. Rettelser. Side A Linie 13 f n. 'Htjdrnclioerus capirara L.», lii's Hydrochoerim capicara Erxl. — 8 — i) f. o. liifojes Cavia (laridens. — IC — 6 f. o. .(»3», læs m 3. //lli/i//iO'/if/'»r/'/iyi /.fi//<^>'/ S'ii/i/^ r ^ / 'M^J.r/,',,,y.. fs/tiJ.^' -2 Jf..MÅ y/„/;,-/Af,^ h. y/t/'.-f/A ^tjc /ft6tr/'-' t « o. y'al,-ef/iffj' ''*.,tn t-'tJ V it, tf I \^ v ,V // '' a/ei,tyr/f yt/^ t*f^i* V /li*. l^'i*/*-tfiuu fa/trf/i.i \l> S « .?. >'/u»ir'/r„ !■,,//,, .iit.> \ \ i. '/y„,^„„ ,;,//,,„,, i ^ ■ ^ 2/'-: •/th,t,it/rfn,j.t tiift^lufiaft'.t // Huii/r 4fl /'/i<>/,it' -yl ^i^^-' h^' ^ -f' *ftjftfi'tfHU^ ét.' ^ k /^; ^faf'/^rf/ifijr' ^ ^'-^ f^t '/uJ;/L,.r J%/,v//„ <•/;, 4 -'■■■""■i 4 7' ..J. 4 ■-•«'■ (^i*^ «/7^ .j// f f'^ fft'f/^ (\ i\ ^- ^^ I ^■v / 4 s * o"w.e,/^^i...- J^ . i h y. W '\^^ .TX^*'"^""^- /X rr,'t /iir> / å^-^^ Æ ""^'^ x!it>**^ '' . ti*?>7 11 ' ^ 'V t ■7 (^ // /«>/M^/u. Pcirh/ J' Crvrif. fj II )/!//>' :f^/> "'"'>'' //'•'' f'^'f/"'' .-^> . S'/iti //I ■^SiJlf. u ^, ^"^ V &> i' M fe^"'- 'V*: .A' ^ L.,...JJ. ^? )fn/!>«i. folie. y^ f r^ i) V/ ■*'. ^U 2. A \ rd„f.iu Uir. 4. >i ><; -v^' tf: )■'''■'/••■' jT 4>r { \ f /f€ij,/tyf>tH'> i ir, ttV ..j. / » 85, "'^^i 1^1 /^ A "K ,^.^.< II H'ifu/f lifi fo - -^ J2. ' V- ^ -; ^' t i^d^ ( ^ *• V // II Itu/r f7n/7f>f:r/' f}yi /.ru/r/ri -S'fi/i/n %. 2. r 'j ^ i /^i* > "/ // Hw./. ,/,•/ r/i,iliilrjf fra /.n//ori .S'tirtfii A^. 10. I/H^t^e M l'/u'Mi/fii . litdU £Cwrii t/Ul/lr^lft/irll/l/r/iyi Lrl//r>ll ■'i'fl/Un VI. \ \ m ■?. ^.^*t^tf-^^^ r/^f^a/** V' \ \ ^ m I >J. f'' ••/,,.„• I„y.> •fitr.,,., .,^j.. \ , \ ^' *? >■(•* "rfKj-t f^/*'i 4fe> , ./„,/y/,-,„y.y „„,/■/ y ,„ y , w - h /.■.., y., „.,/„. \ .^ar/yf^***'/-^ **»M4/'/-^H'i f /. ^yft fctny-i ft ^f/fffr'tt [ \\\ Hf/ I / ■S. > 4 ,'/ y . . . ./, ., . M 'Oo //f fe^rt, it'ih-iiff } •7 J/ Pfn}foii/fn : hir/if A' f'nim // U'if/r/r' O'/if/zir/i /»/ /.ti(/f>fi .S'a/)//i. \'ll / < ) 4^ ' ^/ -#-■/■'/ //»■//> o "f^yfny j: |\ W't ^ ^ V?!* ^ \1 1 /IV ,7 V \ // //wy.> //^/ /'//"/:■////// . /f/,/// ,(' f'lWI,- VIII 1 u.tS /• A. -^^' \ /I li :-^< *•«;. /Æ ^tPrffrCt*! ^O /^éSfl-f~ J. dpi or-^^-,^, J ^^c>^ ^ -Tsr ^' ^ / >' e »)-^.-' { 1 5.; 'ii. - i lii ^v '? // H'i/u/t^ tM ■ i iA;- , iji ^ m y>l 1^/ ,,-i.r^V^n" ^^' i i Pkoloti^/ii . P/it/i/ .(■ f'nirit