DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1916 AKTlETRYKKERiET 1 TRONDHJEM 1917 K/i ,, Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter for 1916 indeholder: 1ste hefte: side Nr. 1. Dk. Hj. Broch. Hydroiduntersucliungen, V. Studien iiber die Coppinia von Grammaria abietina 1 — 16 » 2. Hartvig Huitfeldt-Kaas. Mjøsens fisker og, fiskerier.... 1 — 2H 2det hefte: Nr. 3. Henrik Printz. Some vascular piants from Saclialin,eoliec ted by dr. Ludvijf Miinsterhjolm in 1914. 4 piates 1 — 16 » 4. Th. Petersen. Haugshulen paa Lcka 1—13 » 5. Liste over dem som betalte ledin.<> i Trondhjems by 1548 efter Kristofer Galles rei^ister, utgit og forsynt med ind ledning og anmcrkninger av Alexander Bugge og Fredrik Scheel [-XX 1—15 6. Regnskap over skibsskatten aar 1563, utgit og forsynt med indledning og anmerkninger av Alexander Bugge og Fredrik Scheel : I -XXIV 1-26 7. Th. Petersen. Oversigt over Videnskapsselskapets Oldsak- samlings tilvekst i 1916 av saker ældre end Reformationen 1—49 » 8. Rolf Noruhagen. Plantevekstcn paa Froøene og nærlig- gende øer. 5 plancher 1—143 » 9. B. Hartmann. Nærmere meddelelser om to ku fiske mynt fund 1-31 DET KONGEUGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1916 jSTj HEFTE AKTIETRYKKERIET 1 TRONDH.IEM 1916 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1916 JSJE HEFTE AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1916 Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter for 1916, 1ste hefte: Nr. 1. I)r. Hj. Broch. Hydroiduntcrsuchiingen, V. Studien iiber die Coppinia von Grammaria abietina. Nr. 2. Hartvig Huitfelot-Kaas. Mjøsens fisker og fiskerier. MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. II HYDROIDENUNTERSUCHUNGEN STUDIEN OBER die COPPINIA VON GRAMMARIA ABIETINA (MIT 2 TAFELN UND 3 TEXTFIGUREN) VON HJALMAR BROCH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1916. NR. 1 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1917 -^"VVYORK QARDJSN Den ersten Nachweis der wahren Natur der Goppinia ver danken wir Levinsen (1893), der zeigt, dass die friiher als eine isoliert stellende, besondere Hydroidengattung aufgefassten Bild- ungen in der Tat nur die Gonangienaggregate von Lafoéiden darstellen. Wenige Jahre spåter erweitert Nutting (1899) unsere Kenntnisse durch die Beschreibung der Goppinia von Lafoea dumosa (Fleming), die nach seinen Erorterungen hermaphrodil isch ist; seine Auseinandersetzungen iiber den feineren Ban der Gonophoren sind aber nur sehr diirftig. Seine Erorterungen iiber die Zwitterigkeit der Goppinia komite ich spåterhiii (Broch 1909) bei Lafoea dumosa beståtigen und gleichzeitig dasselbe Verbalt niss an Material von Lafoea fruticosa M. Sars, Lafoea pygmaea (Alder), Lafoea gracillima formå elegantula Broch und Gram- maria abietina M. Sars festslellen. Der Erlialtungszustand ineines Materiales war jedocli niclit so gut, dass ich auf den feineren Ban iiåher eingehen komite. Auch nicht von anderen Seiteii liegen iiber die feineren Bauverhåltnisse der Goppinienaggregate oder iiber die Entwickelung ilirer Gonophoren genauere Unter suchungen vor, und wir sehen demnacli auch, dass sich Kuhn (1913) in seiner schonen Zusammenstellung unserer heutigen Kenntnisse von den Hydroiden iiber die feineren Verhåltnisse der Goppinien gar nicht åussert. Auch nicht iiber die nahestehenden Scapusaggregate sind bis jetzt genauere Studien veroffentlicht worden. Diese unterscheiden sich bekanntlich von den Goppinien lediglich durch den Mangel an zwischen den Gonotheken inserierten Tuben; sonst åhnelt der Scapus der Goppinia sehr stark; es mag hier geniigen, auf die schone Zeichnung von dem Scapus der Grammaria conferta (All man) hinzuweisen, die uns Pictet und Bedot (1900, PI. II, Fig. 3) geliefert liaben. Eine genauere Untersuchung dieser Gonangienaggregate war somit sehr wiinschenswert, und hierzu bot sich eine gute Gelegen heit dar, als wir wåhrend der Fjorduntersuchungen des letzten Sommers im Skarnsund iiii Moiiat August eine Reihe von fertilen Kolonien von Grammaria abietina M. Sars erbeuleten. Sie wur- den in verschiedener Weise fixiert. Besonders gliicklich zeigte sich die Fixieruns mittelst einer Modifikation von Bouins Fliis 4 HJALMAR BROCH [1916 sigkeil {l'O Teile konzentrierler, wåsseriger Pikiinsaurelosung, 25 Teile kaufliches Formol + ein paar Tropfen Eisessig). Die Fårb ung mit Eisenalaun-Haematoxylin (Wkigert) und Eosin gab die schonslen kiaren Hilder von allen Einzelheiten. Eine Beschreibung der ausseren Merkmale der Coppinia wurde von Bonnevie (1899) gegeben. Sie teilt mit, dass die Tuben bel Grammaria abietina nichl in derselben Weise wie bei Lafoea fruticosa spiral gebogen sind und bildet eine (Coppinia (1899, Tab. V, Fig. 6) ab. Die abgebildele und beschriebene Coppinia ist indessen nur ganz jung, und ich konnte spaler (1912, p. 9) nach Material aus dem Kara-Meere zeigen, dass dieses Merkmal nicht Slich halt, sondern dass die Tuben bei Grammaria abietina an den vollig entwickelten Coppinien fast immer enge Spiralen bilden, die iiber der Oberflåche der Gonangienaggregate ein sehr Fig. A. Querschnitt einer jungen Coppinia (X 22). Hy Hydrothek; Si primåre, Sa sekundåre Stolonen; tu Tube. dichtes schutzendes Netzwerk darstellen. Die Coppinien der Lafoea-Arlen unserer nordlichen Meere sind durchgehends lock- erer als die der Grammaria abietina gebaut. Die erste Anlage einer Coppinia scheint bei Grammaria abie- tina ganz unregelmiissig aufzulreten ; jedenfalls låsst sich kein bestimmtes Verhallnis zu der Verzweigung der Kolonie spiiren. Die Coppinien Irelen bald an den basalen Teilen, bald an den distalen Partien der Kolonien auf; nur findet man sie nicht an der Zweigspilze selbst vor. Die jiingeren Coppinien sind an- nåhernd kugelig; sie dehnen sich aber bald iiber grossere Strecken der Zweige aus und konnen mitunter mehr als 1 cm lang werden, um dann eine fast zylindrische Gestalt anzu- nehmen; sehr oft sehen wir die Coppinien Verzweigungsstellen umspannen und sich dann gabelig gestalten. Bei der nahe ver wandten arktischen Art Grammaria immersa Nutting håbe ich beobachten konnen (1912, p. 10), wie benachbarte, verschieden Nr. Il IIYIJROIDENUNTEHSUCHLINOEN. V alte Coppinien eines Zweiges verschmelzen konnen; dies scheint jedoch ein Ausnahmefall zu sein. Nur sehr selten trelen ver- schieden alte Coppinien so nahe einander auf, dass eine spåtere Verschmelzung wahrscheinlich erscheint. Die Bildung der Coppinia (angl mit der Anlage sekundarer Stolone an. Untersuchen wir den Querschnilt einer jungen Coppinia (Fig. A.), so selien wir, dass die primåren Partien, die die urspriingliciien Rhizocaulombildungen des Zweiges umfas sen, durch dicke chitinige Wiinde gekennzeichnet sind. An der Aussenseite der primåren Zentralparlie Irelen diinnwandige sekun dåre Stolone aul', die die primåren Zweigleile als ein dichtes Flechtwerk iiberziehen, und von diesen sekundåren Stolonen sprossen nunmehr die Tuben und die Gonotheken der Coppinia vor. Die primåren und sekundåren Stolone sind durch zahheiche Anastomosen verbunden. In der Coppinia rågen auch Hydrotlieken vor. Diese ge- horen zu den primåren Kolonieteilen. Ihre frei vorragende Partie wåchst wåhrend der Entwickeking der Coppinia vor, so dass ihre Offnungskante immer frei ist; auch bei vollig aus gebildeten Coppinien (Fig. B) rågen die Hydrothekenmiindungen uber das Tubenflechtwerk vor. Hierin miissen wir wahrschein lich die Ursache suchen, weshalb man nicht selten bei sterilen (i ram marin Kolonien und anscheinend unmotiviert verlångerte Hydfotheken vorfindel. Nach der vollendeten Fortpflanzung werden die sekundåren Partien der Coppinia abgeworfen; die dickwandigen, verlångerten Hydrotlieken aber bleiben jedenfalls eine Zeit lang bestehen und zeigen uns somil, wo die Coppinia der betrelTenden Kolonie neulich vorhanden gewesen isl. Bevor wir in der Auseinandersetzung des Baues der (Coppinia weiter gehen, ist es von Bedeutung, die Nesselzellen der Gram- maria abietimi etwas eingehendei" zu besprechen. Sie sind bei dieser Art dimorph entwickell und geben zur Bildung von kleinen und grossen Nes.selkapseln Ursprung (Taf. 1, Fig. 1\ Kleine Nesselkapsehi trelen an den Tentakeln der Ernåhrungsindividuen massenhaft auf; sie sind von dem gewohnlichen stabform igen oder vielmehr schief spindeiformigen Typus, der unier den The caphoren gewohnlich isl. Ausser an den Ernålirungsindividuen tinden wir sie auch in der Hiille, die die Eier an der Miindung der Gonotheken umgibt, zahUeich \or, und auch die Individuen, die die Tuben behausen, sind mil kleinen \esselka[)sehi, obschon in etwas geringerer Anzahl, ausgeslaltel. — Hin und wieder beobachten wir in den primåren Stolonen zerslreute grossere Nesselkapsehi (Taf. 1, P'ig. 1 a). die uns an die grossen Nessel- kapsehi von Eudendrium Wrighti Hahtlaub erinnern (vergl. Broch 1916, Taf. I, Fig. 7 bV sie sind zyhndrisch und an den HJALMAR BROCH [1916 Enden ziemlich quer abgeschlossen. Diese grosseren Nessel- kapseln werden in den sekundåren Stolonen zahlreicher und wandern von hier aus in die Individuen der Tuben, wo sie immer zii finden sind; sie sind jedoch auch hier nicht sehr zahheich. (Irosse Nesselkapseln Ireten auch in den Gonophoren o o o o-J , Fig. B. Quersclinitl einer erwaclisenen (kippinia (X '22). O Ei der Acrocyste. tUi Tube zwischen den Gonotheken. tu. Schnitt diirch eine periphere Tubenschlinge. Si primare, Sa sekundare Stolo. Hy Hydrothek. zerslreul aul' und nehmen von hier aus vereinzell ihren Weg in das Marsupium. Das eigenliunliche isl, dass die Wanderung der grossen Nesselzellen fasl immer in dem Entoderm statt fin- del; ersl an der Spilze der die Tuben bewohnenden Individuen trelen sie in das Ektoderm iiber und sammeln sich besonders an der Spitze dieser Individuen in elwas grosserer Zahl an. Der Nr. 1] HYDROIDENUNTERSUCHUNGEN. V 7 Ursprung dieser Nesselzellen liess sich nicht sicher feststellen; jedoch spricht vieles datur, dass sie inteislitieller Natur sind. Die starke Ansammlung von Nesselzellen an der Spitze der Individuen der Tuben kennzeichnet diese als Wehrpoly })en; das erhellt auch aus den volligen Mangel an Mund und Tenlakeln. — Die Tuben zeichnen sich schon sehr friih unter den Gonothekenanlagen aus. Sie werden als etwas dickwandigere zylindrische Ausstiilpungen angelegl, die um die primåre Zen tralparlie ebenso wie die Gonophoren an Querschnitten der Cop pinia radiår angeordnet sind. Die Weichteile der sekundåren Stolone wuchern sich in die Tuben vor und wachsen hier als zylindrische Schlåuche vor, an deren Bildung Ektoderm und Enloderm gleichmåssig beteiligt sind (Taf. I, Fig. 2 — 3). Die Wehr- polypen sind ini ausgebildeten Zustand zylindrische Schlåuche, die weder Mundoffnung noch Tentakeln besitzen. Ich håbe sie niemals von den primåren Stolonen direkt entspringen sehen, so wie es Nutting bei Lafoea dumosa beschreibt; ihre Verbind ung mit den primåren Stolonen ist immer eine indirekte, durch Anastomosen zwischen den sekundåren und primåren Stolonen vermittell. Das zentrale Lumen der Wehrpolypen wird bald sehr eng und verschwindet gewohnlich in den distalen Teilen derselben. Sehr interessant erscheint uns das zerstreute Auftreten in dem Lumen der Wehrpolypen von kleinen Kugeln, die wegen ihrer Struktur nur als Reste von Eiern gedeutet werden konnen. Man beobachtel hin und wieder auch in der Wand der Wehrpolypen wandernde Keimzellen; diese konnen aber nicht zu solchen Kugeln wie die erwåhnten Anlass geben, indem die protoplas- matische Struktur hier eine ganz andere ist. Das Protoplasma der wandernden Eizelle ist homogen; erst nachdem die Eizelle an ihrer Wachstumsstelle distal an dem Spadixabschnilt der Gonophoren anlangt, nimmt ihr Protoplasma allmåhlioh jene eigentumliche kleinkugelige Struktur an, die wir bei den genann- ten Kugeln des Lumens der Wehrpolypen wiederfinden. Es ent- steht hier eine Frage : woher sind die Eierreste in das Lumen der Wehrpolypen gekommen. Hierauf haben uns nunmehr die Schnittserien die Antwort gegeben. Ebensolche Kugeln wurden vereinzelt in den Stolonen, sowohl den sekundåren wie den primåren, angetrotl'en und auch in dem Gastralraum der Nåhr polypen håbe ich sie nicht selten vorgefunden. Einige von den Eiern sind somit von den Ernåhrungsindividuen verschlungen worden und als Bruchstiicke durch das Stolonenflechtwerk in die Wehrpolypen geraten. Das deutet an, dass das Entoderm seine Fåhigkeit, geformte Nahrung zu verdauen, durch die ganze Kolonie beibehålt; auch in den Gonophoren konnen wir geformte HJALMAR BROCH 191t> Nåhrpartikelii sehr ofl beobachlen. Es zeigl uns andrerseits. (lass die ersle Gel'ahr fiir die sich entwickelnde Brut in den iniillerlichen Polypen Hegl. Mehreren von den Larven wird durch die Ranbgierigkeil der Nahr[)olypen der nintterlichen Ko lonie ein Ende in ihrer Enlwickelung berettet. Månnliche Gonangien sind /Jemlich selten und Irelen nic'hi in dem Coppinienverband in derselben Weise wie die weiblichen Gonangien auf. Die miinnlichen Gonotlieken sind kugelig mil einem kurzen Hals; sie sind gestielt und rågen uber die Oberllacbe des weiblichen Gonotlieken verbandes vor; die go -- O 0^;- Fi<<. C 'l'eil eines (>opi)inienquersnitU's mit eiiiom miinnlichen Gonangium f X t)0). <^o cf mannliclies G()nan<»ium etwas schiel .gelroflen. tUi Tube zwischen den \veil)liclien (ionotheken (go Qj; lu-.. Querschnilte von den ausseren Tubenschlingen. Nur an (lem mannlichen Gonangiiim sind die Weichteile scliwacli schematisieii wiedergeiiehen ganze månnliche Gonothek isl frei, ragl aber andrerseils nichl uber die Tuben vor (Fig. C). Ihre Enlwickelung konnle nichl nåher studierl werden; das wird kaum iiberraschen, wenn man bedenkt, dass bei vollig entwickellen Goppinien vorliegender Art gewohnlich nur eine månnliche Gonothek fur je 400 bis 500 wei bliche Gonotheken vorgefunden wird. Andrerseits ist das månn liche Gonangium mil seiner Breite von (l..:r. mm und seiner Lange von 0.4 — O.r, mm viel grosser als die weiblichen (ionangien, deren oberer grosserer Diameter gewohnlich nichl O.i mm iiberschreitet. Der Ban des erwachsenen mannlichen Gonophors isl sehr eigenliimlich. Der entodermale Spadix ragl in die Spermien Nr. 1] HYDROlOENUNTERSUCHUNdKN. V !♦ masse fingerformig vor und erreichl eine Lange von etwa zwei Drittel der gesamten Gonophorenliinge. Das Ektoderm ist an den Seiten des Gonophors /weischichtig, bestehl also ans Aussenekto derm und Innenektoderm; die beiden ektodermalen Scliichlen sind aber hier nicht durch eine entodermale Zellschiclit getrennt, son- dern sie liegen einander ohne Zwischenraum direkt an. An der distalen Partie des Gonophors gestalten sich die Verhallnisse ganz ånders, und das Bild ist hier viel verwickelter (Taf. I, Fig. 4). Das Ektoderm wird hier dreischichtig; zwischen den beiden iiusseren ektodermalen Blattern tritt rings uni die Gonophorenspitze ein Zellkomplex (En?) auf, der an das Entoderm medusoider Gono phorentypen erinnert; in der Anordnung der Zellen kann man wohl geneigt sein, die letzten Spuren eines Ringkanals zu er blicken. Die Deutung dieses Zellkomplexes als umbrellares Ento derm ist jedoch nicht ganz sicher, so lange die Entwickelung der månnlichen Gonophoren noch im Dunkel harrl. Das ganze Bild deutet an, dass wir hier einem cryptomedusoiden Gonophor gegeniiberstehen, das aber dadurch von den gewohnlichen Cryp lomedusoiden abweicht, dass nur die periphere Parlie des um- brellaren Entoderms persistiert, wahrend die Verbiiuiung der- selben mit dem Entoderm des Spadix auigegeben wird. AufTållig ist weiter auch die Spaltung des Innenektoderms (lek) in zwei Bliitter, die durch einen Zwischenraum der dista- len Gonophorenpartie getrennt sind. Man dart wohl den Zwischen- raum als Reste einer Glockenhohle ansehen; in diesem Falle hildet das iiussere Blalt das suhumbrellare Ektoderm, wahrend das innere Blatt dem Manubrium angehcirt. Die weiblichen Gonophoren sind heleromedusoid. Sie ent- slehen als einfache Ausstiilpungen von den sekundiiren Stolonen; an ihrer Bildung beteiligen sich Entoderm und F^kloderm gleich miissig. Die Eizellen wandern von den Stolonen in die Gono- phoren ein; ersl wenn sie an dem endgiiltigen Platz anlangeii, wo ihre slarkste Grossenzunahme slatlfindel, niimlich seitlich an der Spitze des Gonangiums, niminl der Spadix seine typische, llach kissenl'ormige Gestalt an. Auf dem breilen kissenlormigen Spadix ruhl nun die Eizelle, die zuersl halbkugelig ist, spåter aber immer kugelformiger wird; das Protoplasma der Eizelle, das bisher homogen war, nimmt wahrend dieser Zeit wegen Aufnahme reichlichen Dotters eine kleinkugelige Struktur an. Das Ektoderm wird an der Spitze des Gonophors, also an der distalen Seite des Eies, mehrschichtig und scheidet hier im Innern etwas Gallerte aus (Taf. 2, Fig. 9, g.). Wenn zulelzl das Ei aus der Gonothek vorgeschoben wird, hildet dieses schwach gallertige PZktodermpolster eine schiitzende Hiille, die »Acrocyste< , um die Eizelle, die sie wahrend der Fnrchung umgibt. Die 1(1 HJAI.MAH UKOCH [1916 Acrocysle ist nicht, wie bei vielen Serlulariiden, ganz oder fast rein gallerlig; die Gallerte hildet bei Grammaria ahietina in der Tat nur einen kleinen Beslandleil der Acrocysle, die eine deul lich zellulare Slruklur beibehalt und reichlich mit Nesselzellen versehen isl; miler den Nesselkapseln ist hier der grossere Typus nur sellen und in kleiner Zahl vorhanden. Benachbarte Acro- cysten verschmelzen gewohnlich; jedoch scheint eine Verhindung zwischen den Innenraumen, worin sich die Eier hefinden, nicht zu enlslehen. In jeder urspriinglichen Acrocysle koinml nur ein Ei zur Entwickelung. Wiihrend bei den sonsligen Hydroitlen das Ei, indeni es die Gonolhek verliisst und in die Acrocysle ubergehl, seine Ver bindung mil dem Spadix aufgibl, verliingert sich bei Grammaria ahietina der Spadix aus der Gonolhekenoffnung (Taf. 2, F'ig. 9, s) und behall auch wiilirend der Eurchung des Eies seine Ver- bindung mil diesem bei; jedoch isl die Heruhrungsflåche nun iiiehr sehr klein geworden. Hierdurch isl die Zufulir von Nahrung auch wåhrend der Eurchung ermoglichl. — Das weibliche Gonan giuni erzeugl nichl nur ein einziges Ei; gewohnlich scheinen drei Eier in einem Gonangiuni nacheinander enlwickell zu wer- den. Wenn das erste Ei in die Acrocysle iibergetrelen isl (Taf. 2. Fig. 9\ siehl man das nachfolgende, zvveile Ei in der Gono Ihek distal liegen, das Enloderm hal nahe der Gonotheken- miindung und seillich von dem slielformigen Spadix des Acro- cysteneies einen weileren, kissenformigen Spadix entwickelt, der wåhrend dieser Enlwickelungsslufe des Gonangiums gewohnlich das zweile Ei des Gonangiums nunmehr tragt. Ein drilles Ei ist noch in dem amoboiden Stadium vorhanden und findel sich in dem unieren Teil desselben, proximal von dem Spadix des zweilen Eies. Wir liaben hier mehrmals wandernde Keimzellen erwåhnt gefunden. Die erslen Sladien von dem Keimzellen treten in dem P^ktoderm der primåren und der sekundåren Slolonen auf; sie zeichnen sich von den iibrigen Zellen des Ektoderms durch ihre grcisseren Kerne aus, gewohnlich auch dadurch, dass ihr Proto plasma etwas stårkere Aifinilål zu Earbslolfen als das der iibri- gen Zellen zeigt. Die Enlslehung der Keimzellen scheint somit eklodermal zu sein. — Die Keimzellen nehmen nunmehr bald eine amoboide Gestalt an und langen auch zu wachsen und zu wandern an. Die Wanderung isl aber nicht an die F^ktoderm- schichl der Kolonie gebunden ; wandernde Keimzellen werden bei Grammaria ahietina ebenso oft in dem Enloderm vorgefun den, und sie scheinen iiberhaupt die Stutzlamelle wåhrend ihrer Wanderung leiclil durchzudringen. An der unieren Parlie jugend- licher weiblicher Gonophoren (Taf 2, Eig. 7 und 8, kz) beobachtet man junge amoboide Eier ebenso oft in dem Enloderm wie in Nr. 1] HYDROIDENUNTERSUCHUNGEN. V 1 1 dem Ektoderm. Eben an dieser Stelle des Gonaiigiums kanii inan die Durchquerung der Stutzlanielle sehr oft beobachten (Taf. 2, Fig. 6); in solchen Fallen isl die anioboide Gestali der F^izelle besonders auffallig. Alles, was bisjetzt von den Keiinzellen gesagt worden isl, bezieht sicb mit Sicherheil nur auf die Eizellen; das erste Ent- stehen der månnlichen Keimzellen konnte nicht festgestellt wer den, und es muss dahin geslellt bleiben, wie vieles von dem Gesagten auch fiir die månnlichen Keimzellen zutieiTend isl. Fiir die Beanlwortung dieser Frage miissen Entwickelungsstadien von den månnlichen Gonophoren herangezogen werden. Bevor wir aber zu den månnlichen Keimzellen iibergehen, wollen wir das weitere Schicksal der Eier etwas weiter verfolgen und erortern. Es entsteht dann hier die Frage: ist das Ei die primåre Ursache zur Bildung des Gonophors, des Spadix, oder isl die Bildungs- stelle des Spadix delerminierl, so dass die Eizelle fiir die Bildung desselben nur den sekundåren, auslosenden Faktor bildel. Welche Faktoren die erste Bildung der Keimzellen bestimmen, konnen wir nicht sagen. Auch in Betreff des Zusammenhanges zwischen Keimzellenbildung und Coppinienanlage miissen wir die Antwort sclnildig bleiben. Die erste Anlage der Gonophoren beruht aber sicher nicht auf dem Auftrelen von Keimzellen an der betretrenden Slolonenstelle. Bei mehreren jungen Gonophoren håbe ich vergeblich nach Keimzellen sowohl in der Gonophoren anlage selbst wie in der zugehorigen Stolonenpartie gesuchl ; fiir die Anlage der Gonophorenknospe isl somil das Vorhandensein einer Keimzelle an Ort und Stelle nicht absolut erforderlich. Die Einwanderung ist eine sekundåre P>scheinung; die Ein wanderung in Gonangienanlagen ist auch nicht allen Keimzellen gesicherl. Mehrmals wurden Keimzellen, die schon eine fort- geschrillene Enlwickelungsslufe erreicht hallen, in der Wand von Nåhrpolyi)en dei- Coppinienzone beobachlel; nicht selten hallen sich auch ziemlich grosse Eizellen in Wehrpolypen hin- einbegeben und konnlen hier unweil der distalen Polypenspilze angetroffen werden. Die Wanderung der Eizellen ist somit nicht immer sireng delerminierl, obschon die meisten von ilinen in in die Gonangien einwandern. Wenn nun das Ei die primåre Ursache zur S|)adixl)ildung wåre, so wiirde auch kaum die Stelle dieser lelzleren ortlich so streng fixiert sein. Eine Andeulung von Spadixbildung diirfle dann auch anderswo beobachtet wer- den konnen, \vo spåte Entwickelungsstadien von wandernden Eizellen zufållig auftrelen. Dies ist aber nicht der Fall, und wir miissen demnach schliessen, dass die Spadixbildung von vorn- herein auf die S[)itze der Gonophoren beschrånkt ist. Die Eizelle bildel also hier hochslens den auslosenden Faktor bei der Spa- 12 HJALMAH UIUX.II li)16 (lixbildung. Oh sie absolut noKvendig isl, oder ob eine Spadix bildung auch ohne AnNvesenheil eiiier PZizelle zu Stande kom men kann, lassl sich nach dem vorhandenen Material nichl beanhvoiten. Eine Gonophorenbildung ohne Eizellen, so wie es Weismann (1883, p. 141^ hei lAioiuedca (Gonothijr(t('(t) Lovéni (Allman) vorgefunden hat, wurde nicht beohaclitet. Die sichere Heantwortung dieser Krage muss bei (irdinnuirid (ibietiua wahr scheinHch experimentell gegeben werden. Das Protoplasma der wandernden Eizelle ist, wie schon obeu erwahnt wurde, homogen, zeigt aber eine starke Aflinitåt zu I^'arbstotTen. Wahrend der Wanderung wachsen die Eizellen allnuihlich, jedoch ohne dass eine Aufnahme von anderen Eizel- len oder Epithelzellen beobachlet werden kann; auch nicht spå- ter, wenn das Ei an der Spitze des Spadix ruht, ist eine Auf nahme von anderen Zellen festzustellen. Hier geht aber das Wachstum der Eizelle schnellei-, und das Protoplasma nimml wahrend dieser Wachstumsperiode seine kleinkugelige Struktur wegen Dotteranstauung an; nur die Randzone der Eizelle behall eine homogene Struktur t)ei. — Ob die Reifungsleilungen und die Befruchtung der Eizelle hier oder in der Acrocyste gesche hen, konnte nicht festgestellt werden; es ist nach dem Material auch nicht moglich zu sagen, auf welcher Entwickelungsstufe die Larve die Acrocyste verljissl. Die spåtere (leschichle der mannlichen Keimzellen liisst sich an einem erwachsenen Gonophor studieren. Der Spadix ist von Keimepithel umgeben, das aus Spermatogonien besteht; ob sie von aussen eingewandert oder an Ort und Stelle enlstanden sind, konnte nicht festgestellt werden; jedoch spricht vieles da fiir, dass das lelztere der Fall ist. Das voUig entwickelle (io nophor (Fig. (^) zeigt eine zonare Anoidnung der Entwickelungs stufen der Keimzellen von den Sjjermatogonien neben dem Spa dix bis zu den reifen Spermien geråde unter den ektodermalen Epithelschichten der (jonophorenuberlhiche. Die reifen Spermien werden durch einen kurzen Hals des distalen (ionophorenendes entleert, wo eine kleine Offnung in dem P^ktoderm an der Stelle gebildet wird, wo die MundofTnung der Medusenknos|)e auftritt. Es erhelt aus dem zonaren Auftreten der Entwickelungsslu fen der ganzen Spermiogenese wie aus der lebhaften Teilung des Keimepithels an der Oberlliiche des Spadix. dass das månn liche Gonophor durch einen langeren Zeitraum funklioniert. Hierdurch, wie auch durch die Grosse der mannlichen (lono- phoren, erkliirt sich die relative Sellenheit der mannlichen Gonan gien bei Grammaria abietina. Nr. Il HYDhOIDENUNTERSUCHUNGEN. V 13 Die Coppinia von (I rammaria abietina gibl uns inleressanle Hallepunkte hei der Heuiieilung der Verhåltnisse von den Gon angienstånden der Lafoeiden. Der gewohnliche Typus, den zuerst Ni'TTiNG (1899) bei Lafoca dnmosa (I'leming) genauer beschrieben hal, enthiill zahlreichere niånnliche Gonangien, indeni Nutting fiir je 20 weibliche ein miinnliches Gonangium zwischen den weiblichen eingekeill vorgefunden hal. Die mannhchen Gonan- gien sind bei Lafoea dumosa ziemHch klein, kleiner auch als die weiblichen Gonangien; inwieweil sie bei dieser.Art einen langeren Zeitrauni hindurch Spermien erzeugen, liissl sich nach den vorliegenden Daten nicht feststellen. Bei Grammnria abietina liegen die Verhåltnisse elwas ånders; die Zahl der månnlichen (ionangien isl stark reduzierl worden, indem nur ein månn liches Gonanginm fur je vier bis fiinf hunderl weibliche auf Iritt. Andererseils isl hier das miinnliche Gonangium viel gros- ser als die weiblichen und Spermien werden einen långeren Zeil rauni hindurch produzierl. Gleichzeitig hat sich nun auch die mannliche Gonolhek aus dem Gonothekenverband jedenfalls teil- weise losgelost, indem nur der Stiel zwischen den weiblichen Gonotheken steckt; die mannliche Gonothek selbst sitzt, kurz i. laoarctus, Lix.i - 83 Ørret (Salmo criox. Lix.} - 107 Plarr (ThijmaUus thiinuillus. Lin.) - 144 Krøkle (Osincnis cpcilaniis. Lin.) - 151 Gjedde (Esox lucius. Lin.) - 162 Abbor (Perca fluviatilis) - 167 Steinpurke (Acfrma cernua, Lix.) - 174 Lake (Lofa lota. Lix.) - 178 Mort (Leuciscus rutiliis Lix.) - 184 \'ederbuk (Leuciscus idus. Lin.) - 194 Guldbust (Leuciscus grislagine. Lin.) - 196 Laue (Aspius albuiuus, Lin.) - 197 Karus (Cypriims carassius, Lin.) - 202 Brasine (Abramis bramo, Lin.) - 202 Aakyte ( Phoxinus aphija. Lin.) - 203 Sandskre ( Cottus gobio v. poecilopus. Heck,) - 20.'J Guldkunte (Gasterosteus pungitius. Lin.) - 205 Ninauge (Petiomyzon fluviatilis, Lin.) - 205 Aal (Anguilla anguilla. Lin.) - 207 Krebs (Astacus fluviatilis. F.xbk.) - 208 Statistik : - 211 Fiskeriforeninger - 213 Fiskerierne i Mjosen med tilløpselver i gammel tid - 216 Sak- og navneregister - 241 II HAHTVIG UriTl-EI.DT-KAAS [1910 Fig. 1. 2. 3. >. 4. 5. ILLUSTRATIONSFORTEGNELSE. Lagesild f. umiddelbart før gytningen s. 17 Størrelses- og vegtskiirver for lagesild - 19 Vekstkurver for lagesild i deres første leveaar sammen- stillet med luftens aarstemperatur - 2;i Vekstkurver for Mjøsens harr, ørret, sik, lagesild, krøkle, abbor, mort og steinpurke - 25 Pelagiske krebsdyr fra Mjøsen, som tjener lagesilden til næring - 28 6. Mjøsens vandblomst: grønalgen Botryococcus braunii - 32 7. Rikt lagesildfiske ved Hamar - 36 8. Fra forsoksfisket med flytegarn - 41 9. Lagesildfiske paa Riise - 47 10. Lagesildfiske paa Riise. Noten er snart inde - 48 11. 3 tønder i ett kast - 50 12. God fangst - 51 13. Da det var slut med kasserummet, blev en gammel baat trukket paa land for at tjene som oplagssted for silden - 52 14. Noten hales ombord igjen - 53 15. Utsigt over Laagen — fra Brunlaug bro - 55 16. Trossetsanden (paa dun borlr." side av elven) - 56 17. Trossetsanden. Siknoter som ligger paa tørk - 58 18. Stengård til at inddra noten paa ved Kolbergstue-varpet - 60 19. Utgjerdstræ paa Knuvelen - 61 20. Nottrækning paa Knuvelen - 63 21. Landdragning av noten paa Knuvelen - 64 22. Mælkrak (til fangst av lagesild) paa Knuvelen - 65 23. Lagesildmælen tømmes - 66 24. Lagesildmæl set fra siden og fra indgangsaapningen . . - 67 25. Kapellet som i den katolske tid stod paa Øira - 69 26. Lagesildhov - 71 27. Fiskere som gjør sig istand til at dra ut paa «silde- slanging - 72 28. « Sildestanging» - 73 29. Grundhov til fangst av lagesild - 75 30. Fiske med grundhov - 76 31. «Minnesik» f. umiddelbart før gytningen - 83 32. «Li]lehammersik» (Laagensik) f. kort tid før gytningen - 84 Nr. 2] MJOSKNS KISKKK ()('. FISKKKIKK III „ 33. Mijsis rclicta - 87 ,, 34. PaUasca quadrispinosa - 80 „ 35. Myggelarver (Chironomiis sp. og Tanypus sp.) - 90 „ 36. Myggepupper (Chironomus sp. og Tanypus sp.) - 91 „ 37. Pisidiiim fossarimim - 92 „ 38. Aarsyngel av en karpearlet fisk - 93 ,, 39. Fiske med sikdrivgarn i Laagen - 94 „ 40. Fiskere som ror ut paa «sikstanging» i Hølsauget ....- 95 „ 41. «Sikstanging». Fisket begynder - 9(> „ 42. «Sikslangning». Hoven sky ves tilbunds - 97 „ 43. «Sikstanging». Bunden er naadd - 98 „ 44. «Sikstanging». Hoven trækkes ind til tømning av fangsten - 99 „ 45. Fra fiskepladsene ved Minne , - 100 „ 46. Dybdekart over Mjosen - 103 „ 47. Sikfiskeplads ved Krogvig i Ringsaker - 104 „ 48. 120 kg. ørret fanget paa e n dag i Laagen - 108 „ 49. Antal og vegt av de størrelser av ørret, som sedvanligvis er gjenstand for fangst i Mjøsen - 110 „ 50. Mjøsørrelens vegt i forhold til længden - 112 „ 51. «Jager» («vinterslonning») f. "/s^lO ved Gjøvik - 116 „ 52. Mjøsørret f. Vs 1910 ved Gjøvik, længde 77 cm., vegt 4.1 - 118 „ 53. Mjøsørret med usedvanlig faa mørke flekker paa siderne og gjællelokket - 119 „ 54. Mjøsørret f. som. 1901, længde 52 cm - 119 „ 55. Mjøsørret f. som. 1901, længde 58 cm - 120 „ 56. «Jager» («vinterstonning») f. ved Hamar vaaren 1903 ..- 120 57. Mjøsørret f. i Laagen med drivgarn ^^/s 1900 - 121 „ 58. Mjøsørret f. vaaren 1903, længde 92 cm - 122 „ 59. Mjøsørret f. ved Gjøvik som. 1910, længde 65 cm - 123 „ 60. Hode av en Mjøsørret: «mopsehode» - 123 ,, 61. A. Bjornsgaard med en paa drivgarn fanget ørret (samme som paa fig. 57) - 124 ,, 62. Teiner til fangst av ørret - 125 „ 63. Teinlag i Laagen paa gaardene Dahls eiendom - 126 ,, 64. «Steinbruteinlaget» , - 127 „ 65. Teinlag i Laagen ])aa Dahls eiendom under lav vand- stand - 128 „ 66. 2 teinlag paa Hunnerfossens østre side - 129 „ 67. Teinlag ved Hunnerfossen - 131 „ 68. Opgangssløe i Lena elv - 134 „ 69. Dræggefiskere fra Hamar - 138 „ 70. Indhold av en harrmave - 147 „ 71. Størrelsesfordeling mellem han- og hunkrøkle - 152 „ 72. Vekstkurve for hunkrøkle i oktober - 158 73. Sløkrokfiske efter gjedde paa isen utenfor Hamar ....- 163 IV HAHTVIG HUITFELDT-KAAS ;li)lt> 74. Riisgjird i Laagon ovenfor Lillcluminu'r - 1G6 75. Slor Mjøsal)l)or - 169 7(). Slørrelsesfordeling mellem lian- og hunabbor - 170 77. Mjosahhor med abnorm kropsbygning - 171 78. Abborkuper i)aa Åker gaards strand i Akersviken - 173 79. Storrelsesfordeling mellem han- og hunsleinpurke ....- 177 80. Lakenuel fra Laagen i Faaberg - 180 81. Finsk lakslrut; (lakeruse I - 182 82. Storrelsesfordeling mellem han- og hunmort - 185 83. Veglskurve for hunmort kort lid for gylningen - 18(> 84. «Søiennefiske> i Svartelven (utsigl nedover elven) ....- 188 85. «Sorennefiske» i Svartelven (utsigt opover elven) ....- 189 86. «Fiskebygning» i Svartelven - 190 87. En av «fiskebygningen»s kuper - 191 88. Vederbuk (Leuciscus idus) - 194 89. «Gu]dbusl> (Leuciscus grisktgiiw) - 196 90. Rikt lauefiske ved Hamar - 200 91. En del av samme fangst som paa lig. 90 set paa nær- mere hold - 201 92. Avbildning av en brasme paa væggen i en fiskebod paa Trossetsanden - 202 93. Sandskre (Cottus gobio v. poecilopus) set ovenfra ....- 203 94. Ninauge ( Pctromyzon fluviatilis). Slor dypvandsform fra Mjøsen - 206 95. Gammelt kort ( «Situations-Cort») over Laagen utenfor sammenlopet med Causa - 234 Indledning. For budgetterminen 1900 — 01 ansøkle jeg sioiiinget om en ekstraordinær bevilgning av kr. 6,000 til praktisk-videnskapelige fiskeriundersøkelser i Mjøsen, hvilke var planlagt som karllæg ning av Mjøsens bund, lemperaturmaalinger aarel rundt i alle dybder med samtidig indsamling av plankton, som undersøkeiser av vekst- og dyrelivet paa bunden og endelig som indgaaende studier av iudsjøens liskearter, disses næring, vandringer, stati- stiske undersøkeiser over fangstutbyttet, (iskeforsøk med nye fangstredskaper osv. Denne bevilgning blev mig lilstaat og likesaa for terminen 1901 — 02 kr. 2,000 til fortsatte liskeriundersøkelser i de paafølgende aar. Jeg skal her bemerke, at den der først utkaslel planen til forannævnte undersøkelse av vor største indsjøs dyre og planteliv var prof. N. Wille, der med sin varme interesse for ferskvands biologien stadig søker at befordre ferskvandsbiologiske studier i vort land. Som resultater av mine Mjøsundersøkelser har jeg tidligere leveret forskjellige publikationer, dels som selvstændige arbeider, dels som artikler i tidsskrifter og dagsaviser. Nedenfor anføres de vigtigste av dem: Søren nefisk et i S var te 1 ven, »Norsk Jæger- og Fiskerfor- enings Tidsskrift« 1901 s. 1 — 6. Den væsentligste del av denne artikkel er indtat i nærværende publikation, hvori den — paa enkelte ganske korte avsnit nær — er det eneste arbeide fra min haand, som tidligere har været trykt. Krebsens utbredelse i Mjøsen, >Hamar Stiftstidende (i. og 7. december 1902. Laken, »Hamar Stiftstidende« 7. mårs 1903. Lagesildfisket i Laagen i høst, »Norsk Fiskerilidende« 1905 s. 107—109. Krøklefiskeri, »Aftenposten« 26. mai 1905. Temperaturmessungen in dem See Mjøsen und in drei anderen tiefen norwegischen Seen, »Arch. for Malh. og Naturv.« Bd. XXVII, nr. 2. 1905. Dybdekart over Mjøsen, Maalestok 1:100,000, 1906. HAinVK; HUITFKI.DT KAAS 11916 Studier over den projekterede Mjøsregulerings ind- flydelse paa Mjøsens isforholde, Christiania 1907. Om Mjøsens fiskerier og midlerne til deres ophjælp, foredrag holdt paa Gjøvik 28. juni 1910, trykt i Forh. ved »Del kgl. Selsk. for Norges Vel«s møte paa (ijøvik 27. — 28. juni 1910. Vekst og aldersund er søkelser hos vore fe r sk vands- sal monid er, Fiskeriinspektørens indberetning om ferskvands fiskerierne for 1911, trykt 1918. Dette arbeide indeholder ikke udelukkende, men for en væsentlig del undersøkeiser over vekst- forholdene hos fiskestammerne i Mjøsen. Hvad angaar de forskjellige deler av mine Mjøsundersøkelser skal bemerkes, at temperaturmaalingene i Mjøsen blev oprindelig (1899) igangsat efter initiativ av prof. O. Pettersson i Stockholm for at indgaa i en ra^kke av internationale temperaturunder- søkelser foretat væsentlig i metereologisk øiemed i europæiske indsjøer og havbugler, nemlig Vettern, den Bottniske Bugt, Øster sjøen, Enare, Ladoga, Loch Katrine (Skotland), Genfersjøen og det Sorte Hav.^ Straks efter at disse undersøkeiser var paabe- gyndt gik de for Norges vedkommende over i mine hænder, idet jeg ved siden av et mindre antal temperatursnit til de inter nationale maalinger foretok ogsaa et større antal supplerende snit til eget bruk. Alle temperaturmaalinger og de dermed sam tidig utførte planktonindsamlinger blev paa grund av de tungvinle og mangeartede apparater utført fra dampbaat — naar undtages i den islagte vintertid. Den væsentligste utgiftskonto ved mine Mjøsundersøkelser var kartlægningen av Mjøsens bund med ca. kr. 3,800, altsaa næsten halvdelen av den til Mjøsundersøkelserne bevilgede sum. Naar jeg fandt at burde anvende en saa betydelig del av bevilg- ningen til dette arbeide er aarsaken den, at jeg anser et ind- gaaende kjendskap til et vands dybdeforhold for ganske uom- gjæ»ngelig nødvendig for forstaaelsen av et vands fiskeriforhold. Oprindelig var utgiftene til dette kartlægningsarbeide beregnet til kr. 3,000, hvad ogsaa paa det alier nærmeste svarte til utiæg- gene til selve oplodningsarbeidet, men saa viste det sig at rek- tangelkarteue, som i Mjøslraktene er optat for meget lang tid lilbake, og som var meningen al benytte som grundlag for dj^bde- karlet, var saa unøiaglige at deres anvendelse i delte tilfælde vilde bli i høi grad uforsvarlig, hvorfor jeg efter indhentet raad fra sakkyndige besluttet at la den væsentligste del av Mjøsen reklangulere op igjen fra nyt av. Jeg skal her bemerke at alt arbeide med Mjøsens oplodning 1 De samlede resultater av disse internationale temperaturmaalinger er publiceret av prel'. O. I^kttivksson i I3ili. t. k. svenska vet. akad. handl, bd. 28 af II, nr. 2. i;»02. Nr. 2] M.IØSKNS FISKKH OG FISKEHIKH 5 Og rektangnlering er utført ved Dahls opmaalingskon tor i Kristiania, som har skil I sig ved sil arbeide paa en niegel for Ijenslfuld maate. ResLillatel av min nye reklangnlering blev al Mjøsens Hale indhold, som tidligere var beregnet til 359,4 km.- blev utvidel til o(i2,4 km.''^ efter hvad chefen for den geografiske opmaaling i 1902, daværende oberst Pi:h Nissen, var saa elskværdig at med dele mig. Til trykning av dybdekarlet over Mjøsen lik jeg efter ansøk ning av stortingel en bevilgning for terminen 1905 — 190() av kr. 255. Trykningen, soni er ntført i 1 : 100,000 med vandet farvelagt i el antal av 500 eksemplarer, er besørget av Norges geografiske Opmaaling. Kartel er at faa i bokhandelen. Dvbdemaalingene er i sin helhet ntført paa isen ved øst vest- gaaende Iverproliler i en avstand av 1 km. og lodskuddene — i det hele ca. 2000 — ved hjæ'lp av 2 spil med melerhjulanord- ninger, hvorav del ene velvillig blev mig ullaanl fra vasdrags- va^senets kontor. Spillene, som oprindelig var konstruert til baal- eller skibs- bruk, blev paa en heldig maate omformet efter sin nye omvan- kende bestemmelse, idet vasdragsvæsenets lette sj)il blev fast- skrudd til en slørre kjielke, i hvis midte der blev skaarel et hul for den nedløpende maaletine, mens mit eget store ca. 100 kg. veiende jernspil blev anbragt paa et par ski, saa del forholdsvis let kunde trækkes hen over den snedækkede istlale. For frem tidige indsjøoplodninger paa isen i vort land tror jeg det vilde lønne sig at efterligne disse anordninger av oplodningsapparalene. linder lodningene indsamledes for den allervæ'sentligsle del av det oploddede areals vedkommende bundprøver ved hjælp av slamsamlende lod, som jeg hadde lait konstruere ved gjennem blyloddets midte at indstøpe en messingcylinder, oventil forsynt med automatisk gjenfaldende laak; dels blev prøverne lal ogsaa med blot almindelige paa undersiden hule dypvandslod, besmurt med talg. Da den sum — kr. 900 — , som av stortinget var bevilget til trykning av nærværende arbeide ved dettes fuldendelse viste sig paa grund av arbeidets voluminøsitet al være ganske utilstra^kke- lig, ansøgte jeg Det kgl. norske Videnskabers Selskab i Trondhjem om al faa arbeidet trykt blandt delles skrifter og opnaadde gjennem herr konservator O. Nordgaahds elskvandige tbrmidling en for mig og Landbruksdepartementet meget gunstig overenskomst, hvorved dei)arlemenlet spares for videre ulgifler til trykning, samtidig med at del faar et stort anlal separaler til disposition. .leg vil ikke undlate al nævne, al mine Mjøsundersøkelser er 6 HAIVIVK; HniFKLDT kaas [1916 kominel lil god nylle for den sidste Mjøsregulering, idel saavel mil dybdekart som mine lemperalurmaalinger, studier over isfor- holdene og indsamling av statistiske opgaver over utbyltel av fisket har ydel skjønnel el velkomment grundlag for dets bedøm- melse av skadeansætlelser. I sakens anledning har jeg avgit flere erklæringer om reguleringens indflydelse paa indsjøens fiskeri- forhold og desulen en erklæring om dens indflydelse paa isfor- holdene (forannæ^vnle Studier over den proj. Mjøsreg.s indfl. paa Mjøsens isfh.«). Tilslul maa jeg om fremstillingen i delle arbeide uttale al jeg har lagl an paa at gjøre denne saa let forstaaelig som mulig for alle, idel jeg i slørsl mulig utstræ^kning har søkt at undgaa fremmedord eller litet kjendte tekniske utlryk. Jeg haaper derved al fiskerne og de fiskeribereltigede i Mjøslrakterne vil kunne nvltiggjøre sig resullalene av mit arbeide helt ut. Av denne grund har jeg ogsaa i alle tilfælder anvendt de omkring Mjøsen alminde- ligst anvendte (iskenavn, tiltrods for al liere av disse er næsten ukjendl i vorl land utenfor delle distrikt. De benyttede illustrationer er næsten alle efter mine fotografier. Kun i de tilfælder hvor de er o])tat av andre er fotografens na\n anførl. Under mine Mjøsundersøkelser har jeg været saa heldig at bli møtt med megen velvilje paa alle hold, hvor jeg hadde assi- stanse nødig: hos de fiskeribereltigede grundeiere ved Mjøsen, ved Vormen, Laagen og andre tilløpselver, hos bestyrelserne for de forskjellige fiskeriforeninger, hos de fleste fiskehandlere i Mjøs- byerne og en nuengde andre folk, som jeg har samarbeidet eller Iraadl i forbindelse med under dette mil arbeide, som Vasdrags- væsenels direktør og assistent, chefen for Norges geografiske Op- maaling og flere norske og ulenlandske videnskapsmænd. Neden for anfører jeg dem, der i særlig grad har ydet mig værdifuld assistanse under mil arbeide: ().r.sakfører A. Muus-Falck, for- mand for Mjøsens fiskeriforenings dr. V. Hille, Åker gaard, godseier ('.. Wkdel-Jahlsbkrg, Allungslad, faktor L. Monsen, C. HoLTEH, formand for »Hamar fiskeriforening , bryggerieier Flakstad, fisker A. Furulund, instrumenlmaker Hammerstad, fiskehandler Dille, alle forannævnte fra Hamar og omegn, videre fiskeriassislenl A. H. Borchgrevink paa Nes og godseier Jacor Hoel, Hovindsholm og gaardbruker O. Heggen paa Helgeøen, .1. Hansen, formand for Gjøvik og omegns fiskeriforening-, gaard- bruker Axel Krogvig, Ringsaker, kjøbmæMidene Ludv. Bergseng, Johan Bergseng, E. Sch.ierpen (tidligere iiosiltende paa Gjøviki, grosserer Sogaard, kontrollør Th. Jorstad, de 5 sidste bositlende i Lillehammer, gaardl)iukerne Iver Traaseth, Simen A. Jørstad og A. B.iøRNSGAARO, alle o i Faaberg, og gaardbruker O. Andersgaard Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 7 paa F'ossegaarden i Øier, videre general Pkr Nissen, tidligere chef for Norges geografiske Opmaaling, kanaldirektør G. Sætren, cand. Andreas Holmsen, prof. N. Wille, prof. R. Collett, amanuensis i Riksarkivel S. Kolsrud, konservator O. Nordgaard, Trondhjem og professor A. Tienemann, Miinsler i W. Tyskland. For al den assistanse jeg paa forskjellig maate har nydt under mine Mjøs undersøkeiser hos forannævnte herrer og likeledes hos mange andre, hvis navn det her hlir for vidtløftig at nævne, avlægger jeg herved min erkjendtligste tak. Kristiania november 191(1. H(irli'i(/ lliiitfcldt- Kaas. Topografiske og hydrografiske oplysninger. Mjøsen^ er Norges slørsle indsjø og har et flaleindhold av o62,4 km.-. Høiden over havet er 121 m., [)eliggenhet : fra B0° 24' — 61*^ 8' n. br. Indsjøen er av form lang og smal (se hg. 46) og strækker sig i nordvest — sydøsthg retning. Længden er ca. 100 km. Paa de fleste steder er bredden dog blot 2 — 3 km. Mjøser har flere viker eller fjorder, hvorav den største er Bundefjorden (Furnesljorden), som strækker sig 15 km. i nord- vestlig retning nordenfor Hamar; videre kan nævnes Akersviken ved Hamar, Korsødegaardsviken noget længere syd, alle o paa indsjøens østre side, og Totensviken paa vestsiden. Mjøsens omgivelser er temmelig forskjelligartede, da bred (lerne er dannet av bergarter og avleiringer av meget ulike beskafTenhet. Ved sjøens nordlige del er det væsentlig forskjellige sparagmitre og konglomerater som tildels er oj)bygget i aaser, der i almindelighel hæver sig raskt op fra sjøen. Aasene der i regelen er skogklædte er imidlertid mangesteds avbrudt av tver daler med smaaelver i bunden, som munder ul i Mjosen, hvorved landskapel omkring indsjøens nordlige del blir temmelig sterkt kupert. Omkring Mjøsens midtie parti lindes silnriske lerskifre og kalkstener. Her utvider landskapet sig dels til bakkeland som paa Toten, dels til lavere og tlatere egne som i Stange og ^'ang. Det lave land paa begge sider av Mjøsens midire parti hører til det bedste og frugtbareste dyrkningsland i Norge. Ved Mjøsens sydlige del ,er bergarterne ikke saa gunstige for dannelsen av dyrkbart jordsmon, saaledes er der paa vestsiden et stort granit felt, som i Skreia (720 m. o. h.) hæver sig brat op fra sjøen, mens der paa vestsiden er grundfjeld, hvor bebyggelsen væsentlig lindes paa løse avleiringer. Mjøsens sydlige bredder er i del hele tal berglændte og bratte, men danner allikevel en gjennem gaaende ganske god skogbund. Mjøsen er meget dyp — saavidl vort kjendska[) strækker sig, ' Nedenstaaende lo])()f^raliske o])ly.snin^cr er væscntli«* lienlcl fra G. S.KTRKN; beskrivelse av (Woiiimen li>U4 oj* prof. A. Hkm..\M). Hede markens amt 11*02. Nr. 2] M.IØSENS FISKER OG FISKERIER i) den næsl dypesle av vore indsjøer. Den slørsle dybde er 44;'> m., hvilken dj'bde jeg ved mine oplodninger fandl omhenl niidlfjords ut for Skreia. Kun Hornindaisvandet er endnu dyj)ere (^sl. dyl)de 486 m.) Da Mjøsen som foran nævnt ligger 121 m. o. h. er dens bund saaledes 322 m. under vandels overllale. En lignende dybde tinder man først ule i Skagerak 15 — 20 km. fra land. Mjøsen s dybdeforhold vil i store træk fremgaa av mil dybdekart (^fig. 4(>), hvor 100 m.s kurvene for mine maalinger er trukket op. Desværre tillot kartels ringe formal ikke anbringelsen av et større antal kurver. Paa mit originalkarl er der anbragt kurver for hver 20meler. Av ligur 46 vil man dog faa et levende indtryk av Mjøsens, selv lil en norsk indsjø al viere, usedvanlig store dybde, idet alt som ligger indenfor den indersle kurve er mere end 400 m. dypt. Samtidig vil man se al de grunde parlier er utbredt væsentlig over Mjøsens nordlige del, den indre del av Bundefjorden (Furnesfjorden), partiet omkring Hamar med Akersviken, sundet mellem Nes og Helgeøen ^ikke over 20 m. dypt) og Korsødegaardsviken (paa kartet avmerkel med Tangen). Disse grunde partier er da ogsaa de fiskerikesle særlig med hensyn til ørret, sik og grundlvandstisker som gjedde, abbor og karpeartede tiskearter. Mjøsen tilhører Glommens — landels slørsle — ned slagsdislrikt og har selv el nedslagsdislrikl paa l(),B2o km.-, hvis forskjellige deler er av meget forskjelligarlel natur. Den nedre del av delle er væsentlig lavland, hvor sneen smelter for holdsvis lidlig bort, mens der i den øvre del tindes vidslrakte høifjelds|)arlier med slørre sne- og isbræer. Følgen herav er al sommervandslanden pleier holde sig jevnt høi, idel der lil sladigliet gjerne er rikelig lilløp. I almindellghel regner man al der er o flommer i Mjøsen, en i begyndelsen av mai efter snesmeltningen i den lavere del av nedslagsdistriklel — denne pleier at kulminere omkr. midlen av mai — og nr. 2: sommertlommen eller Olla llommen i lopel av juni, naar snesmeltningen i t^jeldet for alvor tar fat. Den pleier at indtræde i almindelighet noget før St. Hans. Mjøsens Tandstand kan paa denne tid være meget høi. En sændeles stor sommerflom haddes i 1. og 20. juni steg 0,72 m., hvilkel svarer til en magasinering av P),000 m." pr. sekund. Undertiden har man en Ilom ogsaa i juli maaned, men den er sjelden saa stor som den almindelige sommertlom. Den 'r>. almindelige tlom er hoslllommen. Den indtræder efter vedvarende regnveier, men naar sjelden lil nogen betydelig høide. 10 MJØSENS FISKEK OG FISKERIEM Ni*. 2] Med den almindelige store sommerlloni faar Mjøsen el sloii lilskud av blaat eller blaagrønl isbrævand, som meddeler den øvre del av indsjøen — undertiden helt ned til Gjøvik — denne farve. Den største av alle kjendte llommer i Laagen, hvilken ogsaa fik en større indflydelse paa Mjøsens fiskerier end nogen anden, var storflommen i 1789, som i almindelighet gaar under navnet Ofsen . I slutningen av juli delte aar var det denne berygtede flom indtraf, som medførte uhyre skade paa Gudbrandsdalens jordeiendommer og bragte Laagen til fleresteds at bryte sig helt nyt løp (se kartet fig. 95). Efter denne flom var Mjøsen i flere aar grumset, og I.aagens fiskerier gik for en aarrække sterkl lilbake. Blandt Mjøsens lilløp er Laagen det uten sammenligning vandrikesle med et nedslagsdislrikt paa 12,038 km.'-, dernæst kommer Svartelven ved Hamar (480 km.'^), Hunselven ved Gjøvik (375,.s km. 2), Lena paa Toten (o03 km.-), Stokkeelven (225 km. 2), Brumundeelven (213 km.-), Moelven (195 km.-), Vismundelven (196 km.-), Flag.sladelven (165 km. 2) og Vikselven (150 km. 2). De øvrige lilløp er meget mindre. Mjøsens avløp, Vormen strømmer gjennem Minnestrømmen eller Minnesund ut av Mjøsens sydøstlige ende og falder efter et 33 km. langt løp ut i Glommen ved Nestangen. Paa denne strækning hadde elven oprindelig blot 1,7 meters fald over naturlig lavvand. Efter at Mjøsens lavvand var blil hævet 2,3 m. ved den i slutningen av lS50-aarene byggede dam over Sundfossen haddes ved lavvand indtil 4 meters fald i Vormen. Da denne regulering i lidens løp viste sig utilstrækkelig for de talrike og store nedenfor i vasdraget liggende industrielle anlægs drift blev det ved kgl. resol. av 10. septb. 190(5 lillall Glommens brukseier- forening al forelå en omregulering av Mjøsen, hvorved dens vandstand ved en ny dam ved Svanfossen, 13 km. nedenfor Sundfoss, skulde hæves 0,7 m. over og sænkes indtil l,.i m. under den tidligere regulerle vandstand. Hvad denne sidste regulerings indflydelse paa Mjøsens fiskerier angaar vil jeg her ultale, at jeg tror den ikke i væsentlig grad vil komme til at nedsætte den samlede avkastning av Mjøsens og Laagens fiskerier. F^nkelte liskeriberettigede som f. eks. grund- eierne omkring Akersviken ved Hamar og ved den alier nederste del av Laagen vil dog sikkerlig faa sit fiskeri meget betydelig forringet, va>senllig fordi flskeriets uløvelse blir i høi grad vanske- liggjort eller flsketiden indskrænket. Som følge av reguleringen har da ogsaa en flerhet av grundeiere ved Mjøsen faat utbetalt erstatning for skade paa flskeriet og flere, .særlig ved nordenden av indsjøen og i den nederste del av Laagen, vil vistnok senere faa erstatning for lignende skade, naar man om nogen aar faar samlet erfaring for hvordan reguleringen har virket. Nr. 2] MJOSKNS KISKKM C)C. FISKKHIKH 11 Som i indledningen berørt foretok jeg i aarene 1S99, 1900 og 1901 en række temperalurmaalinger i Mjøsen i alle dybder fra overflate til bund, lait 18 snit, som i sin helhel bilsættes nedenfor: " 00 g~ 5,60 5,40 5,30 l| Itl 5,20 5,30 5.30 c c: -P CO_CC_CC__.-i 0' in' in in in 00 in-- 11^- 3,85 1 M II 1 II II - .-^ COCC^ ] CC r-'æ" to" 1 1 1 ^-1 00 f-l_ 1 C^_C5 I-T æt-' in c5^ CM_ .-■_ r-._ x_ ao_ i-'æiCTf-Ti-' 00 ' ' Tf- Tf- ' ' to" III M 1 to r- oo o in 1 ^- 00 i|i op 00" æcD 00 Cl f.- TP_Tt^ in in -s3^ Tf rp 00 1 1 tJ 11°^ ' ■ Tf- Tf ' ' n III 11^- CO 1 M II t Jtr. 1 § 1 °- 1 1 i « 1 C<1 0,00 rH^ 1 in t~_ i^ 00 OD 00 01 to'cc'cc-cc'co' 1 1 § s 11^- ' ' TO TO ' ' TO 1 1 i II 1 1 M II CO CC , 00 CC 50 1 æ o" o" o" 1^. r-i Ijl m 05 >j 1 lO 00 .0 in in in cc'cc'cc'ot'cc' in in ' ' ci" TO- TO- III Ml 1 1 in II æ TO- o'-H T-T 1 1 Ijl S 1 § S 01 ' es TO rø-« TO to To' in III ^■- i r^^- ' ' ' TO ' ' TO li 1 11 00_ 1 II II T-( V o o o o CSC-fcfcT" l§ CC i§l 00 gggss Tf -* -^ -^' Tf in i ' V Tf- T1-' ' Tf- Il 1 III 1 lo II f 1 '^.'^. inin 1^-1 in oo_ 1 oo_-* in in »n Oi 00 ?D Tf TO Tf Tf- ■<3' -^ -^ 2^ ^ ^ -* IN 1 1 1 1 II II O O 00 00 |S- |S 1 00 ■*_ 1 TO_CC_ t-- ■ t-'t-' 00000 O_TT_00_00_>O_ t-'m-Tf-Tj^Tf- 000 § 1 ^_ c: 1 1 X Tf ' Tf TO ' ' TO III III 1 MSI CO to" =-. ^ o o o CTC^i" es' 00 lO 1 co_^_ t— to in in l~ iO_ TO M .-H Tf Tf Tf Tf -rji 000 in o_ 1 æ x_ 11 1- Tf- «- to' to Ml III 1 1 II rø- 00 t- o o o 's tø Ci^ 1 00 in t--^- in m TO_i-l_0_0_35_ Tf- Tf- ^' Tf- to' in 1 i TO TO 1 1 TO III Ml § II II to" ■^ «" 1 1 |2| Tf 00 ■-I 1 ggggg Tt*'-f -^ Tt ^ 3,90 (3,90) 8,80 (3,82) 3,65 (3,75^ 1 l|^-l 1 1 TO TO M Tf 00 TO 00,0 :^z- 1 z- !-' « 1 -.S C^l 'M CC TO CC to'cO To lO lO 1 1 TO- TO- TO- 1 1 1 1 1 III 1 II II 1 II 1 1 1 1 1 II .-. 00,0 «0_tO 1 tH 0' 0" rt' 1 1 i'5i in ic r-'_n<_00_X_ <:-i c^x ■:-i z^ in in 0)_TO_50_«C_X_ 00 i 1 00 00 1 1 ^~ 1 1 1 |l 1 III 1 1 S CO « -, ,^ 00,0 co_co_ 1 cc_ in IC lO 1 1 1^.1 in 1 00 in iri in , , in in 1 1 ^- ^ "^ •* Tf Tf Tf- Tf- -f- 1 1 ^- r- III CC ^ >o 2-1 1 ^- 10 'g '00 ;:■ 1 S-S- II II ^- Tf II! Ml I II M fil li in to" J^ S" 00 X 1 X 1 1 cc-co" i-c in 00 1 1- I— CC CC jf in lO in in t^ [- i~ to'co'to'to'to- lO 1 1 ■;S- 1 ' 1 1 S- TO TO Il 1 Ml " ;? os^oi. 1 æ 1 1 i:-i c^i « 1 '^- CS I-l TO in in •- (N) •>» in S in S ^ oj in c6 a> mmm m ro Tf 2 £3 S§ Tf •» ■* Tf ^ 12 iiAurvu; iumtfkldt-kaas [1916 Hvad disse lenipeialunnaaliiiger angaar skal jeg her blot gjore oj)inerksom paa nogen faa for denne dype indsjø karak lerisliske lemperalurforholde, som har sin betydning at lægge merke til ogsaa for fiskeriet og dets utøvelse. Paa grund av Mjøsens meget store dybde o|)varmes indsjøen meget langsomt av sommervarmen — endnu langt ut over april er det almindelig at isen ligger selv jiaa de midtre deler av ind- sjøen som først pleier gaa op. Alle vaarlekende i selve Mjøsen gytende lisker som f. eks. gjedde, abbor, mort osv. faar derfor sin gytetid forskjøvet utover forsommeren, d. v. s. fiskenes vaar eller vandels vaartemperatur indtræder ikke før hæv og urter {)aa Mjøsens bredder staar i fuldt flor, og som regel liere id\er senere end i de Heste andre sjøer i de samme deler av landet. Dette gjælder dog ikke eller i meget ringe grad de vaarlekende fisker, som gyter i Mjøsens tilløpselver som f. eks. harr, vederbuk og mort, da disse elvers temperatur er ganske uavhængig av Mjøsens opvarmning. I de tilfælder hvor en liskesort gyter baade i tilløps- elvene og nede i selve Mjøsen leller hvad der med hensyn til vandets temperatur blir det samme: i avløpselven Vormen, som stadig holder Mjøsens overllatetemperalur) gyter fiskene i tilløps- elvene som f. eks. morten ca. 14 dager tidligere end nede i selve Mjøsen og harren i tilløpselvene meget lang tid før nede i Vormen. Da paa den anden side Mjøsen om høsten igjen avkjøles meget langsomt ogsaa som følge av sin store dybde, ser man at de i Mjøsen og Vormen høst og vinleriekende iisker faar sin gytetid forskjøvet til et forholdsvis sent stadium av høsten og vinteren. Dette gjælder saaledes den sikstamme som gyter ved Minne og i Vormen og laken (derimot gyter Laagens sikstamme, hvilken elvs temperatur ikke paavirkes av Mjøsen til normal tid). Paafaldende er det hvor litet dy|)t sommervarmen formaar at trænge ned i Mjøsen. Saaledes synes sommervarmen knapt at kunne spores nedenfor en dybde av 150 m. og blot som faa tiende- deler av en ' C, og temperaturen 5 ° C. synes kun undtagelsesvis at naa ned til en dybde av ca. 100 m. Man maa herav være berettiget til at dra den slutning, at smaadyrlivet og fiskemæng- den nedenfor 150 m.s grænsen er meget fattig, hvad ogsaa synes al stemme vel med resultatene av mine liskeforsøk. El ganske paafaldende forhold ved temperaturen om høsten og vinteren i (le noget dypere vandlag maa jeg her tilslut gjøre opmerksom paa, det er at temperaturen i disse vandlag (SO — :)()() m.) forlsæ'tler at stige efter at overllatelagenes temperatur for- kengst har begyndt at synke, l^ette kommer av at de dype vand- lag tilføres varme ved berørelse (kontakt) med ovenfor liggende varmere vandlag, som paa den anden side kun yderst langsomt avkjøles ved berørelse med det kolde overllatelag. Man kan saa Nr. 2] MJØSENS FISKKH OG FISKERIKH 13 at si av maalingene læse sig til varmens synken ned gjenneni vandlagene ned til niegel store dybder; muligens vilde dette for hold ved anvendelse av meget fine instrumenter kunne spores ialfald i enkelte aar helt ned til bunden og sandsynligvis helt ut i januar. En følge av Mjøsens langsomme avkjøling er at indsjøen islæg- ges meget sent. Ifølge Holmskns' undersøkeiser er g^jennemsnits datoen for Mjøsens islægning ved Lillehammer 27. november, ved Heggenhaugen og Gjøvik 18. januar, mellem Gjøvik — Nes — Hamar 23. januar. Gjennemsnitsdatoen for islægningen i de 26 aar Mjøsen har været islagt i Holmsens undersøkelsestid er 29. januar. I de samme aar fandt han at isløsningen gjennemsnitlig be gyndte 22. april, ved Hamar — Nes — Gjøvik 24. april, ved Rings- aker 1. mai og ved Biri 6. mai. Gjennemsnitsdatoen for det tids- punkt da hele sjøen har været isfri er 11. mai. Enkelte aar islægges ikke hele Mjøsen, saaledes efter Holmsen i 8 av 37 undersøkelsesaar. Mjøsens fiskearter. Oversigt over deres relative tal- rikhet, betydning for fiskets økonomi m. v. Mjøsen er en av de sjøer i vort land som i)esidder del slørsle antal fiskearter, nemlig 19 forskjellige, eller om man medregner den nylig indførte aal, 20. Forulen den sidstnævnte er ogsaa karussen indført av mennesker; alle de øvrige maa efter min mening antages at ha fundet veien til denne indsjø uten assistanse fra menneskets side. Et gammelt sagn fortæller at vederbuken (Leiiciscns idus) er indført i Mjøsen av munkene paa Hamar. Dette anser jeg dog for litel sandsynlig. Med hensyn til rigdom paa fiskearter overgaaes Mjøsen vist- nok blot av Øieren og nogen faa andre sjøer i den nederste del av Glommenvasdraget. Anmerkes maa del at Mjøsen har ganske de samme fiske- arier som Storsjøen (i Odalen), hvilken sjø gjennem (ilommen og Vormen korresponderer med Mjøsen, saaledes at alle fiske- arter under visse vandstandsforhold uten vanskelighet fra Stor- sjøen kan naa frem til Mjøsen — det var ialfald tilfældet før Sundfosdammen i Vormen i 1850-aarene blev opført — , mens passagen den motsatte vei vistnok ikke kan ske i vore dager paa grund av den 11 m. høie I'undenfos i Glommen. At dette i tid ^ Andheas Holmsen: Islorholdene ved de norskeindsjøer. Gliria. 1902. 14 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 ligere lider, f. eks. under store jordras i Glommen med derav foranledigede opdæmninger av en større del av vasd raget ovenfor, dog har kunnet linde sted er vel mulig. Efter min mening er det dog mest sandsynlig at Mjøsen har faal sine eller den væsent- ligste del av sine fiskearter tilført gjennem Glommens gamle avlø|> over Vingersjøen (ved Kongsvinger) og Vrangselven til Venerii i Sverige. Paa nedenstaaende fortegnelse over Mjøsens fiskearter er disse anført familjevis i rækkefølge efter de forskjellige familjers betyd- ning for fiskets økonomi med utgangspunkt i laksefiskene som den vigtigste gruppe, og inden hver familje er igjen de forskjel- lige arter j)aa en enkelt undtagelse nær, nemlig siken, gruppert paa samme maale efter hver enkelt arts betydning for fiskeriet. Naar jeg behandlet denne fiskeart før ørreten, til trods for at den sidstes fangstværdi formodentlig er noget større, var aarsaken væsentlig den at jeg fandt del naturligst al stille den ved siden av sin nærmeste slegtning lagesilden. Lagesild^ (Cor egonus albiila Lin.). Sik (Coregoiius lavarelus v. Uuniretns Lin.). Ørret (Salmo eriox Lin.). Harr (ll\ijmallus thijmallus [Lin.]). Krøkle (Osmenis eperlanns Lin.). Gjedde (Esox liicius Lin.). Ab bor (Perca fliuuatilis Lin.). Steinpurke (Acerina cerniia [Lin.]). Lake (Lola lota [Lin.1). Mor I (Leucisciis rutilns Lin.). Ved er buk (Leucisciis idus [Lin.]). G uld bu s I (Leuciscus grislayine [Lin.]). Laue (Aspius alburnus [Lin.]). Karus (Cyprinus carassius Lin.). Brasme (Abranus brama [Lin.]). Aakjyte (Pho.vinus aphija [Lin.]). Sand sk re (Cottus gobio v. poecilopus Heck.). Guldkunle (Gasterosteus pungitius Lin.). Ninauge (Petromyzon fluoiatilis [Lin.]). Aal (Anguilla anguilla [Lin.]).- I kvalitativ henseende bestaar den aldeles over v el- ende del av Mjøsens fiskebestand av lakseartede fisker, 1 De i denne fortej^nelse Ijenyttede norske navn paa fisk er i alle tilfælder de som almindeligst brukes i Mjostraktene. 2 For fuldstændighets skyld kan nævnes, at yngel av laks (Salmo salar I^in.), røie (Salmo alpiniis Lin.^ og regnbueørret (Salmo irideus Gib.) er utsat i Mjøsen tildels i ganske betydelig mængde, men at voksen fisk av disse arter ikke senere vites gjenfanget der. Nr. 2] MJØSENS FISKER Od FISKEHIEH 15 hvoriblandt igjen lagesilden indlar den mest fremtrædende plads mens ogsaa sik, krøkle og ørrel forekommer i meget l)elydelig antal. Sammenlignet med disse sjiiller harren en forholdsvis beskeden rolle. Sidestiller man den derimot med de i størst antal forekommende ikke-lakseartede fisker som f. eks. gjedde, abbor og lake kommer den dog til at indta en mere fremskntt plads. Jeg maa imidlertid her gjøre den reservation at jeg da muligens har nndervurdert antallet av lake i Mjøsen. Der fiskes nemlig saa litel av og sees saa litet til denne Mjøsens dypvandsbeboer at det blir meget vanskelig at faa nogen paalidelig oversigt over mængden av den. Kanske findes den i likesaa stor mængde som f. eks. ørrelen i denne indsjø eller vel saa det. End mere dominerende er de lakseartede fiskers økonomiske betydning for Mjøsens fiskerier og særlig da lagesilden, siken og ørreten, idet værdien av den samlede fangst av alle de øvrige fiskesorler tilsammen er av ganske uvæsentlig betydning sammenlignet med værdien av hvad der fiskes av de 8 nævnte fiskesorter (se de statistiske opgaver). Som man efter Mjøsens dybdeforhold (se kartel lig. 4()) maatle vente er del de pelagisk ^ levende fiskearter som i denne indsjø utgjor den overveiende del av fiskebestanden, idet ind sjøens vidtstrakte meget dype paa bundnæring særdeles fattige partier og tilsvarende ringe arealer med grundt vand, hvor de som fiskenæring tjenende smaaorganismer kan leve i noget større mæMigde, kun i ringe grad besidder betingelser for at underholde nogen større bestand av strand- og grundtvandsfisker, mens ind sjøens store vandareal — til trods for en efter mine undersøkeiser lilet betydelig plankton mængde — dog frembyr betydelig bedre næringsforholde for de fiskearter som nærer sig av plankton organismer. Mjøsens pelagisk eller væsentlig pelagisk levende fiskearter er lagesild, krøkle, sik og ørret, av hvilke den første fører et helt pelagisk levesæt, mens de 3 sidste ogsaa delvis opholder sig paa grundt vand. Mjøsens ørret lever — forøvrig i motsætning til hvad ellers pleier væ^re tilfældet i vore vand — hovedsagelig av pelagiske fiskearter. Av Mjøsens dybdeforholde maatte det videre ligge nær at slutle, at dyp vands fiskene var talrik repræsentert i denne indsjø. Saa synes ogsaa al væ^re tilfældet, idet saavel lake som ninaugel — de lo eneste av Mjøshskene som til stadighel lever i større dybde (100 — 150 m.) — gir indtryk av at forekomme i relativt 1 Jeg skriver her og paa andre steder i dette arbeide pelagisk istedetfor det for ferskvand utvilsomt mere korrekte uttryk limn etisk for lettere at bli forstaat av det store publikum, der som regel kjender betydningen av det første uttryk, men aldeles ikke det sid.ste. 1() HARTVIG HUITFELDT KAAS [1916 helydelig aiilal ialtald sainmenligiiel med hovedmængden av grundtvandsfiskene. Tilslut linder jeg al burde IVemkomme med en gruppering av Mjøsfiskene ogsaa efter arten av deres næring, da dette i^ir en god oversigt over hvorledes Mjøsens produktion av for- skjellig liskenæring utnyttes, samtidig med at man derigjennem faar ogsaa et godt indblik i de forskjellige liskearters levevis. Det skal bemerkes at opgaverne gjælder fiskene som voksne individer, ikke yngel eller ungfisk i de allerførste leveaar, da na-ringen ikke sjelden er temmelig forskjellig fra de voksne fiskers. Inddelt efter dette princip finder jeg det naturlig at opstille følgende 5 gru|)per: 1) P'or en væsentlig del levende av vegetabilsk næ^ring: Mort, vederbuk. 2) For en væsentlig del levende av mindre bunddyr: Sik, harr, abbor, steinpurke, lake, mort, vederbuk, guldbust, karus, brasme, aakjyte, sandskre, guldkunte, ninauge og aal. 3) For en væ^sentlig del levende av plankton-krebsdyr: f^agesild, krøkle, laue og sik. 4) For en væsentlig del levende av flv vende insekter (luftfor): Harr. 5^ For en væsentlig del levende av fisk: Ørret, sik (spiser adskillig krøkle), krøkle, gjedde, abbor, lake, vederbuk og aal. Man vil av foranstaaende anførsler se at jeg opfører flere av fiskeartene i 2 og for 2 arters vedkommende (sik, vederbuk) endog i 8 grupper, idet disse arter har en meget variert spiseseddel. Hoved mæMigden av Mjøsfiskene holder sig dog i ganske over- veiende grad til en enkelt av de opstillede næringsgrupper, saa- ledes synes harr, lake, steinpurke, guldbust, karus, brasme, aakjj^te, sandskre, guldkunte og ninauge i overveiende grad at nære sig av mindre bunddyr, lagesild udelukkende av plankton-krebsdyr og krøkle og laue hovedsagelig av samme næring og endelig ørret og gjedde i ganske overveiende grad av fisk, mens blot 5 arter: sik, abbor, mort, vederbuk og aal synes at ha en av meget ulike- artede bestanddeler sammensat spiseseddel. Man ser herav at Mjøsens smaa bunddyr avgir en væsentlig næring for det uten sammenligning største antal av fiskearter, nemlig 15 (V4 av det hele antal); men da den store flerhet av disse fiskearter forekommer i relativt ringe antal blir denne del av Mjøsens fiskenæring allikevel ikke av nogen særdeles stor betydning for indsjøens produktion av fisk. Én ganske ander- ledes stor betydning har utvilsomt plankton krebsdyrene som fiskenæring til trods for at der kun er 4 fiskearter som i væsentlig grad direkte lever av disse organismer. Efter de opgaver jeg er i besiddelse av over værdien av den fangede Mj øs fisk tør jeg Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKEHIEH 17 med Iryghel ultale, at en rent overveiende del av fangstutbyttets værdi, jeg tror endog ca. 75 °/o, skriver sig fra fisiv som direkte (lagesild og delvis sik) og indirekte (ørret, der lever væsentlig av planktonspisende fisker) utnylter indsjøens planklonproduktion. Lagesild (Coreaa vægger og dører i (iskebodene. I en fiskebod paa Trossetsanden (Laagen) findes saaledes et rids av en ca. 30 cm. lang lagesild fisket i 1894, og i en liskebod paa Knuvelen (ogsaa ved Laagen) er paa væggen utskaaret omkredsen av et andet eksemplar som kan sees at ha været 33 cm. langt, og som er angit at være fisket i 1901. Hvad lagesildens vegt angaar, saa er denne noget større om høsten umiddelbart før gytningen end om sommeren, og i gytetiden er igjen hunnene noget vegtigere end hanfisker av samme længde, hvad vil fremgaa av mine vegtskurver paa lig. 2, hvor hanfiskenes vegtskurver staar avsat til venstre for hun fiskenes. Jeg vil ikke undlate at bemerke, at disse kurver er ularbeidet ved hjælp av et noget knapt antal vegtmaalinger, saa de ikke kan gjøre fordring paa nogen høi grad av nøiagtighet og at de gjælder for fisken i aaret 1904. Som regel syntes hun- nene før gytningen at veie 10 — 20 '/o mere end hannene. De mindste gytende fisker fandt jeg veiet ca. 30 gr. Hovedmængden av dem dette aar: gruppen av 17 — 19 cm. s længde veiet ca. 4(J — 58 gr. og den største gruppe paa 20 — 23 cm. ca. 58 — 100 gr. Om sommeren i juni — juli er som foran nævnt vegten adskil- lig mindre for begge kjøn og særlig for hunnenes vedkommende, Nr. 2j MJØSENS FISKKH OG FlSKKlU Eh 21 Og vegtsdifTerancen mellem de to kjøn paa denne tid er vistnok meget ringe. Av den garnfisk, som om sommeren fiskes omkring Helgeøen og paa Nes og torvføres i Hamar, regner man at der pleier gaa 5 a (i paa marken (^4 kg.), altsaa skulde fiskens almindelige vegl paa denne tid være ca. 40 — 50 gr. Saa jevn pleier fiskens størrelse være at fiskerne som staar paa torvet i Hamar og sælger lagesilden efter en fast pris pr. mark, næsten aldrig veier fisken, men blot tæller den op i el antal av 5 eller 6, som da repræsenterer 1 mark. Ved hjælp av aarsringene i skjællene har jeg fundet at Mj øs- la gesilden s vekst er slerkt varierende i forskjellige aar. Dette er ia:lfald ganske utvilsomt tilfældet for 1 aaringenes vedkom- mende, hvis gjennemsnilsvekst jeg har kunnet heregne for 7 forskjellige aar: 1904-06 og 1911 — 14 (se fig. 3), og likesaa for det andet leveaars vedkommende, mens jeg har fundet dette vanskeligere at paavise ved senere alder, da tilveksten efter 2 aars- alderen som regel i det hele tat er forholdsvis ringe og ogsaa mere uregelmæssig, vistnok ialfald delvis paa grund av reproduk- tionsorganernes ulike ulvikling hos de forskjellige individer i denne alder. Imidlertid hør man efler min mening va^-e beret- liget til av de 2 førsle eller endog blot av del første leveaars vekst at slutte, at den hele lagesildstamme vokser eller lægger paa sig i de forskjellige aar i forholdsvis lignende maaleslok som 1-aaringene, da næringen vistnok er væsentlig den samme for sinaa som for store lagesild, nemlig smaa planktonkrebsdyr. Gjennemsnitsvekslen i del første leveaar har jeg fundet variere saa overordentlig slerkt som fra (i.io cm. i 1904 til ll.f.3 i 1914. Altsaa var gjennemsnitslængden næsten dobbelt saa stor i sidste aar som i det første, hvad maa siges at være et ganske merkelig og efter min mening overraskende forhold. Hvad aarsaken hertil er ligger ikke klart i dagen. At slutte efter mine egne under- søkeiser om ørrelens ujevne vekst i forskjellige aar i nogen av vore fjeldvand, 1 skulde det ligge nær at gjætle paa veirligets indflydelse, saaledes at varme aar og specielt varme somre skulde begunstige utviklingen av fiskens næring og fiskens vekst og omvendt kolde aar og kolde somre virke hæmmende paa fiskenæringens ulvikling og fiskens vekst, og videre maalte der efler min mening være grund til at sætte delle forhold i for- bindelse med lagesildslammens og andre planktonspisende fiske- stammers størrelse i Mjøsen i de torskjellige aar, saaledes al en liten stamme lagesild og faa næringskonkurrenler i del hele lal vilde ha tilfølge at hver enkelt fisk fik meget næring og sterk 1 H.\HTViG HuiTFELOT K.\As: Vckst- og aldersundersøkelser hos vore ferskvandssaliiionitlcr. Fiskcriinspcktorens indberetning om ferskvands- fiskerierne for 1911, bilag 11, s. 28. HARTVIG Hl ITFELDT KAAS 1916 veksl, og omvendt en stor bestand av planktonspisere vilde lede lil al næringen blev knap for den enkelte fisk og tilveksten liten. For al bedømme det førstnævnte forholds, veirligets indflydelse, har jeg forelat en sammenligning gjennem 1 aaringenes gjennem- snitsvekst i de foran nævnte aar og luftens aarstemperatur paa Hamar i de samme aar, hvilken station med sin beliggenhet ved Mjøsens midtre parti jeg antok vilde gi det mest korrekte uttryk for lufttemperaturens variationer i de forskjellige aar i Mjøsens nærmeste omgivelser. Fi, CO CC CO CO o CC CC CO CO CC CC *J o (^ Oi CO b£) CO CO CO CC vS CC CO CO CO CC ■—I o CO CC CC CO CC CC CO CO CC CO CO CO CC CC CO CO CC CO CO CO CO CO CO CO CO CO CO CO CO CC CO CO CO CC — ■hD Ol «N O C^l C^l é « o .r: ■s >n ir. iC isC ■-0 iO t^ t^ X X — "O -5 ^^ T 1 ^H T— ( T-l — ^^ 1—. ^ ^ Paa fig. 4 har jeg avsat lagesildens vekstkurve, hvilken jeg dog utliykkelig maa gjøre opraerksom paa betegner 5-aaringenes vekst i aaret 1908 (som blev benyttet til beregningen, da jeg fra dette aar besidder det største skjælmateriale) d. v. s. vekslen for fisk født i 1904, Da vekslen i sidstnævnte aar var meget langsom med litt over G cm. isledetfor som normalt henved 9 cm., kommer kurven til at begynde med til at vise en noget langsommere vekst end Mjøslagesilden pleier ha. Imidlertid er de to følgende aar gode vekstaar, saa det tapte igjen er helt indhentet i o aars alderen Nr. 2] MJØSENS FISKEP. OG FISKERIER 25 26 HAHTVUi mi TF ELDT KAAS [1916 som viser en efler min mening normal længde av 18 cm. Ogsaa kurvens angivelser for 4 og o-aars alderen skulde jeg tro svarer paa det nærmeste til de normale forholde. Da kun en meget ringe del lagesild fanges i Mjøsen for langt ute i sit tredje vekstaar, er den angivne noget for ringe lilveksl i de lo første leveaar dog av ganske uvæsentlig betydning for liskeriels praktiske behov. Den fundne gjennem snit s veksl i 19U8 for 5-aaringene var følgende : 12 3 4 5 aar 6,25 12,25 18,00 20,25 22,25 cm. Med hensyn til veksthastighet og længde synes de to kjøn ikke at vise nogen forskjel. Heller ikke har jeg kunnet merke nogen tydelig overvegt i antal av det ene eller det andet kjøn. Varialioner med hensyn til farve, særlig rygfarve har jeg om sommeren ikke kunnet bemerke. Om høsten derimot, naar gylefiskene kommer vandrende lil Vingerum eller op i Laagen, er der ikke sjelden en tydelig farveforskjel mellem de forskjellige stimer som fanges. Nogen bestaar av bare lysegrønne tisker, andre av mørkegrønne eller blaagrønne eksemplarer. Fiskerne skjelner mellem 3 eller 4 forskjellige farvenuancer blandt de ankommende slimer, og sier — vistnok ganske vilkaarlig — at en sort kommer fra Bundefjorden, en anden fra Skreia o. s. v. Efter min mening ligger der noget rigtig til grund for denne antagelse. Ogsaa jeg anser det sandsynlig at de forskjellig farvede lagesildstimer stammer fra forskjellige deler av Mjøsen; saaledes maa jeg anse det for overveiende sandsynlig at de lystfarvede lagesild stammer fra den øverste del av Mjøsen, som efler llommen i Laagen holder sig hele sommeren igjennem lysegrøn av denne elvs brævandsfarvede slammede tilløp, ti i saadant vand anlar al fisk en paafaldende lys farve, og videre anser jeg det sand- synhg at den mørktfarvede lagesild stammer fra de sydligere dype parlier av Mjøsen, hvori brævandet aldrig formaar at øve nogen indflydelse paa vandets farve, saa dette til alle tider av aaret holder sig mørkt og klart. Nogen videre begræmsning av de forskjellig farvede lagesildstammers oprindelse eller hjemstavn end denne tror jeg ikke der lar sig fastsatte, saa fiskernes frem- stilling av delle forhold, hvilken forøvrig vistnok ikke altid er alvorhg ment, men mere er at regne som spøkende uttalelser, ikke kan antages at hvile paa noget faktisk grundlag. Abnormiteter med hensyn til farve eller form har jeg aldrig paatrulfel hos lagesild, heller ikke har jeg set eller hørt omtalt nogen alminelig forekommende sygdom hos denne fiskeart i Mjøsen. Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIER 27 j to 2 's ^ 'C il -5.2 o .S 5" c s 3 O - O 3 és Ih U 3 O u > Diverse c 5j q1 Ko — 'OC "o si ^ o i-J o c/2 "C 1 Helgeøen '^/e 01 r r CC — — CC CC CC CC 3 — — CC CC c C 4 — — rr CC CC c 5-6 — — c CC CC c 7—8 — — rr CC c c 9 — — CC CC c 10-16 Hamar V' 00 c c c 17 — — c c r c 18 Hamar "/? 00 c 19-24 — — CC 25 Hamar ^^h 01 CC c r 26 — — CC r rr 27 — — CC rr rr rr 28-36 Helgeoen '■'!- 00 c r r 37 — — CC c rr c c 38 Hamar "Z? 01 r r c 39 — — CC c rr 40 Hamar ^'/s 01 CC c C 41-42 — „ CC CC 43-46 — — CC C 47—52 Helgeøen "^/k 01 CC r r 53 — — CC r 54 — — CC r 55 Helgeoen '"/« ' 1 CC rr 56-57 — — C 58 — — C c 59-61 — — C rr c 6i Helgeoen 2s/„ oo c 63 — — CC (i4— 66 — — CC rr rr 67—69 CC rr 70 — CC c 71 Hamar ^s « 00 CC rr rr 72 — — CC rr 73-74 — — CC rr 75 — — r CC 76 — — c rr 77—79 — — CC 80-82 — — c 83 Hamar Vs 00 CC rr 84-85 _ __ CC rr 86 Lillehammer '^/9 99 CC 87 — CC c c 88-96 — — CC rr c 97 Lillehammer -'H/si 00 CC rr 98 - - — C 99 Lillehammer ^a/sOO c 100—101 — CC 102-112 Lillehammer Vw 04 CC 113 Faaberg3/io96 • • CC r 114 — — c r CC 115-116 — — CC r 117 — — CC c 118—121 122 123 Laagen '/lo 96 CC CC 1 Smaa sandkorn og21agesilclrogn. 124—147 — Tomme ventrikler. 148—149 150 I? ise is/io 04 C c c c CC CC Utgyft 9 151 — — r r CC Utgytt $ 152 — — CC Utgytt Q 153 — — r r CC 154 — — c CC r 155—156 — — c c c 157 — — r CC r 158 — — c CC C 159 — — c r CC 160 Vaaloien i*^/i" 04 r CC Kil — CC CC rv rr c 1 Tab. talrik, cc = 2. IndhoM av 161 las-esildiuaver = meget talrik, r = sjelden, rr = meget sje Iden. 28 HAHTVIG HUITFELDT KAAS 1916 Lagesildens næring. Av vedstaaende tabel 2 over indholdet av 161 lagesildventrikler fremgaar at Mjøslagesildens næring bestaar udelukkende av pelagiske krebsdyr, ialfald i de o sommer og høstmaaneder: juni — oktober, hvori jeg har hal anledning til at undersøke fiskenes maveindhold. Jeg bortser her fra et par tilfa^lder hvor fisker fanget under opgang i Laagen i gytetiden, i forbifarlen har snappet en enkelt diplerlarve og el par lagesildrogn. F'oruten disse 161 fisker fanget ved 20 forskjellige leiligheter, har jeg endvidere undersøkt uten at benytte mikroskopet ogsaa et stort antal andre til forskjellige tider og paa forskjellige steder i Mjøsen, og har altid, naar ventriklene ikke var tomme, fundet at indholdet bestod av den grøtlignende masse som er et saa umiskjendelig tegn paa planktonkrebsdyrenes tilstedeværelse. \ \ ^-/ "~ p - /■ ^ ^ ^^ \v — ,. -\, V - - ^ '^ 1 -.""z" ■. ^ ' y - \ ? / V / ' tL. / 0^ \ \ 1 -r^ *^ " <^ ^» i \^ / V. \ , \ • ^ \ V V / ^ V \' ^ \ ^^ ~s 1 V > „ / * » - ( - s , ^ s. • 1* \ , ) V / ' ^ J \ \ s' - ^ -- / ' ^ '■ — > \ _ V -^ \ "^ V. ^1 \ 1 *» \ ' V \ \ V. ^1 ■ y y \ / ' / 1 / ' ^ » - " , \ • - »1 * •* ■ 1 Fig. 5. Pelagiske krebsdyr fra Mjøsen, som tjener lagesilden til næring. I midten av fotografiet sees en pelagisk fiskelarve. Ca. dobb. nat. st. Man vil av labellen se at det er særhg 2 arter blandt de smaa pelagiske krebsdyr som lagesilden sommer og høst efter- tragter, nemlig de to daphnider Daphnia galeata og Bosmina obtiisirostris. Av disse har jeg igjen fundet den første overveiende hyppigst, og som oftest ogsaa i betydeligst antal, vistnok ofte mange tusen eksemplarer i hver ventrikel. Dernæst viste Bosmina ohtusiroslris sig at væ*re den almindeligste næring. Ogsaa denne art findes meget hyppig og ofle i lusener av eksemplarer i hver Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 29 fiskemave, underliden vistnok i endnu større antal end fore- gaaende art. Disse to arter er ogsaa de eneste som jeg liar fundet ganske ublandet med andre crustaceer i lagesildventriklene, særlig viste Bosinina obtusirostris sig hyppig at være enebestanddel av næringen. Saaledes fandt jeg (Vio 1904) 11 undersøkte fisker fuldsloppet av denne crustacee og intet som helst andet. Dette hænger vistnok sammen med delte krebsdyrs lilbøielighet til masseansamlinger, som jeg i et tidligere arbeide har paavist.^ Noget sjeldnere forekom Limnocalanus macrnriis, dog ofte i meget stort antal. Muligens utgjorde denne art ogsaa hoved- mængden av næringen ved nogen andre leiligheter, hvor ventrikel indholdets sterkt opløste tilstand ikke tillot nærmere bestemmelse end : copepodelevninger. Levninger av Cijclops vistnok oithonoides forekom ved en leilighet {^^/o 1901) talrik i 8 ventrikler, ellers blot i nogen enkelte fisker i ringe antal. I det hele tal viste copepoderne sig at op- løses langt hurtigere i fiskeventriklene end cladocererne. Bythotreplies loiujimdniis fandt jag kun i 12 tisker i større mængde (*^/8, ^Vs, ^^/s, ^^9 og 'Vio), men forøvrig i mange tisker i enkelte eksemplarer (fra ^/t — Vio). Da dette krebsdyr er meget større end de før nævnte er dets betydning som fødeemne for lagesilden dog langt større, end den paa tabellen angivne relativt faatalige forekomst synes at tyde paa. Et enkelt eksemplar av en ganske li ten dipterlarve fandt jeg i 2 fisker fanget i Laagen i gytetiden {^/lo og ^Vio), hvilken føde vistnok blot tilfældig var snappet i forbifarten paa veien op gjennem elven. I^'lere fisker som jeg aapnet paa Vaaløien i Laagen indeholdt betydelige mæ'ngder av ganske nylig fangede planktoncrustaceer, hvilket tydelig tilkjendega at fiskene hadde vandret liurtig op fra Mjøsen, ti selve elven mangler næsten lielt planktonorganismer, ja selv den aller øverste del av Mjøsen har jeg fundet yderst fattig paa pelagiske krebsdyr. Hvad disse fisker hadde i sine ventiikler maatte derfor være fanget mindst 2 km. nedenfor fangststedet. Naar lagesilden har opholdt sig en tid i elven under gyte- tiden er dens mavesæk næ^sten altid tom. Saaledes pleier alle helt eller delvis utgytte fisker (hvilke maa antages at ha opholdt sig mindst 2 — ?> dager i elven) at lia ganske tomme ventrikler. Under selve gytningen synes de ikke at la næring til sig; men umiddelbart efter har jeg (hos utgytte fisker fanget nær Laagens utløp i Mjøsen, se nr. 143 — 145) fundet deres mavesæk fuld av næring og hyppig da saa sterkt utspilt av crustaceer som sjelden 1 Hartvig Huitfeldt-Kaas: Planktonundersøkelscr i norske vand 1906, s. 34. 30 HARTVIG HUITFELDT KAAS I191() ellers. Det ser saaledes iit som om den iVivillige eller ufrivillige fastetid i elven i høi grad har skjærpet deres appetit. I en fisk fanget i Laagen under gytningen (^/lo 1896) fandt jeg 2 lagesildrogn foruten en mængde fin sand. Saavel rognen som sanden var vistnok slukt ved en tilfældighet under selve gyt- ningen, ti jeg har ikke i noget andet tilfælde set noget lignende blandt det meget store antal aapnede tisker under gytetiden. At det skulle forekomme mere almindelig at lagesilden spiste sin egen rogn i likhet med hvad enkelte andre fiskearter gjør som f. eks. ørreten, maa jeg derfor anse for litet sandsynlig, saa meget mere som tiskerne i Laagen har meddelt mig at de aldrig har iagltat noget der kunde lyde herpaa, mens de meget vel kjendte til at harren fortærer store kvanta av lagesildens rogn. Om kigesildens næring i Mjøsen i maanederne november — mai har jeg ingen oplysninger kunnet skaffe, da den paa denne tid av aaret ikke eller kun rent undtagelsesvis fanges og da blot en og anden gang i mai maaned. Det sandsynligste er vel at dens næring ogsaa i vinterhalvaaret bestaarav pelagiske entomostraceer. Den store delvis pelagisk levende myside, Mysis relicta, har jeg aldrig fundet i lagesildmaverne. Resultatene av mine undersøkeiser over lagesildens næring i Mjøsen synes i det store og hele tat at stemme vel med hvad man tidligere vet om denne fiskearts næring i andre nordiske sjøer og brakvandsomraader. Saaledes opgir prof. Collett^ at han i lagesild fra Floensjø i Urskoug ^Vii-84 fandt udelukkende Limnocalanus macriiriis, likesom Th. Ekman'- meddeler at han i maven hos lagesild, fanget i Vettern, fandt hovedsagelig »Diaplomiis samt Bosmina m. fl. cladocerer og dylikt». Videre opgir Ose. NoKDQUiST'"^ at han i de finske sjøer hyppigst har fundet Bosmina brevirostris i lagesildmaverne, og endelig anfører G. Schneider'^ at han i lagesild fra den finske bugt, hvis vand er av meget ringe saltgehalt, har fundet Bosmina marilima. Naar man paa hosføiede tabel sammenligner de hver enkelt dato undersøkte fiskeventrikler vil man i de alier fleste tilfælder se en utpræget overensstemmelse mellem indholdet av disse, saa- ledes at de samme arter krebsdyr gjerne gjenfindes i alle de ved hver leilighet undersøkte fisker, likesom den relative mængde av 1 l\ CoLLKTT: i\Ied. om Norges iMske i Aa. 1.S84— 1901, II s. 142. Chr. Vid. Selsk. Forh. 1902. No. 1. - Th. Ekm.\m: Om sikløjfiskel i Vettern. Svensk Fi.sUeri Tidskrift 1903, s. 23. ^ Ose. Nordquist: Några l)iologiska orsakcr til so t valte ns- liskarnes nuvarande utbredning i Finland, Fiskerilidskrifl for Finland 1897, s. 7. ^ G. ScHXi:n)EP>: Om de i Finska viken forek. fiskar nas val af Foda. Fiskerilidskrift for Finland 1902, s. 2. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 31 hver krehsdyrarl sedvanlig ogsaa falder meget næv sammen. Sammenligner man derimol liskeventrikler fra forskjellige dala, selv med faa dages mellemrum, viser det sig at der kun meget sjelden tindes 2 fisker med nogenlunde ensartet maveindhold. Aarsaken hertil er efter min mening dog let forklarlig. Hver dato repræsenterer nemlig i de aller fleste tilfælder fisker der har gaat i samme stim, er fanget samtidig i et og det samme garn, og er faldi)udt av garnets eier jiaa torvet i Hamar, hvor jeg har kjøpt fisken. I liere tilfælder har jeg ogsaa fanget silden i egne garn, og næsten altid tik jeg den sittende klatvis d. v. s. stimvis paa garnene. Chancen for at komme til at undersøke fisker av samme stim ved hver enkelt leilighet blir paa denne maate selv følgelig stor. Og at hver tisk tilhørende samme stim kommer til at indta meget nær den samme kombination av næn-ing maa vel ansees for at være i høiesle grad sandsynlig. Forøvrig vil man ved en noiere gransken av tabellen dog ogsaa se en del undtagelser fra ovennan'nte regel, saaledes at fisker, fanget paa samme dag, har hat relativt uensartet ventrikel indhold, hvilket da maa forklares ved at fisker av forskjellige stimer er undersøkt samtidig, se f. eks. "-'A 1901, ^Vs 1900, -^/s 1900, ^Vio og ^^'Ki 1904. Ved disse leiligheter ser man ialfald enkelte fisker skille sig ut fra hovedmassen med hensyn til maveind- hold; men disse undtagelser bekra'fter blot regelen. Lagesildens gytetid. Som regel pleier lagesilden at gaa op i Laagen en av de første dager av oktober, sjeldnere en av de sidste av september — de første lisker som kommer er ofte smaa hanhsker — , hvorefter gytningen umiddelbart følger, og allerede en 8 dages tid efter sees de første utgytte lagesild paa vandring nedover elven. I det hele pleier dens ophold og gytning i Laagen at staa paa omtrent en 14 dages tid. Allerede lang tid før opgangen i I^aagen finder sted har lagesilden dog samlet sig op i den nordligste del av Mjøsen, hvor et betydelig notliske som regel pleier foregaa S — 14 dager og endnu længere tid før opgangen i elven. Se nærmere om lagesildens gytelid og variationer i denne i de forskjellige aar og andet vedrørende gytningen nedenfor, hvor jeg behandler fiske- rierne i Laagen og paa Vingerum. Lagesildens gytning foregaar vistnok over store strækninger av Laagen; men med bestemthet at utpeke netop de pladser hvor rognen avlægges, ser jeg mig ikke istand til, da selve gytningen ikke lar sig iagtta. Næsten overalt i den del av elven som er tilgjængelig for lagesilden bestaar bunden av smaasten, grus og 32 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [191(> sand, delvis bevokset med mose (Fonliiutlis), Myriophylhim m. v. med passende svake slrømpartier, saa torsaavidt sknlde det synes at de nødvendige betingelser for gytningen var tilstede næsten hvor som helst fra »Strømmen« av og saa langt fisken formaar at trænge op. Rognmængden har jeg hos middelstore lisker fundet at være fra ca. 3 — 5,()0(), hos mindre ned til ca. l,(i()0. Fiskerier. I Mjøsen (Laagen iberegnet) drives 2 skarpt avgrænsede lage- sildfiskerier, nemlig sommerfisket med sjettegarn og høst- fisket med nøter, drivgarn, mæler og hover. Sommerfisket. Dette tar sedvanlig sin begyndelse ved St. Hansdags tider, naar Mjøsen tar til at blomstre eller bløme« som de sier paa Hedemarlven. Denne vandets blomstring har jeg fundet foraarsakes ved masseoptræden av en li len grønalge, hvis latinske navn er Boiryocciis braiinii (fig. <)). Ikke sjelden finder man den drevet ind mot land, hvor den særlig i grunde bugter kan ^. „ ,,. findes ophobet i belvdelig njængde, ofte i form Fig. 6. Mjøsens , \ , • , . .i . vandblomst: '^^' langs lysegrønne slriper paa vandets overtlate. t>røntdffen7io//7/o- l'nderliden hører man denne »vandblomstring« cossus hraiinii av ukyndige folk bli sammenblandet med ned- (sterkt torstørret ^^j^j ^^, naaletræernes blomsterstøv i^pollenkorn) paa vandet; men med denne sidste slags »blø- ming av vandet, som forøvrig jo ogsaa bare optræder med aars mellemrum, staar lagesildens optræden paa garnpladsene ikke i nogensom helst forbindelse. Et og andet aar kommer lagesilden ogsaa noget før St. Hans, ja i et enkelt aar — ca. 1892 — vet man lagesildfisket har be- gyndt endog saa tidlig som i mai maaned, da der paa gaarden Heggen paa Helgeøen blev tisket ca. 600 kg. lagesild; men det skulde, efter hvad der blev mig meddelt, ogsaa ha været et ganske enestaaende tidlig fiske. Paa stille eftermiddager og aftener i slutningen av juni, naar vandet ligger som et spéil, pleier de første lagesildstim at vise sig i overflaten av vandet. Endnu er det blot en og anden stim at se, men senere utover sommeren blir det flere og flere av dem. Sitter man en saadan stille aften paa et høit punkt nær Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER Bo Mjøsbredden kan man ofte se stim paa stim, hvor man vender sig hen. Paa længere avstand ser disse stimer ut som lokale vindstreif eller lette krusninger av vandflaten. Endnu i en kilo- meters avstand kan man tydelig iagtta en saadan stim, om den er av de større. Fæster man blikket i nogen tid ved den, vil man se den avancere fremover med ganske betydelig fart, oftest like frem i en bestemt retning, en og anden gang gjør den ogsaa en pludselig frontforandring og fortsætter i en ny retning. Under- tiden ser man alle fiskene i stimen som paa kommando pludse- lig forsvinde fra overflaten, sandsynligvis skræmt av en ørret eller anden rovfisk. I sin vandring henovervandets overflate frembyr lagesildstimen et for denne fiskeart meget karakteristisk billede, idet fiskene marsjerer frem paa en linje som et geled soldater. Linjen er dog meget uregelmæssig og gaar ofte over i en bue med den konvexe side fremover eller ogsaa vandrer stimen, hvad meget hyppig er tilfældet, frem i sneplogform. Disse marsjordener maa jeg anta sker av rent praktiske hensyn, idet fiskene under sin jagt paa de smaa kredsdyr, som med den nedgaaende sol er steget op til vandets overflate, selvfølgelig finder det mest for- maalstjenlig at drive en sj)redt fegtning, ellers vilde de bakefter kommende finde jaglterrænget allerede avjaget av de forangaaende. Saaledes har ialfald jeg tænkt mig forholdet. Ror man i en baat tæt hen til en av disse vandrende lage- sildstimer, faar man anledning til at gjøre andre interessante iagttagelser. Først og fremst blir man i høi grad forbauset over den paafaldende hurtighet hvormed disse smaalisker vandrer. Det ser ut som om de altid har et ganske umaadelig hastverk, uten at denne forcerte marsjhastighet kan sees at være dem til nogen som helst nytte. Allikevel er den vel en slags hensigts- mæssighetsforanslaltning under utøvelsen av jagten paa krebs- dyrene. Ved iagttagelse paa nært hold vil man videre lægge merke til at lagesildene uslanselig stikker boderne, eller en del av kroppen, op over vandflaten paa en fra alle andre ferskvandsfisker avvikende maate. Saaledes er de meget lette at adskille fra krøklen, som i gytetiden — men aldrig ellers — ogsaa gaar i store stimer i overflaten. Disses »vaking« sker nemlig efter en langt mere beskeden maalestok, idet deres tilstedeværelse markeres nærmest ved noget som minder om regndryp paa vandflaten. Hvis man forsigtig ror sig ind i en stims fremmarsjlinje, og lar baaten bli liggende ganske stille naar stimen kommer, vil man, især om man stiger op paa toften, kunne faa anledning til at iagtta fiskene paa ganske kort hold. I dette tilfælde vil man bli overrasket over hvor meget større stimene i virkeligheten er, end man paa forhaand antar. Ti hvor man tror der vandrer nogen 3 34 HARTVIG HUITFP:LDT KAAS [191('> hundre spredte fisker, vil man kanske se at der gaar likesaa mange tusener av fisk forbi. Alle fiskene i stimen gaar altsaa ikke oppe samtidig, men kun en ganske liten brøkdel. Ganske likedan har jeg fundet det forholder sig med sikstimene i Mjøsen. Er en lagesildstim forøvrig kommet like hen til baaten, vil den altid dukke dy{)t ned under denne; men som regel kommer den op igjen litt længere borte og fortsætter vandringen i samme retning som før. Naar man tar i betragtning hvor individrike disse lagesild- stimer som regel er, og at man til sine tider kan se hele over flåten, saa langt øiet naar, tæt besat av stimer, og man med dampbaat lange strækninger kan reise gjennem saadanne av lagesildstimer bedækkede deler av Mjøsen, faar man et levende indtryk av denne indsjøs rikdom paa lagesild. Naar en saadan større stim gaar imot et lagesildgarn blir det liggende ganske tlalt efter bunden for den dels vedkommende som er trufYen av stimen. Efter Mjøsfiskernes sigende gaar lagesilden, hvad ogsaa stem- mer med min erfaring, aldrig oppe i overflaten midt paa dagen og om natten, ialfald ikke under stille veii', saa det kan kon- trolleres. Naar lagesildstimene saaledes har begyndt al vise sig i de øvre lag av vandet, er tiden inde til at begynde med garnfisket. Tidligere synes lagesilden at holde til i saa stor dybde at den ikke eller ialfald yderst vanskelig er tilgjængelig med garn. Den bedste fiske tid er juli — august; mindre fangst gjøres gjerne i juni og september; undertiden faaes ogsaa litt i oktober, ja like til 14. oktober (1902) har der været fisket lagesild paa garn ved Helgeøen, og saa meget at fangsten er blit solgt i Hamar. Som foran nævnt har der rent undtagelsesvis været fisket lage- sild ved Helgeøen allerede i mai. Efter at lagesilden har gytt om høsten, pleier den ganske at forsvinde fra overflaten og fanges heller ikke hele vinteren igjen- nem, idet den synes at fortrække til meget store dybder. En lagesildfisker paa Helgeøen har dog meddelt mig at der engang for mange aar siden blev iagttal store lagesildstimer under isen ut for Bergviken paa Helgeøen. Den dybde hvori lagesildga mene utsættes, er gjerne 16 — 30 m. og hyppigst vistnok 20 — 24 m. Undtagelsesvis sættes de ogsaa dypere like ned til 120 m.s dybde. I begyndelsen av fisketiden sættes de sedvanlig grundest, og sommeren utover stadig dypere og dypere. Garnene har almindelig en længde av 50 — GO alen (31.40 — 37.68 m.) og en høide av ca. 1 m., mens maskevidden som Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 35 regel er 17 mm. mellem knuterne i vaat tilstand, og sjeldnere op til 20 mm. I de senere aar brukes mest bomuldsgarn. Naar garnene ulsætles, bindes gjerne flere (fra 4 op til 20, og vistnok oftest 8 — 10 st.) sammen til et »garnsæt«. F'or at garnene ikke skal føres bort fra sin plads av strømmen, som i Mjøsen ofte kan være meget slerk, fæstes en større sten (paa ca. 2 kg.) i hver av garnsættets ender. Til disse stener er videre garnlinerne fæstet, hvilke holdes oppe i vandflaten av »vækja«, en korsformet trætlære der oftest er merket med eierens forbokstaver, og nnder- tiden malt med en let iøinefaldende farve for lettere at gjenfindes. Sedvanlig utsættes garnene ved middagstid (kl. 12 — 1) og tages op tidlig om morgenen, saa fiskeren kan naa at være kl. 10 om morgenen paa torvet i Hamar med fisken. Underliden brukes dobbelt sæt av garn, i hvilket tilfælde fiskeren gjerne utsætter det ene sæt umiddelbart efter at han har tat det andet op. I den allerbedste fisketid blir garnene utsal og optrukket 2 ganger i døgnet. Lagesilden gaar nemlig — i motsætning til de ailer fleste andre ferskvandsfisker — paa garnene ogsaa midt paa lyse dagen. Dette skal efter sigende særlig finde sted i begyndelsen av fiske- tiden. Aar efter aar utsættes garnene nøiagtig paa de samme pladser, hvis beliggenhet er nøiagtig bestemt ved sigtepunkter fra land. Tiltrods for at bunden paa de fleste garnpladser er meget jevn og ensartet, mener fiskerne at det er av den største betydning at faa garnene ut paa de gamle, længe benyttede fiskepladser. Aarsaken hertil skal være, at disse ved langvarig bruk er blit renset for kvist og lignende løse gjenstande, som av vind og strøm er ført dit hen, idet lagesilden antages at ha en utpræget for- kjærlighet for at opholde sig der hvor bunden paa denne maate er »oprensket«. Ofte er det dog ganske forgjæves at fiske paa de gamle til- vante garnpladser, fordi lagesilden holder til paa større dybde. Man maa da forsøke sig frem paa nye steder, indtil man linder i hvilken dybde fisken for øieblikket holder til. Fangsten paa disse nye uprøvede pladser er dog gjerne mere ujevn og usikker end paa de almindelig benyttede fiskesteder. Hovedmængden av den fangede lagesild gaar til Hamar, hvor den sælges fersk paa torvet eller hos fiskehandlerne samme dag den er fanget, og samme dag blir den som regel ogsaa spist. Ti blir den liggende over til næste dag, slipper som regel kjødet fra ribbenene, og den blir ganske bløt, i hvilken tilstand den er all andet end nogen delikatesse. Saadan overliggende lagesild er da ogsaa vanskelig at faa solgt. En større del av lagesilden sen- des ogsaa til Gjøvik, og adskillig av den forbrukes paa lands- bygden væsentlig i de distrikter hvor den blir fanget. 36 HARTVIG HUITFELDT KAAS 1916 Av hosstaaende avbildning av en Hamar fiskers fangst (fig. 7) vil man faa et godt indtryl< av livor tæt silden kan sitte paa garnene. Hvad der her sees ophængt var ca. 100 kg., som blev solgt for kr. 70.00. Bemerkes maa det at det store, i forgrunden ophængte garn, ikke er av de almindelige i Mjøsen brukelige sildegarn, men el jeg selv hadde latt forfærdige for at eksperimen- tere med det som flytegarn, og som jeg for anledningen hadde utlaant til vedkommende Hamar fisker, som hadde sat det paa bunden paa sin sedvanlig benyttede lagesildgrund. ^:)?/ ■åWMø'fi X-"^' Fig. 7. I^ikt lagesildliske ved Hamar. I forgrunden er opiuengt et nu'gel dypt tlytegarn forarbejdet specielt for forsøksfiske Garnfisket efter lagesild drives i Mjøsen paa en forholdsvis meget indskrænket lokalitet, nemlig næslen blol omkring Helge- øen og ulfor Neslandet. Den overveiende del av fangsten gjøres fra gaarder paa Helgeøen. Dernæst har fiskerierne paa Nes størst betydning. Videre fiskes enkelte aar ubetydelig av 1 eller et par fiskere paa Toten. Endelig drives der (dette gjælder de første aar efter 1900) litt lagesildfiske av et par fiskere i Bundefjorden, 1 paa Hamar og 1 i Stange. I den øvrige del av Mjøsen drives Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIER 37 ikke garnfiske efter lagesild om sommeren. I de allersidste aar skal man dog ha begyndt med noget garnfiske i den nordligste del av Mjøsen, særlig i 13iri og P'aaljerg, om hoslen like for lage- sildens gytning, hvilket ialfald tildels har gil et ganske godt ulbylle. De gaarder paa Helgeøen hvor der drives lagesildfiske av større betydning er følgende: Heggen, Aflangrud, Hovinds- holm, Es ker ud, Horn, øvre Su nd, Bratberg, Kleven, Kjelds r u d , T r o s t e r u d , H o v e 1 s r u d , G r i m s r u d , M a u r u d, M o, n e d r e Sund, Skavang, Melingen, Mon, F'uruset, Vien, Slaalsveen, Linderud og Sund. I foranstaaende opregning har jeg anført gaardene i række- følge saa nogenlunde efler fiskets større eller mindre betydning, saaledes at fangstutbyltel er størst paa de først nannle, avlagende for de følgende og aller mindst for de sidstnævnte. Paa Nes drives lagesildfiske væsentlig fra følgende gaarder, som jeg nævner i rækkefølge paa samme maate som foran an ført for gaardene paa Helgeøen: Sterud, Bredvold, Slaatten, Sterud, Fossum, Ballishol, Frydenlund og Klokker- gaarden, I5y, Skjelva og Sandvold. Gj en nem snit sutbyttet pr. aar er for 9 av de foran nævnte gaarder paa Helgeøen og Nes ca. 1000 — 2000 kg. lagesild, mens antal av brukte garn er ca. 8 — 40 og sedvanlig ca. 20 — 80, for 12 gaarders vedkommende ca. 400 — 800 kg. mens antal garn i bruk er 4 — 20 og hyppigst 10 — 12, for 7 gaarders vedkommende ca. 200 — 360 kg. med et garnbruk ahnindeligvis av 4 — 6 garn. Paa de øvrige gaarder er utbyttet mindre. Da de forskjelHge gaarders fiskepladser er av meget forskjellig godhet, og fisket drives med meget ulike iver og intensitet av de forskjellige fiskeriberettigede, staar garnmæ'iigden paa hvert enkelt sted ikke altid i noget bestemt forhold til fangstutbyttet. Eksempelvis kan nævnes al en enkelt dygtig og ivrig fisker med sine 8 garn, fisker omtrent det samme kvantum (ca. J0(»0 kg.) om aaret, som en anden bruker 30 garn for at fange. 13 et gjen nem snitlige a årlige fangstu tby tie av lage sildfisket med garn om sommeren i Mjøsen, utbyttels værdi og det til fisket anvendte antal garn, tror jeg for de for- skjellige distrikter kan anslaaes til: Helgeøen. . . . ca. 15.000 kg., væ'rdi Nes » 5.700 » — 15.000, ca. 300 garn 5.700, » 100 » Toten Stange Hamar .... l^undefjorden , ca. 300 C?) » — 500, 20 Tilsammen ca. 21,000 kg., værdi kr. 21,000, ca. 420 garn 38 HAHTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Forannævnte opgaver over fangslulbyttet av lagesildfisket, garnbrukel og fangstens værdi gjælder aarene omkring 1900. I de senere aar er vistnok ntbyttet noget mindre. Flere av lagesildfiskerne paastaar at lagesildfisket for mange aar siden ga et betydelig større utbytte end i de senere tider. Sikre beviser for denne opfatnings rigtighet har de som regel dog ikke kunnet fremlægge, idet det er en ren undtagelse at der findes opbevart regnskap over fangstutbyttet fra en længere tid lilbake. Et enkelt tilfælde synes dog at tale for rigtigheten av denne paastand, idet eieren av Hovindsholm, til hvilken gaard hører nogen av de største og bedste lagesild- grunder paa Helgeøen, i aaret 1901 meddelte mig at hans fars regnskaper utviste, at der paa Hovindsholm fra 1850 av og aarene fremover fiskedes ca. 4 ganger saa meget lagesild som nu (i 1900 og nærmest foregaaende aar), og at der dengang fiskedes med samme antal garn og med samme folkehjælp som nu i ca. »10 ukers fisketid (fra slutningen av juni til noget ut i september)» 3 — 5,000 kg. om aaret. At dette er et korrekt uttryk for tilbake- gangen av lagesildfisket med garn i Mjosen i sin almindelighet, anser jeg dog for høist usandsynlig. Hvad aarsaken har været til denne paafaldende tilbakegang av fisket paa Hovindsholm, er ikke godt at avgjøre. Muligens har eieren av Hovindsholm i 1850-aarene hat en used vanlig dygtig og energisk fisker, som senere har været efterfulgt av mindre dygtige og energiske folk. At lagesildmæmgden i Mjøsen i de senere aar er væsentlig mindre end i »gamle dager», kan jeg ikke se der er nogen grund til at anta; men at lagesildfisket i Mjøsen om sommeren er underkastet betydelige vekslinger fra aar til andet, har jeg hat god anledning til selv at konstatere. Efter fiere fiskeres uttalelser skal ut bylt et paa de for skj el- lige fangstpladser ogsaa variere betydelig i forskjellige aar, saaledes at tidligere gode fiskegrunder for en række av aar viser en sterk tilbakegang, og omvendt mindre gode tar sig op. Hvad fiskerne anser for særlig at influere paa fiskets avkast- ning er veiret. Varme, tørre somre skal saaledes som regel gi en rik fangst, og vaate, kolde er daarlig. Denne opfatning stem- mer ogsaa med mine erfaringer. Sterk vind umuliggjør utsælning og trækning av garnene. Under sterk vind og ogsaa nogen tid efter generes fisket desuten av sterk strøm som lægger garnene plat efter bunden og ikke sjelden førei- dem langt bort fra det sted hvor de er utsat. Under saadanne forholde besvæ^rliggjøres fisket endvidere av den mæMigde løsrevne plantedeler som flyter omkring og hegger sig paa garnene. Dette belæg av »grønske », som jeg har fundet bestaar væsentlig av characetraader, Mijriophijllum og mose (Fontinalis) er meget Nr. 2] MJØSENS FISKEH OG FISKERIER 39 generende for fisket, idet det gjør garnene altfor let synlige i vandet, saa fisken ikke vil gaa paa dem, samtidig med at det desuten skaffer fiskerne langvarig arbeide med at pille eller børste garnene rene igjen. Jeg har i Mjøsen set grønskebedækkede garn, slaaende paa grnndt vand, som har set ut som en ugjennem- trængelig grøn væg, saa det er let forstaaelig at grønsken kan g i øre dem helt uanvendelige som fangstredskaper. Ogsaa vindretningen sj)iller utvilsomt en vigtig rolle for iiskets avkastning, dog ikke saaledes at forstaa, at en viss vindretning medfører godt fiske paa alle fangstpladser, men nærmere saaledes, at visse mere ntstrakte strandpartier av Mjøsen begunstiges av en eller anden bestemt vindretning. Forøvrig er det nok ogsaa forskjellige andre forhold som øver sin indflydelse paa lagesildens forekomst paa de forskjellige fiskepladser. Efter temmelig ind- gaaende forsøksfiske i to forskjellige somre og studium av fiskeri- forholdene er jeg kommet til del resultal at spørsmaalet om aar- sakene til lagesildens vandringer mellem de forskjellige tiske- pladser, og optræden i de forskjellige dybder, er av meget indviklet art og vanskelig lar sig løse uten meget langvarige og omfattende undersøkeiser. For mig saa det nærmest ut som om lagesilden til visse tider av en eller anden grund, som ofle kunde synes vanskelig for- klarlig, samlet sig op i særdeles stor mængde over en enkelt noget videre lokalitet av Mjøsen, f eks. den ene side av Helge- øen eller hele Neslandet, paa hvilket sted saa de alier Heste fiskere omtrent samtidig gjorde god fangst, hvorefter den pludselig forsvandt herfra for en tid; og saa fisket kanske de par fiskere som fandtes ved Hamar godt nogen dager. Derefter forsvandt den igjen paa dette sted, for nogen tid efter at gi gjesteroller paa en ny kant av Mjøsen. Efter min mening er det sandsynligst at anta at dens for- andringer av opholdssted er at betragte som næringsvandrin- ger d. V. s. vandringer for at opsoke de med dens næring: de smaa planktonkrebsdyr, rikest besatte fangstfelter. Da disse under visse veirforhold og til visse tider paa døgnet fortrinsvis holder til i de øvre vandlag maa det antages at de av vind og strøm for en kortere tid kan ophopes paa visse lokaliteter, hvor lagesilden altsaa kan finde et rikere besat bord end andensteds, og da vil den naturligvis søke dit hvor den med mindst bryderi kan tilfredsstille sin hunger. Naar veir og vind atter slaar om, vil disse mængdeansamlinger igjen spredes ad, og lignende op- hopninger vil finde sted i andre deler av indsjøen, og saa vil lagesilden igjen trække efter til det nye rike fangstfelt. Saaledes har ialfald jeg tænkt mig at forholdet i almindelighet er. Jeg vil dog ikke undlate at bemerke at dette er blot en hypothese. 40 HARTVIG H UITFE LPT- KAAS [1916 For al faa bevist rigtigheten av den og faa nyttiggjort disse er- faringer for det praktislie fiske, vilde, efter det indtryk jeg iiar faat av disse forliold, utkræves saa omfattende og bekostelige undersøkeiser, al mit indskrænkede budget umulig vilde ha kunnet klare de dermed forbundne utgifter. Fiskeforsøk efter lagesild. Da lagesilden i sin optræden i sommermaanederne er meget uberegnelig og liskeriet efter den derfor er meget hasardiøst, fandt jeg det meget ønskelig al faa utførl nogen fiskeforsøk efter denne fiskesort for om mulig at faa utredel nogen av de mystiske for- hold ved dens optræden, idet jeg haabet at resultatene skulde kunne bli til nytte for det praktiske fiske. Mit første forsøk gik ul paa at drive fangst paa de store masser lagesild som hyppig saaes gaa i stimer i overflaten. I den anledning satte jeg 8 almindelige lagesildbundgarn paa iløt ved at forøke korkemængden, og i juli — august 19(JU gjorde jeg saa en række forsøk med disse improviserte flytegarn, idet jeg bandt alle garnene sammen til en lænke som jeg saa forløiet til at begynde med i den ene ende ved hjælp av en dræg paa de pladser, hvor lagesildstimene hyppigst var at se. Resultatet var meget daarlig. Kun 2 ganger fik jeg nogen faa lagesild, alle de øvrige gange ikke en eneste fisk. Dertil kom at dette liske genertes i høi grad av strøm og vind. Enten slet hele garn- lænken sig i sterk vind og drev milevidt bort — jeg fik den dog altid igjen, men oftest i en sørgelig forfatning — eller strømmen trak den sammen i en næsten uløselig vase. At forankre den i begge ender viste sig næsten endnu værre, da presset av vind og strøm da gjerne blev saa sterkt at garnene blev revet Ivers over. Jeg opga da dette flytegarnsfiske i overtlaten som ganske uhensigtsmæ^ssig. Aaret efter lot jeg saa forfærdige o meget dype og lange flyte- garn (3 m. dype og 50 m. lange) med almindelig lagesildmaske- vidde, 17 mm., med meget tyk og solid over- og undertelne, saaal de kunde taale et meget sterkt strømpres (se lig. 7 og Strømmen«, d. v. s. den passerer den lille strøm som fhides mellem den store sand- holme »Trossetsanden« (se fig. 16) og det vestre land. Dette er den nederste strøm i Laagen. Naar silden har passert denne op, har man et sikkert tegn paa at den er under opstigning til gyte- pladsene i Laagen. Derfor er Tiskernes betegnelse opgang i > Strøm- men« ensbetydende med opgang i Laagen. Variationen i opgangstiden i 'Strømmen* i de forskjellige aar pleier være betydelig mindre end variationerne i ankomsttiden til Vingerumsslranden. I almindelighet gaar silden op i > Strøm- men'^ en av de første dager av oktober — og vistnok alier hy])pigst mellem odie og 7de — eller en av de sidste dager av september, og omkring 25de september begynder de at »sjaa efter den» i strømmen. Merker paa at silden kan ventes i strømmen er at aspen kaster løvet og birkeløvel gulner; men de skal dog ikke være ganske paalidelige. I visse aar gaar der f^orøvrig en liten del sild op i Laagen endnu meget tidligere, nemlig tildels allerede omkring 20 august. Denne sild, hvorav der kun pleier fanges nogen faa kvartiler, har faaet navnet *klokkersilden> eller foregangssilden».^ ^ Dette navn linr sin oprindelse efter en for sin kj'ndij^het i fiske og ogsati som dygtig forsanger bekjendt klokker Ehich Bjøknsgaard 44 HARTVIG HUITFKLDT-KAAS [191f) Som el usedvanlig sent aar kan som foran nævnt noteres 1901, da den væsentligste opgang foregik fra 12. til 14. oktober, og endnu 17. fandt jeg at de i Strømmen* fangede sild for den rent overveiende del hadde fast rogn, saa de endnu ikke var helt gytefærdige. »Strømgangen » skal vare omtrent S dager, og efter dette tidsrum pleier de første sild at vise sig paa nedgang ved Trossetsanden, idet de sees svømme midistrøms lekende i vand- skorpen. Av saadan nedgangssild (utgytt sild) fiskes forøvrig ganske ubetydelig. Naar lagesilden som foran nævnt blir gaaende en længere tid ved den øvi'e enden av Mjøsen, før den finder for godt at gaa op i Laagen, hvor gytningen finder sted, er delle vistnok ialfald for en væsentlig del begrundet deri, at den av ven ter det tids- punkt da e H e V a n d e t er sunket til en 1 e m j:) e r a I u r so m passer for dens gytning. Ved temperalurmaalinger i Laagen i 2 forskjellige aar har jeg fundet al el ve van det under sildens opgang og under dens gytning som regel er mellem 6 og 7 " C, hvilket er meget nær det samme som Th. Ekman^ liar fundet for Vellern-lagesildens vedkommende, kun med den forskjel at lagesilden i den sidslnæ^vnle indsjø gyler ule i selve sjøen i en dybde av 60 — vel 100 m., hvor temperaturen ifølge Ekmans maalinger er 5.9 — B.i's ° C. Det ser saaledes ut som om lagesilden er meget nøie med hensyn til vandets temperatur, og som om den forlanger nelop temperaturen 6 — 7*^ C. under gytnin- gen. En saadan fordringsfuldhel likeoverfor vandets temj)eralur synes forøvrig ogsaa at stemme vel med den omsla'ndighet at gytetiden (saa er ialfald tilfældet i Mjøsen) er relativt meget kort. Den synes saaledes i sit forhold til vandets temperatur at avvike sterkt fra sin nære slegtning siken, som med sin langvarige gyt- ning sikkerlig forbinder en relativt meget ringere følsomdet for temperaturvariationer i vandel i gyleliden. Naar lagesilden stiger op i Laagen, gaar den ikke hvert aar like langt op. I de alier fleste aar gaar den dog op til et for den ganske impassabelt slryk ved »Hella» like utenfor sikens opgangsgrænse »Hølsauget> nær grænsen mellem Faat)erg og Øier ca. 9 km. ovenfor Lillehammer. Gylepladsen nede i selve Mjøsen synes lagesilden ikke at ha. Ialfald har jeg aldrig hørt nogen ha iagltat noget som kunde tyde herpaa. Den lagesild som enkelte aar fiskes \ed Helgeøen i begyndelsen og midlen av paa Skinstakrud i Faaborg. Xaar lian san« ved begravelser ved Faafjerg kirke, kunde han høres like til Skjeggestad som liggtr en halvmil borte, iort;el!cs det. Det er vistnok ogsaa ham som er opfinderen av det i Laagen brukte sikdrivgarn. ^ Ek.man, Th.: Om Sikloihsket i Vettcrn. Svensk FiskeritidsUrilt l'J03, H. I, s. 23. Nr. 2] MJØSENS FISKHH OG FISKERIER 45 oktober skal, efter hvad der er mig meddelt, være gjældfisk (d. V. s. ikke gytende samme aar), hvad taler for at der ialfald der i nærhelen ikke findes gytepladser for lagesild. Heller ikke i Vormen synes lagesilden at gyte. Delte vilde nemlig straks bli lagt merke til. Kun en eneste gang vet jeg der er gjort en iagttagelse som kunde tyde paa al lagesild har gylt i denne elv, og den blev gjort av en fisker paa Minne, som meddelte mig at en høst omkr. aar 1900 »gik der tykt med lagesild paa en sandbanke nede i elven»; men dette behøver ikke at ha været gytende fisker. Om sommeren ialfald sees der ofte al gaa lagesildstimer forbi Minne og nedover elven. Lagesildfisket ved Mjøsens nordende. Det sydligste sted hvor nolliske efter lagesild om høsten i det hele tal har været drevet — ialfald indtil aar 1907 — er Bjørnstad, hvor der paa Elveoddens varp (paa grænsen mellem Biri og Faaberg) for mange aar siden blev dradd litl not efter lagesild. Ca. 2 km. nordenfor dette sled drives der paa Mo, som ligger ved utløpet av Rinda elv, noget lagesildfiske paa et varp som heler Movarpel. Fisket er usikkert og av liten betydning. Et kort stykke nordenfor paa Rind dal findes el varp Mas singsmedstuvarpet. Heller ikke her er fiskeriet av slørre betydning. Et par kilometer længere nord paa gaarden Røines eiendom derimot findes nogen av de bedste sildevarp paa hele Vingerum. Her findes omtrent 4 like gode varp, som dog kaster noget ulike av sig i de forskjellige aar. De er følgende (regnet søndenfra og nordefter likesom i alle senere anførsler): Bøsodden var pet, G rind varpet, Nørs le var pet og Ny var pet. Derefler kommer Bor ud, hvis fiske som regel er av langt mindre betydning end Røines. Enkel le aar fiskes dog ogsaa paa denne eiendom meget bra; saaledes i 1888 ca. 200 kvartiler. De derværende varp beter s øre (Bo ru d) varpet og nordre (Bor ud)va rpet. Til I5orud grænser igjen Hovsgaardene, hvor der i de senere tider har været fisket godt og i enkelte aar særdeles godt, saa- ledes i 1904 vistnok ca. 800 kvartiler. Paa søndre Hov er: søre Hovvarpet, paa midtre Hov: midtre Hovvarpet og Kjølvarpet og paa nordre Hov: søre Bækkevarpel, nordre l?ækkevarpet og Ny varpet. Nordenfor Hov ligger l^oleng, hvis fiskeri efter den store fiom i 1860 er blit mere usikkert og i det hele av mindre betyd- 46 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 ning. De derværende varp er: søre Sandvarpet, nordre Sand- varpe I og øverst i viken el mindre godt varp: Vi ken (eller V i k e r i n ge n ) V a r p e t. Nordenfor Boleng ligger igjen Øire, hvor tindes følgende 3 varp: søre Øiresvikavarpet, midtre Øiresvika varpet og nordre Øiresvikavarpet. Ogsaa paa denne eiendom skal fiskeriet ha kastet meget mere av sig før i tiden end nu, da det er av forholdsvis liten værdi. Derefter kommer Riise (østre og vestre) med meget værdifuldt fiskeri (se fig. 9 — 14). Her skal egentlig være o varp, men blot følgende 4 er i bruk: søre og nordre Riisstuevarpel, Midt- varpet og Riisodden varpet. Paa det sidste fisket presten i gamle dager. De 3 første er pyntet op« av eieren av vestre Riise (medd. 1901). Riisevarpene er utvilsomt nogen av de alier bedste og aarvisseste varp paa Vingerum. Paa Vi ngne sodden som ligger nærmest nordenfor Riise findes følgende 3 varp: Hellavarpet, Midtvarpet og Kraake- lundsoddenvarpet som hører til Lundgaard paa Vingnes gaard. Fangstutbyttet paa disse varp har i de senere tider gaat be- tydelig tilbake. Aarsaken hertil har tiere ment var opførelsen av et garveri inderst i Vingnesviken, som ved ulflytende garvesyre, bark og andre avfaldsprodukier skulde ha skræmt fisken. At denne skadelige indflydelse skulde ha nikket helt ul til de to yderste varp, finder jeg litet sandsynlig. Forannævnte garveri er vistnok ialfald ikke ene om at ha forvoldt skaden i dette tilfælde. Det kan synes paafaldende at lagesildfisket om høsten tinder sted blot paa den vestre side av Mjøsens nordende (Vingerum) og ikke ogsaa paa den østre. Man har villet forklare dette derved at slrømdraget fra Laagen følger det vestre land, og at silden under sin vandring op mot gytepladsene helst søker op mot de sterkest strømmenne steder. Denne opfatning anser ogsaa jeg for den rimeligste. Hertil kommer ogsaa at den vestre bred med sin fastere og paa grund av den sterkere strøm renere bund synes at ha bedre naturlige betingelser for at nottrækning skal lykkes end den østre, som jeg under forsøksfiske fandt, ialfald i sin nordligste del, bestod hovedsagelig av bløl evjebund og fuldstændig opfyldt av kvist og andet avfald neddrevet fra Laagen og de ovenfor liggende sagbruk. I tidligere lider skal der ha været oprenskede notkast og væ'rel drevet noget lagesildfiske ogsaa paa denne side; men de daarlige fangstresultater var vistnok aarsaken til at fisket her blev opgit igjen. Efter hvad jeg har hat anled- ning til at se av bundforholdene paa denne side, og naar jeg tar i betragtning hvad der er mig meddelt om sildens oi)gangsveier og tilholdssteder i den nordligste del av Mjøsen, synes det, som Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIER 47 om det er litet haab om at faa biagt noget lønnende nolfiske istand paa den østre side. Som foran nævnt drives lagesildfisket paa Vingerum udeluk- kende med nøter. Disse trækkes paa notvarp som fra gammel tid av er vel oprenskel >, saa del er en ren sjeldenhet at noten sitler fast. En del varp er ogsaa oprensket i nyere tid og hunden nærmest land paa flere steder omhyggelig jevnet ved paakjørt smaasten. Som regel falder hunden hrat av nærmest land og er stenet, og skraaner længere ute kun langsomt, og derute he- staar den av hare lere. Fii^. 9. Laj^esildfiske paa Rii.se i Faaber^ Paa den tid silden ventes paa Vingerum, gjøres nu og da nogen provekast. Viser det sig saa at der er kommet sild nok til at fisket kan lønne sig, er delte straks i fuld gang. Fra morgen til aften trækkes nøtene uavhrudt. Dog først litt ut paa formiddagen pleier det hli nogen rigtig farl i lisket, da silden først ved denne tid siger ind mol land i større mængde. Mol aftenen gaar den saa ut igjen, derfor nytter det ikke at fiske om natten paa delte sted. Oppe i Laagen er forholdet paa flere steder ganske det motsalte, idet nattefisket der er det mest lønnende. 48 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Den s i 1 d e n o t som almindelig b i- u k e s p a a \n n g e r u m er sedvanlig ca. 100 alen (62. s m.) lang. Den sammensættes av 12 a lo deler: »teiner», som hver er 8 alen (ca. 5 m.) lang, hvorved hele notens længde altsaa blir 96 — 104 alen (ca. 60 — 65. .s m.) Dybden er paa midten 12 — 16 alen (ca. 7.53 — 10. os m.), alm. 14 alen (ca. 8.8 m.), paa enderne blot 7 alen (ca. 4.io m.). Maske- vidden er paa midten ca. 13 — 14 mm. og paa enderne ca. 15.7 — 17.2 mm. (resp. 46 — 48 og 86 — 40 omfar p. al.). F\a. 10. Fra lagesildfiske paa Hilse. Noten er snart inde. For at notens undertelne skal gli let henover ujevnheter paa bunden og særlig for at den ikke skal skjære sig ned i lerbunden er der lastsydd til den et ca, 5 cm. tykt, tlettet taggeltaug. Under dragningen av noten anvendes sedvanlig 80 — 100 favner lange græstaug, hvortil er fæstet trækavler eller smaa tønder — 2 paa hver side — for at lette trækningen og hindre taugets og undertelnens nedskjæring i lerbunden. Under alt fiske paa Vingerum og ogsaa i Laagen brukes den paa disse steder almindelig benyttede llatbundede baatform »aalløien» (se fig. 14 og 27). Efter at noten er kastet ut, hvilket altid sker fra nord mot Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 49 syd av hensyn til strømmen, og fiskerne har lat sig en Ivort hvil »for at noten skal synke godt tilbunds% begynder det lang- varige og trættende arheide med at dra den ind, som frembyr litet av interesse saa længe noten avancerer smaat ute paa den dype lerbund, men som følges med spændt opmerksomhet av til- skuere og fiskerne selv, saasnart den begynder at nærme sig land og de første korker dukker op over vandflaten. Jeg vil her gaa over til at gi en skildring av sildefisket paa Vingerum saadan som det pleier være paa en av de gode fiskedager, da jeg tror jeg paa denne maate bedst vil kunne faa anskueliggjort hvordan dette for vort land ganske egenartede nolfiske foregaar. Det var den 13. oktober 1901 — det var et usedvanlig sent lagesildfiske det aar — at et par av os rodde over fra Lille- hammer til Riise, hvor fisket netop da var paa det aller bedste, og hvor det ogsaa som regel pleier gaa livligst til i sildetiden. Paa alle 4 varp ser vi fiskere i fuldt arbeide med at hale ind nøtene, nogen med store hvite lovaatter eller skindhansker paa hænderne og flere med store skindforklæ'r til beskyttelse mot væten (fig. 10). Paa et par av varpene liar de snart kasserne fulde av sild (fig. 12), paa et andet har de ikke faat halvten saa meget, mens et 4de notlag næsten intet har faat; men de har da ogsaa det daarligsle varpet, sier de. Og det er vel kanske rigtig, for det er gjerne stor forskjel paa varpene i denne henseende ; men ogsaa heldet spiller en meget stor rolle under dette fiske. Selv i den bedste fisketid kan det hænde at man i et kasl faar blot nogen faa sild, men saa flere tønder i den næste, naar der tilfældigvis kommer en større stim forbi. Men nu ser vi folk begynder at samle sig paa Søre-varpet», og da vet vi de venter at noten snart er inde. Nalurliglvis maa vi bivaane denne vigtige begivenhet og naar netop frem da de første korkeflærer paa noten dukker op. Rundt omkring staar ledige fiskere fra nabovarpene, endel smaagutter som agerer haandlangere, men egentlig er der for at sjaa paa», og 2 opkjøpere fra Lillehammer som baade skal »sjaa paa» og kjøpe op sild. Flere og flere korker paa noten dukker op, og spændingen er stadig stigende. Først naar de aller sidste korker er oppe, kan man opgjøre sig nogen formening om hvad der er i noten. Endelig er hele overtelnen i vandskorpen (fig. 10), og nu ser vi et stykke utenfor notenden fuldt av smaa luftblærer pible op. Da vet vi at der er fisk i noten, og det mange ogsaa, for det formelig fosser bakom den av luftblærer. Paa den ene side forsvinder ret som det er en del av korkene under vandflaten snart paa et sled. snart paa et andel. Der maa allsaa 4 50 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 være en slørre fisk med ogsaa, for silden kan ikke gjøre saa store spræl, enten maa det være en gjedde, eller en lake, eller kanske en ørret paa nedgang fra Laagen. Mere og mere av noten drages forsigtig ind med undertelnen trukket stramt efter bunden, saa ingen fisk kan faa smøget sig under. Enkelte sild begynder nu al følge med de indtrukne armer av noten, men med et ryk slænges de ut igjen i del av Fia;. 11. 3 tønder i et kast nottrækningen opgrumsede vand. Flere og flere sild blir det saa notarmene maa liæves høit i veiret for at fiskene kan bli drevet ut i den yderste ende av noten. Tusenvis av blanke sild spiller og plasker saa det kan høres lang vei. Tilslut blir al silden samlet i enden av noten, idet 2 mand holder den tilveirs i 4 hjørner, saa fisken blir liggende som i en sæk, mens en tredie begynder at øse den op med en bøtte og bærer den op i kasserne som staar i beredskap paa stranden ovenfor. Det var et rigtig godt kast: 3 tønder sild, 2 sik og 1 stor lake paa 14 mærker. Glæden avspeiler sig paa de heldige fiskeres Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 51 ansigter og gir sif* uttryk i diverse vitser som synes at vnrderes høit av alle de tilstedeværende; men samtidig gaar arbeidel hnrtig fra haanden, noten ordnes paa land færdig til al hales ombord i aafløien som en av fiskerne netop bringer i land, idet han staa- ende i baaten haler det ene dragtaug ind, samtidig med at han paa behændig maate ved dettes hjælp dirigerer den op til pladsen hvor noten ligger. Fi<*. 12. (iod fangst Imidlertid er en anden not halvveis trukket ind paa samme notvarp. — I den bedste fisketid naar silden staar i stor mængde under land lægges nemlig sedvanlig en ny not utenom den halvt indtrukne for mest mulig at utnytte de kostbare oieblik — . Vi avventer ogsaa det næste notkast paa dette sted, for nu hadde vi faat blod paa tand. Og vi blev ikke skulfet, for denne gang blev fangsten endnu bedre, nemlig ca. o tønder. Men nu var det ogsaa slut med kasserummet. En gammel baat blev saa trukket paa land og gjort til ojilagssted for fisken for resten av dagen. Selv gamle Risen sjol maatte nu ned og sjaa paa; i brun vinterfrakke og et stort hvitt skjærf tullet om halsen kom han 52 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 nedover bakken livlig pratende som han altid pleier. Han mangler ikke mundlær, og idag var han nalmindelig godt oplagt; men saa var det ogsaa tisket ganske sjelden godt om dagene, og det blev rigtig meget i landslot til ham, foruten at han ogsaa skulde ha noget i betaling for noten han leiet l)ort. Vi fortsætter derefter vor vandring til de øvrige fiskepladser og ser hvad de imidlertid har faat. Foruten sild er det kun Fig. 13. Da det var slut med kasserummet blev en gammel baat trukket paa land lor at tjene som oplagssted for silden nogen faa sik, nogen gjedder og en utgytt ørret som utgjør den matnyttige del av fangsten. Hertil kommer saa en del værdiløs smaafisk, som krøkle — og særlig slomme som de store eksem- plarer kaldes — steinpurke, sandskred, enkelte smaa abbor og en og anden guldbust. Hvad der forøvrig trækkes ind av større levende organismer er en hel del store haandformede svamper og enkelte »skjæirisk> (Anodonta). Ovennævnte værdiløse smaafisk fandtes slængt utover allesteds i stranden, hvor kraakerne stadig lløi omkring og samlet dem op, likesom de heller ikke undlot at forsøke sig paa sildekasserne, Nr.. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 53 om nogen skulde være saa uforsigtig at foiiate disse et øieblik ubedækket. Denne dag fiskedes der paa Riisevarpene ikke mindre end 81 kvartiler (20 Vé lønde) »løskastet^< sild, og den foregaaende dag skulde der være fisket næsten likesaa meget der; men allerede den følgende dag var fisket sterkt paa retur, da hovedmængden av silden tydeligvis allerede var passert forbi. P'ig 14. Noten hales ombord liljen Mens de forannævnte fangstkvanla 3 og 5 tønder i enkelte notkast som regel ansees for meget god I fiske, betegner de dog langt fra grænsen av hvad der kan trækkes ind i el notkast. Saaledes er det mig meddelt at der engang blev fisket 14V2 lønde i et notkast, og en anden gang endog 24 tønder i et kast, hvad vistnok er rekord. Saadanne store fangstkvanta er dog yderst sjeldne. I mange tilfælder utleier grundeierne en eller flere av sine varp, hvorfor de som regel motlar Vs av ulbyttel i landslot. Naar grundeierne ogsaa holder fiskerne med nol, betales g.jerne noget mere. Oppe i Laagen betales ofte ogsaa V4 i landslot og under- tiden endnu mere. 54 HARTVIC; UriTI EI.DT-KAAS [1916 x\t en eiendom besidder gode sildevarp er derfor en stor her- lighet til gaarden. For enkelte eiendommers vedkommende kaster dette fiske endog mere av sig end hele gaardsbruket ellers. Mellem Vingnesodden, hvor de øverste sildevarp i Mjøsen findes, og Svinerompa- varpet paa Trosset er der et ca. 2 km. langt stilleflytende ganske grundt elveparti i hvilket der næsten intet fiske drives nu længer — tidligere har der dog ogsaa her været flere gode sildevarp, men de blev øde- lagt ved Sundfosdammens opførelse. — Da dette elveparti imid- lertid oftere har været omtalt i forbindelse med lagesildfisket i Laagen, finder jeg allikevel ikke at kunne la det helt uomtalt. Her staar der litt ovenfor Vingnesodden en lænse som tilhører Lillehammer dampsag og høvleri og fruerne Bergseng og Lund- gaard. Den er opfort i 3 brutte linjer (2 vinkler) og naar fra den ene elvebred til den anden for at opfange det tommer som tlotes fra Laagens nedslagsdistrikt. For nogen aar siden blev ved lænsens opadvendte vesthge hjørne tilbygget et nyt lænse- stykke, hvilket tømmerdirektionen efter saksanlæg av eieren av Bjerke, som besidder den indenforliggende vestre elvebred, ved hoiesterelsdom i 1916 dog blev tilpligtet igjen at fjerne, likesom den maatte betale erstatning for forvoldt skade paa fiske. Denne lænse, mener flere av de fiskeriberettigede i Laagen ovenfor, har medført at der paa elvebunden i en strækning av ca. 1.5 km. har avleiret sig en mængde løst materiale, hvori der saa efter- haanden er vokst op en mængde bundplanter (Myriophylhim. flere arter PotauKxjeton m. v.). Da jeg mange ganger har rodd op og ned ad dette elvestykke, kan jeg bekræfte, at det nu er overmaade sterkt tilgrodd med vandplanter, baade paa grundt vand, og ned til den største forekommende dybde av ca. 2 m. Mangesteds er det endog meget besværlig at ro sig frem med baaten jiaa grund av alt græsset«. At forannævnte bundfald har avsat sig paa dette sted og der- ved foranlediget den rike vegetation der, mener jeg dog er litet rimelig at sætte i forbindelse bare med lænsens opførelse. Derimot maa jeg anse det sandsynligst at nævnte forandringer hoved- sagelig skyldes Sundfosdammens opførelse, hvorved Mjøsens lav- vandstand hævedes 1.5 m. Selvfølgelig maatte delte føre til en avleiring av løsmateriale paa dette sted, hvor der tidligere skal ha været temmelig meget fald i elveleiet og deravfølgende ganske betydelig strøm, mens der her nu praktisk talt ingen strøm er. Forovrig er jeg av den mening, at den omhandlede rike vege- tation ikke lægger hindringer i veien for lagesildens og heller ikke for sikens og ørretens eller andre fiskearters opgang. Ffter min erfaring lar fisk, som skal gyte, sig paa ingen maate skraMiime Nr. 2] MJØSENS FISKE R OG FISKERIER 55 av en saa uvæsentlig hindring som dette vegetationsbelte danner for dens opgang. Lagesildfisket i Laagen. Mens lagesilden som foran nævnt i den øvre ende av Mjøsen fiskes udelukkende med nøter, er forholdet et ganske andet naar den er kommet op i Laagen, idet den her efterstræbes med ikke mindre end 4 forskjellige slags fangstapparater, nemlig forulen F"ig. 15. Utsigt over I^iuigen — fra Brunlaug tjro (nederst til venstre) og sydover — . Øen midt paa tjilledet er Tiljarn. I bakgrunden skimtes den ovre ende av Mjøsen nøter ogsaa med drivgarn, mæUer og hover. Av disse fangst- redskaper er dog noterne av ganske overveiende betydning, der- næst kommer drivgarnene, saa mælerne, og tilsidst hovene. Det i Laagen drevne notliske adskiller sig ogsaa i tiere hen- seende meget fra det foran beskrevne nede i Mjøsen, idet elve- varpene med sin ringere størrelse ikke gir plads for saa store nøter som varpene paa Vingerum, likesom deres beliggenhet langs efter elveleiet i forbindelse med strømmens styrke medfører at notkastene maa gjøres langs med land — nedover strømmen — og ikke som nede i Mjøsen tvers paa land. Paa denne maate 56 HARTVIG HUITFELDT KAAS 11916 3 ao.' Nr. 2] MJØSENS FISKE R OG FISKERIER 57 blir notkastene forholdsvis korte og kan utføres i løpet av relativt kort tid, saa et stort antal kast kan gjøres om dagen. Til gjen- gjæld er fangstutbyttet i hvert kast dog sedvanligvis gjenneni gaaende mindre. Undertiden kan dog ogsaa her tages meget betydelige kvanta i et kast. Det største fangstulbytte som man vet er gjort i Laagen i et kast er 19 tønder, hvilket blev gjort paa Sandvarpet paa Trosset i 1913. En av de bedste — for ikke at si den aller bedste — fiskeplads for lagesild er Trosset og specielt Trosset- sanden, en under almindelig lav høstvandstand tiere hundre meter lang flat sand- eller grusø paa hvis vestre side »Strøm- men«, den foran oftere nævnte strøm i Laagen, findes. Særhg under rigtig lav vandstand er fisket her udmerket, da man i saa tilfælde faar saa »godt tak paa silden«. Er vandstanden i elven derimol høi, er silden paa dette sted derimot meget vanskelig at fange. Hvor generende en rigtig høi vandstand er paa denne fiskeplads, vil forstaaes derav, at Trossetsanden i saa tilfælde omtrent helt og holdent forsvinder under vandels overtlate. I det mindre elvelop paa sandens østside foregaar intet fiske av betydning. Under sildens opgang i Strømmen vil man ikke sjelden se den gaa og spille i overflaten. Fiskerne holder derfor godt øie med enhver bevægelse i vandtlaten, som kan antages at være foraarsaket av fisk. Tror man at se et par spillende sild, blir noten øieblikkelig kastet ut, — ti hvor et par sild sees i over- flaten, kan der ofte gaa tusenvis dypere nede i vandet — ; men ikke altid lykkes kastet, her som nede i Mjøsen om sommeren svømmer den nemlig avsted med en kolossal hurtighet til en saa liten fisk at være, og det ikke altid ret imot strømmen. Sydligst blandt de til Trosset hørende varp som fremdeles er i bruk ligger Svinerompa varpet paa Svineroinpaøren. Paa selve Trossetsanden findes ialt 5 varp som alle tilhører gaarden Trosset, nemlig: Yttervarpet (søre Trosset), Sand- varpet, Yt ter varpet søndenfor steingarden (nordre Trosset), Midt var pet og Øvresan den var pet. Paa vestsiden av elven ret overfor Trossetsanden ligger Sand- varpet, og nordenfor dette igjen paa samme side Rosa-varpet. Foruten med nøter fiskes lagesilden paa Trossetsanden ogsaa med drivgarn, hvilken fangstmaate for denne fiskeplads ved- kommende dog er av liten betydning. Paa Trossetsanden er 2 drivgarnspladser. Drivgarnet som er et mere primitivt fangslredskap end noten har været mere i bruk før i tiden, men er mere og mere blit fortrængt av den bedre fiskende not. Endnu anvendes det dog paa adskillige steder i Laagen til fangst av lagesild, hvor 58 HARTVIG Hl ITFKI.DT-KAAS [1916 bunden og strandbreddene er for ujevne eller slorstenede til noldragning. Det i Laagen almindelig anvendte sildedrivgarn er sedvanligvis ca. 50 m. langt og ca. l.ss — 2. es m. (3 — 4 alen) dypt, og maske- vidden er ca. 17 mm. mellem knulerne (30 omfar p. a.). Til undertelnen er likesom paa nøtene fæstet et ca. 5 cm. bredt flettet nøthaarstaug, for at garnet lettere skal kunne gli over ujevnheterne paa bunden. Fig. 17. P^ra Trossetsanden. Siknøler som ligger paa tørk Drivgarnsfisket, som foregaar paa forholdsvis stilleflylende steder, utføres av 2 mand med 2 aafløier paa følgende maate: begge fiskere tar til al begynde med plads i den ene aattøi, hvori flytegarnet ligger færdig til at utsæ4tes, og ror ut øverst paa driv- garnspladsen med den anden baat paa slæp. Saasnart drivgarnet er utkastet tvers paa strømmen, hopper den ene mand over i den tomme aafløi og ror bort til den først utkastede ende av noten, hvis dragtaug imidlertid er holdt opi)e i vandflaten av en drivgarnskabbe, og fæster dette i bakenden av sin baat, hvor- efter begge baater roes parallelt med hinanden nedover strømmen med garnet slæpende efter paa bunden i en stor bue. For at Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKEHIER 59 garnet skal følge tæt efter bunden, hvor silden pleier staa, roes der ganske langsomt. Silden loper sig da fast i inaskene som i et almindelig draggarn. Hvor der er mere strøm, drives blot fra en baat, med kabben tlytende paa den ene ende alene. Det gjælder ved dette fiske at være godt kjendt paa bunden hvor der skal drives, saa garnet ikke sætter sig fast i nogen slørre sten, og det pleier da ogsaa disse fiskere at være, som aar efler aar drar garnet over de samme fiskepladser. Hver gang de kommer til et sted hvor de vet der ligger en større sten paa bunden, ror de lit sterkere i, og saa løfter garnet sig op over det farlige punkt. Naar de har drevet et par eller flere hundre alen, eftersom drivgarnspladsen er stor til, trækkes garnet ind, idet den sidst u Ikastede ende tages ind først. Ikke sjelden landdrages ogsaa garnet, hvis stranden paa stedet gir anledning dertil — »hvis landskapet er pent» som en gammel fisker uttrykte sig for mig - — . Garnets landdragning er fordelagtigere end dets inddragning i baaten, da garnet paa førslnævnle maate virker som en not og forøker utbyltel med kanske likesaa mange eller liere fisker end der forul allerede sitter fast i garnmaskene. Drivgarnsfisket foregaar væsentlig om natten. I den lyseste tid om dagen nytter det aldeles ikke at forsøke. F'oruten paa Trosset foregaar fiske med sildedrivgarn ogsaa paa Vaaløien, Mæhlum, Moshølen, søgård Jørstad, Sund- gaarde n, Brun lang og nedre Dahl. Paa sildevari)ene paa Trosset faaes i sildetiden av andre fiskesorter blot nogen faa sik, en sjelden gang en utgylt ørret, og endelig en del smaa harr, som gjerne er fuldstoppet av lage- sildrogn, og likedan er forholdet paa alle ovenfor liggende sildevarp. Ovenfor Trossetsanden ligger en hel række lignende flate øer, bestaaende av finere og grovere rullestensgrus og sand, hvilke med faa avbrytelser naar næsten helt op til I^runlaug bro. Paa na\sten alle disse »sandene » foregaar lagesildfiske under nogen- lunde samme forhold som paa Trossetsanden. Jeg vil derfor i det følgende, naar ikke specielle forhold forlanger noget andet, kun i korthet omtale fiskeriel paa disse, idet jeg indskrænker mig til væsenllig at nævne navnene paa de vigtigste varp og i de fleste tilfælder anføre av hvem de eies, eller til hvilke gaarder de hører. Jeg vil ikke undlale at gjøre opmerksom paa, at mine anførsler vedrørende I^aagens lagesild-fiskepladser ikke gjør for dring paa al være absolut fuldstændige. Imidlertid tror jeg dog at der ikke skal mangle meget herpaa, likesom jeg haaber ogsaa al ha faat med alt av mere nævnevæ^rdig betydning, som kan tjene til at illustrere særegenhetene ved dette i vort land og vist nok i hele norden enestaaende elvefiske av lagesild. 60 HARTVIG HUITFKLDT KAAS [1916 Et kort stykke nordenfbr Trossetsanden ligger en anden stor flat grusø: Vaaløien, hvor fisket begynder og slutter ointr. sam- tidig med fisket paa Trossetsanden. Ogsaa her fiskes blot i det vestre elveløp, hvor der lindes 2 varp: Ylrevarpet og Øvre varpet, som tilhører Stor Hove, Sør-Hove, Ho ves veen og tidligere ogsaa Ringsaker prestegaard. Efter mine undersøkeiser synes lagesilden at bruke ganske Fig. IS. Stengård til at inddra noten paa ved I\olbergstue-varpet kort tid til at passere fra Mjøsen og op til Vaaløien, idet jeg i maven hos fisk, som blev fanget paa denne fiskeplads, fandt en mængde ganske ufordøiede smaa planktoncruslaceer, som maatte være fanget nede i Mjøsen før opgangen, da de ikke forekommer i Laagen. Ogsaa her drives litt d rivgarnsfiske paa et varp. Ulbyttet av fisket paa Vaaløien er ganske betydelig, dog sed- vanlig meget mindre end paa Trossetsanden. Ret over for Vaaløien ligger paa elvens vestre side Ivolberg- stuevarpet, som tilhører Jørud og Ivolberg. Nærmest ovenfor Vaaløien paa østsiden av elven ligger Lisan- Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 61 den, hvor der findes 2 varp, hvorav sydligst Sand varpet, som ligger paa S tor- Hoves (landbruksskolens) grund — det har tidligere tilhørt Stange prestegaard, men eies nu for den ene halvparts vedkommende av Per Sørlien, mens den anden halv- part tilhører Nord I i, Jørud og S tor en gen — og nordligst Ringenvarpet, som eies av Stor-Hove. Næste varp nordenfor er Skvalabæk evjen-varpet (Sørlis- Fig. 19. Utgjerilslræ pna ImuiviUmi. i^nkenlor sces 2 mælkrnkkcr og 1 paa den ancJen side av elven evjenv.), som ligger ret over for Lisanden paa elvens vestside. Det tilhører Sørlien. Krokenvarpet er næste varp nordenfor. Det ligger paa den østre strand paa den avrundede odde, som dannes ved at Laagen gjør en skarp bøining østover eller krok paa sig, derav vistnok navnet. Ogsaa dette varp tilhører Stor-Hove. Krykjavarpet, som hører til Nordlien, ligger like over for Krokenvarpet paa den vestre elvehred. Ca. 1 km. nordenfor Kroken er Moshølen, hvor jMoshølen- varpet ligger paa det østre land. Det tilhører Hovesveen, Veltberget, Stor-Hove og Sør-Hove. 62 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 I Moshølen findes 3 dri vgarnspladser. Paa skraa over for Moshølenvarpet paa elvens vestre side ligger Mæhlumsvarpet, som tilhorer Mæhlum. Videre et par hundre meter længere nord ligger o større, delvis træbevokste grusøer i en række efter hinanden, nemlig sydligst Negardsvolden (nedre Midt-Jørstad v.), derefter Øvstedals- volden og nordligst Sundgardsvolden, hvis søndre del kaldes øvre Midt Jørstad-volden, hvilke i daglig tale oftest benævnes bare »Øiene«. De er adskilte ved småle grunde sund, de saa- kaldte Dalkeveiter. Under den lave vandstand, som pleier være i sildetiden, er de dog gjerne landfast med den vestre elveside og gjensidig forbundet med hinanden. Langs disse 3 øers østre side strækker Knuvelens (utlales Knuvin eller Knuværn og skrives undertiden ogsaa Krøggelen) fiskegrund sig. Paa Negardsvoldens vestre side nær den nedre ende findes rester av det gamle Mikkelsvarp, som ikke har været benyttet paa mange aar. Paa Øvstedalsvoldens østre side ligger K nu velen -varpet, hvor der i visse aar drives et meget betydelig fiske. Det ligger paa et meget strømhaardt sted, hvorfor det har været nødvendig at gjøre særegne foranstaltninger for at noten skulde kunne brukes der. Øverst paa varpet hvor notkastet begynder, og nederst hvor noten igjen skal trækkes ind, er der saaledes paa hvert sted bygget en strø m bry tend e indretning (se fig. 19), som bestaar av en lang avbarket lømmer.stok av de største som kan opdrives,^ der ved en slags bukkeindretning holdes oppe i en høide av 1 — 2 m. over vandets overflate. Støttet mot stokken og bunden er saa i hele dens længde anbragt en række tyndere, spredt staaende tverstokker, som gir det hele apparat utseende av et glissent gjerde. I den nedre under vandet staaende del av dette gjerde indtil et stykke ovenfor vandlinjen er indflettet granbar, saa det hele virker som en dæmning, bak hvilken der danner sig en forholdsvis stille kulp eller evje, hvor det lar sig gjøre at faa noten utsat, likesom der ogsaa ovenfor en saadan strømbryter danner sig et stillere punkt hvor noten kan inddrages. Den øverste av disse strømbrytere kaldes »utgjerdstræet« og den nederste »landingstræet«. Ogsaa paa mange andre steder i Laagen er der opført strøm- brytere eller brygger av forskjellig konstruktion for notfiskets skyld, og da særlig ved notkastenes nedre ende for at lette land- dragningen. Undertiden er byggematerialet blot løse stener, under- tiden er der hertil føiet et gjerde, tættet med granbar, som maa 1 Det største fisketræ paa IvnuvelenMilev for ca. 10 aar siden betalt med kr. 50 paa roten i skogen. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 6^ opføres paa nyt hverl aar, mens strømbryterne av sten er perma- nente anordninger. For at noten paa det stroinhaarde Knuvelenvarp skal følge godt efter bnnden er der paa hver av dens ender til nndertelnen fæstet en ca. 3 kg. veiende eggformet sten, gjennem hvis midte er boret et hul og indsat en jernbøile. Denne sten bærer navnet »darre«. Paa grund av den usedvanlig sterke strøm paa dette liske- Fi,4. 20. Noltrækniiiif paa Ivnuvelcii. t^aa .^rund av den slricle, hurlii;e strøm gaar det i springmarsj sled utkræ^ves ogsaa et meget stort mandskap til notdragningen, nemlig ikke mindre end 12 mand, hvis arbeidet skal utføres helt tilfredsstillende (se fig. 21). For disse 12 mand, som ofte maa ligge længere tid og vente paa sildens ankomst, er der like indenfor varpet bygget en større tomret aarestue med sengeplads til alle mand langs væggene og en gammeldags Ijore i taket. Da fisket foregaar væsentlig om natten, maa der stadig holdes vagt til at passe paa silden naar den kommer, hvilket kan merkes ved fangsten i de tæt ved varpet staaende lagesildmæler. 64 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Har der saa vist sig en større mængde sild i mælerne, purres alle manci hurtigst ut. Baaten, hvori noten ligger færdig, gjøres klar og noten kastes ut, og saa gaar det i rivende fart nedover elven; fiskerne øker den voldsomme fart ved roning endnu et litet gran, og folkene paa land springer med landtauget som om det gjaldt livet for at holde trit med dem i baaten, og paa faa minutter er hele varpet faret over. Baaten roes derefter ind Fig. 21. Inddragning av noten paa Ivnuvelen like overfor »landingstræet< , og saa kommer den tungeste og vanskeligste del av hele arbeidet, at faa noten halt ind før den faar drevet nedenfor dette, og paa dette punkt er det den store folkehjælp trænges. Selv 12 mand faar da arbeide mere end nok, om der er en større mængde sild paa opgang. Men er notdragningen paa Knuvelen et tungt og slitsoml arbeide, saa er fangsten til gjengjæld ofte betydelig, og varpet maa regnes blandt de aller bedste i Laagen. Fra lang tid tilbake er fiskerne paa Knuvelen organisert som en forening: Knuvelens fiskerforening«, hvis strenge, men Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 65 humoristisk avfatlede lover lindes opslaat paa væggen i liskel)uen, hvilke gir en niegel delaljeret fremstilling av hvorledes hvert medlem har at forholde sig under de forskjelligste forholde. Til Knuvelen fiskevarp hører en fiskejournal« av anselig størrelse med daghok, indkjøpt for ] spd. og 24 sk. 1S49, i hvilkel aar der paa Knuvelen gjordes et ualmindelig rikt fiske, nemlig 300 tønder. Av daghoken fremgaar videre, at særlig gode fig. -l-l. ^helkrak (til fangst av lagesild) jjaa knuvelen aar var 1S68 med 154 tønder, 1869 med 181 tønder, 1905 med 157 tønder. I 1912 skal der ogsaa ha været et udmerket silde- fiske paa Ivnuvelen uten at nærmere opgaver over fangsten kan meddeles. Fisket paa Knuvelen eies av- Røine, Borud, søndre Hov, Børke, Onsum og nordre J ør stad. En fiskegrund ved den søndre ende av Sundgaardsvolden, hvorpaa findes plads til 2 mælkrakker, tilhører gaarden Vedum. Mæ'lkrak er en slags gjerdelignende indretning — meget lik de forannævnte utgjerds eller landingstrær — , hvori er opstillet 5 66 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 en række lagesild mæler (ruser), som lagesilden gaar ind i. Mæ^lkrakkene til fangst av lagesild svarer altsaa til teinlagene hvori ørreten fanges. De første opstilles dog i langt mindre strid strøm end teinlagene, omend paa de mest strømhaarde steder, som lagesilden formaar at passere. Ogsaa mælkrakkens skelet dannes av en lang 1 — 2 m. over vandflaten horizontalt-løpende tømmerstok. Paa den mot Fig. 23. Lagesildmælen tømmes. Ved siden av manden j^aa krakken staar en »snik«: kurv til at bære fisk i med en krum hank, som lægges over skulderen strømmen vendende side er fastspikret en hel del vertikalt stillede lægter, alle i en avstand fra hinanden, som er lik mælernes bredde, saa disse bekvemt kan gli ned i aapningene. Selve mælerne er en slags korte garnruser, trukket over et skelet av vidjer. Den firkantede ramme, hvortil de er fæstet, er gjerne 45 — 5(» cm. paa hver side, og rusens dybde ca. 60 — 70 cm. To av ruserammens sider er forlænget til 2 ca. 2 m. lange armer, ved hjælp av hvilke mælerne kan sky ves op og ned i krakkene. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 67 Oppe paa tømmerstokken eller paa siden av den er der fast- spikret en bred planke, saa man nten vanskelighet kan gaa ut- over krakken og tømme mælerne for sild. For at disse skal slutte godt nedentil er der langs bunden anbragt et mot lægterne støttet smalt bord. Likeledes er aap- ningerne nærmest land godt tættet med granbar, saa silden ikke kan faa smyget sig forbi paa krakkens indside. Antallet av mæler paa hver krak kan variere mellem 12 og noget over 50, sædvanligvis er antallet 12 — 30. Fig. 24. Lagesildmæl set fra siden og fra indgangsaapningen Den dybde hvori mælerne sættes kan variere mellem 20 cm. nærmest land og like til 2^2 alen (ca. 157 cm.) ytterst. 1 mælerne gaar lagesilden saavel om natten som om dagen, og undertiden — særlig om dagen — i saadan mængde at der knapt nok er plads til flere. Ogsaa i de nærmest land paa ganske grundt vand staaende mæler gaar silden ind, blot indgangsaap- ningen staar under vand. Naar mælerne skal tømmes for fisk, gaar en mand ut paa krakken og træ'kker ruserne op, den ene efter den anden, idet han ryster fisken ut gjennem indgangsaapningen ned i en med- bragt »snik« (kurv med en krummet hank til at bære over 68 HARTVIG HUITFELDT KAAS [1916 skulderen, se fig. 23) samtidig med al han omhyggelig plukker ut alle av strømmen medførte blader, som ofle kan være til slor gene for fangsten. P]r fisket da rigtig godt, kan det hænde at han maa begynde at tømme den første mæl i rækken, saasnart han er færdig med den sidste. Hver mæl tar indtil 1 setting (ca. 8 liter). Dette mælefiske skal i tidligere tider ha været mere i bruk end det er nu, da der sedvanlig opsættes ca. 12 mælkrakker paa 6 forskjellige steder i Laagen. Det kvantum lagesild, som opfiskes i mælerne, utgjør forøvrig kun en ganske liten del av den samlede fangst av lagesild i Laagen. I de aar, hvori lagesildens opgang varer længe og silden gaar »tyndt« saa der intet forslag er i notfisket, er mælefisket dog av megen betydning. Midt mellem den sydlige del av Øvstedalsvolden og den østre elvestrand ligger den lille holme »Klubben«, hvorfra drives noget mælefiske. Tidligere skal der ha været et notvarp paa holmens østside. Fisket tilhører Hovegaardene. Ret over for Knuvelens notvarp ligger den ca. 150 meter lange »Øira«, paa hvis vestlige side findes et notvarp: Øiravarpet (med utgjerds- og landingstræ). Paa øens vestside findes 2 mæl- krakker. Fisket paa Øira er av ganske stor betydning. De tilhører de 4 gaarder: Gustum, Fliflet, Lundgaard og Raanerud. Paa Øira stod i den katolske tid et litet kapel (se fig. 25), hvori fiskerne holdt gudstjeneste i fisketiden om hoslen. Efter reformationen blev det flyttet til Faaberg prestegaard, og for en del aar siden overført til Sandvigs samling i Lillehammer og staar nu paa Maihaugen ved Lillehammer. Indvendig paa en av stokkene i væggen er indskaaret en latinsk indskrift, som viser at kapellet blev indviet av biskop Gunnar av Hamar 18. septbr. 1459 til ære for St. Maria og St. Olaf. Et kort stykke længer nord paa elvens østside ligger Hove- movarpet, som tilhører Hovesveen, Veltberget, Stor-Hove og S ør- Ho ve. Litt nordenfor dette varp ligger Balbergevjens notvarp litt indenfor odden av Balbergøen, som under almindelig vand- stand nu for tiden er landfast med Laagens østre strand. Først ved megen høi vandstand avskjæres forbindelsen med land, idet en liten arm av Laagen: Skrøla gaar indenfor øen og forbinder sig med Balbergevjen. Fisket paa dette varp er av mindre betyd ning. Varpet tilhører Sør-Hove og Ho ve s veen med en halv- del hver. Like nordenfor det punkt hvor Skrøla tar sin begyndelse er Skrøla-varpet, hvis fiske ogsaa er av mindre væsentlig be- Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIER 69 tydning, det eies av Sundgaarden og Balberg med en halv- del hver. Slraks ovenfor Hellberget like nord for Sundgaarden ligger den lille holme Sundgaardsøira, hvor der staar en mælkrak (udmerkel mælesløe). Fisket tilhører Søgard-Jørstad. Paa Sundstranden (paa elvens østre bred) ret over for Sund- gaarden ligger Sundhølen-varpet, som hører lil Søgård .1 ør stad. Ved Brusveen, like nord for Gausas utløp i Laagen, har der enkelte aar været drevet mælefiske. Fig. 25. Kcipellet som i den katolske tid stod paa Øira Paa den sydvestre side av Tiljarnøen (uttales nærmest Kjiljan) midt i Laagens hovedløp findes rester av det gamle Mad s varp. Paa den østre side av denne ø er et varp som heler Hove- veita-varpel, hvor der er godt fiske, naar vandstanden er høi. Det hører for den ene halvdels vedkommende til Nord Hove, mens Mel lem -Hove og Sør-Hove eier V4 hver. Her findes 2 mælkrakker paa østsiden, som eies av Søgard-Jørstad. Ved Tiljarns nordvestre side ligger det lille småle rev (eller holme) Vaslaus, paa hvis østlige strand, ret over for Stenkisten, 70 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 findes et varp: Vaslaus varpet (eller Skoro-varpet) og like i nærheten Rundtoinrev var[)et, hvorav del første eies av Sogard- Jørstad og Brunlaug med en halvdel hver. Nord-Hove del- tar i fisket mot al svare landslod til Søgård .1 ør stad. Paa Tiljarnstrandens veslside staar der 2 niælkrakker, som tilhører Søgard-Jørstad. Ca. 200 m. ovenfor Vaslaus igjen staar en mæl krak paa Ru nd to m odden, som er den øverste mælkrak til fangst av lagesild i I^aagen paa vestsiden. Brunlaug varpet, som ligger nordenfor Brunlaugbroen paa elvens østside, har ikke været brukt paa nogen tid. Det eies av Brunlaug (Faaberg kommune). Det like nordenfor liggende Lort-varp eies av Brunlaug, Nord-Hove, Sorgendal og Hamarseng med Vi hver. Nærmest nordenfor paa elvens østre side ligger S kogsan den- varpet (tilh. S kog). Ovenfor dette igjen, paa samme side av elven, ligger Hove- varpet, som skal være godt, naar Laagen er stor. Det har været lite brukt. Nærmest ovenfor Brunlaugbroen paa vestsiden ligger Blaa- tarmrud-varpet (tilh. nedre Dahl). Bottom-varpet, som ligger like nordenfor paa samme strand, tilhører øvre Dahl. Videre litt længer nord paa vestsiden av elven ligger Drotten- varpet, som ogsaa eies av øvre Dahl. Ca. 1 km. nordenfor Brunlaug bro paa gaardene Dahls og Skogs grund begynder elven at bli saa storstenet og ujevn og strømmen saa strid, at de forannævnte fiskeredskaper til fangst av lagesild ikke længer er anvendelige, hvorfor man lier er gaat over til fiske med hover, hvilket væsentlig drives fra baaler forankret ute i strømmen, for en mindre del ogsaa fra land. Den første forberedelse til dette fiske er at man paa fiske- pladsene ute i elven utiægger en del tømmerstokker forankret i store, indtil en mandsløft tunge, stener, som man endog gjør sig den umak at gjennembore for at forankringen skal bli mest mulig sikker og varig. Herav uttrykket at fiskeren »staar paa stok«, naar han driver hovfiske fra baat. De til hovfisket efter lagesild — »sild es ta n gi ng« kalder fiskerne det — benyttede hover (se fig. 26) liar følgende dimen- sioner: bredde ca. 1.25 m., høide ca. 1 m., dybde henimot 1.5 m. Hovringen er forfærdiget av et stykke av et grantræ med to diamentralt utstaaende lange, tynde grener, som bøies sammen til en oval ring med en noget større bredde end høide og fast- bindes til liinanden. Saadanne grankvister er meget seige og myke, saa hovringen under sin skrapen henover bunden let bøier Nr. 21 MJØSENS FISKKK OG FISKEHIER 71 sig og følger alle ujevnheter. Fiskene kan derfor vanskelig faa anledning til at smelte nnder. For at gi hovringen en end større berøringstlate med bnnden og hoven derved en slørre fiskeevne, idel lagesilden antages al holde sig tæt ved i)unden, er hovringen, som man vil se av fig. 26, fæstet noget paa skraa paa hovstangen. Selve stangen, der liar tykkelse omtrent som en almindelig Vis.. 215. LatJesildhov kjælkestav, har sedvanligvis en længde av 13 — 14 alen (ca. 8.16 — 8.79 m.). Den dybde hvori der fiskes er oftest 7 — 9 alen (ca. 4.4o — 5.65 m.). En beretning om et besøk jeg i 1901 avla paa en av hov- fiskepladsene i Laagen tror jeg bedst vil anskueliggjore, hvordan delte fiskeri gaar for sig. Det var allerede begyndt at bli temmelig skymt, da jeg sam- men med en av hovfiskerne en aften i midten av oktober rodde ut fra pladsen Dalssveen, hvor han likesom de fleste øvrige i 72 HARTVIG HUITFELDT-KAAS 1916 nærhelen fiskende hovfiskere pleiet ha sine aafløier og hover stationeret. Den lange hovslang liadde min fisiver som vanlig anbragt langs efter baalen med den nærmest hoven slaaende ende hvilende i en i baatens forstavn opstillet træMvløft, saa selve hoven hang foran og ulenfor baalen. Paa denne maale nndgik han at hindres i sine bevægelser av hoven, som jo er vanskelig stuvbar i en Fig. 27. Fiskere som gjør sig istand til at dra ut paa sildcstanging« saadan lilen baat, hvad var av megen viglighet, da den sterke strøm i elven paa delle sted i høi grad vanskeliggjør roningen. Det blev en krydsning paa kryds og Ivers for mest mulig at undgaa de strideste slrømstykker og utnytte bakevjerne. Heldigvis var min roer like saa godt kjendt i denne del av elven som hjemme paa stuegulvet, saa det varle ikke længe, før vi var i høide med de første av tømmerstokkene, som anvendes til at tjore baatene i. En kort roning videre, og saa la vi til ved en stok midt i elveløpet, som han hadde utset sig til fiskeplads Nr. 21 MJØSENS I ISKKH OG FISKEHIKH 73 denne aflen, og fastgjorde aafløien baade i for- og bakslavn i nogen paa stokken anbragte jernører, og saa var alt færdig til al fisket kunde begynde. Vor baat var den første paa pletten denne gang. Imidlertid traf vi dog en konkurrent, som var kommet før os. Det var en slorskarv, som iløi op fra en av forløiningsstokkene længere oppe, mens vi holdt paa at gjøre fast. Denne høst var der merkelig Fij^. 28. »Sildestanginj nok adskillige av dem at se i Laagen, mens de i almindelige aar er en ren sjeldenhet at træffe paa der. Efter at jeg hadde sat mig i forstavnen for at væMe mindst mulig i veien, gaar min fisker frem i forenden, stradgrundhov< (se fig. 29). Denne har i motsæt- ning til den forannævnte store hov en fra siderne slerkt sammen- trykt hovring med længdeaksen i hovslangens retning, hvilken Nr. 2] MJØSENS FISKEH OG FISKE RIER i_i_ form selvfølgelig maa bli den mest hensigtsmæssige under fiske utover en skraanende strand (sefig. 30), idet en hov med en lang side vil kunne avskrape den størst mulige bundflate. Lagesildfiskel med hover er av liten betydning sammenlignet med de øvrige maater at fange lagesild paa i Laagen. Det samlede kvantum lagesild som fanges paa Vinge- rum og i Laagen har det været forbundet med temmelig meget bryderi at faa bragt paa det rene, baade fordi fangsten drives av saa mange forskjellige fiskere, og end mere fordi de tleste av disse av hensyn li] skallelægningen har været litel tilbøielig til at o[)gi hvad de har faat. Imidlertid har jeg med velvillig assistanse av nogen av de med lagesildhsket i de omhandlede trakter bedst kjendte folk faat samlet saa paalidelige opgaver fra de tleste eller alle fangst- steder i flere aar, at jeg mener at kunne ultale med temmelig stor sikkerhet, at den aarlige gjennemsnitsfangst for Vingerum og Laagen kan sælles til meget nær 1600 kvartiler eller 400 tønder saltet sild. I 1901 var utbyllel ca. 1513 kvarliler eller 37S,25 tønder, hvilket aar blev sagt at væ're noget under et middelsaar, mens fangsten i 1904 var ca. 1840 kvartiler eller 460 tønder, hvilket aar man den gang var enig om var noget bedre end el gjennem snilsaar. Enkelte aar fiskes dog langt mindre og i andre ogsaa betyde- lig mere. Det bedste aar i de senere tider, ja kanske i hele den sidste menneskealder var 1912, da der efter meddelelser i Lille- hammeravisene og motlagne j)rivale opgaver skulde være fisket mellem 1000 og 1200 tønder, hvad vistnok ikke er nogen over- drivelse. Hertil kan føies, at der sidste høst (1916) antages at være fisket ca. 1000 tønder lagesild i Laagen og paa Vingerum tilsammen. Disse rike fangstaar rager dog langt op over alle andre vi har sikker kjendskap til. I 1860 aarene skal der ogsaa ifølge en meddelelse av prof. Collet^ være fisket »indtil 1000 tønder« lagesild (formodentlig refereres her til utbyttet i et enkelt aar). Der har været sagt, at den samlede fangst av lagesild paa Vingerum gjennemsnillig skulde være av omtrent samme stør- relse som langsten i Laagen. I de senere tider ser det efter mine undersøgelser ut som om fangstutbyttet som regel har været betydelig slørre paa det førstnævnte sled end paa det sidste. I det rike fangstaar 1912 blev dog den rent overveiende del av fangsten gjort i Laagen. Naar fangstulbyltet paa Vingerum i de senere tider maa an- tages at være gaat betydelig frem paa Laagen fiskets bekostning, ^ R. CoLLETT: Meddelelser om Norges Fiske i aarene 1884—1901. Chra. Vidensk. Selsk. Forh. for 1908, no. 9, s. 141. 78 HARTVIG Hl ITFELDT KAAS [1916 er aarsaken vistnok den, at der paa det førstnævnte strandparti stadig er blit opryddet nye notvarp, saa lagesilden stadig har faat mindre chancer til at slippe forbi op til fiskepladsene i Laagen. Lagesildens omsætning og tilberedning. Den aller væsentligste del av den om høsten fangede lagesild saltes ned. Hertil anvendes hovedsagelig kvartiler (V4 tønder) og ogsaa en del ottinger (Vs-tønder), hvorfor fangstutbyttet ogsaa i de fleste tilfælder beregnes efter førstnævnte maai, hvormed næsten altid menes kvarttonder av nedsaltet fisk i motsætning til »løskaslet« lagesild, saa betegner fisken i den tilstand den ligger løst i eller netop ullat av fangstredskapene. Av 3 tønder »løskastet < sild faaes efter flere tiskeres opgivende 2 tønder saltet vare, efter andres av 4 tønder løskastet 3 tønder saltet vare, idet fjernelsen av indmaten og den omhyggelige pakning av silden lagvis medfører et tilsvneladende svind av respektive 33 eller 25 ^^/o. I den tid fisket staar paa sitter gjerne al den kvindelige hjælp, som kan opdrives paa gaardene, og ofte ogsaa en del leiet hjælp, og ganer og lægger silden ned. Selve ganingen utføres med et enkelt greb med fingrene uten hjælp av kniv. Kun gjæller, mavesæk og tarm fjernes; buken aaj)nes ikke. Rognen lar man bli sittende i, hvis fisken endnu har den i behold, hvad næsten altid er tilfældet, og den sættes megen pris paa av skjønnere. Hvis fisken vaiierer betydelig i størrelse, saltes gjerne de store for sig, og de smaa for sig. De største vurderes høiest og be- tales bedst. Prisen for et sildekvartil var i de na*rmeste aar efter 1900 kr. S a 10. I de sidste aar har den været like op til den 3-dobbelte. Efterspørslen efter sildekvarliler har altid været sterk og kan sjelden helt tilfredsstilles. Kjobmænd og andre maa som regel bestille dem lang tid i forveien hos fiskerne, om de skal være nogenlunde sikker paa at faa noget, og mangen gang hjælper heller ikke det, da fisket i enkelte aar slaar helt feil. Den rent overveiende del av fangsten avsættes og forbrukes i Mjøstrakterne, noget gaar ogsaa til Kristiania og andensteds, hvor den for en stor del opkjøpes av folk som er tilflyttede fra Oplandene. En meget betydelig del av fangsten forbrukes ogsaa paa de gaarder, hvor lagesildfisket om høsten foregaar, og danner der et viglig bidrag til husholdningen om vinteren. Lagesildbestandens størrelse. Hvad mængden av lage- sild i Mjøsen angaar, saa er jeg i stor tvil om denne har været væsentlig større i tidligere tider, end den er nu. De foreliggende Nr. 2] MJØSENS FISKEH OG FISKERIER 79 opgaver synes jeg ikke nelop lyder paa tilbakegang. Høslfisket i nordenden av Mjøsen og i Laagen ser ialfald for de senere liders vedkommende ut til at ha lioldt sig nogenlunde paa det samme standpunkt, om det end likesom sommerfisket kan variere sterkt fra aar til andet. Naar enkelte varpeiere i Laagen klager over at der er betydelig mindre lagesild at faa i de senere tider sammenlignet med forholdene for 40 — 50 aar siden, saa kan dette muligens bero paa at der paa Vingerum, hvor der i de senere tider som foran nævnt er opryddet adskillige nye varp, nu fiskes meget mere lagesild end før i tiden, saa den i Laagen opgaaende fiskemængde blir formindsket; muligens kan tilbake- gangen av fangstutbyllet ogsaa skrive sig fra at elveleiet, hvor varpene ligger, i tidenes løp av strømmen, særlig under de store Ilommer, er blit forandret saaledes at fiskeriet paa dem er blit mindre indbringende end det var før i tiden. Hvordan nu forholdet end er, enten lagesildbestanden er nogenlunde uforandret eller den er gaat tilbake, saa maa jeg dog anse det i høi grad ønskelig at lagesilden faar mere ro under for- plantningen end nu er tilfældet. Der findes jo knapt nogen flæk i hele Laagen — Mjøslagesildens eneste gyteplads saavidt man vet — hvor den ikke efterstræbes med et eller andet fangstredskap, og at der ogsaa gjores meget sterke indhug i bestanden er ganske utvilsomt, hvilket bl. a. tydelig nok fremgaar av hvad jeg foran har oplyst om alderen hos den fangede fisk, idet det jo er næsten bare 3 — 4 aaringer og overveiende 3-aaringer (eg. o-somringer) som fanges. Det vil si, man fisker saa overordentlig sterkt at kun yderst faa fisker opnaar en høiere alder end 4 aar (somre). Jeg synes paavisningen av dette forhold maa virke som en sterk opfordring til at tilstaa lagesilden nogen beskyttelse eller fred- ning under dens gylning. Er vandstanden i Laagen i fisketiden meget lav saa man faar rigtig »godt tak paa silden <, kan man, som forholdene nu er, let risikere at næsten hele den opstigende bestand av gytefisk blir fanget inden den faar avlagt sin rogn, hvilket da vil resultere i at den sildemængde som 3 aar senere kommer til at gyte blir meget liten, saa fisket blir i høi grad mislykket. Det ligger derfor ogsaa i Laagen-fiskernes egen interesse at spare en del av gyte- fiskene, saa de faar avlagt sin rogn, likesom det maa være ogsaa alle andre i Mjøsens lagesildfiske inleresserte folk magtpaaliggende at saa sker. Ved en heldig gjennemført fredning av lagesilden skulde jeg tro der vilde \xre gode utsigter til at undgaa de fleste av de ikke sjelden forekommende aar med mislykket høstfiske, likesom man ogsaa burde kunne nære haab om at fangsten i de middelsgode eller bedre aar blev noget forøket. Selvfølgelig er det en flerhet av omstændigheter som øver indflydelse paa lage- 80 HARTVIG HUITFELDT KAAS ] 19 1(5 sildslaminens formerelse og utvikling, men den vigligsle influerende faktor niaa efler min mening dog antages al være nlfaldel av selve rognavlægningen Og like over for denne staar del ulvilsomt i vor magt at gjøre forholdene langt gunstigere end de nu er, og det uten uforlioldsmæssige utgifter eller særdeles folelige ind- skrænkninger i fisket. Der er forskjellige maater man kan gaa frem paa for at be skylle lagesilden under dens gylning: for det første har vi total- fredning under hele gyletiden, som enkelle garnfiskere nede i Mjøsen har foreslaat. En saadan vilde efter min mening være ganske forkastelig, ti det er jo netop i den tid det lønner sig saa udmerket at fiske — paa 1 a 2 uker, ja mangen gang blot paa et par dager, fiskes der paa mange fiskepladser lagesild for flere hundrede, ja indtil flere lusen kroner — , mens garnfisket om sommeren er langt mere bekostelig og lidsspillende at drive, forulen al det i det hele tat er meget hazardiøst. Hertil kommer ogsaa den uheldige omstændighel at delle sidste fiskeri falder midt i den travleste onnetid, da arbeidsfolkene aller mindst kan undva^res ved gaardsbrukel. Efler hvad jeg har bragt i erfaring er netloindtægten av lagesildfisket om sommeren for mange gaarders vedkommende derfor ogsaa meget ringe. Flere steder har man da i de senere aar, efter at arbeidslønnen er steget saa slerkt, lagt delte fisken helt paa hylden, da man fandt at det ikke længer formaadde at forrente de høie daglønninger. En anden maate at beskytte lagesilden under gytningen paa vilde væ're at fastsætte en kortere fredningslid, som omfattet en del av forplantningstiden i likhet med hvad man pleier gjøre for ørret, røie, sik og flere andre liskesorler. Denne fremgangs- maale støter dog paa betydelige praktiske vanskeligheler, fordi lagesildens forplantningslid er saa kort, nemlig blot 1 til høist 2 uker, samtidig med al tiden for dens intræden varierer saa meget, at en eventuel fastsat fredningslid kan komme til enten helt at forhindre alt fiske i Laagen — jeg forutsætter at den ikke godt kunde være kortere end 1 uke — , eller den kan komme til al falde helt utenfor forplantningstiden, saa at fisken kan komme til at være helt tilendebragt naar fredningsliden indtræder. Hertil kommer ogsaa at fisket begynder og foregaar nogen dager tidligere i den nedre del av elven end i den øvre, saa at fred- ningen vilde komme til som regel at lede til en meget uretfærdig fordeling av fangsltiden og fangstutbytlet. Endvidere vilde eierne av varpene paa Vingerum, hvor mere end den halve del av aarets fangst pleier trækkes ind, ingen indskrænkning komme til at lide i sit fiske, da dette her fore- gaar umiddelbart før den egentlige gytelid, hvilket selvfølgelig i end høiere grad vilde lede til misnøie blandt fiskerne i Laagen, Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 81 som vilde komme lil alene at bære alle ulemper ved en saadan fast fredningstid. Jeg vil dernæst nævne et tredje fredningsalternativ, som jeg synes medfører en retfærdigere fordeling av indskrænkningerne i fangsten end de foran nævnte fredningsforslag, nemlig en uke- fredning i likhet med laksens ukefredning i sjøen og elvene. Ved en 2 dagers fredning pr. uke, f. eks. lørdag og søndag — kortere kunde den vistnok ikke godt sættes om den skulde være til nævneværdig nytte — vilde vistnok de fleste av de fiskeriberettigede rammes av fredningen, dog helt retfærdig, eller helt praktisk vilde heller ikke en saadan 2 dagers fredning bli (med 2 paa hinanden følgende dager), idet fiskens tilgang paa en flerhet av fiskepladsene pleier være saa ujevn at den over- veiende del, ^U eller mere av den samlede fangst, hyppig trækkes i land i løpet av et par dager. Dette gjælder særlig fiskepladsene umiddelbart før og efter fiskens opgang i »Strømmen« (ved Trosset- sanden), og disse fiskepladser er netop blandt de aller bedste. Følgen av en 2 dagers ukefredning vilde derfor medføre fare for at en flerhet av notvarpene fik, ialfald i enkelte aar, sit utbytte forringet til en liten brøkdel av det sedvanlige, hvad til trods for at dette misforhold i aarenes løp nok kan siges at ville bli utjevnet, dog maa ansees for en mindre heldig fordeling av ulemperne ved fredningen. Forsaavidt skulde det være mere praktisk at fastsætte 2 ukedager med længst mulig mellemrum, f. eks. søndag og onsdag, som fredningsdager. Ved en saadan ukefredning vilde lagesilden ogsaa gives flere chancer til at naa op til de øverste gytepladser i Laagen, hvorhen den i adskillige aar ikke naar op, eller ialfald kun i ganske ringe mængde, fordi fisket, særlig paa et par trange passager i elven, drives saa intenst at silden praktiskt talt ikke kan slippe forbi. At en større del av gytefiskene naar op til de øvre gytepladser, tror jeg er av den største betydning for fiskens reproduktion, fordi bundens ujevnhet paa disse steder gir den — trods megen efterstræbelse særlig med hover ogsaa i denne del av elven — dog mere ro til rogn- avlægningeii end længere ned i elven. Endelig vil jeg nævne endnu et 4de fredningsalternativ, som jeg tror vil passe særlig vel for de stedlige forhold i Laagen. Dette bestaar i fastsættelse av en fredningszone i en del av elven, hvor der findes gunstige gytningspladser, og hvor lagesilden da skulde være helt fri for efterstra^belse. Dette fredningsprincip an- vendes oftere i utenlandske elver og vand, og efter hvad der oplyses med udmerkede resultater. Ved siden av at besidde fremragende effektivitet ansees zonefredningen at være den for de fiskeriberettigede uten sammenligning lempeligste form at utøve fredningen paa. I Laagen tror jeg der netop findes et elveparti, 6 82 HARTVIG HUITFELDT-KAAS |1916 som har de bedste betingelser for at kunne gjøres til en for Mjøsens fiskerier nyttebringende fredningszone, det er den øverste for lagesilden tilgjængelige del av elven mellem lirunlaug bro og Øier grænse, et elvestykke der er ca. 2 km. langt og har mange gode gytepladser. Da lagesildfiskeriel for dette elvepartis ved- kommende er av mindre betydning, fordi sterk strøm og ujevn storstenet bund i høi grad vanskeliggjør notdragning der, skulde jeg tro en erhvervelse eller i mangel derav en leie av fiskeretten ikke vilde falde særdeles kostbar, om Laagens, Vingerums og Nes's lagesildfiskere slog sig sammen om at bekoste utgifterne ved en istandbringelse av en fredningszone paa delte sted, hvilken efter min mening forøvrig burde gjælde ogsaa for siken, som i mindst like saa høi grad trænger fredning som lagesilden. Ogsaa som forholdene er nu, avlægger som regel en betydelig mængde lagesild sin rogn i denne del av elven, men den foruroliges meget av hov- og drivgarnsfiskere. Den aller heldigste maate at hjælpe lagesilden paa under dens gytning vilde efter min mening utvilsomt være at kombinere en fredningszone med ukefredning, ti først naar man hadde sikret sig at en større del lagesild i alle aar fik komme op til de øvre gytepladser, vilde fredningszonen kunne formaa at uløve sin fredning til fuldkommenhet. Mjøsreguleringen. Da der blandt fiskeriinteresserte synes at raade megen uenighet om hvordan den sidste Mjøsregulering vil komme til al invirke paa lagesildens gylningsforhold, tror jeg det kan være av interesse her al komme med nogen korte bemerkninger om denne sak. I motsælning til hvad der fra andel hold er ullall, mener jeg al reguleringen ikke vil komme til al øve nævneværdig indflydelse paa lagesildens forplantningsforhold. Av de ca. 9 km., som lagesilden formaar at trænge op i Laagen, er det nemlig blot 4 km. hvor reguleringen i det hele tat vil kunne faa nogensomhelsl indflydelse paa vandstandsfor- holdene, og av delle elvestykke er del igjen blot den aller øverste 1..S km. som kan ansees anvendelig som gyteplads for lagesilden, da det nedenfor liggende parti er for langsomt flytende og har for uren bund med for sterk vegetation. Allsaa, den hele forandring som reguleringen vil komme til at medføre blir at vandstanden i knapt ^U av den til gytning an- vendte del av Laagen for fremtiden vil bli en liten smule høiere i gytetiden end den under de nuværende forhold er, nemlig 30 — 40 cm. paa fiskegrundene paa Trossetsanden — de nederste gytepladser — med stadig avtagende mindskning opover elven av dilTeransen mellem nuværende og fremtidig vandstandshøide, saaledes vil forskjellen paa Vaaløien bli ca. 20 cm., paa Lisanden vistnok omtrent 10 cm. o. s. v. Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIER 83 Sik (Coregoniis lavaretiis, v. Uwaretus, Lin.^) Mjøsens sik har faat forskjellige tillægsnavn, dannet efter de forskjellige tider eller efter de forskjellige steder den fanges paa. Saaledes skjelner fiskehandlerne mellem Lillehammersik (som fanges om høsten i Laagen ved Lillehammer) og Minne-sik(som fanges ved juletider i Vormen og ved Minne). Videre kaldes den sik som om sommeren fiskes i Ringsaker, Vårdal, Nes, Bundefjorden o. s. V. for St. Hans-sik, da fisket av den foregaar væsentlig Fig. 31. )Mninessik« f. umiddelbart tør bytningen (decbr. 1916) (1. øverste 6, d. nederste 9- ^li nat. st. omkring denne tid av aaret. Mete- og pilkefiskene paa isen skjelner mellem 2 slags sik, nemlig »bondsik«, som gaar »tæt ved bond«, den er gjerne »liten, mørk og har sorte finner« og »opundersik <, som »gaar tæt opunder isen < og som skal være større (paa 2 — 3 mærker). En gammel Hamarfisker omtalte for mig en egen slags sik, som han kaldte »grønask«, som var grøn paa ryggen, og en fisker i Bundefjorden fortalte mig om en slags sik, som kaldtes »grøn skesik«, som hadde grønne ekskrementer. Den var lys av farve og fangedes om vaaren i ' Mens professor R. Collet bestemte Mjøsens sikform som Coregoniis lavareliis, lauaretus, Lin. mener sikspecialisten prof. A Thienemann i Munster i W., som jeg liar tilsendt endel sik fra Mjosen, at Vormen- racen bør benævnes C. maræna Bloch var: norvegica, n. var. Videre skal oplyses, at han anser Vormen siken for en fra Laagen siken, ved gjællegittercts bygning tydelig adskilt, men meget nærstaaende varietet. 84 HARTVIG HLITFELDT-KAAS [1916 Bnndefjorden. Fleresteds er »krøklesik« navnel paa en meget stor sort sik (op til 3 — 4 mærker), som har »maven fuld av krøkle ». En fisker opgir at den har spidst tryne, stort hode og store øier.« Endehg har man i de sidste aar opstillet endnu en ny sikrace, nemlig »dypvandssik« (eller »dyp sik«), som tiskes blot paa meget stor dybde, f. eks. ved Gjøvik og i Bundefjorden. Den skal udmerke sig ved stor fedme, være relativt meget stor og har som regel opblæst mave, naar den kommer paa det tørre. Fig. 32. »Lilleliammersik« (Laagensik) f. kort tid før gytningen (%o — 05) d. øverste 6, d. nederste 9- ^k nat. st. Siken findes utbredt overalt i Mjøsen i stor mængde baade i de noget grundere partier (dog ikke i Akersviken om sommeren) og pelagisk ute over de største dybder, hvor man i stille veir hyppig kan se stimene vandre hen nær overflaten, idet nogen enkelte fisker i de oftest store stimer til stadighel stikker hodet op over vandflaten paa en for denne fiskeart saa karakteristisk maate, at en kyndig fisker aldrig far feil av arten, ialfald for voksne eksemplarers vedkommende. Bemerkes maa det at stimer av de unge 1 — 2 aar gamle fisker — i motsætning til hvad til- fældet er med de samme aarsklasser av lagesild — temmelig hyppig vandrer saa nær ind mot strandbreddene at de blir fanget i nøtene. I gytetiden vandrer siken ogsaa op i Laagen indtil grænsen mellem Øier og Faaberg (ca. 9 km. ovenfor Lillehammer) og ned i Vormen i større mængde, mindst 4 km., og i mindre antal endnu meget længere ned; men saavidt jeg ved gaar den aldrig Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 85 regelmæssig op i andre av de i Mjøsen faldende elver, dog hver høst ind i Akersviken. Den almindelige størrelse paa den sik som fanges i Mjøsen og dens gyteelver pleier være 375 a 500 gr., med en længde av 32—40 cm., og oftest er vegten omkr. 500 gr. Forøvrig er størrelsen noget ulike paa de forskjellige fangststeder: i Laagen, hvor siken i det hele er av meget jevn størrelse, pleier man regne at der almindelig gaar 14 — 15 sik paa bismerpundet, altsaa skulde fiskens gjennemsnitsvegt her være ca. 400—430 gr. Enkelte aar naar siken er særlig liten gaar der 16 — 17 sik paa bmpd. Ved Minne og i Vormen regner man at der gaar almin- delig 12 sik paa bmpd. d. v. s. at fiskens gjennemsnitsvegt er 500 gr. ; men ved fiskets begyndelse, da de største fisker fanges, pleier der gaa 10 — 11 paa bmpd., altsaa er gjennemsnitsvegten da ca. 545—600 gr. (Igd.: 36—41 cm.) Under sikfisket i Laagen er det megen sjelden at faa en fisk som veier saa meget som 750 gr. Rent undtagelsesvis faaes nogen større. De største som har været fisket paa Trossetsanden har saaledes blot veiet I.25 kg. Ved Minne og i Vormen faaes ikke sjelden sik paa omkr. 1 kg. og en og anden større like op til 2 kg. Den sik som fanges under notfisket om sommeren paa Rings- aker og andensteds er gjennemgaaende betydelig mindre end gytefisken, som fanges høst og vinter, idet meget av den skal være paa en mark, og adskillig ogsaa derunder. Nogen videre forskjel i længde mellem hun og hanfisker synes der efter mine undersøkeiser av Mjøs siken ikke at være; men hunfiskene er ved gytetidens begyndelse noget vegtigere end hanfiskene og let kjendelig fra hanfiskene ved sin større bredde, og som regel kan man allerede meget tidlig paa høsten blandt utvoksen fisk bestemme kjønnet ved hjælp av denne ydre karakter, forutsat at de skal gyte samme høst. Av aarsringene i skjællene har jeg fundet at Mjøs- siken har en, til norsk sik at være, omtrent middels hurtig vekst, hvad slemmer godt overens med at denne sik- stamme ogsaa med hensyn til kvalitet og vegt maa bli at karak- terisere som en fisk av gjennemsnitsværdi blandt norske sik- stammer. Et aar gammel har jeg fundet at dens gjennemsnitlige længde er 7 cm. (ikke sjelden blir den dog op til 12 cm.), 2 aar ca. 14 cm., 3 aar ca. 20 cm., 4 aar ca. 26 cm., 5 aar ca. 31 cm., 6 aar ca. 34 cm. og 7 aar ca. 36 cm. Den vokser altsaa relativt meget hurtig i de første 4 aar med ca. 6 — 7 cm. om aaret, hvorefter vekslen jevnt og temmelig hurtig avtar med tiltagende alder (se fig. 6). Dette er efter mine undersøkeiser forøvrig netop den almindelige voksemaate for de norske sikstammer. 86 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 17 cm. 2 18 » 2 19 r, •20 » 21 » 333 22 » 4 23 > 24 » 4 25 » 26 » 4 5 27 » 444 5 6 28 » 444 555 29 » 5555 6 30 » 555555 66 31 » 5555 66 32 » 555 66 7 33 » 5 34 » 666666 8 10 3f) » 6666 7 8 36 » ' ' 55 6 88 37 » 66666666 7 8 38 » 6666 39 » 10 11 12 40 » 8 10 41 » 10 42 » 11 43 >^ 14 44 * 13 Tab. 3. Aldersbestemmelse av sik. Mjosens niidtrc parti hosten 1901 5 9 6 9 6 9 6 30 cm. 31 » 32 » 33 » 34 » 3") » 36 » 37 » 38 >> 39 » 5 5555 5555 6 5555 555 66 6 55 666 66 55 66 55 5 6 6 5 66 6 7 6 i; 66 77 77 8 8 Tab. 4. Aldersbestemmelse av sik. Laagen ^^/lo 1908. Av hostaaende tabel 3 og 4 over Mjos sik vil man faa et nogenlunde korrekt billede av sammensætningen av de aars Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 87 klasser som almindelig fanges i Mjøsen, nemlig 5-aars- og 6-aar- ingenes, og videre vil man faa et nogenlunde rigtig utlryk for de størrelsesgrupper, som i Mjøsen almindelig fanges under høst- og vinterfisket, hvis man i tabellene ser bort fra alle fisker under 30 cm. s længde. Ti næsten altid er 5- og 6-aaringene i stor overvegt blandt fangstutbyttet, d. v. s. 1ste og 2den gytende aarsklasse dominerer. Sandsynligvis er forholdet følgende : De fleste siker gyter i Mjøsen (likesom i flere andre vand jeg har undersøkt) første gang o aar (somre) gamle og kun enkelte allerede /^ ^-\ ^ -j f^ Fi«. 33. A///,s/.s- rcHcta ^nat. st.) uttat av en aljbormave i 4-aars alderen, vistnok blot hanfisker. Formodentlig gyter en del av dem ikke før i 6 aars alderen. Disse sammen med dem av forrige aars 5-aaringer, som undgik fangstredskapene, utgjør saa den anden hovedgruppe blandt de fangede aarsklasser. Ældre aarsklasser synes efter mine undersøkeiser som regel at være saa sterkt reducert i antal at de kun i ringe grad øver indflydelse paa totalfangsten i gyteliden, se tab. 4, som vistnok gir et normalt billede av aarsklassesammensætningen under dette fiske. Sikens næring i Mjøsen synes i fiskens 2 første leveaar at bestaa hovedsagelig av smaa pelagiske krebsdyr, tildels ogsaa av smaa myggelarver og pupper. 7 smaa sik (10 — 13 cm. lange, — kaldes av fiskerne »sikæling« — ) fisket ^'Vio-04 ved Lilleliammer, fandt jeg alle hadde Bosmia ohtusirostris i tusenvis av eksemplarer, tillikemed nogen faa procent Daphnia galeata, i ventrikelen. 3 andre > sikælinger« av en længde av 10 — 12 cm., fisket ^Vs-Oo, indeholdt alle levninger av smaa chironomidepupper. 88 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 oiwoioiO'O-'ji *^ *.*.*-^rf-*.*>.ife.ceeco50; ii-' i Olrfi.C0tC»—O*.^ 00 ^lOOiit.CObDh-*OOOO^JC: iOCDOOMOSOi i CO |(^ tn Nr. Ji. CO 05COlfc.C04^*'t-» "os' æ O! Ol 00 h-> i<5 ^ . r. 3 ^ " "V, . . , » . , . g • • • o 3 ■ • • Længde oopp.ooF otr "r ^ '■ SS'SSpS g M »,,»,»., .»j^, p CO,, .jIo' '^ i; Vegt Helgeoen Hamar Slange Toten Hamar Lillehammer Akersviken Hamar Sted gSg'lll 1 1 ---'II' 1 r-|| ' 1 Dato levn. av flere hundr. talr. levn. ca. .50 talr. levn. enkelte Bythotrephes longimanus ca. 250 ca. 2.000 talr. levn. ca. 100 talr. levn. ca. 1.21.0 ca. 4.000 Daphnia galeata ca. 130 ca. 100 ca. 80 Mysis relicta 'C! H'COt-'V-' '■'mi-'' Pallasea quadrispinosa Chironomide- larver ca. 2.200 ca. 150 ca. 200 ca. 900 ca. 500 2 ca. 200 ca. 160 4 ca. 250 ca. 700 ca. 100 ca. 180 ca. 30-150 2 Chironomide- pupper COCOCD h- tete tOI-»* »UOsi-* OOOi »IC ocn »O-Of.!- • o • Hsidium fossarinum M ■ 05 Pisidium nitidum h-» Valvala piscinalis la2st. (3-6 cm.) 3 st. (5-7 cm.) levn. av 1 Ilten 43 smaa 2.5" 3.5 cm. kar- pen rie- de lis- ker Fisk Ol Lagesildrogn 71 n 2.3 » 2 a ' 3« o, Diverse p p- o Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 89 Ogsaa for den utvoksne sik spiller tydeligvis de pelagiske krebsdyr en vigtig rolle, ialfald i sommerniaanederne, se hostaa- ende tabel nr. 36, 37, 39 og 41—46, som alle 9 viser at ha ventriklerne væsentlig fyldtav Bythotrephes longimaniis og Daphnia galeata. Ogsaa den store delvis pelagisk levende Mijsis relicta (fig. 33) fandtes i betydelig mængde hos 3 fisker fanget 8 og 12 september. I forhold vis ringe antal (høist 13) fandt jeg amphipoden Pallasea quadrispinosa (fig. 34) hos 7 fisker fanget i april og september, saa denne for Mjøsens abbor, steinpurke, harr og lake saa viktige næring synes at indta en mindre fremtrædende plads paa sikens spiseseddel. Fij^. 34. Pallasea qiiadrispinosa (nat. st.) uttat av en abbormave En langt vigtigere rolle som næring for siken spiller en anden gruppe av smaa bundorganismer, nemlig larver og pupper av forskjellige slags myg tilhørende slegtene Chironomus (plumosus- gruppen) og Tanypiis (fig. 35) ^ Ikke mindre end 13 av de un- dersøkte fisker indeholdt saaledes larver av Chironomider og oftest i meget betj^delig antal, like til ca. 2,200 eksemplarer (se nr. 6—10, 49—50 og 52—55), og 26 av fiskene (nr. 11—35 og 45) pupper av en ganske liten chironomide og ofte i betydelig mængde (80 — 100 st). Efter mine undersøkeiser ser. det ut som om det er særlig disse pupper siken ved St. Hans tider gjør jagt paa, naar den ved denne tid søker under land og fanges i stor mængde i nøtene, og at dette vigtige fiskeri for en meget væsentlig del 1 Bestemmelserne er velvillig utført av prof. A. Thienemann MUNSTER i W. 90 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 har disse myggepuppers tilstedeværelse at takke for sin lønsomhel. Ogsaa en ganske liten musling Pisidiiim fossariiim (fig. 37)^ av størrelse som en fugleert spiller en ganske vigtig rolle som næring for siken, idet jeg har fundet den i ikke mindre end 12 av de undersøkte fisker, tildels i betydeligt antal (95 — 140 eksemplarer). Ogsaa smaa fisk, vistnok hovedsagelig krøkle og sjeldnere smaa karpefisker (se nr. 48, fig. 38) er av ikke uvæsentlig betydning som næring for siken i ældre alder. Foruten foran nævnte dyre- former fandt jeg i enkelte fisker ogsaa nogen faa eksemplarer Fig. 35. Myggelarver (Chironomiis sp. og Tanypns sp.) ;nat. st.) uttat av en sikmave. av en anden liten musling Pisidiiun nitidiim og en liten snegle: Valvata piscinalis. I en av de undersøkte fisker (nr. 47) fandt jeg 15 lagesild- rogn, hvad viser at denne fiskeart som de aller fleste øvrige fersk- vandsfisker ogsaa spiser fiskerogn naar anledning gives. Som nogen særlig fremtrædende rogntyv tror jeg forørig siken ikke kan karakteriseres, saaledes taaler den i denne henseende ingen- somhelst sammenligning med den yderst farlige rogntyv, harren. Paa lakens gytepladser pleier den dog være en sikker gjest, saa fiskerne tieresteds pleier utsætte garnene nær disse i den hensigt at fange sik. ^ Bestemmelserne likesom av alle andre snegler og muslinger fra fiskemaver i dette arbeide er velvillig iitfort av lærer Joh. TmKMAXO — Ruud, Kragerø. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 91 Mjøsens sik gvter til to forskjellige hovedtider, nem lig i tilløpet: Laagen i september— november, og i av- løpet: Vormen i december — januar. x\arsaken til den for- skjellige gytetid paa disse to steder er efter al sandsynlighet de to elvers forskjellige temperatur. Selv om siken ikke er i særlig høi grad ømfindtlig like overfor vandets temperatur — og aldeles ikke saa nøie som vistnok lagesilden er naar den skal "gyle — , saa synes den dog at kræve at temperaturen ikke svinger utenfor visse ydergrænser, hvilke jeg forøvrig ikke ser mig istand til at Fig. 3tj. Myogepupper {(^hironomiis sp. og Tanypiis sp.), (nat. st.) uttat av en sikniave. opgi med nøiagtighet. Imidlertid ser det efter mine temperatur- maalinger i Mjøsen ut som om overflatetemperaturen i vandet ved Minne pleier være 2 — 5 " C. under sikens gytning paa dette sted. Formodentlig er forholdet nogenlunde det samme i Laagen under sikens gytliing der. I den nedre del av Laagen har jeg flere ganger i begyndelsen av oktober under lagesildens gytning maalt en temperatur av 6 — 7 ° C. og senere i maaneden betydelig lavere temperaturer, hvilket synes at stemme med foran uttalte formodning. I denne forbindelse kan det nævnes, at siken i den amerikanske indsjø Lake Ontario gvter ved en temp. av 4,5° C. (40 f* Fahr.)i Hvis min antagelse, at siken kræver omtrent forannævnte 1 P. Kiel i Br. Goode, P'isher., Fisher. Industr. U. S., sect. I, s. 510. 92 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 temperatur, hvilket ogsaa stemmer med forholdene i andre av vore vand, maa den som høstgytende for at kunne gyte i Laagen nødvendigvis vælge liden fra slutningen av september til henimot utgangen av november. Og likeledes maa den for at kunne gyte i Vormen vælge netop maanedene december — ^^januar, idet tem- peraturen om høsten og vinteren synker meget langsommere i den sidste elv end i Laagen, fordi Mjøsen med sin meget store dybde avkjøles saa overmaade langsomt. Sandsynligvis har dette forhold i tidernes løp ledet til at danne to stammer av sik i • •• • • • 9 • • • • 1 • . • ♦ • • • ♦ • • • • • • • •• • • • ♦ • • • .•••* Fig 37. Pisidiiim fossarinm (nat. st.) uttat av en sikmave Mjøsen, hvorav den ene blir tidlig færdig til gytning, den anden sent. Under sikfiske ved Hamar i november maaned har jeg fisket om hinanden sik, som allerede hadde gyt samme høst (antagelig Laagen sik) og sik, som endnu ikke var færdig til at gyte, men som kunde sees at ville gyte samme høst (antagelig Vormen sik). Forøvrig er det vel sandsj'ulig at en del sik gyter ogsaa i selve Mjøsen, hvor gytepladser dog ikke synes at være kjendt av fiskerne. Hos 3 sik, fanget i Akersviken -^~29/jq.]^9(32 fandt jeg følgende rognantal: 1) Igd. 40.5 cm., v. 0.65 kg. ca. 14,000 og 2) Igd. 40.5 cm., v. 0.75 kg. ca. 13,000 og 3) Igd. 36.5 cm., V. 0.50 kg. ca. 8,500. Av Mjøsen s sik fiskerier i fiskenes gytetid er det som om høsten foregaar i Laagen det ubetinget vigtigste. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 93 I slutningen av august, oftest ved hestemarkens tid (28 — 29), pleier siken — enkelte tisker undertiden allerede ved midlen av maaneden — at gaa op i »Strømmen«, som den nederste slrøm i Laagen ret ut for Trossetsanden kaldes. Dette er indledningen til fiskets begyndelse i Laagen, som vedvarer like til lagesilden begynder at gaa op, hvad oftest pleier ske en av de første dager i oktober, fra hvilket tidspunkt av alt arbeide lægges over paa Fig. 38. Aarsyngel av en karpeartet fisk (nat. st.) uttat av en sikmave dette fiske, hvorunder dog ogsaa fanges en del sik. Efter lagesildens nedgang ved midten av oktober eller noget senere fiskes ogsaa noget sik, men meget mindre end før sildetiden. I tidligere tider skal der være fisket meget sik i Laagen ogsaa efter sildens nedgang. De første gytefærdige fisker faaes i slutningen av september, og de sidste gytende iagttages endnu noget ut i november. Efter første uke av november træffes kun faa eksemplarer igjen i elven. Nogen antages dog at overvintre og fiskes under tlom i mai maaned. De fangstredskaper som brukes under sikfisket i Laagen er not, drivgarn og hov. Av disse er igjen noten uten sammenligning det vigtigste, idet den rent overveiende del av fangsten tages med dette redskap. 94 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 S'i knoten som brukes i Laagen varierer noget i størrelse, idet den sammensættes av 10 — 12 tverstykker, saakaldte - teiner«, som hver er 8 alen (ca. 5 m.) lang. Noten blir saaledes 80 — 96 alen (50.24—75.36 m.) lang. Dybden er 12 alen (7.54 m.) og maske- vidden 1 tomme (26 mm). Notkastene er gjerne forholhsvis korte, saa der i løpet av kort tid kan gjøres et stort antal kast. De almindeligste brukte not varp i Laagen for fangst av sik Mg 39. I'iske med sik-drivgarn i I^aagen findes paa Trosset, Vaaløien, Sørlien, Moshølen, Hove- varpet og Drotten. Som en prøve ])aa hvor indbringende notfisket i gode aar kan være, skal meddeles at der paa Trosset ca. 1897 fangedes ikke mindre end ca. 6.000 sik. I tidligere tider skal der paa dette sted enkelte aar være fisket endnu meget mere. Av mindre betydning er fisket med drivgarn (se fig. 39). Dette, som skal være opfundet av en klokker paa Skindstakrud i Faaberg (vistnok Erich Bjørnsgaard), har følgende dimen- sioner: længde: 50 m., dybde 2.io m. (halvdelen er fældt). Maske- vidden er 39 mm. (1 V2 tomme). Sikdrivgarnene brukes kun om natten. De roes oftest av to baater ganske langsomt nedover elven paa steder med nogenlunde Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIER 95 jevn bund og svak strøm. Drivgarnspladsene er væsentlig de samme som brukes under drivgarnsfiske efter lagesild. Fiskeriet er paa langt nær ikke saa indbringende som notfisket. Som et udmerket fangstutbytte paa et drivgarn regnes 100 sik paa en nat; men som oftest er utbyttet meget mindre. Det meste som jeg har hørt nogensinde har været fanget paa en nat med driv- garn er ca. 200 fisk. Den tredje maate at fiske siken paa i Laagen er hovfisk et, »sikstanging« (se fig. 40—44) kalder fiskerne det. Hertil an- vendes en meget stor hov, hvis ring likesom lagesildhovens er Fig. 40. Fiskere som ror ut paa »sikstanging« i Hølsauget omhyggelig og kunstfærdig forarbeidet av en grantop med to gjensittende lange bøielige tvergrener, som surres sammen paa midten. Den sammensurrede ende, som under hovens bruk føres henover bunden, faar da paa grund av kvistendernes mykhet en passende elasticitet, saa hoven let føier sig efter ujevnheter paa bunden. Hoven er av form oval med længdeaksen lodret paa hovstangen, saa den formaar at avsope et forholdsvis bredt parti av bunden under baaten, hvorfra den manøvreres. For end mere at øke hovens effektivitet som bundskraper er den fæstet i en noget skraa stilling til slangen. Dimensionerne er følgende: høiden ca. 1 m., bredden ca. 1.5 m., mens selve hovsækken er ca. 2 m. dyp. Denne sidste er forarbeidet av not med en maske- vidde av 1 tomme (26 mm.) mellem knuterne. Hovstangen, som er noget tykkere end en almindelig kjelkestav og sammenspleiset av to deler, har en længde av 22 alen (lo. 82 m.) 96 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Til sikstangingen, som kun linder sted paa et par steder i Laagen og væsentlig i den øverste høi: Hølsauget, siken for- maar at trænge op i, utkræves nødvendigvis to mand i baaten (aafløien), saaledes at den ene bruker hoven, mens den anden er helt optat med roingen. Da dette fiske altid maa utføres i det dypeste mørke om natten — ellers faaes ingen fisk — og strømmen er temmelig sterk i fisketiden med et stygt stryk umiddelbart nedenfor, og selve føringen av hoven er baade et vanskelig og et tungt arbeide, er det ikke hver mands sak at drive dette fiske, og det skal ogsaa kun ha været faa som har Fia. 41- »Sikstanaino >. Fisket begynder formaadd at lære at drive det til fuldkommenhet. Jeg har selv været med i baaten under > sikstangingen«, og jeg maa si at det var næsten uforstaaelig hvordan de to fiskere kunde klare at faa utreltet sit arbeide i den vanskelige elv i et mørke saa ugjennemtrængelig, at man bokstavelig talt ikke kunde se en haand for sig. Av selve hovmanøvreringen saa jeg intet som helst andet end en lys flek i luften, hver gang den hvite hov var oppe under vandet. Selve fisket foregaar paa følgende maate: Naar mørket om aftenen er naadd det stadium at det vanskelig kan bli mørkere, ror fiskerne fra sin standplads ved det østre land op i den øverste ende av hølen. Her tar saa hovføreren et fast tak om hoven, som han under roingen opover for bekvemhets skyld har lagt Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 97 over skulderen, med den lange hovstang flytende efter i baatens kjølvand, og skyver den litt paa skraa ned i vandet, hvorefter han med en vældig kraftanspændelse reiser den 22 alen lange stang ret op i luften, idet han hænder den mot aaren og tolle- gangen. Saasnart slangen har naadd en vertikal stilling, skyver han denne med nogen raske grep like tilbunds, hvorved knapt V4 m. av stangen blir ragende op over vandflaten. Hurtigst Fig. 42. »Sikstanoinf*;. Hoven skvves tilbunds mulig snur saa roeren aafløien og ror ganske langsomt nedover strømmen, saa farten blir blot et lile gran større end strømmen formaar at føre hoven langs bunden. Eftersom baaten begynder at nærme sig den nedre ende av holen, kommer saa hovstangen stadig stigende hoiere og høiere op over vandflaten, idet hølen jevnt grundes op nedover. Tiislut maa roeren igjen snu aafløien for at den ikke skal drive ut over det nedenfor liggende stryk. Ved strømmens hjælp og litt assistance fra hovførerens side kommer saa hoven igjen op i overflaten nedenfor baaten, hvor- efter den hales ind og tømmes for sit indhold, om der da er noget. I de fleste »kast« faaes intet. Er der i det hele tat nogen 7 98 HARTVIG HUITFELDT KAAS 1916 fangst, er 1 sik det hyppigste tal. Det meste som faaes er 4 — 5 sik i »kastet ». Det største antal sik som har været fisket i Hølsauget paa 1 nat er ca. 200; men en saa stor fangst er det dog yderst sjelden der blir gjort, som oftest faaes paa langt nær ikke saa meget. Tiden for fiskets begyndelse varierer meget i de forskjellige aar; men den første fangst gjøres gjerne i september en gang, Fig. 43. »Sikstanging«. Bunden er naadd og fisket varer saa oktober maaned nt, hvorpaa det pludselig er slut. I denne tid kan der dog ikke fiskes uavbrudl; men man maa forsøke nu og da om der er fisk at faa. Gjennemsnitsutbyttet av sikstangingen i Holsauget kan muli- gens sættes til 1,500 sik. Enkelte aar har der vistnok været fisket op til 2,000 sik paa dette sted. Utbyttet av sikstangingen nedenfor skal være av relativt liten betydning. Dette fiskeri har væsentlig været drevet av husmandsfolk og smaabrukere, som har leiet fiskeretten av grundeierne paa begge sider. Leien av fisket var for en del aar siden i Holsauget kr. 75.00 paa den ene elveside, mens avgiften betaltes in natura paa den anden (formodentlig svarende til det samme belop). Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 99 Hovfisket av sik paa foran beskrevne maate er av forholdsvis ny dato i Laagen. I tidligere tider blev siken tat med hov paa samme maate som lagesilden (se s. 70). Det aarlige fangst kvantum av sik i Laagen har av folk som er vel kjendt med dette fiske været anslaat til 6 a 7,000 kg. Fig. 44. ..Sikstanwina«. Hoven trækkes ind til tømnina av tanf*sten Sikfisket i Laagen skal for ca. 20 — 30 aar siden ha git et betyde- lig storre utbytte end i de senere tider. Forovrig er dette likesom Laagens ovrige fiskerier sterkt varierende fra aar til andet. I de første dager av december, eller 3 uker for jul, som fiskerne pleier regne, tar sikfisket ved Minne sin begyn- delse og varer saa uavbrudt til 3 uker efter jul. Med hensyn til størrelse, utseende og procentvis fordeling av han- og hunfisker varierer siken til de forskjellige tider under fangsten temmelig meget. En meget erfaren fisker paa Minne meddelte mig herom i 1901 følgende: Der kommer 3 «kol» av sik, første «kol» har store hoder, andet har mindre boder og ligner Lil- lehammer-siken. Det tredje «kol» er omtrent som det første. Videre oplyste han at hanfiskene pieide at komme forst, mens de fleste rognfisker fanges ved juletider og ved slutningen av fiske- tiden. 100 HAHTVIG HL ITFELDT KAAS 1916 Sikens gjennemsnitsvegt er ved Minne og i Vormen Yi kg. og i begyndelsen av fisketiden, da de storste fisker pleier fanges, endog lilt derover. I det hele tat synes «Minne-siken» at være noget veg- tigere end den sik som fanges i Laagen, likesom der hyp- pigere paatræf fes storre fisker paa forstnævnte fangststed end pa;.i sidstnævnte. S i k f i s k e t ved Minne og i \" o r m e n drives ude- lukkende med s æ 1 1 e g a r n. Disse har folgende dimensio- ner: længde ca. 50 m. (80 alen), dybde ca. 136 cm. (2 alen), mens Fig. 4,'). Fra (iskephulsene ved Minne like nedenfor broen maskevidden (avst. mell. knuterne) er 46 mm. (IK tomme). Ved Minne brukes almindeligst 4 — 5 garn i «sættet» (lænken), underti- den dog bare et. De utsættes om eftermiddagen inden morkels ind- træden, almindeligst paa 4 f avners dybde, men ogsaa like ned til en dybde av 8 — 9 favner. Noget ut i fisketiden sættes de imellem ogsaa paa ganske grundt vand paa sandbund tæt ved land. For jul fiskes væsentlig nedenfor Minnebroen, efter jul væsentlig ovenfor. Litt nordenvind ansees for det bedste fiskeveir. Efter 12 nat pleier sikcn ikke at gaa paa garnene, siges der. Det almindelige antal sikgarn som er i bruk paa hver av gaar- dene ved Vormen er 10 — 30, og fangsten varierer for de forskjel- lige gaarders vedkommende gjerne mellem 150 og 600 kg. sik om vinteren. De gaarder ved Vormen som driver sikfiske er folgende: Minne, 2 D o r g a a r d e r, L a n g n e s, T o r t n e s og Ron- sen, paa hvilke der tilsammen er ca. 112 garn i bruk, i hvilke aar- lig fanges gjennemsnitlig ca. 2250 kg. d. v. s. ca. 4,500 sik. Nr. 2] MJOSENS FISKER OG FISKERIER 101 Under sikfiskel fanges ogsaa noget harr, idet der for hver 8de 'i 10de sik faaes en harr, ellers faaes kun en og anden gjedde, orrel, lake og mort. Tidligere, særlig for midten av 80-aarene ,skal sikfisket ved Minne og i Vormen ha git meget storre utbytte end det nu gjor. Mens eieren av Minne dengang kunde faa 60 — 72 kg. (10 — 12 bmpd.) om dagen, maa han nu (inedd. 1907) være glad om han kan faa 18 — 24 kg. (3 — 4 bmpd.) om dagen. Det tredje og det vigtigste av Mjosens sikfiskerier er som- m e r f i s k e t, som de fleste steder ved Mjosen pleier finde sted paa forsommeren og særlig omkring St. Hans. \'ed denne tid og paa visse steder allerede i slutningen av mai vandrer sikstimene, i motsætning til hvad de pleier gjore til andre tider av aaret, saa nær ind under land at de kan naaes med notene. Efter al sandsynlighet er det naningsvandringer, som betinger disse aarvisse indsig stadig til de samme strandstrækninger og til de for de forskjellige deler av Mjosen særegne tider. Efter under- sokelser av maveindholdet hos et storre antal sik, fanget i juni omkring Hamar og paa Toten (se tab. 5 nr. 11 — 35), er jeg kommet til det resultat at den næring, som siken i juni opsoker nær land, sedvanligvis er pupper av smaa myg tilhorende slegtene Chirono- miis og Tamjpiis (se fig. 36). Sikens begjærlighet efter myggepup- per er tidligere vel kjendt bl. a. fra schweiziske sjoer. ' Naar chironomidelarverne (se fig. 35), — som lever paa bunden baade paa grundt vand og ogsaa i meget betydelig dybde — har forpuppet sig, og puppen har naadd den grad av utvikling at den er færdig til ulklækning, stiger den op til vandets overflate, hvor klækningen foregaar i lopet av faa minutter. Nu er tiden inde for siken til ta gjore et rikt bytte blandt de let synlige, opstigende, og i overflaten hvilende pupper. Sandsynligvis lever den eller de chironomidelarvearter, hvis pupper siken paa denne tid av aaret gjor jagt paa, paa grundt vand, siden denne soker saa nær ind under land at den kan naaes med noterne, eller kanske er aarsaken her den at de i overflaten flytende pupper av paalandsvinden dri- ves ind imot stranden. Efter undersøkeiser av dr. Wesknberg — Lund- i danske sjøer er de derværende chironomidelarvers for- pupning bundet til en bestemt temperatur i vandet nemlig 8 — 10* G. Noget lignende er efter al sandsynlighet tilfældet ogsaa med Mjosens chironomidelarver, om end temperaturen ikke behover at være netop den samme som i de danske sjoer, da Mjosens chirono- midepupper muligens stiller noget andre fordringer til vandets temperatur end de danske arter. At det er chironomidepuppernes 1 Y. Heuscher: Beitragezu einer Monortrafie des Aegerisees. Beilage zur »Schweizer. Fischerei-Zeitun 45 » 1 1 1 i 2 5 5 6 6 6 . 46 ^ 47 » 48 » 49 » 50 » • 2 2 2 3 4 4 6 6 7 7 ■ 7 8 ' . . 51 » 52 » 53 » 54 » 55 » ' 2 2 2 2 3 3 3 4 5 5 6 7 7 7 7 8 8 8 9 9 . • 5G » 57 > 58 » 59 » CO •• 2 2 3 3 3 3 3 4 4 • _ \ 6 7 7 7 7 7 8 8 8 8 8 ■ : (51 » m » (U > (55 » 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 4 7 8 8 8 8 8 8 9 9 9 9 • 6(5 » 67 » (58 » (59 » 70 » 3 3 4 4 4 4 5 5 5 5 . • . 8 8 9 9 9 9 10 10 10 • ' • 71 » 72 >' 73 » 74 » 75 '> 3 4 4 4 4 4 4 5 7 8 8 8 8 8 8 9 9 10 11 • , 76 '( 7 !' 78 » 79 >' HO , 4 4 5 5 5 9 9 9 9 _9_ 10 10 10 11 8 ; : 81 » 82 i) 83 » 84 » S5 •■ ' 5 5 5 5 6 6 \ 9 _9_ 9 10 10 10 10 11 11 9 114 HARTVIG HUITFELDT -KAAS [1916 Antal somre levet i Mjosen Antal aar (somre) gammel Antal aar (somre) j^ml. 86 cm. 87 » 88 » 89 » 90 » " 8 13 10 10 11 _ 13 . 91 » 97 » 99 » 100 » • T_ • 11 : • • • 12 15 : . 11 12 13 14 104 . ■ : : 1 ^1 • '•!• ! . .!•'.'.'.'.-!. .!. • 1. 14 Tal). 5. Aldersbestemmelser av Mjøsorret være folgende: 3 aars elveophold: 7.8 %, 4 aars: 45.5 %, 5 aars: 41.5 % og 6 aars: 5.2 % . Altsaa hadde ingen utvandret i 2-aarsal- deren eller tidligere. At forholdet ikke er det samme for alle Mjosens gyteelver er dog sikkert, da jeg i Mjosen har fanget smaa nylig utvandret orret, hvis aarsringer viste et 2-aarig elveophold. Formodentlig utvandrer yngelen fra Mjosens smaa gyteelver hyppig i denne alder, kanske undertiden endnu tidligere. Paa tabel 5 har jeg avsat aldersbestemmelser for 94 Mjos- ørreter. I rubrik 2 og 3 betegner hvert anfort tal en fisk, som er saa mange aar (egentlig somre) gammel som tallet angir, i rubrik 1 betegner hvert tal hvor mange somre vedkommende fisk har opholdt sig i Mjosen (yngelaarene altsaa fratrukket) da den blev fanget. Da dette i enkelte tilfælder ikke lar sig bestemme av aars- ringene i skjællene, vil man finde at antallet av fisk er mindre i rubrik 1 end i rubrik 2, tiltrods for at det samme materiale av fisk er anvendt i begge. Mens al denne fisk er fanget om hosten væsentlig i Laagen, er fisken i rubrik 3 fanget om vaaren i mai. Den er væsentlig medtat for at supplere antallet av rigtig stor og gammel fisk. Av rubrik 2 vil man se at den væsentligste del av den orret som fanges i Mjosen (og specielt i Laagen) er fra 7 — 10 somre gammel. Kun undtagelsesvis faaes 5 — 6 og 11 — 15 somre gamle fisker. I flere henseender er det dog av betydelig storre interesse at faa vite hvor længe hver av orretene har opholdt sig i Mjosen, naar de har opnaadd den matnyttige og fangstværdige storrelse. Ti det er fete- og vekstaarene nede i Mjosen som i hovedsaken er de avgjo- rende for Mjosfiskenes storrelse og kun i meget ringe grad deyi alder hvori de utvandrer fra elvene. Av rubrik 1 vil man se at det er fisker med 2 — 5 somres ophold i Mjosen som utgjor den rent Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 115 overveiende del av fangstutbyltet, videre synes der ogsaa at være adskillige med 6 somres, men forholdsvis meget faa ældre med 7 — 11 somres Mjosophold. De tal som paa tab. 5 er sat en eller flere streker mider betegner fisk som har saa mange gytemerker i skjællene, som tallet har understrekninger, hvilket formodentlig betyr at vedkommende fisker har staat likesaa magne ganger i tid- ligere aar vinteren over i en eller anden gyteelv og optraadt like- saa mange ganger nede i Mjosen i den paafolgende sommer som avmagrede vinterstonninger eller «j a g e r e», som saadanne fisker almindelig kaldes i Mjosen (se fig. 51 og 56). Naar jeg paa min liste videre har opfort 4 med 1 sommers ophold i Mjosen (av 30 — 34 cm.s længde), saa er alle disse fanget nede i Mjosen, og kun leilighetsvis under andet fiske. Saadanne smaaorreter er det en ren undtagelse at der blir fanget i Mjosen, og i Laagen synes fisk av denne storrelse næsten at være ukjendt. Tidligere end efter 2 somres ophold i Mjosen gaar vistnok ingen orret op i Laagen for at gyte. G je n n e m s h i t s V e k s t e n, hvis kurve er avsat paa fig. 4, har jeg for orretens 11 forste leveaar beregnet til: 1 2 3 4 5 aar 4,6 11,5 17,2 22,2 29,8 cm. 6 7 8 9 10 11 aar 42 ca. 0,70 kf^. 56,2 ca. 1,50 kg. 63,7 ca. 2,65 kg. 71,4 ca. 3,75 kg. 77,1 ca, 4,70 kg 82,7 cm. ca. 5,70 kg. Altsaa efter 1 aars ophold i Mjosen skulde den gjennemsnitlig veie ca. 0.70 kg. (næsten 3 mærker), 1 aar senere ca. det dobbelte, nemlig ca. 1.5 kg., og i de efterfolgende 3 aar lægge paa sig omtr. 1 kg. om aaret. Hvordan de to kjon stiller sig til hinanden med hensyn til mængdeforhold og likesaa med hensyn til vekst, kan jeg ikke uttale mig om med nogen storre grad av sikkerhet, da disse store fisker var altfor kostbare til at mit budget kunde tillate, at jeg kjopte noget storre antal av dem op for at faa kjonnet bestemt ved dissek- tion, hvad i de fleste tilfælder vilde ha været nodvendig for at faa dette fastslaat. Saa meget tror jeg dog med sikkerhet at kunne si, at de fleste av de rigtig store i Mjosen og Laagen fangede orre- ter er hanfisker, idet kroken i underkjæven gjerne er meget sterkt fremtrædende hos dem. Dette kunde tyde paa at hanfiskene 116 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 TT c; - o o C^l >. ^ ■-^ ^ .w O ^ c^ o -^ > o ^ ■y. ^ _3 o i,_5 ^ c __^ "O ^ (U ^ L •— ' SJC C3 • ^H 5d .^ X "W _:i c iJ O V5 ^ O r^ o X ^ »> re j« u "5; C OJ r^ C5 c 3 c ^ « "" > T3 O ^ ►-1 'yi o aj Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKEHIEU 117 vokste noget hurtigere end hunfiskene, hvilket dog ikke synes at stemme med resultatene av mine vekstundersokelser hos orreten i andre norske vand. Hvad Mjosorretens utseende angaar, saa er dette ganske over- ordentlig varierende. Selv midt paa sommeren, altsaa langt fra gytetiden træffer man ved siden av meget brede, fete fisker (fig. 53, 57 og 58) ogsaa ganske småle, magre individer (fig. 55, 56), og det ikke bare enkelte eksemplarer, men undertiden kan der fra en bestemt lokalitet f. eks. fra Neslandet en dag komme ind til Hamar en 6 — 8 saadanne småle fisker, alle like store og ens av utseende og ogsaa av omtrent samme vegt. Dette er gjerne mindre fisker paa omkring 50 cm. s længde. De ser ganske ut som en egen race. Naar Mjosorreten har opnaadd en noget betydeligere stor- relse er den dog næsten altid forholdsvis fet, hvis den da ikke nylig har gytt, i hvilket tilfælde den, særlig om den er blit staaende i elven vinteren over, kan holde sig mager længere tid utover sommeren. Dog ikke bare med hensjai til bredde og fedme varierer Mjosor- reten, men ogsaa — hvad der er endnu mere paafaldende — med hensyn til plettenes antal paa skindet finder man de alier storste motsætninger blandt de fangede fisker. Mens en storre del av fiskene kun har enkelte fjernt sittende sorte pletter spredt utover skindet, omtrent som en laks, med likesom denne fiskeart et faatal av pletter under sidelinjen, f. eks. 16 — 30 (se fig. 52 og 53), men dog med sjelden mindre end 16 pletter paa gjællelokket — en und- tagelse herfra er dog fig. 53 — , finder man mange andre hvis sider er saa tætplettet helt ned paa buken som nogen fjeldvandsorret — jeg har talt 3 — 400 pletter paa siden av saadanne fisker og ca. 100 pletter paa gjællelokket (se fig. 51, 56, 57 og 58). — Mellem disse litet plettede og meget plettede fisker findes forovrig alle mulige over- ganger og desuten en stor mængde variationer med hensyn til plettenes form og storrelse. De mindst plettedi; eksemplarer er det nok som nu og da utgives for laks. Efter hvad jeg har set av saadanne «blanke» fisker fra Mjosen har der dog ingen været, som i form har mindet synderlig om virkelig laks; men de har alle været typiske orreter. Forovrig har der gjentagne ganger været sluppet lakseyngel i Mjosen, men disse har ganske vist vandret ut av Mjosen til havet i 2 — 4-aars alderen, som laksen pleier gjore fra alle vand med aapent avlop, hvor den blir indsat. Ogsaa yngel av «V e n n e r 1 a k s», som efter prof. CoUetts undersokelser intet andet er end en stor indsjoorret, er flere gan- ger utsat i Mjosen. Efter flere Laagen-fiskeres utsagn til mig skal den flere ganger være gjenfanget, hvad sandsynligvis er rigtig. Den skulde kunne kjendes paa at kroppen hadde en slankere form end den oprindelige Mjosorret. 118 HARTVIG HUITFELDT KAAS [1916 3 3 O m O Cl Q Ol < M CA ?3 n ':>) f. ved Hamar vaaren 1903. Længde 79 cm. Hammerstad fot. da de store Mjosorreter var en altfor kostbar vare til at jeg kunde tænke paa at kjope dem op til undersokelse av maveindholdet. Efter hvad der er mig meddelt av andre, som har hat anledning til at undersoke maveindholdet hos storre orreter fanget i Mjosen, synes dette væsentlig at bestaa av krokle og lagesild, hvad jo Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 121 stemmer godt m_ed at orreten under «drægging» (slukfiske) biter bedst paa sluk, som ligner disse fiskearter, hvilke forovrig ogsaa hyppigst anvendes som agn paa orretrevene. I Laagen pleier man, efter hvad der er mig meddelt, oftest at finde smaa orret og harr i de store orreters maver, sjeldnere storre og mindre «fly» (vingede insekter), og ikke sjelden faar man ved Hunnerfossen orreter, som har avrevne kunstige fluer og revkroker i munden. Hos de faa smaa orreter (paa 20—22 cm.s længde), som jeg bar hat til undersokelse fra Mjosen, har jeg fundet væsentlig levninger av smaafisk — hos et 22 cm. langt eksemplar saaledes 3 krokier av 4—5 cm.s længde — , saa den fra elvene nedvandrende fisk vistnok meget snart gaar over til at nære sig væsentlig av smaafisk. Dette synes at stemme vel overens med Mjosorretens ringe tilboielighet til at ta fluer og gaa paa oter. ''^**»*%,., Fi^-. Mjosoiret f. i Laa<^en med drivgarn i% 1900 av A Bjørxsciaaro. Fiskens længde 91 cm., vegt 9,25 Ivg. (Vt nat. st.) Orreten s gytning i Mjosen s gyteelver foregaar væsentlig i september — oktober, Gytefiskenes opgang i elvene begynder dog flere steder, særlig i de storre elver meget tidligere, nemlig i juli eller for Laagens vedkommende undertiden allerede i slutningen av juni. Se nærmere herom nedenfor, hvor jeg omta- ler de forskjellige gyteelver hver for sig. Laagen. Nordligst i Mjosen er indsjoens vigtigste orretgyteelv, nemlig Laagen, hvis betydning i denne henseende muligens kan sidestilles med alle Mjosens ovrige gyteelvers samlede indsats i reproduktionens tjeneste. I denne elv gaar orreten regelmæssig ca. 14 km. op til Hunner- fossen og i ringe antal ogsaa forbi denne fos og kan da uten van- skelighet naa helt op til Harpefos i Ringebo ca. 75 km. ovenfor Lillehammer. Ved Hunnerfossen skal orreten gaa op paa fossens vestre side, hvor der for mange aar siden blev foretat mineringer i 122 HARTVIG HUITFKLDT-KAAS :i9i6 elveleiet for at lette fisken opstigningen. At orreten ogsaa for denne lid under visse vandstandsforholde kunde passere fossen har dog længe været vel kjendt. Dette nævnes saaledes allerede i 1785 av Hiorthøy*), som sier: »Ovenfor Hunnerfossen i Langen fanges kun en og anden Hunneroret, som lykkelig haver passeret fossen. I aaret 1780 om hosten fangede jeg i Langen i mit fiskerie paa Froen, tvende som veiede hver 1 bmp og 4 mærker. De er adskildte fra anden oret, som falder i elven og fjeldvandene, i henseende til storreisen av hovedet, spetterne paa skindet, og dens gule kjod.» Den aller væsentligste del av den i Laagen opstigende orret blir i de senere tider dog fanget længe for den naar saa langt op i elven som til Hunnerfossen. For 40 — 50 aar siden skal forholdet dog ha været ganske anderledes, da en stor mængde orret samlet sig op under denne fos, hvor der den gang foregik et meget bety - ^^P^^*^ "^ Flg. 58. Mjosorrct T. vaaren 1903 læn fot. paa Hamar 1901 av Hammerstad. En notfisker i den nederste del av Laagen har meddelt mig at han har iagttat orret paa opgang i elven i september, ja undtagel- sesvis endog i oktober. I denne forbindelse vil jeg nævne at der gaar noget orret op i den nederste del av Laagen ogsaa i mai, men dette sker ikke av 124 HARTVIG HUITFKLUT-KAAS [1916 hensyn til gytningen, men vistnok blot for at gjore jagt paa kroklea, som sam.tidig gaar op i denne del av Laagen for at avlægge sin rogn. Denne orret kaldes derfor ogsaa «k r o k 1 e o r r e t». De fangstredskaper hvormed orreten fanges i Laagen er teinlag og drivgarn. Herav gir de forste et noget storre utbytte end de sidste. Fig. (51. A. B.ioRNSdAARO med en i)na drivgnni fangct'orret (samme som paa lig. 57) T e i n 1 a g e n e er gjerdelignende indretninger eller garer, hvori er anbragt en række store av klovde grankvister forarbeidede t e i n e r (eller ruser) (se fig. 62), som opstilles paa stromhaarde steder i kanten av mindre fosser eller sterke stryk paa en saaden maate at orreten, under sine forsok paa at sli])pe forbi disse van- skelig passable steder, ledes ind i teinene. Som regel er der et stykke nedenfor teinene en forholdsvis rolig plads, hvor orreten uten vanskelighet kan holde sig mot strommen, men nærmest Nr. 21 MJOSENS FISKER OG FISKKHIEH 125 teineaapningen et meget stromhaardt parti, som tvinger orreten til med en storre kraftanspændelse og stor fart at kaste sig ind i teinen. Fangstutbyttet avhænger i hoi grad av at disse forhold er omhyggelig avveiet, og at leinen.e i det hele er rigtig opstillet. I de fleste tilfælder er teinlagene stillet noget paa skraa fra land av og utover, saaledes at de inderste kun kan benyttes under noget hoiere, og de ytre under lavere vandstand. I hvert teinlag er derfor som regel kun nogen av teinene indsat og i bruk om gangen, mens de nanmest staaende teineaapninger er utfyldt med grinder for at hindre orretens passage utenom og holde vand- standen i teinene i passelig hoide. Videre staar ogsaa nogen teinlag saa hoit at de i sin helhet kun kan brukes under hoi vand- stand, mens andre igjen staar saa lavt at de er anvendelig blot ved forholdsvis lav vandstand. Fia &2. Teincr til rant*st av orret 'i^^EM^ Selve teinene staar lost i teingaren og holdes paa plads dels av stromtrykket, dels ved 2 i stromretningen under vandet staaende stokker, en paa hver side av teinen, de saakaldte «skolestyrer» (eller skaalestyrer). Til teinens ovre småle ende er fæstet en hen- imot 2 m. lang stok, som ved et vidjebaand eller en jernlænke er forbundet ogsaa med teinens anden ende. Denne stok, hvis nedre over vandet ragende ende under teinens opstilling i teingareji hviler paa garens overkant, brukes til at lofte teinen op med naar fisken skal uttages. T e i n e n e s dimensioner er folgende: længde ca. 1.5 m., hoide ca. 62 cm., bredde ca. 54 cm. (de to sidste maal tat umiddel- bart ved rammen). Teinlagfisket er et ganske letvindt fiske, som kræver forholdsvis Iltet pas, naar teingaren forst engang er kommen ordentlig paa plads; men det generes dog mangen gang meget av tommeret, som i hoi grad forstyrrer fisket og ogsaa odelægger fangstredskapene. 126 HARTVIG HUITFKLDT-KAAS 1916 re IS r»a 5 ro o ^ n '^ S » ^ ac "T S „. C- s D Cfc; 0=, ro Q B (TI C:- cn o o s 3^ „ 1/3 ^ Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIER 127 En skyggeside har dette fiske sammenlignet med drivgarns- fisket ved at den fangede fisk — naar den har liggel nogen læn- gere tid i teinene — faar et mindre tiltalende ulseende, idet den ved at klemmes av vandtrykket mot teinens sider blir tverstripet over siderne (se fig. 48, hvor flere teinefisker er avbildet). Av teinlag findes i Laagen følgende: paa nedre og ovre Dahl (3 eiere) er 4—5 i bruk (hvoriblandt «Langteinlaget» og «Steinbruteinlaget»), paa Ru stad 1, paa Ensby 4, paa Aaen Fiii. 64. »Sleinbruleinla.^et > 1, (paa Berg var 1 tidligere i bruk), paa Fossegaarden 6, hvorav 4 paa ostsiden (et av de midtre heter «Huseteinlaget»), og 2 paa vestsiden paa statens grund. De 2 sidste blev forste gang tat i bruk 1912. r r e t d r i V g a r n e t utsættes og trækkes — i motsætning til hvad er almJndelig sedvane for lagesild- og sikdrivgarnets vedkom- mende — som regel blot fra e n baat, idet drivingen sker alene med strommens egen kraft. Naar garnet er utsat overst paa drive- pladsen tvers paa strommen har baatens roer kun at passe paa at den ende av garnet, som med et dragtaug er fæstet til baaten, driver med samme hurlighet nedover som den anden ende, hvis beliggen- 128 HARTVIG HLITl-FLDT-KAAS 1916 het kan bestemmes ved en paa vandets overflate flytende trækavl, der ved en line er fæstet til garnet, som fl3'ter tæt ved bunden. Selve garnet ser man intet til saa længe drivingen \arer, da det paa langt nær naar op til overflaten. Xaar garnet begynder at nærme s»g enden av drivepladsen roes baaten tvers paa strommen litt nedenfor dette og over mot den anden strandbred, idet den nærmeste ende av garnet samtidig trækkes ind. Mindre orreter som paatræffes vil da rende sig ind i garnets masker, medens storre Fig. 65. Teinlag i l^aagen paa Dahls eiendom under lav vandstand fisker vil fanges i den bugt, som garnet under optrækningen kommer til at danne. Drivingen finder for det meste sted om natten, under storfloni ogsaa om dagen. Det i Laagen brukelige or ret-drivgarn pleier ha folgende dimensioner: længde 25 favner (47.10 m.), dybde 2 favner (3.77 m.) eller 30 masker. Maskevidden er 2K' tomme (66 mm.) De steder i Laagen hvor der drives efter o r r e - ten er folgende: Mæhlum (ubetydelig), Sor-Ho ve og Hovesveen (de to sidste paa et varp sammen), Stor-Hove, Mosholen, Sundgaarde n. Balberg, S o g a r d - J o r s t a d, B r u n 1 a u g og nedre Dahl. Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIEH 129 130 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Utenfor teinlag- og drivgarnsfisket fanges i Laagen blot en og anden orret leilighetsvis i sik- og lagesildnotene i den nedre del av elven. Merkelig nok fanges der kun yderst sjelden nogen storre orret i Laagen med flue eller i det hele tat under stangfiske; derimot fiskes der adskillig smaa harr og ogsaa en del sniaa orret paa flue i denne elv fra Hunnerfossen og nedover. Harren synes overalt at forekomme i overvældende stort antal. Nu og da hænder det dog at der faaes store orreter paa op til 4 a 5 kg. under stangfisket med flue i elven, og ved oterfiske i holen nedenfor Hunnerfossen vet jeg at en mand paa en dag mistet 2 oterfjæler, fordi store orreter gik paa oteren og trak den under vandet, saa fluer og fjæl blev borte for bestandig. Saadanne tilfælder er dog meget sjeldne. Selv har jeg fisket temmelig meget med orret-, harr- og laksefluer i Laagen, særlig paa strækningen nærmest nedenfor Hunnerfossen, baade fra land og fra baat, men aldrig har jeg set nogen storre fisk slaa efter, derimot har jeg faat en mængde smaa harr og ogsaa temme- lig mange smaaorreter. Aarsaken til den større orrets ulyst til at bite paa flue og ogsaa anden agn i Laagen tror jeg hovedsagelig ligger i denne elvs hoist uklare vand om sommeren. Naar Ottaflommen med sit blaagraa, lerfyldte brævand kommer, blir det næsten en umulighet for nogen fisk at se fluer eller andre levende organismer i vandet eller paa dets overflate. Forst naar flommen har git sig noget og vandet er blit klarere, begynder harren at bite saavidt godt at det kan lønne sig at fiske efter den, og nogen tid senere ved fortsat klaring av vandet er smaaorretens tid kommet til at gaa paa fluen; men forst hen paa hostkanten i slutten av august og begyndelsen av september synes vandet at ha naadd den grad av klarhet at man kan nære haab om at faa tilslag ogsaa av den mere dyptstaaende store fisk, ialfald er det væsentlig paa denne tid av aaret at man har eksempler paa at stor orret er gaat paa flue i Laagen. Saaledes skal nogen engelskmænd for en del aar tilbake ved at fiske fra baat under Hunnerfossen ha tat flere storre orreter paa flue. Hadde Laagen været en elv med vand av almindelig klarhet, vilde den paa grund av sin usedvanlig store orretform sikkerlig ha været en sportselv av betydning, men som forholdene i virkeligheten er, er elven i denne henseende omtrent værdilos. Den samlede fangst av orret i Laagen var i aarene omkr. 1901 ca. 2,000 kg. om aaret, som blev solgt til Ludv. Bergseng i Lillehammer for kr. l.OOpr. kg, hvilket utgjorde et samlet belop av kr. 3,200. Senere er prisen paa orret fanget i Laagen steget til ca. kr. 2.00 pr. kg. og i 1915 endog til kr. 2.20. Efter de oplysninger, som foreligger om utbyttet av orretfisket i Laagen fra tidligere tider, S3aies fiskemængden i denne elv alle- rede omkr. 1900 tallet at være gaat sterkt tilbake. A. Hjornsgaard MJOSENS FISKER OG FISKERIER 131 132 HARTVIG HUITFELDTKAAS [1916 som i mange aar hadde drevet drivgarnsfiske efter orret i Laagen, meddelte mig i 1901 at han i tidligere tider flere aar hadde hat en fangst paa ca. 1200 kg., og at han i 1860 endog hadde fisket 1800 kg., altsaa næsten likesaa meget som hele elvens samlede fangst- utbytte om.kr. aar 1900. Efter dette aar hadde fisket dog været daarlig i 3 — 4 aar, og det ikke alene orretfisket, men ogsaa sik- og lagesildfisket, hvad maa tilskrives den store flom i 1860, som for lange tider grumset Mjosen op og i det hele bragte megen for- storrelse i Ivljosens fiskerier. Videre uttalte han at han vilde anslaa det aarlige fangstutbytte av orret i Laagen i tidligere tider til 3,600 å 6,000 kg. Selv om han her kanske har tat vel meget i, tror jeg dog man m.aa anse det for ganske utvilsomt at orretfisket i Laagen i de senere tider gir et langt mindre utbytte end foi* 30 — 40 aar siden. Det nærmestliggende middel til at sokefisket bragt paa fote igjen maatte efter min mening være fastsættelse av en høstfredning for orreten i Laagen, hvilken maatte begynde ikke senere end 1ste september — og kanske helst nogen tid tidligere — og vare til november maaneds utgang. Videre burde orretmængden sokes foroket ogsaa ved yngel - utsætning, hvad forovrig ogsaa nu sker, og endnu bedre ved utsæt - ning av 2 — 4 aar gammel smaaorret, hvad efter min mening maatte antages at ville medfore ganske anderledes gunstigere resul- tater end den hittil foretagne utsætning av netop utklækket yngel, hvorav hovedmængden formodentlig straks blir opspist av harr og smaaorret. Til dette sporsmaal kommer jeg senere tilbake under min omtale av forslag til Mjosfiskeriernes ophjælp i det hele tat (se s. 143). Fortsætter man fra Laagens utlop i Mjosen langs indsjoens vestre strand sydover, er R i n d a den næste elv man kommer til. I denne kan orreten gaa blot et par hundre meter op til like under broen, hvor der er opfort en dam, som fisken ikke kan komme over. Ørreten, som gaar op væsentlig i september, har sedvanlig en storrelse av 2 — 3 kg., de største som faaes skal være paa 4. I denne elv skal der angivelig aarlig fiskes 50 — 60 kg. som tages med lyster. Næste elv sondenfor er B j o r n s t a d e 1 v e n, som er temmelig vandfattig. I denne gaar muligens litt orret op, men for oieblilvket (meddelt 1913) fiskes intet. Passagen skulde være fri ca. 4 — 500 meter opover. I K a 1 v e r u d e 1 V e n, som har temmelig liten vandforing, kan orreten gaa meget langt op. Fisken er av ganske ringe størrelse, blot paa nogen faa mærker. En gammel fisker og nogen smaa- gutter fisker (meddelt 1913) noget orret med lyster i denne elv i august — september. I V i s m u n d e 1 V e n gaar orreten op omtrent til broen, efter Nr. 2] MJOSENS FISKER OG FISKERIER 133 kartet ca. 1 34 km. I denne elv drives der vistnok en del ulovlig orretfiske med lyster av orret, som gaar op fra Mjosen; men utbyt- tet antages at være av temmelig liten betydning. I Skulhusbækken kan orreten gaa ca. 1 km. op. Dens storrelse er almindelig paa 1 — 2 kg. og undertiden like op til 3 kg. Der fiskes i de senere aar angivelig hoist 20 — 30 orreter om hosten i elven. For en del aar tilbake skal der ha været drevet meget ulovlig lysterfiske i denne elv. Hvordan forholdet for oieblikket er (meddelt 1908) visste min meddeler ikke. Fra andet hold er der mig meddelt at der fremdeles skal gaa meget orret op i denne elv. I 1907 blev der like nedenfor hovedveien ikke langt fra utlopet i Mjosen av en fiskeriberettiget opsat en orretteine, som dog kort tid efter at den var tat i bruk blev odelagt en nat, antagelig med dynamit, av ovenfor boende folk, som følte sig forurettet, fordi teingaren var bj^gget saaledcs at den paa ulovlig vis avstængte hele elvelopet, saa ingen fisk kunde komme forbi og op til de ovre fiskepladser i elven, bl. a. til et like ovenfor staaende fangstapparat («kasse»). I Stokkeelven kan orreten gaa op ca. 300 meter, hvor den stanses av en dam like ovenfor broen. tidligere har der fra Mjosen gaat op noget orret i denne elv, som fiskedes med lyster. Om der fiskes noget nu (meddelt 1908) i elven kjendte de oml)oende ikke til, isaafald maatte det være ulovlig, da orreten i elven er fredet. IBraastadelven er der like ved utlopet et hoit fald, som orreten ikke kan gaa op. De omboende kjender ikke til at der har været fisket orret paa opgang i denne elv. I H u n s e 1 V e n, som falder ut i Mjosen ved Gjovik, gaar nu ikke orret eller nogen anden fiskesort op, da vandet er i hoieste grad forurenset av de ovenfor liggende fabrikker. Hele elvebunden i elvens nedre del er dækket av et raadnende, svampet filtlag, for- modentlig bestaaende av træmasse. I Hegsh uselve n gaar orreten langt op, helt til et litet tjern, som elven gjennemstrommer. Dens storrelse er almindelig paa K' — Vi kg. Fangstutbyttet antages at være ca. 150 kg. om. aaret. I L e n a elv paa Toten pleier orreten at gaa op i begyndelsen av august og fortsætter ind i september, og undertiden fiskes ogsaa litt orret i oktober. I sin opgang er den forovrig meget avhængig av elvens vandforing, saa fangstutbyttet av den grund varierer sterkt i de forskjellige aar. I elven formaar den at trænge ca. 2 km. op til Kværnum, hvor den stanses av en storre fos. Fiskens alminde- lige storrelse angives noget forskjellig av fiskerne i de forskjellige deler av elven., saaledes paa de overste fiskepladser til ca. 1 kg., noget længere nede til 1.5 — 2 kg., mens der nærmest utlopet skal fiskes mest fisk paa 3 — 4 kg. Ogsaa i den ovre del av elven faaes ikke sjelden storre fisker, en enkelt gang endog en paa 10 kg. I 134 HARTVHl HUITFELDT-KAAS 1916 den nedre del av elven er der tat fisk paa like op til 12 kg. I slut- ningen av fisketiden faaes en egen sort orret, som kaldes «svart- haka»/) fortalte en fisker mig. Ørreten fanges i denne elv dels i sloer (se fig. 68), dels med drivgarn og dels med sætlegarn. Av sloer skal der findes en ned- gangssloe ved Kværnum (Fossen), 1 opgangssloe ved Jeriko og 2 op- og 2 nedgangssloer paa Rognstads grund. I den nedre del av elven paa Ulsrud, Bakkegaardene og Sundet fiskes med garn. 1 de Fig. 68. Opgangsløe i I.ena elv (vandet er tor oicblikket avslængt) senere aar (opg. 1913) skal der tages mere fisk paa garn i oseji og mindre i sloerne end for i tiden. Fiskemængden i elven antages i det store og hele tat ikke at være gaat tilbake i de senere aar, efter hvad flere fiskere i den nedre del av elven uttalte til mig. Det gjennemsnitlige aarlige fangstkvantum synes efter de hos fiskerne indsamlede oplysninger at kunne sættes til ca. 500 kg. I enkelte regnfulde aar, naar elvens vandforing er usedvanlig stor, fanges dog meget mere, men i vandfattige aar igjen betydelig mindre. I2smaabækker ved Trogstad og Hammerstad og likesaa i T o r g u n r u d e 1 v e n gaar ingen orret op, blot litt harr om vaaren. ') Hermed menes utvilsomt hanfisk i mørk gytedragt med krok (:'haka») i underkjæven. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 135 I Flesvikelven har der i de sidste 10 aar (medd. 1913) været fisket blot ca. 20 kg. orret om aaret. Dens almindelige stør- relse er 1.5 — 2 kg. De storste som har været fisket i elven har været paa 4 kg. I By ru delven gaar orreten op ca. 1 km., hvor den stanses av et fossefald ved en sag like nedenfor hovedveien. Der fiskes kun ganske ubetydelig av smaa orret, som gaar op fra Mjosen, i denne elv. I V o r m e n gik der for Svanfosdammens opforelse adskillig orret ned fra Mjosen om hosten for at gyte. Dens almindelige storrelse var paa omkr. 1 kg. De storste orreter, som slusevogter Karstensen ved Sundfosdammen visste (medd. 1916) var fanget i Vormen, var en fisk paa 6.5 og 1 paa 7 kg., selv hadde han ingen storre set i elven end paa 5.5 kg. Om hosten blev der tidligere tat adskillig orret med lyster, og paa forsommeren en hel del med sluk og med not, naar flommen kom, sedvanlig ved midten av mai, og mest i den forste halvdel av juni. En fisker kunde saaledes faa op til 4 a 6 kg. orret om dagen. I de sidste 3 aar skal det dog næ^sten ikke ha været orret at faa i Vormen. Tidligere gik den og fraadset i den mængde smaa lagesildyngel, som stod under Sundfosdam- men. Da Svanfosdammen blev sat, forsvandt imidlertid al lagesild- yngelen ved Sundfossen, og samtidig forsvandt ogsaa orreten. For en del aar tilbake fiskedes der i Vormen fra Minne til et stykke nedenfor Sundfosdammen aaret rundt angivelig ca. 1000 kg. orret. I V i k s e 1 V e n, som har et brat fald like ved utlopet i Mjosen, fiskes kun hoist ubetydelig av orret. I S v a r t e 1 V e n gaar orreten i hovedvasdraget op til dammen ved Sande i Romedal, ca. 9 km., og i bielven Furua helt til Loiten brænderi, ca. 15 km. fra Akersviken. De forste orreter gaar op i slutningen av juli, m.en hovedmængden fanges i august — septem- ber. I oktober gaar fisken ut igjen. I Akersviken og den nederste del av elven tages fisken paa garn med 2 toms (52 mm.s) maske- vidde, paa hvilke fanges væsentlig 1.75 — 2 kg. veiende fisker, mens de mindste, som sitter paa garnene, veier 1.5 kg. Længere oppe i elven tages den væsentlig i mjæler og sloer. Det samlede aarlige fangstutbytte kan — Akersviken medregnet — for de senere aar vistnok sættes til ca. 400 kg., hvorav ikke mindre end ca. 250 kg. tages i Furua. Der har i de senere aar (medd. 1913) været klaget meget over at vandet i Svartelven har været forurenset av de oven- for liggende bruk, hvad antages at ha medfort betydelig skade paa fiskebestanden. For Furuas vedkommende har der ogsaa været klaget over uforsigtig avstængning av vandet. Et aar (1907 eller 08) laa elven av den grund saaledes nogen tid omtrent hel tor, saa «al kjoen strok med». I Flagstadelven gaar orreten op til Hamar vandindtag litt ovenfor Vendkvern, ca. 6 km. Dens almindelige storrelse er IK- — 2 136 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 kg. Det aarlige fangstkvantum er for de senere aar opgit til 150 — 170 kg. Flere fiske riberettigede i elven har meddelt mig (i 1913) at orretmængden var gaat meget sterkt tilbake i de senere aar. 30 aar tidligere fiskedes der 3 — 400 kg. orret i elven om aaret, oplyste en av dem, og paa Flagstad fiskedes der for 10 — 15 aar siden 20 — 30 orreter i kuper, men i de sidste aar næsten intet, meddelte en anden. En mindre del av fangsten tages med draggarn (med en maske- vidde av 2 tommer (52 mm.), som benyttes mellem Arnkvern og Flagstad bro, resten væsentlig i fiskebygninger eller sloer. Paa Borstad findes 1 fiskebygning, likesaa 1 paa Flagstad og paa Arnkvern 1 opgangssloe. Meget orret tages ogsaa i kvernveitene sier folk ved den nedre del av elven. Under mit besok paa stedet høsten 1913 gik næsten hele elvens vandforing i kvernveitene, saa elven mangesteds laa næsten tor. I Brumun delven gaar orreten op til Bergsbufaldene, efter amtskartet ca. 18 km. Dens almindelige storrelse er 1.5 — 2 kg., sjeldnere faaes den ogsaa paa 1 kg. og paa 2.5 — 3 kg., mens de storste er paa 4 — 5 kg. og en enkelt endog er tat paa 6 kg. i elven. Det gjennemsnitlige aarlige fangstutbytte angives at være 1000 å 1100 kg. Fisket i elven drives med flere opgangs- og 1 nedgangs- sloe ved Fossum. Hvis der kommer tidlig flom kan fisken gaa op allerede i juli; de fleste fisker synes at gaa op i september, da det bedste fiske foregaar, og opgangen kan vare helt til ca. 10de november. Naar vandstanden i denne elv om sommeren blir lav gaar næsten hele elvens vandforing i kanalen til brukene ved den nedre del av elven. Det skal da ingen sjeldenhet være at se hundrevis av sm.aaorret paa op til K mark ligge halvdode i det næsten forlagte elveleie, hvor smaagutter og kraakerne gjor ivrkj jagt paa dem. Her maatte det være en taknemlig opgave for «Mjosens fiskeriforening* at skride ind og ta sig av alle disse værdifulde fremlidshaab og faa dem baaret ned til Mjosen, hvor de efter min mening vilde gjore mere nytte for sig end titusener av spæd yngel, som utslippes i Mj osens gyteelver. Desværre havner vistnok hovedmængden av Brumundelvens yngel i turbinene. I Skan selve n gaar orreten 3 — 4 km. op. Fiskens alminde- lige storrelse er paa 1.5 — 2 kg. Der skal gaa meget orret op i denne elv, hvor der i m-jæler og draggarn (ulovlig) antagelig fanges ca. 200 kg. om aaret. Opgangstiden er august — september og tildels ogsaa oktober. I Stavsjobækken paa Nes fiskes ca. 50 kg. orret om hosten, som gaar op fra Mjosen. I Ballisholbækken paa Nes fiskes ganske ubetydelig av smaa orret om hosten. I S m e d s t u b æ k k e n ret over for Gjovik fiskes en del smaa orret om hosten paa opgang fra Mjosen. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 137 I M O e 1 V e II paa Ringsaker antages oneten nu at kunne gaa op til Sundefossen. Dens almindelige storrelse er paa 1.5 — 2 kg. I gamle dager skal der ha gaat meget orret op i denne elv; men fisket er nu (medd. 1915) av meget ringe betydning. Indtil 1906 skal der ha været en nedgangssloe ved Mikkelstuen moUe, men den er nu nedlagt. Den nederste del av elven synes sterkt for- urenset ved avlopsvand fra Strand brænderi. Opsidderne skal fiske noget orret om hosten utenfor osen med garn (maskevidden er 45 og 53 mm). I en liten bæk ved B r o 1 1 u m, som falder ut i Korsviken, fiskes litt smaa orret paa op til 1 kg. om hosten. I B e r g se n g b æ k k e n ved Bergseng st. fiskes litt orret om hosten. Det a a r 1 i g e f a n g s t k v a n t u m av orret i M j o s e ns g y t e e 1 V e r vil jeg ifolge de foran nævnte opgaver anslaa til: Laagen 2000 kg. Rinda 55 „ Skulhusbækken 40 „ Hegshuselven 150 „ Lena 500 „ Flesviken 20 „ Svartelven 400 „ Flagstadelven 160 „ Brumundelven 1050 „ Skanselven 200 „ Stavsjobækken 50 „ De ovrige elver 600 „ Tilsammen 5225 kg. Ved siden av fangsten i elvene av orret, som gaar op for at gyte, foregaar der ogsaa i selve Mjøsen et betydelig o r r e t f i s k e med rever og ved «d r æ g g i n g» (slukfiske). Den vigtigste av disse to metoder er, eller var ialfald for en del aar siden, r e v f i s k e t. Dette pleier begynde straks efter at isen er gaat op, tildels endnu mens noget av isen ligger, oftest i slutningen av mai og vistnok aldrig for 10de i denne maaned. Da der til agn paa revene anvendes ialfald i den storste del av fisketiden omtrent udelukkende levende krokle, er fiskets begyndelse og varighet ogsaa avhængig av kroklens indsig til land, som gjerne pleier ske mellem 10de og 20de mai, og tilgangen paa denne agn. I Bundefjorden har man gjort den iagttagelse at orreten i begyndelsen av fisketiden staar nærmest land og længst inde i fjorden, men hvis noget av isen endnu ligger, at den staar nær iskanten, og at den senere utover sommeren stadig flytter længere utover, hvad vistnok ialfald delvis 138 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 har sin grund i at den flytter efter krøklen, som under gytningen staar meget nær land, men senere opholder sig længere ute fra land. I Bundefjorden, som vistnok er eller ialfald for nogen aar siden var den paa orret rikeste del av Mjosen, fiskedes omkring 1900- aarene angivelig for ca. 1200 kr. (750 kg.) orret paa omtr. 26 rever, fordelt paa 5 — 6 forskjelige fiskere. I tidligere tider skal der dog være fisket meget mere i denne fjord; men dette fiske er blit mere og mere indskrænket, fordi revene, som ved dette fiske altid staar paa flot, stadig blev forstyrret dels av dampskibene, som ofte rev linerne istykker eller trak dem bort fra deres plads, dels av drægge- f iskerne, som baade rev linerne istykker og ofte ogsaa stjal fisken. Det samme gjælder ogsaa de fleste ovrige deler av Mjosen, hvor revfiske efter ørret har fundet sted. Fifi- 69. Dræggcfiskere fra Maniar (et tidligere og to nuværende med- lemmer av beslvrelsen for »Hamar fiskeriforening.)' Monsex fot. 1916) Foruten i Bundefjorden foregaar orretfiske med rever ogsaa paa den sydlige del av Neslandet (væsentlig i mai), paa flere gaarder paa Helgeoen, hvor der fiskes med dod lagesild som agn, vistnok væsentlig i juli, — utbyttet skal være ganske ringe — , flere steder i Ringsaker, i Vårdal og vistnok ogsaa nordenfor. Paa de sidst- nævnte steder og i det hele tat i den nordlige del av Mjosen fiskes endnu adskillig orret med rever. Likesom i Bundefjorden foregaar fisket her væsentlig tidlig paa aaret med krokle som agn. Omtrent samtidig med revfisket pleier d r æ g g e f i s k e t at ta sin begyndelse og er gjerne bedst i mai, men kan forovrig foregaa ogsaa til alle andre tider paa aaret, ogsaa midt om vinteren, bare Mjosen er aapen. Til agn benyttes enten mort, laue eller krokle, som sættes paa en Eckersbergsluk eller store 15 — 16 cm. lange kun- stige sluk: dewon, phantome eller andre blanke eller farvede sorter, som av form og farve ligner de foran nævnte fiskearter. Til roingen under dræggefisket vælges smaa letrodde baater, som tildels er konstruert specielt med dette fiske for oie. Bak i hver baat pladseres 2 korte, stive stænger eller sprot, hver forsynt med en kolossal træsnelle, hvorpaa kan oprulles ca. 150 meter tyk, sterk Nr. 2] MJOSENS FISKER OG FISKE RIER 139 dræggeline. Disse 2 stænger fæstes, saa stangspidsene peker næsten ret ut til siden, hvorved snorene fjernes mest mulig fra hinanden, saa de vanskelig kan komme til at lope sammen, selv naar baaten gjor en krap sving. Under dræggingen, som mest drives paa vaarparten, ror man gjerne ut om eftermiddagen og drægger hele natten igjennem — kun med et kortere ophold i de morkeste nattetimer — hvorefter hjemkomsten sker om morgenen. Forovrig er der chancer for at faa fisk til alle tider paa dognet, naar det blot ikke er ganske morkt, men den bedste tid, ialfald om vaaren, er vistnok som regel eftermiddagen og natten. Utbyllel av dette fiske staar som helhet betragtet paa ingeu maate i forhold til anstrængelserne og den anvendte tid; men saa er dette fiske da ogsaa væsentlig at betragte som et sportsfiske. I de lyse vakre mai- og juninætler kan det jo ha sin charme at ligge ute og fiske i Mjosen, særlig naar man slipper at ro selv og man er rigtig godt klædt, for det er ofte meget koldt om natten paa denne tid av aaret, da den dype indsjos ovre vandlag endnu holder en meget lav temperatur. Jeg har selv flere ganger været med paa dræggefiske i Bunde- fjorden; men alt hvad jeg har faat indskrænker sig til 1 forholdsvis liten orret og 1 vederbuk. Som en prove paa hvor smaa chancerne for at faa fisk mangen gang er vil jeg meddele, at den ene gang, som jeg under tilsyneladende gunstige forhold drægget hele natten igjennem i Bundefjorden, hadde jeg ikke et eneste bit, og 30 andre fiskere som jeg traf sammen med paa en gaard (Snekkersveen), hvor vi alle samtidig var inde og drak kaffe om natten og ventet paa at det skulde lysne paa morgenen, hadde ikke faat mere end jeg. Kun en fisker hadde hat en fisk paa. men den var gaat igjen. Og dette er intet enestaaende eksempel; men lignende oplevelser har jeg ofte hort berette om. Undertiden skal der samles endnu flere fiskere op paa visse hvilepladser baade i Bundefjorden og paa Ringsakersiden, jeg har hort nævne endog 60 — 70 baater paa et sted. Faar man under dræggingen et bit eller to paa en nat, faar man nok være meget fornoiet, for da er ogsaa chancen for at gjore en tilfredsstillende fangst god, ti mindst i andet hvert bit tror jeg man bor kunne gjore regning paa at faa 1 fisk i baaten, og faar man forst nogen, saa er den da gjerne paa flere kg. Enkelte erfarne fiskere gjor forovrig en gjennemgaaende langt storre fangst end det store gros av dræggefiskere; flere ganger hvert aar ser man disse «storfiskere» komme hjem med 2 — 3 — 4 og flere pene fisker i baaten paa op til bismerpundet og derover. Disse gode resultater er vistnok væsentlig en folge av at de forslaar at ta de nodvendige hensyn til veir- og vindforhold, som utvilsomt over en m.eget vigtig indflydelse paa orretens opholdssteder og specielt paa i hvilken dybde i vandet den under forskjellige for- 140 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 holde slaar. At bringe rede i disse sikkerlig temmelig indviklede forhold er ikke hver mands sak og kræver mange aars erfaring. Derfor blir den store mængde av dræggefiskerne, som hovedsagelig er forholdsvis unge folk, heller ikke andet end slumpefiskere; men denne omstændighet at der allsaa virkelig er chancer for at gjorr* et storfiske paa en nat, som kan gjores ut i mange penger — kanske 20 — 30 kroner — medvirker sikkerlig i betydelig grad til at vedlike- holde interessen hos de mange litet heldige dræggefiskere. Under dræggefisket faaes foruten orret ogsaa en og anden stor vederbuk, der likesom orreten holder til likesaa gjerne midtfjords som noget andet sled — ja orreten er endog en sjeldenhet at faa nærmere land end 100 m. — og endelig nu og da ogsaa en gjedde, hvis man er kommet stranden for nær.^) Hvor meget orret der fiskes i Mjosen om aaret ved drægging er det umulig at ha nogen bestemt formening om, da fangsten for en meget væsentlig del forsælges direkte til konsumenterne. Imid- lertid er fangslutbyttet utvilsomt ikke ganske ringe. Det er sikker- lig en faktor i avhostningen av Mj osens orretproduktion, som maa tages i betragtning. Som en prove paa hvad de dygtigste blandt dræggefiskerne kan drive det til, vil jeg nævne at kj opmand Schjerpen paa Gjøvik (senere tilflyttet Lillehammer) meddeler at flere av Gjoviks dræg- gefiskere, som for nogen aar siden avhændet al sin orretfangst til ham, kunde ha 150—200 kr. at hæve hos ham for salget av drægge- fisk, fanget i fristunder væ^sentlig lordag eftermiddager og sonda- ger i tiden fra isen gik op til luai maaned ut. Efter et godt lordag — sondagsfiske kunde det ha^nde at han hadde kjopt dræggefisk for like til 425 kr. En enkelt gang laa der endog 30 pene orreter paa disken i hans butik, som alle var indkommet samme dag fra dræg- gefiskere i Mjosen. Videre har den samme meddelt mig at han for nogen aar siden kjopte op den alier væsentligste del av den orret, som fiskes i selve Mjosen, og at denne hadde en værdi av ca. 4,000 kr. Hans priser var folgende: i januar— april kr. 2.20 pr. kg., i hele mai og fra *Vii — "/12: kr .2.00; for «jagere» og stygge hanfisker betalte han kr. 1.60, og for fisk under 2 kg. altid 20 ore mindre pr. kg. end foran nævnt. Foruten hvad der av Mjosorret som foran nævnt pleiede gaa gjennem hr. Schjerpens forretning fiskes ogsaa en betydelig del orret i Bundefjorden og Hamartrakterne, som blir solgt til forbru- kere i Hamar: hoteller, dampbaatene, privatfolk og tildels ogsaa ^) Et videre indblik i dette dræggefiskes eiendommeliglieter vil man kunne erhverve sig av Fhitz Huitfeldt: »Ude med Bøsse og Fiskestang«: Slugfiske paa Mjosen s. 98 og L. M (L. Monsen):» Fis- kerhistorier fra Mjøsen.» Hamar 1910. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKEHIER 141 fiskehandlere. Hvor meget dette kan andra til tor jeg ikke med bestemthet uttale mig om, men er tilboielig til at ville anslaa det til ca. 1000 kg. Den aarlige samlede fangst i selve Mjosen skulde da bli ca. 3,000 kg. i gvteelvene som foran nævnt „ 5,225 „ Tilsammen ca. 8,225 kg. til en værdi av ca. 16.450 kr. Skal man domme efter utbyttet av orretfisket i Mjosens gyteelver som helhet betragtet faar man nærmest indtrykket av en betragtelig tilbakegang av orretmængden i Mjosen i de senere tider, særlig sammenlignet med forholdene for 20 — 30 aar siden; det samme gjælder ogsaa visse deler av Mjosen som f. eks. Bundefjorden, hvor dræggefiskerne ialfald i 1915 og nærmest foregaaende aar klagede over at fisket kastet betydelig mindre av sig end tidligere (i 1916 var fangstutbyttet dog igjen meget godt). Taler man derimot med orretfiskere i andre deler av Mjosen og fiskehandlerne, gaar uttalelser nærmest i den retning at den orretmængde, som er blit fanget og omsat i de senere aar — ialfald siden tiden omkr. aar 1900 — , har holdt sig nogenlunde paa samme nivaa; enkelte mener dog at spore en betragtelig tilbakegang ogsaa i de senere tider. Da der ikke foreligger paalidelige statistiske opgaver over utbyttet av orretfisket i Mjosen i sin helhet hverken for ældre tider eller for de senere aar, tor jeg ikke med sikkerhet uttale mig om hvorvidt dette fiske har undergaat nogen storre forandringer i de sidste 15 aar eller ikke; men at fangstutbyttet av Mjosorret i de senere tider er i meget betragtelig grad ringere end det var for 25 — 30 aar siden, anser jeg for ganske utvilsomt. Denne tilbakegang kan efter min mening ikke lægges fiskeriet i selve Mjosen til last, men skriver sig vistnok helt og holdent fra den behandling orreten har været gjenstand for i gyteelvene, og de forandringer disse sidste har undergaat i de senere tider, idet de mere og mere er gjort utjenlige til fiskens forplantning og som opvekststeder for yngelen. Aller mest odelæggende har vistnok det alt for sterke fiske i de fleste elver i gytetiden været, hvorunder de fiskeriberettigede — og i adskillige smaaelver ogsaa mange ikl^e fiskeriberettigede — har fanget al den orret de har kunnet overkomme uten tanke paa fiske- bestandens reproduktion. Dernæst kommer elvenes utjenliggjorelse som gytepladser og opfostringssteder for yngelen i de forste leve- aar. Saaledes er ved forurensning av vandet den tidligere gode orretelv, Hunselven ved Gjovik, helt og holdent odelagt, mens Moelven fra at være en betydelig fiskeelv er degradert til en næsten 142 HARTVIG huitfp:ldt-kaas [1916 helt værdilos, og endelig skal fisket i Svartelven ved Hamar ha lidt adskillig ved forurensning av vandel. Samtidig er smaaorreten i Svarlelvens med hensyn til orretfiske meget vigtige bielv Furua mishandlet ved hensynslos avstængning av vandet. Videre er Brumundelven, som tidligere var en vigtig gyteelv, ved bortlednin- gen til de fleste tider av aaret av næsten hele elvens vandforing g j en- nem en kanal som forer vand til brukene, paa en lang strækning gjort næsten ubrukelig som opvekststed for yngelen, saa den nu har meget liten værdi som gyteelv. Enhver til Mjosen nedvandrende yngel maa nodvendigvis havne i turbinene, hvis den ikke er saa heldig at gaa ut netop en av de faa flomdager i aaret, hvori der gaar en storre vandmængde i elvens gamle elveleie. Endelig er ogsaa gytepladsenes utstrækning i en flerhet av smaaelvene i de senere tider betydelig indskrænket ved opførelse av dæmninger, som umuliggjor orretens passage. En del av disse for orretbestandens reproduktion ugunstige forhold er det mulig at rette paa, men med hensyn til andre av disse derimot er der intet haab om forbedring. Blandt de sidste er de fleste forurensninger av elvevandet, dambygninger og i det hele tat clvereguleringer i industrielle oiemed, da de av elvene drevne moller, sager, fabrikanlæg o. s. v. repræsenterer saa store værdier at orretfiskeriets interesse maa vike for dem. Hvad der derimot kan og absolut maa rettes paa, hvis man skal gjore sig noget som helst haab om en bedring av tilstanden, er det uavbrudte fiskeri i elvene hele gytetiden igjennem. For enkelte mindre elvers vedkommende er der allerede nu fredning av orreten for ialfald en del av gytetiden, men i de storste og vigtigste gyte- elver drives fisket fremdeles uavbrudt hele gytetiden igjennem. Efter min mening burde der for alle Mjosor re- te ns gyteelver av nogen betydning fastsættes nogen tids hostfredning, helst ved gytetidens slutning, forutsat at vedkommende elver egnet sig ikke alene som rognavlæg- ningspladser, men ogsaa som opvekststeder for yngelen (indtil 2 — 3- aars alderen). Besidder vedkommende elver derimot ikke de nod- vendige betingelser for yngelens opvekst, bor gytefiskene derimot uten skaansomhet opfiskes, dog ikke av hensyn til deres mat- eller salgsværdi, men for at de kan anvendes som stamfisker for Mjosens utklækningsapparater. Dette har forovrig Mjosens fiskeriforening allerede i m_ange aar drevet paa med, f. eks. i Brumundelven, hvad den ikke noksom kan roses for, idet den paa denne maate forsyner Mjosen med en stor mængde orretyngel uten at berove indsjoen nogen chance for oket yngelutklækning ad naturlig vei. Det næste skridt for at ophjælpe Mjosens orretbestand burde være en fredning av s m a a o r r e t e n (k j o e n) i g y t e- elvene, hvilket dog vilde bli forbundet med adskillig mere besvær at faa iverksat end fredning av selve gytefiskene, idet en saadan No. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 143 fredning maatte forutsætets at vare aaret rundt. Da denne smaa- orret er av meget liten okonomisk værdi, vilde fredning av denne grund vistnok iklve stote paa uovervindelige vanskeligheter; men da den forutsætter et stadig opsyn, ialfald hele sommeren igjennem, hvad der vilde komme til at koste uforholdsmæssig meget, er der vel desværre litet haab om at faa sat en saadan fredning igjennem i de fleste elver. Selv om paabudet ikke blev meget strengt haand- hævet og kun paabudt for en del elvers vedkommende, vilde jeg dog anse et saadant for meget bedre end aldeles ingen fredning av smaafisken, saadan som forholdene er nu. Hvor den megen yngel som aarlig utsættes i Mjosens tillopselver blir av, vet ingen. Er den forst utsat har man ogsaa forpligtelse til at hjælpe den længst mulig frem i ulvikling, og særlig i den kritiske alder i gyteelvene. Efter de erfaringer jeg har gjort om smaaorreten nede i selve Mjosen synes det som om den der til trods for gjedden er mindre utsat for efterstræbelser end i elvene. Paa oter gaar den meget sjelden, og i notene er det likesaa en ren undtagelse at faa smaa- orret, idet den efter sin nedvandring i Mjosen vistnok meget snart gaar over til et mere eller mindre utpræget pelagisk levesæt, hvor den hovedsagelig nærer sig av krokle og andre pelagisk levende smaafisker. Hvad der fanges av smaaorret i Mjosen synes efter mine erfaringer væsentlig at tages paa lagesildgarnene, som saale- des m_aa ansees for at være orretens farligste ilender paa dette utviklingstrin; men herved er intet at gjore, da lagesildfisket som det okonomisk vigtigste ingen hensyn kan ta til smaaorretene, seiv om den indskrænkning det foraarsaker i bestanden maatte være aldrig saa stor. Et andet middel til orretbestandens ophjælp, som efter min mening burde være al grund til at ta i betragtning, er opdræt av den u t k 1 æ k k e d e yngel i dammer eller t j e r n, indtil den har naadd en passende alder og storrelse til utsættelse direkte i Mjosen . Denne fremgangsmaate, som jeg for adskillige aar tilbake foreslog for bestyrelsen for Mjosens fiskeriforening, har bestyrelsen ogsaa tat under alvorlig overveielse og ogsaa forsokt at iverksætte, idet den i 1912 utsatte 5,000 orretyngel i et tjern ved gaarden Kise paa Nes. Imidlertid kræver et saadant foretagende, om resultaterne skal bli av betragtelig nytte, saavidt store pengeutlæg at det kanske vanskelig vil kunne bæres ved denne forenings indskrænkede bud- get. Imidlertid faar man haabe at der i fremtiden maa bli en utvei til at faa sat et saadant foretagende igang paa en maate, som kan fore til en sikker og varig fremgang av Mjosens orretstamme. Endelig maa jeg som et hensigtsmæssig middel til orretbestan- dens ophjælp videre nævne ogsaa indsamling av smaa- orret i de av Mjosens gyteelver, som om somme- ren paa grund av reguleringer er meget vand- 144 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 fattige som f. eks. B r u m u n cl e I v e n, til d i r e k t o o V e r f o r e 1 s e i M j o s e n. Tilslut finder jeg at burde nævne endnu en skadelig indflydelse, som Mj osens og specielt Laagens ørretbestand er utsat for, hvis rækkevidde kanske ikke kan sidestilles med de fleste av de foran nævnte skadelige forhold, men hvis betydning dog ikke maa under- vurderes — det eroterens fangst av g y ten de ør ret om hosten, og vinter støn n i nger og smaaørret vin- teren igjennem. — Hvor mange hundrede kg. orret gaar det ikke med til at underholde Laagens oterbestand aaret rundt. Og dette røveri lar de fiskeriberettigede foregaa like for næsen paa sig, uten at de finder sig foranlediget til at gjore noget for at bli skadedyret kvit, til trods for at dette ikke burde være forbundet med synderlig vanskelighet, hvis man om vinteren utsatte oter- sakser paa elveisen mellem de aapne steder, hvor der pleier være en masse otertraak, og til trods for at øterskindets støre værdi burde virke som en sterkt dragende faktor i samme retning. Harr (Tlujmallus thijniallns Lin.) Denne fiskeart kaldes i Mjostraktene snart harr snart hør r, og i gytetiden «i s h a r r». I Vormen kaldes hannen i gytetiden om vaaren b 1 a a h a r r. Harren findes utbredt overalt langs Mjosens strander, men synes aldrig at fjerne sig langt fra de grunde strandpartier. I gytetiden om vaaren stiger den op i næsten alle de samme elver som ørreten gaar op i øm hosten, og desuten i en del mindre bækiver, som erreten aldrig benytter til gytning. Da harren mere hindres av fosser og sterke stryk i sin opstigning end ørreten, formaar den som regel ikke at trænge saa langt op i gyteelvene søm denne. Den almindelige størrelse paa den i gyteti- den i Mjøsen med til- øg avlopselver fangede harr synes at være 32 — 38 cm. og vegten henimøt H kg. De største harrer jeg har paatruffet har veiet litt over 1 kg. og har hat en længde av 44—46 cm. Den skal dog ikke ganske sjelden kunne opnaa en vegt av optil 1.75 kg. i denne indsjø. Undtagelses- vis fanges dog ogsaa betydelig større fisker, saaledes i august 1912 i Vormen ved Eidsvold et eksemplar paa ca. 11 mærker (2,75 kg.) av slusevøgter Karstensen. Veksten er ialfald i de 5 første leveaar sær- deles hurtig. Efter det forovrig noget ufuldstændige mate- riale av skjælprover, jeg har faat indsamlet fra Mjøsen, har jeg for de 5 første aar beregnet gjennemsnitsveksten til at være: Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 145 1 2 3 4 5 aar 5 12,7 19 9 29,2 37,2 cm. Harrens spiseseddel synes i Mjosen at være betydelig mere variert end indsjoens ovrige lakseartede fiskers, hvad vistnok hænger sammen med denne fiskearts utprægede tilboielighet til at opholde sig paa giundt vand ved strandene, hvor smaadyrlivet jo ogsaa frembyr den storste variation. Paa den anden side synes den i ganske overveiende grad at holde sig til de egentlige bundor- ganismer og ikke engang i de forste leveaar at nære sig av virkelige planktonorganismer. I de paa hosstaaende tabel 7 undersokte 28 harrer har jeg saaledes blot hos et eneste eksemplar (nr. 20) fundet en enkelt liten Cyclops, som kan regnes som en planktonform. Vist- nok har jeg ogsaa hos et andet eksemplar (nr. 25) fundet 64 Mysis relicta (fig. 33), men da denne art vistnok likesaa hyppig lever ved bunden som oppe i hoiere vandlag, kan dette fund ikke tages til indtægt for den opfatning at harren er en planktonspiser. Den vigtigste næring allerede fra 2-aars alderen av synes at være Pallasea quadrispinosa (fig. 34), som hos storre fisker ofte findes i et antal av ca. 50 — 120 stykker i ventrikelen. Videre spiller likesom i saa mange andre av vore harrvand og harrelver phryga- nelarverne en vigtig rolle som næring,^) og likesaa synes chirono- midelarver og sneglen Limnea ovata (fig. 70) at være en vigtig bestanddel av foden. Paafaldende var det store antal (ca. 1000) av det lille bundkrebsdyr Eurycerciis lamellatus, som jeg fandt hos en 13 cm. lang fisk fanget ved Lillehammer, og som derfor muligens spiller en mere væsentlig rolle som næring for de unge fisker. Ellers har jeg fundet at Eiirycercus er av ganske stor betydning som næring for orreten i flere av vore fjeldvand. En mere tilfældig karakter synes Mysis relicta, Aselliis aquati- cus, hydrophilidelarver og vingemyr at ha. Den sidste næring fandt jeg forovrig i ganske stor mængde i en del i Laagen ovenfor Lillehammer fangede eksemplarer; men da vingemyrenes svær- men foregaar blot paa enkelte faa dager i aaret kan disse allikevel ikke antages at være av nogen mere væsentlig betydning for barren som næringsmiddel. Imidlertid lever harren i Mjosen om sommeren vistnok for en ganske betydelig del ogsaa av flyvende insekter som phryganeer, dognfluer, stenfluer, myg o. s. v. — altsaa væsentlig arter, hvis larver gjennemgaar sin utvikling i vandet — , da den hyppig sees at springe efter saadanne insekter langs strandene og ogsaa fiskes i stor mængde hele Mjosen rundt ^) Den samme iagttagelse er ogsaa gjort i Sverige av F. A. Smitt, som sier at man oftest finder phryganelarvernes hus i harrens ventrikel. F. A. .Smitt : Sl^andinaviens fisker 1895, s. 889. 10 146 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 IC to to to to to OC -4 os en " toi--o:COc-JC: ut rf*cctOh- o !© 00 ^J c; Cn 12,5 » 333333333333 33333 33 3333333333 33333 33 3 4 4 4 4 44 13 » 13,5 » 14 » 14,5 » 15 » 4 4 5 15,5 " 16 » 16,5 » 17 17,5 » 4 4 U 6 18 » 18,5 » 19 » 19,5 » 20 » 6 6 6 6 7 777 8 20,5 » 21 » 21,5 » 22 » 22,5 ■> 6 666 66 6 6 77 7 777 7 8 8 23 » 23,5 » 24 )> 24.5 » 25 » 7 8 8 9 9 Tab. 8. Aldersbestemmelse av krokle f. i 3Ijøsen 1900-1904 Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 157 alderen, hvis da de paa tab. 8 anforte faa aldersbestemte hankrøkler gir et korrekt billede av forholdene — . Av denne tabel vil man se at de store krokier av en længde av 18 cm, og derover hovedsagelig er 6 — 8 aar gamle fiskei, og at de ældste paatrnfne fisker er 9- aaringer. Hunfiskenes gjennemsnitsvekst har jeg for de forskjellige aars- klasser beregnet til: 1 2 3 4 5 (3 7 8 aar 5,25 8,55 11,7 14,;t2 17,82: 19,92 21,75 23,17 cm. Veksten i de 2 første leveaar synes at stemme godt med Nord- quist's^) beregninger over denne fiskearts størrelse i den finske indsjo Pyhåjårvi, hvor gjennemsnitslængden var resp. 5, 6 og 8,2 cm. Hvad k r o k 1 e n s vegt angaar saa henvises til hosstaaende vegtskurve (fig. 72) for hunfisker fanget i oktober, hvilken forovrig er utarbeidet efter et noget knapt materiale, saa den ikke kan gjore regning paa nogen hoi grad av noiagtighet. Nogen nævneværdig vegtsforskjel mellem hun- og hanfisker synes der dog ikke at være paa denne tid av aaret. For vegten i forhold til længden har jeg i analogi med hvad foran er anfort for orreten fundet følgende formel: v. =r 0,0064 X fiskens længde i dcm^. Av kurven vil man kunne læse sig til at de almindelig forekommende smaa fisker paa 10 — 12 cm. pleier veie fra 6 — 12 gr., de storre paa 20 — 23 cm. ca. 50 — 80 gr. og de storste paa ca. 25 cm. omkr. 100 gr. Om vaaren for gytningen er vegten noget storre. K r o k 1 e n s næring i M j o s e n (se tab. 9) synes, som foran nævnt, for de mindre fiskers vedkommende (indtil ca. 12 cm.s længde) at bestaa hovedsagelig av smaa plankton-krebsdyr. Blandt disse synes igjen Bosmina obtiisirostris ialfald om hosten at fore- trækkes fremfor alle andre arter, idet den forekommer enten ublan- det eller i ganske overveiende mængde i de alier fleste krokle- maver jeg har undersokt. Ikke sjelden har jeg fundet ogsaa Limnocalanus macnirus i stort antal i kroklemaverne paa denne tid av aaret. Videre har jeg hos mange individer fundet Daphnia galeata, men altid i ganske ringe mængde, og hos en enkelt fisk 1 Mijsis relicta (fig. 33). Fra den egentlige sommertid har jeg hat kun en eneste liten krokle (6 cm. lang) til undersokelse av mave- indholdet, da smaa individer av denne fiskeart er praktisk talt umulig at faa tak i om sommeren. Dette eksemplar, som jeg fandt flytende dodt i vandskorpen, hadde kun et litet eksemplar av en 1) Ose. Nordquist : Zur Biologie des Stintes. Acta societatis pro fauna et flora Fennica 33. No. 8, s 9. 158 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Cyclops i ventrikelen. Heller ikke fra vaartiden kan jeg meddele noget om de smaa krokiers næring, da alle de indsamlede eksem- plarer, som var fanget i gytetidens begyndelse, hadde ganske tomme ventrikler. Ved siden av plankton har jeg hos mindre individer fundet enkelte Pallasea quadrispinosa (fig. 34) og en og anden gang alle- rede hos 10 — 12 cm. lange eksemplarer smaa individer av egen art. De storre eksemplarer av 17 cm.s længde og derover synes ialfald om hosten at leve hovedsagelig som kanibaler, idet jeg i alle store eksemplarer, som jeg paa denne tid av aaret har mider- /ØC? 80 må 60 wm 10 12 /^ /6 /8 20 22 2^ 26 cm. Fig. 72. Vekstkurve tor hunkrøkle i oktober. sokt med næring i ventrikelen, har fundet levninger av fisk og utelukkende av fiskens egen art. Denne kroklens kanibalske til- boielighet er forovrig vel kjendt fra meget lang tid tilbake og er omtalt allerede i 1856 av S. Nilsson.^) Kun i et større eksemplar, fanget om sommeren (se tab. 9 nr. 2) har jeg fun-. det anden fiskefode, nemlig 1 liten Cottus poecilopus. I et andet større eksemplar fra sommertiden (nr. 3) fandt jeg nogen Mysis relicta, som formodentlig paa denne aarstid er av ikke uvæsentlig betydning som fiskenæring for denne fiskeart i Mjosen, da Mijsis ogsaa andre steder f. eks. i deii finske bugt ifølge Nord- quist'') og Levander^) skal være en almindelig næring for krøklen. 1) S. Nilsson; Skandinavisk Fauna: Fiskarna. 1855, s. 438. 2) Ose. NoRDQUST: Handbok i Fiskerihushållning 1902, s. 54. 2) K. M. Levander: Beobachtungen i'iber die Nahrung und die Para- siten der Fische des Finnischen Meerbusens. Finnl. hvdrograpg. biol. Untersuch. No. 5, 1909, s. 33. Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIER 159 Nr. Dato C 5 P O ;£ J2 re" c3 c« c: 5 s s d t/5 "o C3 x/l Pallasea adrispinosa CO 2 SS CC rr 11 » 10 » 1 12-13 » 10 « CC rr ' 14 » 10,5 y CC 15—16 » 10,5 » CC rr 17 » 10,5 » CC 18 » 10,5 » CC 19-21 » 11 » CC 22 » 11 » CC 1 23 » 11,5 » CC 24 » 12 » CC rr rr 25 » 17 » 26 » 20 » 27 ■» 20 » 28 » 21 » 29 7> 23 » 30 » 22,5 » 2 31 » 23 » 2 32 » 25 » 1 33 beg. av okt. 1904 9,5 » CC 34 » 10,5 » CC rr 1 35 j> 10,5 » r CC 36 » 10,5 » r CC c 37 > 11 » CC c 38 » 11 » CC rr 39 » 11 » CC rr c 40 » 11,5 » CC 3 41 » 11,5 » r rr CC 1 42 » 12 » CC 43 » 12 y> 1 44 21 » 1 45 23 » 1 Tab. 9. Indhold av kroklemayer. Mellem 10 de og 20 de mai pleier k rok len i M j o s e n at komme ind under land for at a v 1 æ g g e rognen. I 1904 og likeledes i 1905 kom den ved Lillehammer forst 160 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 20de mai, hvad ansaaes for sent. I denne tid fanges den paa adskil- lige steder ved Mjosen med not for at anvendes som agnfisk paa liner, saaledes ved Sundbryggen like overfor Lille- hammer og undertiden paa varpene i \' i n g n e s v i k e n, videre iRingsaker paa Riise, Ring og flere steder og mangesteds i Bundefjorden, hvor der paa vestsiden findes et varp paa Nerlien og et paa Bangsberg og paa ostsiden et paa Nederkvern (Brumunddalen), et paa Stor -Ile, 3 — 4 paa Lille-Ile og et paa Jes n es, K r o k 1 e f i s k e t med not om v a a r e n har ialfald flere- steds ved Mjosen været regnet som noget av et fornoielsesfiske. I de smukke mainætter ligger fiskerne ved et baal og venter paa at fisken skal sige ind paa notvarpet, hvor den lille finmaskede kroklenot staar færdig utsat i vandet med den ene ende fastgjort umiddelbart til stranden eller en ut i vandet bygget kort stengård. Noten staar da ret ut fra land med en kort boining av den ytre ende, hvortil det korte dragtaug, som ligger paa skraa indover mot land, er fæstet, saa noten er færdig til at landdrages naarsomhelst, hvilket altsaa sker blot ved et eneste dragtaug. Da krkolen kommer under land i store stimer kan der tiltrods for notens ringe storrelse ofte trækk.s en masse krokle ind, under- tiden like op til 4 — 5 tonder i et kast. Imidlertid noier fiskerne sig gjerne med blot en mindre del, som holdes levende i fiskebronder eller fiskekasser i uke- ja maanedsvis for at anvendes som agnfisk til linefiske efter orret, tildels ogsaa efter lake, gjedde og abbor. Hertil brukes blot de smaa fisker paa ca. 10 — 12 cm.s længde. Den til kroklefisket anvendte not pleier være 30 alen (18,84 m.) lang, (50 alen ufort) og 3 m. dyp, og maskevidden er 9,8 mm. mellem knuterne (64 omfar paa alen). I gamle dager skal k roklen paa sine steder ved Mjosen ha været anvendt ogsaa til menne- skeføde, men det finder vistnok ikke nu længer sled. Man brukte dengang at torre den paa store trælemmer i solen for senere at koke «grun» paa den torrede fisk. Da fiskens sterke loklugt gjor den litet appetitlig for almindelig konstruerte menneskelige ganer, var det vistnok blot fattigfolk som tok til takke med denne ret. Forovrig skal der fleresteds i utlandet være dem som finder netop denne loklugt særlig pikant; jeg tror dog det vil være spildt umake at soke at lære folk hos os op til at nyte den fersk, dertil er smaken og lugten av den efter min mening altfor pikant. Roker man den d e r i m o t forsvinder 1 o k 1 u g t e n ganske, og man faar en vare der er meget vel- smak e n d e, om end litt tor; men saa falder den ogsaa meget billig, da raamaterialet ialfald endnu er billigere end al anden til menneskeføde anvendbar ferskvandsfisk. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 161 For at faa gjort et for sok med rokning av krokle i vort land, hvad tidligere, saavidt jeg har kunnet bringe i erfaring, ikke er blit gjort, og gi interesserte anledning til at pro ve den tilberedt paa den maate, lot jeg vaaren 1905 i et rokeri i Kristiania roke % toiide krokle fra Mjosen og forsælge sammesteds. Da fisken gik som varmt brod og ogsaa et i 1910 rokt parti krokle, som jeg utstilte i min fiskeriavdeling under landbruksutstillingen paa Gjøvik, syntes at vinde almindelig bifald, da det i lopet av nogen faa dager blev helt opspist av det utstillingsbesokende publikum, er jeg ildce i tvil om at kroklen tilberedt paa denne maate har en fremtid for sig ogsaa i vort land. Efter min mening maatte Mjosens utvilsomt meget betyde- lige bestand av krokle, som i gytetiden om vaaren med ringe besvær kan fanges i massevis, kunne yde et ikke uvæsentlig tillæg til indsjoens hittilværende produktion av matnyttig fisk, om man ved rokning av den kunde gjore den til et almindelig anvendt nærings- middel i Mjostraktene. Jeg synes det maatte være en taknemlig opgave for en forretningsmand i en av Mjosbyene at gaa i vei med rokning av denne fiskeart, kanske i forening med rokning av sik og lagesild, sorn ved sin ringe holdbarhet om sommeren mangen gang bringer baade fiskere, fiskehandlere og forbrukere i stor forlegenhet. Det skal i denne forbindelse bemerkes at d^ i Tysk- land rokes store mængder sik og lagesild, som i denne konserve- ringsform ansees som en stor delikatesse. I gamle dager skal kroklen efter hvad der fortælles undertiden ogsaa ha været benyttet som gjodning paa akeren. Det finder vistnok ikke længer sted i vore dager; men undertiden blir den vistnok anvendt som grisefor, naar der fanges meget av den. Formodentlig vilde den i kokt tilstand likesom mort egne sig godt ogsaa som honsefor. Mens kroklen i Mjosen — og forovrig ogsaa i hele den øvrige del av landet — hittil har været av liten direkte nytte for menneskene, naar undtages som levende agn, hvortil den egner sig bedre end nogen ferskvandsfisk, spiller den indirekte sikkerlig en meget betydelig rolle som næring for de aller fleste av vore større værdifulde matnyttige fisker som f. eks. for orret, sik, abbor, gjedde, lake o. s. v., for hvem den synes at være en likesaa eftertragtet næring, som dens nærmeste slegtning i sjoen: lodden er for saltvandsfiskene. Imidlertid bor man ikke glemme at kroklen samtidig som væsentlig planktonspiser er en utpræget næringskonkurrent til lagesilden, der jo lever av ganske den samme næring. At faa en meget stor kroklebestand i en sjo med en rik lagesildbestand inde- bærer derfor utvilsomt en fare. I utlandet mener man ogsaa i nogen tilfælder at ha iagttat at en særlig sterk formering av kroklen i visse aar har medført en tilsvarende tilbakegang av 11 162 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 lagesilden i de samme aar. Ogsaa av denne grund finder jeg det ønskelig at kroklen i Mjosen efterholdes betydelig sterkere end hittil. Da kroklen efter hvad jeg foran har oplyst er relativt litet efterstræbt av mennesker og bestanden silvkerlig meget stor er det selvfølgelig ingen grund til at søke denne fiskeart beskyttet ved fredningsbestemmelser i gytetiden eller paa anden maate. Gjedde (Esox lucius Lin.) Gjedden findes i alle grunde partier av Mjosen tildels i bety- delig mængde og gaar ogsaa op i de nedre deler av flere av tillops- elvene som Laagen, Svartelven og Flakstadelven og likesaa ned i Vormen. I elvene optrender den i storst mængde i gytetiden, til andre tider væsentlig i mindre eksemplarer. Det meste av den gjedde som fanges i Mjoseii og gaar i handelen har en størrelse av 3 — 6 k g. Forovrig fanges der ogsaa adskillig av større gj edder, særlig i gytetiden og ved isfiske. Av særlig store eksemplarer, som jeg selv har set eller faat sikker meddelelse om, kan nævnes en paa 17 kg., som i 1904 blev fanget ved Hamar — den staar nu utstoppet i Zoologisk museum paa Toien — en anden paa 13 kg., som fiskedes av dr. Hille i Akersviken i 1913, og en tredje paa 18 kg., som aaret forut toges i en ruse av samme, ogsaa i Akersviken. Forovrig gives der sikkerlig endnu noget storre gjedder i Mjosen, hvad jeg tør slutte bl. a. derav at jeg engang hos en fiskehandler i Hamar har paatruffet en utlekt mager gjedde, som veide over 17 kg. I god kondition vilde denne utvilsomt ha veiet adskillig over 20 kg., hvad svarer saa nogenlunde til, hvad F. A. Smitt^) angir som den største kjendte vegt for gjedde i svenske sjoer, nemlig 26 kg. V e k s t u n d e r s o k e 1 s e r hos Mjosens gjedde har jeg ikke foretat. Imidlertid mener jeg av skjælundersokelser hos andre norske gjeddestammer at være berettiget til at slutte at gjedden ogsaa i Mjosen er en hurtigvoksende fisk, ialfald i ungdomsaarene op til en vegt av adskillige kg. Gjedde ns næring synes i Mjosen allerede paa et meget tidligt utviklingstrin at bestaa hovedsagelig av smaafisk og vistnok i overveiende grad av karpeartede fisker som mørt, laue og veder- bud, som lever paa lignende grunde lokaliteter som gjedden. Forøvrig tar den ogsaa alle andre fiskearter, søm streifer ind paa dens enemerker, bare den før størrelsens skyld kan raa med dem. Ogsaa spiser den — ialfald til visse tider av aaret — i stør utstræk- ning mindre eksemplarer av egen art. 1) F, A. Smitt: Skandinaviens fiskar, Stockholm 1895, s. 999. Nr. 21 MJOSENS FISKER OG FISKERIER 163 Som en prove paa dens spiseseddel i oktober — november skal jeg nedenfor levere en fortegnelse (tab. 10) over maveindholdet av 21 smaa-gjedder fanget i Akersviken og utenfor Hamar. Man vil c/5 O i/5 QJ -> -oÉ ;^ «i y. C S •oc 3 H o ■52 t^-' ^ ^ X 130 il *^^ ^ "^'♦J -:i o ■X — ' herav se at ikke mindre end 9 fisker, næsten halvdelen, hadde spist mort, væsentlig aarsyngel, 2 hadde en storre ninauge hver i maven, 1 en lake, 2 hadde ubestemmelige fiskerester i sig, 1 en storre frosk, og endelig hadde ikke mindre end 7 fisker, altsaa % 164 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 S- o tmmt » IC tC t-^ l-k )-L \-l. •— o CO 00 -J C5 C ►*>■ 03 to '-^ 1—1 o CO 00 ^ - c *- CO ^^ - en Cl CO w *- »f>- tO o CO CO CO c< « » » » » * 4^ o; 4^ Cl CO cn CH 5^ 5^ ::# w !# rf^ 05 03 CO 4i. O C5 h*^ COJC« Cl CC CO Cl *i. Cl Cl c o --J c^ Cl "bl o « « « « 5 "S o p p — p o V j o; "te k; VI '— . c o o o o o p _— p o o 'er. o "-j "ir CO o o o o c< p p p p O CO le "to "to "V. Cl Cl C< o Cl o p p p p CO lo "-J "t: "'-^ Cl Cl c Cl c « » w >- qs . « « « . s^ ir i? ;r ::^ <: > ri —_ 3 v: TI ^. . . « . o to . . « « . =• « <^ «• o o to c: . . < • ■ D c;i — c;i to -' CO i 3 ^ 3 1-r- 00 n 5 - ^ ^- S 7^ re c r. s" 2 y. ri V. < o" v: < to G IS' -• 2 n 3 '. —i '. o : 3 -; o" < 3 < t-' 1 (14,5 cm.) 1 (15 cm.) I(ca.l0cm.) levn. av 1 o' o" y. Nr. 2] MJOSENS FISKER OG FISKE RIER 165 av det undersokte antal, mindre gjedder (10—17 cm. lange) i sig, hvad maa ansees for et ganske merkelig forhold i denne indsjo, hvor der findes saa mange forskjellige andre fiskesorter. Aitsaa paa denne tid av aaret syntes gjedden for en meget væsentlig del at leve av mindre eksemplarer av egen art, idet disse var den næst almindeligste næring at paatræffe i dens mave, og den som med hensyn til vegt og næringsværdi endog spilte den aller vigtigste rolle. At dette forhold skulde være det almindelige aaret rundt tror jeg, at domme efter mit kjendskap til gjeddens næring paa andre steder og til andre tider, dog ikke. Gjedden driver utvil- somt i alle vand kanihalisme, men hvor den lever sammen med flere andre fiskearter som f. eks. i Mjøsen er den som regel sikkerlig ikke saa farlig for sin egen slegt, som foran staaende tabel tyder paa. Da man oftere ser fremholdt at gjedden altid sluker de fangede fisker med hodet forst, vil jeg til berigtigelse herav ikke undlate at nævne, at jeg fandt flere fisker: et par smaa-gjedder og 1 negenoie, slukt med halen forst. Gjeddens gytning synes i Mjosen at strække sig over et temmelig langt tidsrura og at begynde i mai og vare hele juni maaned. De fleste gjedder synes efter de fra forskjellige deler av Mjosen inhentede oplysninger at gyte i juni. Den væsentligste del av gjedden fanges i gytetiden. De mest anvendte fangstredskaper er ruser, liner, s æ 1 1 e g a r n, jagegarn og noter. En betydelig del gjedde s k y t e s ogsaa med rifle eller hagle, særlig i gytetiden. Videre fiskes temmelig meget gjedde ved dræggin g, tildels med sluk paa oter, og om vinteren fanges ganske betydelige kvanta paa «støkrok»: en paa isen utsat line agnet med en levende fisk, oftest mort. Nærmest kroken er altid en fortom av messingtraad for at gjedden ikke skal faa bitt snoret av (se fig. 73), Foruten i almindelige store g a r n r u s e r med 1 e d e g a r n s o m, f. eks. brukes i Akersviken, tages gjedden paa sine steder ogsaa i forskjellige andre ruselignende fangstindrelninger, saaledes i Laagen i ruser som anbringes ilange gjerder av grankvist («r u s g a r d e r») foran grunde bugter eller «evjer» (se fig. 74). Alle disse slags ruseindretninger er dog ikke beregnet bare paa fangst av gjedde, men forutsætter ogsaa at der fanges abbor, vederbuk og mort ved siden av. Som regel synes dog gjedde - fangsten at være hovedformaalet. Heller ikke for gjeddefisket har det lykkes mig at faa samlet paalidelige statistiske opgaver over fangstutbyt- t e t, uten for ganske enkelte fangstpladsers vedkommende, da de aller færreste holder regnskap med hvad de fisker av denne fiskeart. 166 HARTVIG HUITFELDT-KAAS 1916 Meget ofte er opgaverne over utbyttet av gjedde- og abborfisket ogsaa blandet sammen, da fisket av disse to arter paa mange steder foregaar samtidig og delvis ogsaa med de samme fangstredskaper. Eksempelvis kan nævnes at der i Akersviken for en del aar tilbake, da fisket dreves mere intenst end nu, i gode aar fiskedes gjedde og abbor for 12 — 1500 kr., hvilket kvantum jeg, efter de erfaringer jeg sitter inde med fra mit forsoksfiske i Akersviken med not, tror med lethet maatte kunne forokes i meget betydelig grad, og det formodentlig endog efter den sidste regulering av Mjosen, som har virket i hoi grad forstyrrende paa alt fiskeri paa dette sted. Ind- siget av disse fiskesorter i Akersviken om vaaren og paa forsomme- ren er nemlig meget betydelig. Fin. <-i. .'liiisaaaid i Laauen ovenror Lilk'hanmier under lav vandstand En «storfisker» i Bundefjorden fanger ikke mindre end ca. 500 kg. gjedde om aaret, hvad formodentlig er det meste nogen enkelt- mand gjor ut av gjeddefisket i Mjosen. I den aller inderste del av denne fjord skytes der ogsaa adskillig gjedde om vaaren. Som gode fangstpladser for gjedde kan videre nævnes sundet mellem Nes og Helgeoen, flere steder paa Ringsaker, i Vårdal, Birid og Faaberg. I det hele tat synes der at være forholdsvis meget gjedde i den nordlige grunde del av Mjosen og i gytetiden ogsaa i den nederste del av Laagen. Den aarlige samlede fangst av gjedde i Mjo- sen utgjor vistnok flere tusen kg. Med storre noiagtighet tor jeg med de foreliggende mangelfulde statistiske opgaver ikke anslaa fangstutbvttet. I de senere aar er gjedden i Hamar blit betalt med kr. 1.00— i. 50 pr. kg. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKE RIER 167 Paa grund av de grunde partiers forholdsvis ringe utstrækning i Mjosen er bestanden av gjedde i denne indsjø mindre end man efter vandarealet skulde vente; imidlertid er den stor nok til at medfore meget skadelige indgrep i bestanden av Mjosens værdi- fulde lakseartede fisker: orret, sik og lagesild, hvorfor jeg m a a anse det ganske meningsløst at beskytte gjed- den i denne sjo ved nogen slags fredning — tvert- imot burde gjedden efter min mening til alle tider efterholdes sterkest mulig, saa den kunde bli mest mulig indskrænket i antal. Abbor (Perca fliwiatilis Lin.) Denne fiskeart findes utbredt i betydelig mængde overalt i Mjosens grunde partier, f. eks. i Hamartraktene, Bundefjorden, i Faaberg, Biri, Totensviken o. s. v. Hvad størrelse betræffer, rager Mj øsens abbor frem over de aller fleste andre indsj ostammer jeg kjender fra vort land. Hos fiskehandlerne i Hamar ser man, særlig under gytetiden om vaaren, saaledes betydelige mængder av abbor paa 3—5 mærker og undtagelsesvis like op til 9 mærker (2.25 kg.). Den største abbor jeg har set fra Mjøsen veide nøiagtig 2 kg. og hadde en længde av 50 cm. (avb. fig. 75). Likesom alle andre rigtig store abborrer fra denne indsjø, jeg har truffet paa, var den en hunfisk. Av mine undersokelser over Mjøs-abborrens vekst og alder ved hjælp av aarsringene i fiskens skjæl viste det sig at den — hvad tilfældet vistnok er øgsaa med alle vore abborstammer — var meget langsomtvoksende (se tab. 11 og fig. 4). Hurtigst var tilveksten i de forste 7 barneaar med 3—4 cm. om aaret, senere var den ca. 2 cm. om aaret. Av de tø kjøns størrelsesfordeling i de for- skjeUige aarsklasser fremgik det med tydeli g- het at hunfiskene gjennemgaaende vokser noget hurtigere end h a n f i s k e n e (se hosstaaende alderstabel og den graf. fremst. fig. 76). En formodning herom hadde jeg faat allerede lang tid for paabegyndelsen av skjælundersøkelserne, idet det under mine fiskeførsok i Mjosen viste sig at næsten al stør fisk, jeg fik, var hunfisk. Likeledes saa jeg at næsten al abbor, som i gytetiden om vaaren torvførtes i Hamar (den rent overveiende del var fanget paa line) var hunfisk. Kun naar den smaa not- og kupefisk fra Akersviken kom, var det et betragtelig antal hanfisk at se, ja den rent overveiende del av disse smaaabbør var melke- fisker med rindende melke. Foruten at hanfiskene i hver aarsklasse som foran anført viste sig gjennemgaaende at være av ringere størrelse end hunfiskene, er der øgsaa et andet meget bemerkelsesværdig førhold med hensyn 168 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 til aldersgrupperingen av de to kjon, idet der blandt de yngre gytende fisker er baade, som foran berørt, en paafalde n de overvegt av han fisker, og videre er der blandt de ældre (s tor re) gytende fisker en likesaa paafald ende over vegt av hun fis ker, ja I« 6 S|9 6 9 6 9 5 9 6 9 6 9 9 9 5 9 9 17 cm. 17,5 » 18 » 18,5 » 19 » 19,5 » 20 » 5 20.5 » 21 » 21,5 » 22 » 22,5 » 23 » 23,5 » 24 » 24,5 ;» 25 » 5 7 7 7 7 8 8 9 9 9 25,5 y 26 » 26,5 y 27 » 27,5 » 28 » 28,5 » 29 » 29,5 » 30 » 6 7 7 7 7 77 7 8 8 88 8 8 888 8 8 9 9 9 9 9 99 9999 9 9 99 10 10 10 10 101010 1010 10 10 1010 1010 11 11 1111 1111 11 1111 11 11 12 12 12 30,5 » 31 » 31,5 » 32 » 32,5 » 33 y 33,5 y 34 y 34,5 » 35 » 9 10 10 10 10 1111 11 111111 11 11 12 12 13 14 14 14 16 35,5 » 36 y 36.5 » 37 » 13 14 15 Tab. 11. Aldersbestemmelse av Mjosahbor, vaareu 1908 Nr. 2] MJOSEXS FISKER OG FISKERIER 169 blandt de av mig undersokte fisker i 12-aars alderen og ældre synes der praktisk talt ikke at findes hanfisker. Hvordan dette forhold er at forklare har jeg endnu ikke faat bragt paa det rene, og sa^rlig hvorfor store hanabborrer er saa yderst sjelden at paatræffe, maa jeg endnu anse for et ulost problem. Det sandsynligste er vel at hanfiskene ophorer at vokse paa et tidligere utviklingstrin end hunfiskene; men dette forhold lar sig dog ikke avlæse av de under- sokte skjælprover. Efter mine skjælundersokelser ser det ut som om Mjosabborren og særlig hunfiskene hyppig naar en hoi alder: 11 aar og derover. Den ældste jeg har truffet paa var en 16 aar gammel hunfisk, som hadde en længde av 34 cm. Fig. 75. Stor iMjosabbor 9, længde 50 cm., vegt 2 kg., f. ved Hamar like før gytningen vaaren 1901. V* nat. st. Paa fig. 76 er anfort længden for 177 hunfisker og 42 hanfisker. Dette kunde tydes som om der i almindelighet er en stor overvegt i antal av hunfisker. Muligens er saa ogsaa virkelig tilfældet, og dette paastaaes ogsaa i flere utenlandske fiskerihaandboker at være det almindelige forhold. Imidlertid mener jeg at forholdet paa ingen maate endnu er siklvcrt utredet. Den smaa hanabbor blir nemlig saa let overset, idet en stor mængde av den gaar gjennem de fleste til abborfiske brukelige fangstredskaper. Med hensyn til farve avviker Mjos-abborrene ikke meget fra hinanden, dog er de, som i længere tid har gaat inde paa grunde strækninger, som f. eks. Akersviken, av betydelig lysere gron farve end de fisker som fanges nærmere indsjoens dypere partier. Av abnormiteter med hensyn til kropsbyg- ning har jeg kun truffet et eksemplar med en paafaldende lang smal hale (se fig. 77), og av abnormt farvede abborer kj ender jeg 5, alle saakaldte «g u 1 d a b b o r r e r», hvorav 1 er fanget ved 170 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Furnes^), 2 smaa ved Minne, 1 (29 cm. lang) ved Gjovik i 1913 og 1 (34 cm. lang) § ved Lillehammer sommeren 1916. De to sidste fisker er skaiTet tilveie av kjøbmand Schjerpen. O 5 10 15 ZO Z5 50 5 10 15 Fig. 7G. Størrelsesfordeling mellem han- og hunabbor i mit fangst- utbytte ved Hamar vaaren 1903. Abborrens næring i Mjosen synes ialfald indtil den har naadd en længde av ca. 25 cm. i overveiende grad at bestaa av 1) R. CoLLETT: Meddelelser om Norges fiske i aarene 1884—1901, Chr.ania Vid. selsk. forh. for 1902, no. 1, s. 11. Xr. 21 MJOSENS FISKER OG FISKERIER 171 krebsdyr, dette gjælder ialfald vaar- og hostmaanederne fra sep- tember til langt ut i november (se hosstaaende tabel over ventrikel- indhold hos 24 abborrer, fanget omkring Hamar i forskjellige aar). Desværre mangler jeg prover av maveindhold fra sommeren og vintertiden. Som man vil se forekommer Pallasea qiiadrispinosa (fig. 34) hos næsten halvdelen av alle undersokte fisker i en mængde av like op til ca. 100 eksemplarer. Merkelig nok synes den halvt pelagisk levende Mysis relicta (fig. 33) at utgjore en almindelig kost for abborren, idet 9 av 24 fisker, altsaa over tredjeparten, hadde Mysis Fig. 77. Mjøsabbor med abnorm kropsbygning (usedvanlig lang, smal iiale), længde 46 cm., fisket ved Hamar tidlig paa vaaren 1901. 1/4 nat. st. i ventrikelen og det oftest i betydelig antal like til ca. 160 eksempla- rer. Ogsaa i den finske bugt er Mysis, omend i ringe mængde, fundet i aborrens mave (K. M. Levander.^) I 7 av fiskene fandtes lev- ninger av smaa fisker 3 — 7 cm. lange, vistnok hovedsagelig karpe- artede fisker som mort, laue og lign., hvad viser at den allerede i en storrelse av ca. 20 cm. i stor utstrækning er fisskespisende. 3 smaa- abbor fanget i Akersviken i juli indeholdt blot smaa snegler (Limnea ovata) (fig. 70). Herav at dra den slutning at snegler er abborrens sedvanlige kost i juli maaned i Mjosen er dog ikke tilraadelig. Forholdene i den grunde Akersvik med sin rike strand- og bundvegetation er nemlig vidt forskjellige fra alle andre deler av Mjosen. Med tiltagende alder og storrelse synes abborren i Mjosen mere og mere at gaa over til fiskenæring, som vistnok hovedsagelig bestaar av mort, laue, krokle og smaa vederbuk. 1) K. M. Levaxder: Beobacht. iiber die Nahrung ii. d. Parasit, d. Fisclie der Finnischen Meerbusens, Finnl. hydrograpli.-biol. Unlersuch. No. 5, 1909, s. 33. 172 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Fangsstcd Dato Længde Pallasea quadri- spinosa Mysis relicta Limnea ovata Fisk 1 Stange » Akersviken -'■'^/4-03 » juli 96 ] ...80 An' 9 J 23-25,5 cm. 3 12 4 . . . liten . . . ...13 5 .. .17.... H Hamar » » i^/g'-Ol » 2/10-00 . . » 2 levn.av2smaa 7 » . . 1 ca. 7 cm. 8 3 ca. 4 — 7 cm. q ca.l60 ca. 4;) 10 11 » » 5 25 19 » 10/11-02 i%i-02 » . .22.. 13 14 . . 29 cm. . . . .18,5 cm.. . ca. 100 1 . ! ! 52 ! ' 1f> . . 26 cm. . 1 ca. 5 cm. 16 17 18 19 » » » 15/11-02 » » .. 26 cm... . [ 16— 18 cm 9 ..40.. 1 ca. 3 cm. \1 »5 » (1 »3 » 20 . . 26 cm. . . ...26.... ..60.. 91 '* » » 8 . . . .6. . 22 93 i 13-17 cm. ...12.... 4 94 .6 . 1 ca. 3 cm. Tab. 12. Indhold av abbormaver A b b o r e n s g y t n i 11 g begynder vistnok sedvanligvis i slut- ningen av mai (angivelig under heggens blomstring), fleresteds ved Mjosen dog ikke for i begyndelsen av juni og varer længe. 18de — 19de juni 1902 fisket jeg saaledes ved Ponengen paa Toten 20 abborrer hvorav ingen endnu hadde gytt. Uen rent overveiende del av den abbor som fanges i Mjosen fiskes i gytetiden, eller kort forut og efter, naar fisken er paa vandring til og fra gytepladsene. Hos 6 abbor av forskjellig storrelse har jeg fundet folgende r o ^ n a n t a 1 : li Igd. 23 cm,, vegt : 166 «i'- -'«'4-03 : ca 10 000 2; » 25 » 206 » » 24.000 3) » 500 » 23/3-01 : 34.000 4) 1125 » 22/3-01 : - 104.000 5) 1250 » 2^''4-01 : 144.000 6) » 47 » - 1750 » ii/:,-03: 210.000 Nr. 2] MJØSENS FISKEH OG FISKEHIEH 173 Den bedste fiskeplads for abbor i Mjosen er, eller var ialfald for sidste Mjosregulering hadde fundet sted, Akersviken ved Hamar, hvor der i mai — juni vandret ind store mængder av abbor, som der fandt udmerkede gæstepladser i de grunde græsgrodde viker. saa snart vandstanden var gaat tilstrækkelig op. De bedste fiskegrun- der her tilhorer gaardene Åker med K a a t e r u d, V i d a r s- hof. Sæl i. Disen og Tokstad. Forovrig kan man i gyte- tiden træffe abbor i betydelig mængde næsten allesteds langs Mj osens bredder, hvor strandene ildce falder for brat av. Fig. 78. Abborkuper paa Akcr gaards strand i Akersviken Den betydeligste del av fangsten har for i tiden vistnok foregaat med kuper (ruser) (se fig. 78). Saaledes fiskedes der et aar paa Vidarshof i Akersviken like op til 1000 abbor om dagen i 20 — 30 kuper. Nu fiskes vel like meget med sættegarn, noter og rever agnet med krokle, mort og laue. Paa revene faaes gjerne den groveste fisk. Kuperne som anvendes i Akersviken er en slags ruser bestaaende av et skelet av vidjer, hvorover er trukket not med en maskevidde av 1 tomme (26 mm.). Indgangsaapning findes blot paa den ene side. Dimen- sionene er: hoide ca. 1 m., storste diameter ca. 38 cm. 174 HARTVIG HUITFELDTKAAS [191t> Efter min erfaring er garn med en maske- vidde av 3 9 m m. (1 ^o t o m m e) og 4 5 m m. (1% I o m m e) de mest fordelagtige til fangst av abbor i Mjosen. Da det samlede a a r 1 i g e f a n g s t k v a n t u m av abbor i Mjosen paa faa undtagelser nær falder spredt i ganske smaa portioner paa et meget stort antal fiskere, som ikke holder regnskap over denne mere tilfældige del av sin fangst, har det ikke været mig mulig at faa samlet paalidelige opgaver over aarsutbyttet av dette fiskeri. Jeg kan blot uttale at jeg anser det for at være av relativt liten betydning. Kun for nogen grundeiere ved Akersviken og et par andre steder spiller abborfisket nogen nævneværdig okonomisk rolle. I de sidste 5 — 6 aar har der i Bundefjorden under pilke- fisket efter sik paa isen været fanget ogsaa adskillig abbor. Efter det indtryk jeg har faat av forholdene fiskes der langt mindre abbor i Mjosen end bestanden kunde taale at beskattes for. Der er derfor efter min mening for oieblik- ket ingen grund til at soke ab bor ren beskyttet ved en fredningstid eller ved forbud mot bruk av visse fangstmaater eller redskap er. Dette sidste vilde forovrig ogsaa være en meget upraktisk fremgangs- maate, idet en indskrænkning av maskevidden i garn, noter og kuper vilde lede væsentlig til en beskyttelse av blot hanfiskene, der som foran nævnt gjennemgaaende er meget mindre end hunfiskene, og en fredning blot av det ene kjon, og specielt av hankjonnet, maa ansees for at være en meget urationel maate at fremme fiskens reproduktion paa. Steinpurke (Acerina cerniia. Lin.) er denne abborfisks almindeligste navn i Mjoslraktene. Fleresteds kaldes den ogsaa s t e i n b i t. Den findes i stor mængde i alle grunde partier av Mjosen og gaar desuten ned paa temmelig stor dybde, idet den hyppig faaes paa lagesildgarnene, som staar i en dybde av 20—40 m. Dens almindelige størrelse vil sees av fig. 79, hvor længden av 541 hunner og 181 hanner, alle gytefærdige, er grafisk fremstillet. Hovedmængden av fiskene er her 7 — 15 cm. lange. Disse 722 fisker fanget jeg 18. mai 1903 i nærheten av Hamar i et notkast sammen med mange tusen andre eksemplarer (ialt ca. 18 kg.), som utgjorde en stor stim av gytefærdige fisker paa vandring til gytepladsene. Da de maalte fisker er en tilfældig uttat stikprøve av denne store stim, maa den grafiske fremstilling antages at gi el nogenlunde korekt billede av storrelsessammensætningen hos den i Mjosen gytende steinpurkestamme. Rent undtagelsesvis faaes No. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 175 større eksemplarer. Prof. Collett^) omtaler et 19 cm. langt eksemplar fra Mjoseii. De mindste gytende fisker jeg har paa- truffet var 6 cm. lange. Av aarsringene i skjællene viste det sig at ogsaa denne abborfisk hadde en meget langsom V e k s t, endnu betvdelig langsommere end den almindelige abbors (se tab. 13 og fig. 4), hvad ogsaa maatte være at vente efter fiskeartens ringe storrelse. Forovrig var veksten relativt meget jevn med (hos hunfisken) ca. 2 cm.s tilvekst i de 4 forste leveaar, 1% cm. i de 4 paafolgende, og 1 cm. senere. og med ca 6 6 9 6 9 6 6 9 6 9 6 9 9 9 6 cm. 3.. 4.. 4 6 7 » 333 . . 5 6 8 » 444 4 55 9 » 55 10 )> 4 5 66 11 » 666 8 12 y> . . 6 77 8 13 » ■ • 7 88 99 9 14 » 999 12 15 » 8 ii 16 » 17 » 11 Tab. 13. Aldersbestemmelse av steinpurke, f. ved Hamar ^% 1903 Forste gytning viste sig for hanfiskenes vedkommende at ske i 3-aars alderen, for hunfiskenes i 4-aars alderen. G r u p p e e r i n- gen av de to kjon inden de forskjellige gytende aarsklasser viste forovrig et helt analogt billede av alders- grupperingen hos den almindelige store abborart, idet hanfiskene var i meget betydelig overvegt i de yngste gytende aarsklasser og hunnene i likesaa stor overvegt i de ældre aarsklasser, ja de ældste og største fisker var næsten udeluldvcnde hunfisker. Dette sidste vil fremgaa ogsaa av fig. 79, hvor antal og størrelsesforhold hos de to kjon er grafisk fremstillet. At antallet av hunfisk er ca. 3 ganger saa stort som av hanfisk kan bero paa en tilfældighet; det er f. eks. meget mulig at det ene kjon, saaledes som tilfældet er hos flere andre fiskesorter, vandrer tidligere til gytepladsene end det andet. De 3 ældste av mig undersokte eksemplarer (alle hun- fisker) var 11 og 12 aar gamle. Gytningen synes i Mjosen at begynde i slutningen av mai. ^) R. CoLLETT: Meddelelser om Norges fiske 1 aarene 1884— 1901, Chra. Vid. selsk. forh. for 1902, no. 1, s. 11. 176 HARTVIG HUITFELDT-KAAS 1916 Steinpurkens næring synes at være omtrent den samme som smaa-abborrens og bestaar for en overveiende del av Pallasea quadrispinosa (fig. 34) efter midersokelser til forskjellige tider av aaret i den lid Mjosen ikke er islagt. Nedenstaaende tabel over maveindhold i maanedene september— oktober vil gi et billede av middels store og smaa steinpurkers spiseseddel om hosten. Længde Fangst- sted Dato Pallasea quadri- spinosa Asellus aquaticus Mvsis Cliirono- m i de- larver Limnea ovata Lagesild- rogn 1 12 cm. 2 13 » 3 12 » 4 11 » 5 12 » 6 11 » 7 11 )> 8 smaaeKspl. 9 » 10 » 11 11 12 » Hamar 1/9-00 10/10-00 25 34 32 5 21 8 28 12 2 1 2 5 ca.80 ...38 34 25 ,11 ,10. ,18 Tab. 14. ludhold av steiupurkemaTer Foruten Pallasea spiller som det vil sees Mysis og myggelarver (Chironomider) den væsentligste rolle. I en av ventriklene (nr. 12) fandtes videre 12 lagesildrogn. Nogen farlig rogntyv for lagesilden er denne fiskeart dog ganske sikkert ikke, da den som en daarlig svommer iklve formaar at forcere den forholdsvis stride strom op til lagesildens gytepladser i Laagen. Den foran nævnte rogn har formodentlig været et mere tilfældig bytte fra lagesild, som har været klemt eller beskadiget under notfisket. Der drives i Mjosen intet specielt fiske efter Stein purke; men den faaes tilfældigvis under andet fiske som f. eks. ved notdragning og paa sættegarnene til fangst av lagesild. I alle tilfælder er den litet velset, ja oftest nærmest forhatt, da den er uten nogen som helst væidi, og dertil kommer at den bare medforer bryderi og ubehag for den, der faar den, da den med sine skarpe, stive straaler i finnerne har en særegen evne til at hænge sig fast baade i notene og sættegarnene, saa man ofte blir nodt til at kaste megen tid bort med at plukke fiskene ut av garnmaskene. At pigstraalene er forsynet med en gift, som medforer kløe i fing- rene efter at man forst grundig har stukket sig alle steder inde i hænderne, gjør ikke saken bedre. Og endda er ikke alle skygge- sider ved denne fisk nævnt; ti ved forskjellig slags fiske, særlig Nr. 2J MJØSENS FISKER OG FISKERIER 177 ved garnfisket efter lagesild, optræder den som en forøvrig meget sandtspaaende ulykkesprofet, det kan jeg attestere av egen erfaring. Begynder man at trække lagesildgarnene og straks ser der sitter Fig. 79. Størrelsesfordeling mellem han- og hunsteinpurke i fangsten i et notkast ved Hamar' ^'5-1903 flere steinpurker paa garnet, ja saa vet man at haabet om at faa sild den dag er meget ringe, ti steinpurken har den merkelige evne at optræde netop under de veirforhold og ved de strømninger i vandet, under hvilke lagesilden og vistnok omtrent ogsaa alle andre matnyttige Mjosfisker ikke viser sig paa garnsættene. Man vil av det oplyste forstaa at det er med alt andet end blide folelser fiskeren ser steinpurken i sine fangstredskaper. 3 78 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Under smaaguttenes metefiske efter mort og abbor ved Hamars bryeger og andetsteds forstaar steinpurken ogsaa altid at holde sig Ireni som den forste som biter paa, men vurderes aldeles ikke efter den iver den lægger for dagen for at faa hængt sig paa kroken. Steinpurken, som skal ha et velsmakende kjod, spises vistnok aldrig hertillands. I sydligere land, hvor den som regel opnaar en betydeligere storrelse, er den derimot fleresteds skattet som en meget velsmakende spise, og skal for i tiden været holdt i fiskedammer i klostrene som en særlig delikatesse. I de vestlige deler av Rusland tilberedes smaa stein- purker paa 2—8 cm.s længde ved torring til en egen sort konserve- artikkel, som gaar i handelen under navnet «Ssuck». Den eneste nyttige bruk, jeg har set man har gjort sig av steinpurken i Mjosen, er at man har anvendt den som levende agn, naar ingen anden var at opdrive, til fangst av gjedde; men heller ikke hertil er den videre at anbefale, da gjedden ikke g jerne for- griper sig paa denne pigfinnede skabning. Hvis nogen av vore ferskvandsfisker i særlig grad skulde for- tjene navnet «ukrudt blandt fiskene» maatte det efter min mening være steinpurken. Lake (Lota lota Lin.) Laken findes utbredt i alle deler av Mjosen ned til en dybde av mindst 150 m. Om sommeren er den meget sjelden at træffe paa grundt vand; derimot gaar den op i de nedre deler av elvene, dette sidste dog væsentlig i gytetiden. Den almindelige storrelse av den lake som fiskes i gytetiden i Laagen er 3 — 6 mærker (750 — 1500 gr.). De storste fisker som gaar i de under dette fiske brukte mæler er paa op imot 3 kg., en enkelt fisk paa endog 3.5 kg. skal dog engang være fisket i en mæl i Mosholen i Laagen. Den storste lake, som jeg har hort har været fisket i den nordlige del av Mjosen, veiet 5.5 kg. Den blev fanget med not under lagesildfiske ved Lillehammer i 1890- aarene. I Vormen skal der undertiden fiskes laker paa endog 6 a 7 kg. Lak ens næring i Mjosen synes saavel om sommeren som om vinteren i overveiende grad at bestaa av amphipoder og særlig av Pallasea qiiadrispinosa (se fig. 34). I gytetiden i februar — mårs har jeg saaledes fundet en stor mængde Pallasea (ved siden av enkelte smaa-fisk) i maverne hos en del i mæler i den nederste del av Laagen fangede eksemplarer, og likeledes har jeg hos en ca. K> kg. veiende lake — fanget ved Hamar i november — fundet talrige Pallasea (sammen med en liten fisk). Ogsaa de paa dypt vand i juli — august fangede eksemplarer viste sig som regel at ha Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 179 hovedsagelig amphipode-næriiig i ventriklene, idet de efter at være trukket ind i baaten, hyppig gylpede op en grotagtig masse av storre amphipoder, som jeg desværre aldrig kom til at ta vare paa, saa jeg ikke ser mig istand til at si hvilken eller hvilke arter det har været. Det sandsynligste er vel at ogsaa dette har bestaat av Pallasea, kanske delvis ogsaa av de andre i Mjosen forekom- mende amphipode-arter: Pontoporeia affinis og Gammarocanlhus loricatus var. laciistris, hvilke likesom Pallasea efter Sven Ekmans^) undersøkelser i Vattern skal kunne forekomme i en dybde av 100 m. og derover tildels i betydelig mængde. Ved siden av denne crustacenæring har jeg særlig hos de paa grundt vand fangede eksemplarer hyppig fundet ogsaa smaafisk i maverne som f. eks. mort, laue, ninauge o. s. v. Som eksempel paa lakens slukvorrenhet og ogsaa ringe folsom- het i mund og fordoielsesorganeriie kan nævnes at en gammel Mjosfisker fortalte mig at han paa en bundrev engang hadde faat en storre lake, som hadde ikke mindre end 7 av revens kroker 1 sig, som alle hadde vanet agnet med hver sin levende fisk. Gytetiden angives noget forskjellig for de forskjellige deler av Mjosen. Saaledes skal gytningen ved Hamar finde sted fra 15. februar til 15. mårs. 1 Laagen synes gytningen at foregaa noget tidligere, idet mælefisket her tildels begynder allerede omkring 20. januar. Forovrig varer det ogsaa her til ca. 15. mårs, og i Vormen skal den væ^sentligste fangst av gytende lake finde sted fra de forste dager av februar til ca. 20. mårs. Mj osens lake fiske drives som mæle- (ruse-) fiske om vinteren, som k lubbefiske ogsaa om vinteren, og som r e v f i s k e om sommeren. Mælefisket, foregaar paa 3 steder i den nedre del av Laagen nemlig ved Trossetsanden (paa elvens ostre side), paa V a a 1 o i e n og i M o s h o 1 e n, paa de to forstnævnte steder med 1, og paa sidstnævnte med 2 mælgarder. I begyndelsen av februar opfores sedvanligvis «1 a a k a a - g a r d e n», paa 1 — 2 meters vand, paa forholdsvis stromhaarde steder. Den er bygget som et tvers paa strommen staaende gjerde av træspiler — undertiden anvendes ogsaa netting — , hvoii anbringes fra 3 op til 10 mæler med indgangsaapningen vendende nedad strommen for at fange fisken paa opgang. De i garden anbragte mæler er forarbeidet enten av vid jer med en avstand av 2 — 3 cm. mellem spilerne og er i sin nedre del av cylindrisk form, men smalner av opover mot den ovre ende (se fig. 80), eller de er forarbeidet som garnmæler med et 4-kantet skelet av træ og jevnt avsmalende opover mot den ovre ende, som 1) Sven Ekman. Die Bodenfauna des Vattern, qualitativ und quan. titativ untersucht. Internat. I^evue d. gesamt. Hydrobiologie 1915, s. 374. 180 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 ender i et lost trælok (ca. 23 X 23 cm.), hvorigjennem den fangede fisk tages ut, Mælernes længde er fra 130 — 150 cm., den ydre indgangsaapning (rammen) ca. 30 X 35 cm., den indre ca. 10 — 12 cm. i diameter og armenes hoide vel 2 m. En gammel fisker meddelte mig at laken gik i mælerne kun om natten, aldrig om dagen, og bedst i stygveir (morkt veir). Det bedste fiske han med sine 3 mæler nogen gang hadde gjort nogen gang hadde gjort paa en nat var 16.5 kg. Laken fiskedes blot paa opgang, aldrig paa nedgang, og aldrig fan- gedes nogen anden slags fisk i mælerne. Det meste av fangsten pieide han at sælge i Lilleham- mer i private huser for 8 a 10 ore marken (>1 kg.). Det samlede aarlige f a n g s t u t b y 1 1 e av m æ 1 e f i- sket i La a gen tror jeg kan anslaaes til ca. 800 kg. I V o r m e n fiskes laken i g a rn- og n e 1 1 i n g r u s e r av forskjellig form. En ved Minne benyttet garnruse fandt jeg hadde folgende dimensioner: længde 130, diameter ved indgangen 50 cm. Utbyttet av lakefisket i Vormen antages for nogen aar siden at ha andradd til ca. 1000 kg. om aaret, I de senere aar skal dog fisket ha gaat meget tilbake paa dette sted. Prisen paalake ved Eids- vold og ved Minne har sedvanlig været 7 ore marken (% kg.) og tildels endnu lavere. I Hamar har det ganske ubetydelige kvantum, som har gaat gjennem fiskehand- lerne, været solgt for 50 ore pr. kg. Fo ruten i Laagen og Vormen har laken ogsaa i selve Mjosen mange gytepladser, som fiskerne har kjendt i lange tider, og hvor de nu og da fisker litt lake med g a r n, og i hvis nærhet de paa nogen steder sætter ut garn ogsaa for sikens skyld, som gjerne pleier indfinde sig paa lakens gytepladser for at gjore sig tilgode med lakerognen. Det bedste sikfiske paa disse pladser skal være i mårs. Det andet vinterfiske av lake er k 1 u b b e f i s k e t, der likesom paa mange andre steder i vort land, drives paa tynd nylagt is, idet Fis Lakemæl fra Laagen i Fa abers Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 181 man med en træklubbe slaar slag i isen paa de steder, hvor man ser der staar lake nedenunder. Denne vil da bli bedovet av choket, hvorefter man skyndsomt hugger hul paa isen og tar fisken op med en kjeks, inden den atter kommer til kræfter. Er man heldig kan man ved klubbingen faa 20 laker og mere om dagen; men som regel er de laker, man faar paa denne maate, forholdsvis smaa, saa fisket i virkeligheten ikke er videre lonnende. Av andre fiskesorter faaes under klubbefisket blot nu og da nogen smaa g j edder — «gjeddesniper» kalder man dem paa Hamar. — Dette fiske kan til nod foregaa like til isen har naadd en tykkelse nære indpaa 6 tommer (ca. 16 cm.), blir den tylvkere, virker klubbeslaget ildve længere kraftig nok til at bedove fisken. Klubbefisket av lake er av meget liten okonomisk betydning og drives vistnok mere som en sportslig fornoielse end for utbvttets skyld. En betydelig storre rolle spiller i Mjosen revfisket efter lake om sommeren, selv om ogsaa dette maa henregnes til Mjosens mindre væsentlige fiskerier, da det samlede fangstkvantum er litet betydelig. Aarsaken hertil er ikke at der er litet lake at faa, men væsentlig den at laken i Mjostraktene er meget vanskelig at faa avsat, da de fleste synes at ha en ren fordom mot at spise den. Flere fiskere i Bundefjorden har meddelt mig at lake kan de faa saa meget av, de bare vil ha, og at der ofte sitter en lake paa anden hver krok; men da de ikke kan faa solgt den, fisker de blot til husbehov. Ved dette fiske, som drives i Bundefjorden, paa Ringsaker og vistnok adskillige andre steder i Mjosen, sættes linerne paa for- holdsvis stor dybde med til omkr. 100 m. Til agn anvendes væsentlig krokle. Paa den maate tages nok mangen «botte med lake» til anvendelse i egen husholdning, paa en enkelt gaard i Bundefjorden endog ca. 200 kg. om aaret. Nogen oversigt over hvor meget der paa denne maate fiskes om aaret av lake er det dog vanskelig at faa, da næsten ingen finder det umaken værd at holde regnskap med fangsten av denne fiskeart. Av egen erfaring kan jeg attestere at laken om sommeren mangen gang er let at fange i storre mængde med liner, særlig i en dybde av 50—100 meter, og at den ogsaa kan faaes om end i mindre antal ned til en dybde av mindst 150 m.; men man bor stadig flytte revene, da fangstpladsene synes hurtig at bli utfisket, idet laken vistnok paa denne tid av aaret er meget stationær. Under fiskeforsok om sommeren med liner agnet med levende fisk paa ca. 400 meters dybde har jeg ikke opnaadd at merke spor av at nogen fisk hadde rort ved agnen, saa laken vistnok helt mangler i denne dybde i Mjosen, ialfald om sommeren. 182 HARTVIG HUITFELDT KAAS 191 G Foruten paa forannævnte maater fiskes laken i Mjosen ogsaa leilighelsvis, men i ganske ringe mængde under andet fiske, f. eks. under notfiske efter lagesild, nu og da under «stokrokfiske» efter gjedde om vinteren, og under andet fiske paa isen. Naar laken i gytetiden kun i ganske ringe mængde fanges i selve Mjosen er aarsaken hertil sikkerlig ikke bare at man av mangel paa avsætning undlater at fange den, men utvilsomt ogsan Fig. 81. Finsk »lakstrut« (lakeruse) den at man ikke kj ender nogen praktisk lonnende maate at fiske den paa, ti ellers vilde man ganske visst ha efterstræbt den noget ivrigere end hittil har vædret gjort, for ialfald at faa fisk til eget husbehov. For at faa avhjulpet denne mangel og samtidig faa fjernet den almindelig utbredte fordom, som hersker mot denne fiskeart i i Mjostraktene har jeg ved avisartikler i dagsavisene, ved unde r- visning i for færdigelse og bruk av finske lake- r u's e r (saakaldte «lakstruter») og ved at foreskrive og utlaane et par saadanne til Mjos-fiskere sokt at oparbeide interesse for fangst av denne efter min mening velsmakende fiskeart, som utvilsomt Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 183 findes i overmaade stort antal i Mjosen, hvor den for de noget storre dybders vedkommende er omtrent den eneste repræsentant for fiskeslegten — kun den litet matnyttige ninauge synes at gaa likesaa dypt ned. Særlig til at lave fiskemat av og til fiskesuppe egner denne eneste torskefisk vi har i ferskvand sig utmerket. Til dette bruk er den efter min mening langt at foretrække for det meste av den frosne torsk og kolje, som man ser hos fiskehandlerne i Mjosbyerne. Som alle torskefisker er laken litet holdbar; men denne vanskelighet er let at komme forbi, da den til gjengjæld er i hoi grad seiglivet, saa den uten vanskelighet kan bringes levende paa markedet. Den foran nævnte finske 1 a k s I r u t eller hséngeruse (se fig. 81), som jeg meget vil anbefale til videre utbredelse, er forfærdiget av not og træjorder og ligner meget en almindelig gjedderuse, som er ophængt paa iskanten (d) med aapningen vendende nedad mot bunden; men storreisen er langt mindre, idet diameteren ikke behover at være storre end en almindelig abborkupes. Til den nedad vendte side er fæstet et kort ledegarn, som naar ned til bun- den, mot hvilken det holdes strammet ved hjæ^lp av en horizontalt- lopende stok og 2 stener (a). Øverst i rusen hænges en blikplate eller et stykke speilglas (b) for at vække lakens opmerksomhet. Paa grund av rusens ringe diameter behover man kun at hugge et forholdsvis litet hul i isen naar man skal bruke den, hvorved den blir langt haandterligere end de i vort land almindelig anvendte store bundruser til fangst av lake. De i Mjosen almin- delig benyttede garnkuper til fangst av abbor vilde med smaa forandringer vistnok let kunne omgjores til meget brukelige lakeruser. Under fisket i gytetiden bor fangsten aldrig helt fjernes av rusen, men 1 fisk bor altid bli igjen for at tjene som lokkedue. Saadanne lakeruser faaes kjopt i Åbo Fiskeriredskapsaffår, Åbo, Finland, og kostet for nogen aar siden 2 mrk. pr. stykke. Efter min erfaring var denne finske model dog vel liten og spinkel. Efter hosstaaende tegning tror jeg forovrig enhver noget hændig person vil kunne lave sig saadanne selv. Heller ikke for lakefisket har det været mig mulig at faa samlet paalidelige opgaver over hele det samlede aar lige fangst- kvan t u m. Jeg er dog tilboielig til at ville anslaa det til adskillig over 3,000 kg., et kvantum som vistnok uten fare for bestanden kunde forokes til det flerdobbelte. Det sier sig selv av det ringe indgrep der gjores i Mjosen s lakebestand at denne ikke trænger nogen slags fredning, hverken i gytetiden eller i form av indskrænkning i bruk av redskaper. 184 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Mort (Leiiciscus rutilus Lin.) I Svaitelven og Akersviken ved Hamar og ved osen av Lena elv paa Toten kaldes den gytende mort «s o r e n n e», ellers er mort det almindelige i Mjostraktene anvendte navn paa denne fiskeart. Ved Lillehammer og den alier oversle del av Mjosen benævnes morten og Leucisciis grislagine, hvilke ikke holdes ut fra hinan-den som egne arter, med fællesnavnet «g u 1 d b u s l». Morten er utbredt i stor mængde overalt langs Mjosens strande og findes særlig talrig i indsjoens grunde partier. At opgi en almindelig størrelse for den i Mjosen forekommende mort er vanskelig — engang faaes en mængde K marks (75 gr.) fisker, en anden gang % marks (125 gr.) og en tredje gang kanske, og det gaar vel sjeldnere paa^ mest fiske paa 1 mark (250 gr.). I det hele tal ser man morten er meget tilboielig til at gaa i stim, hvori alle fisker er av næsten ens storrelse. Det storste antal mort som fiskes i Mjosen er vistnok under 250 gr. og under en længde av 28 cm. I gytetiden og kort forut for denne faaes dog ogsaa et betydelig antal større fisker, f. eks. i Svartelven, i Akersviken og utenfor Hamar; men fisker paa en vegt av V: kg. og derover (med en længde av 33 cm. og derover) er dog at betragte som rene sjeldenheter. De storste morter i Mjosen, jeg har hat anledning til at se, har været paa 35.5 — 37 cm. og veiet 525 — 575 gr. nogen tid for gytningen skulde finde sted; alle disse var hunfisker. Nogen mort paa over 37 cm. s længde har jeg heller ikke bort nævne fra Mjosen, og av denne storrelse har jeg kun faat et eneste eksemplar. Den storste hanmort jeg har set fra Mjosen var 35 cm. lang og veide nogen tid for gytningen 525 gr. De to næststørste hanmorter jeg har truffet paa hadde en længde av 33 cm. I det hele tat ser det ut som hunmorten i Mjosen opnaar en litt storre længde og vegt end hanmorten (se hosstaaende grafiske fremstilling av m.it fangstutbytte i Mjosen i tiden ^V« — "/s 1903 fig. 82). Allerede i april maaned kan man i de fleste tilfælder blot av fiskens ydre form holde de to kjon ut fra hinanden, idet hunnene viser sig at være gjennemgaaende litt bredere end hannerne. I den nærmeste tid forut for gytningen er hunfiskene som regel ogsaa litt vegtigere end hanfiskene av samme længde. Hunmortens vegt i forhold til længden (i størrelsen 18 — 36 cm.) vil fremgaa av den grafiske fremstilling paa fig. 83. Efter hvad jeg har hat anledning til at se, synes der ikke at være nogen fremtræ- dende øvervegt i antal av noget av de to kjon. I mit fangstutbvtle "/4— ^Vs 1903 er der vistnok 59.06 % hunfisk og 40.94 % hanf'isk; men denne ikke meget væsentlige overvegt av hunfisk kan let tænkes at bero paa en tilfældighet. Av aarsringene i skjællene har jeg fundet at Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 185 mortens v e k s t i M j o s e ii er g j e n ii e m g a a e n d e langsom, men relativt jevn i det mindste 15 aar hen gjennem livet "(se graf. fremst. fig. 4). De forste 3 leveaar er veksten 0\/p\åp\3p\\<^\f\2p\3ip Fi«. 82. StorrelscsfordelinL!; mellem Imn- o^ hunmort i fan<*stiitbylte ved Hamar i«/4 — i^s 1H03. mit hurtigst med ca. 4 cm. pr. aar, i de paafolgende 5 aar ca. 134 — 3 cm. pr. aar, senere blot ca. 1 cm. pr. aar. Den aarlige tilvekst indtil 15-aars alderen har jeg beregnet til: 186 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 1 4.1 2 8.5 3 12 4 1 5 15.3' 17.3 6 19.6 7 20. 8 22 9 24.2 10 25.4 11 I 12 I 13 26.81 27.8! 29.5 14 30.8 15 aar 32 cm. Den ældste mort jeg har truffet paa var 19 aar i^somre) gammel og hadde en længde av 34 cm. Av far ve ra ri tete r har jeg lam en eneste gang (ved Hamar) paatruffet et mindre eksemplar som ved sin blaaagtige lysere farve over ryggen merkbart adskilte sig fra Mjosens almin- delige mort. Det sandsynligste var vel at den netop var kommet ned i Mjosen fra et nærliggende vand. Egentlig form varie- tet er har jeg ikke paatruffet; men jeg maa dog bemerke at det er ganske paalaldende hvor denne fiskeart kan variere i Mjosen Ktmftff |fr|ttftHtn mptT[Tt^; m |i Ui |,^^ ''Pm:\^Ti:^-:W-:fiW Lil^iiMlÆSiI i.|-:^:Ui""^::|i^:tt^:4-n;b:g 600 500 ÆOO 300 20 /OO Jlgr 18 20 22 24- 26 28 30 52 5^ 36cm. Fig. 83. Vegstkurve foj- luinmorl kort lid for <^ytnin.<;en imai 1903) med hensyn til bredde, uten at dette behover at være begrund'3t ved eksemplarenes kjon eller nær forestaaende gytetid. Bredest av form er uten sammenligning de individer som har bukhulen utspilet av bæMidelormlarven Ligula simplissinm. I Akersviken har jeg paatruffet talrige, mest smaa, mort av en længde av 12 — 15 cm., som har værel saa sterkt befængt ni'^d dette snyltedyr at fiskene fik et ganske uformelig opblæst utseende. Denne bænidel ■ ormlarve, somfaar sin fuldstændige utvikling hos ænder, maaker, heirer og andre vandfugler kan man befri fiskene for ved at bortskyte alle saadanne vandfugler fra vedkommende vand, hvor denne parasit herjer. I Italien ansees denne bændelormlarve for en delikatesse og spises tilberedt som makaroni. Hos os er det dog vel litet sandsynlig at en saadan delikatesse vil vinde bifald. "m o r t e n s næring synes i Mjosen, ialfald fra tidlig i april til langt ut i november, for en overveiende del at beslaa av gronne alger, fremfor alt av characeer, hvorav ventrikel og tarm hyppig Nr. 2j mjosp:ns fisker og fiskeriek 187 tindes ganske fuldstoppet, uten at nogensomhelst anden nærings- bestanddel kan sees ved siden av (ogsaa i mårs har jeg fundet saadant maveindhold). Denne næring er almindelig at paa- traeffe baade hos smaa og meget store fisker. 3 mort av en længde av ca. 20 cm. fisket ved Hamar ^V«— 03 hadde hele tarmka- nalen fyldt, væ'sentlig av den traadfine gronalge i^hizoclonium hieroghiphicLim sammen med enkelte traader av en anden gronalge Vlolriv zonata.^) Ved siden av den vegetabilske næring forlærer morten i Mjosen ogsaa megen animalsk. Jeg har saaledes fundet talrige levninger av myggelarver og andre insektlarver i tarmkanalen. Mit indsamlede materiale av mortmaver har imidlertid været mindre godt konserverl, saa det ikke ga anledning til nogen noic analyse av næringens enkelte bestanddeler. Jeg ser mig derfor ikke istand til at specifisere næringen nærmere. I Svartelven ved Hamar, formodentlig Mjosmortens vigtigste gyteplads, regner man at denne fiskeart pleier gaa op for at gyte omkr. 25. mai; enkelte aar sker dette dog ikke for i de forste dager av juni. Enkelte gytefærdige hanfisker træffer man dog langt tidligere, saaledes fandt jeg i 1903 nogen mort, fisket ved Hamar, med rindende melke allerede i tiden mellem 21. og 30. april. En artikel jeg skrev i «Norsk Jæger- og Fisker-Forenings Tidsskrift» for 1901 s. 1., betitlet «Sorennefisket i Svart- e 1 V e n» tror jeg vil gi et instruktivt billede av mortens eller «sorennens» opgang i denne elv og det fiskeri, den der er gjen- stand for, hvorfor jeg nedenfor avtrykker den væsentligste del av den med originalens illustrationer vedfoiet. «Det er visst de færreste som vet hvad sorenne er for en slags fisk, og det er heller ikke saa merkelig, da sorenne er en ren lokal bena^vnelse i Mjostrakterne, særlig omkring Akersviken, paa den almindelige mort (Leuciscus riitihis), naar den om vaaren gaar op i Svartelven for at gyte. Til andre tider av aaret maa den ogsaa her noie sig med den mere ordinære benævnelse mort. Navnets etymologiske oprindelse er usikker. Man har sagt sorenne skulde bety en fisk der rendte fra sjoen (op i elven for at gyte) og muligens være dannet analogt med det svenske navn ariinnare paa en nærstaaende art, som lever fortrinsvis i aaene. Denne utledelse av ordet er visst meget tvilsom. Endun mindre rimelig er det at sa^tte navnet i nogen forbindelse med haveveksten syrrin, som av landbefolkningen uttales ganske paa samme maate. Naar heggeblomsten begynder at springe ut gaar sorennen op i Svartelven, det er et gammelt merke som aldrig slaar feil. Er heggen fuldt utsprungen, er hele fisket allerede forbi; ti det varer almindelig kun 2 dager. ^) Bestemmelserne er velvillig utt'ørt av prof. N. Wh>le. 188 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Straks den forste melding kommer til Hamar og de nærmeste distrikter om at sorennen er kommen, drar smaaguttene og andre sportsinteresserte fiskere i flok og folge ut til Svartelven paa fiske. For i tiden, fortælles der, var det ogsaa skik og bruk at alle arbeids- folk paa gaardene i omegnen fik fri for at delta i fisket de dager. delte stod paa. Forberedelserne er ikke store, en lang fiskestang og snore med en ganske liten krok paa og endelig «mauertue» til agn. Uten Fia. 84. SorcnncfisUc" i Svartelven utsii^t nedover elven) mauertue nytter det ikke at friste sorennen. For den der ikke vet hvad mauertue er, skal oplyses at dette er myrepupper eller myre- egg, som (le i daglig tale kaldes. Man spar et dypt hul i en frisk skogmyretue til man kommer til det lag, hvor eggene ligger, og tar ut et par spader fulde, og man har mere end nok til en fisketur. Nedskriveren herav, der iaar fik anledning til at delta i dette fiske, kom litt ut paa formiddagen kjorende til Svartelven — Allerede i lang avstand saa vi nogen baater vel bemandet med fiskere (se fig. 84) og fortoiede ved hjælp av en sten midt ute i Strommen. Paa begge elvebredder stod overalt fiskere, paa de fleste fiskepladser saa tæt ved siden av hinanden at snorene ret som det var slængtes i hverandre. Da vi var kommet helt frem Nr. 2] MJOSENS FISKER OG FISKERIER 189 kunde vi ogsaa tydelig se, hvorledes hvert oieblik fiskene slæng- tes iland, snart var det en bred, sprællende sorenne, snart en liten solvglinsende laue, den sidste dog med nogen skuffelse for fiskeren; ti lauen nyder ikke samme sportslige anseelse som den storre og vegtigere sorenne. De heldigste av fiskerne, som hadde holdt paa hele dognet igjennem, hadde faat fiskekonterne næsten fulde, men like utræt- telige var de, ti det gjaldt at skynde sig, fisket begyndte allerede at Fig, 85. »Sorenncliske)' i Svartelven (utsigt opover elven) ta av, og i aften var det slut for denne gang. Kun den morkeste tid av natten og de varmeste timer om formiddagen holdtes hvil. Det er ikke sjelden at en flink fisker paa et dogn kan hale ind saa meget som han blot er istand til at bære hjem paa ryggen. I det hele tat maa fisket siges at være meget lonnende, hvad kvan- titelen angaar, ti alle faar fisk, selv den mest klodsede, om end den dygtigste og mest erfarne trækker av med hovedgevinsten. Paa den anden side kan sorennefisket ikke sies at være lonnende i den forstand at salget av fisken yder en passende erstatning for den til fisket anvendte tid. Dertil er sorennen en altfor litet salgbar vare, ja omtrent uavsættelig; ti det er næsten blot fattig- 190 HARTVIG HUITPELDT-KAAS [1916 folk som vil spise den. De som forst en gang har vænnet sig til dens eiendommelige smak finder den dog noksaa god, sier de, og salter ned til eget bruk alt hvad de kan overkomme. Man maa dog ikke tro at det egentlig er i den hensigt at skaffe mat til husholdningen at denne talrige skare av fiskere moter frem, det er langt mere sportsinteressen som trækker dem. Sport er jo til en viss grad et relativt begrep, og det er sikkert nok at disse fiskere finder sorennefisket at være meget sportsmæssig. For os var det vanskelig at forstaa hvori sporten egentlig bestod, naar fisken bet med det samme snoret kom paa vandet. En Fis'. SG. »Fiskebv"'nin<<» i Svartelven smule forsigtighet maatte der vistnok utvises naar fisken landedes, ti den er noget los i munden. Dette var forovrig langt lettere at ulfore med vore engelske fiskestænger end bygdefiskerne med sine 18 — 20 fots, der sedvanlig lot fisken foreta en overmaade lang luftreise, inden den havnet et sted langt inde paa land. Men sportsmanden stikker dog altid frem og det allerede hos smaagutten. Med samme iver og samme omhu som en dreven fluefisker fæster sine fluer paa snoret sætter han sin «mauertue» paa kroken, og visst med mindst likesaa stor stolthet som flue- fiskeren lander en stor orret, slænger han sorennen i land. Litt ovenfor os stod gamle Paalsern og tok netop kroken ut av en rigtig gild sorenne med en beundrende skare smaagutter Nr. 2] MJØSEXS FISKER OG FISKERIER 191 omkring sig, for hvilke han holdt et litet belærende foredrag, soiii vi ogsaa fik nyde godt av i forbifarten. «Forst skal dere sætte paa en niauertue, saa en levende inauer og yderst paa krokspidsen en mauertue igjen, da kan ikke sorennen la være at bite paa.» Paa et par steder i den nedre del av elven har grundeierne en gammel ret til at holde «fiskebygning» og tar der i ruser eller kuper, som er den lokale benævnelse, en mængde sorenne. Kuperne, der er næsten 2 meter lange, stilles med aapningen vendende nedover strommen. I lopet av ganske kort tid kan ds bli aldeles fuldpakket av fisk. Fig. H7. En av 'fiskebj'gningeiT s kuper vruser Man skulde vente at sorennen ved disse sterke efterstræbelser skulde avta betragtelig i antal. Jeg tror ilvke at det er nogen grund til at frygte herfor, ialfald ilvke endnu. Nogen tilbakegang i fiskemængden kan ikke med sikkerhet paavises. Nogen gamle fiskere fortæller vistnok at i deres ungdom fik de meget mere og storre fisk, men konkurransen er jo saa meget storre nu end for, saa det er ikke saa urimelig, og de gamle er gjerne tilboielig til at se sine ungdomsminder noget for lyse. Derimot var alle enig om at mængden av opgangsfisk og utbyttet av fisket var meget varierende i de forskjellige aar, hvilket tilskrives forskjellige veir- og vandstandsforholde.» 192 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 I Svartelven fiskes den væsentligste del av soiennen i ruser eller som de paa stedet kaldes kuper (se fig. 87), som opstilles paa stromhaarde steder eller i smaa stryk i de saakaldte «fi ske- bygning e r» (kaldes ogsaa «f i s k e d a m m e r» [se fig. 86j), hvilke i konstruktion meget minder om teinlagene i Laagen, hvis teiner da svarer til fiskebygningenes kuper. Forskjellen er væsent- lig den at fiskebygningene (hvori ogsaa fanges harr, vederbuk og laue) er opstillet i langt svakere strom eller stryk end teinlagene, da disse fiskearter bedst gaar i fangstindretninger, som staar i relativt svak strom. Likesom ved teinlagene soker man ved fiske- bygningene ved hjælp av gjerder eller gitterverk at træ og ved stensætninger at lede den opstigende fisk ind mot kupernes aapninger. Selve k u p e r n e har en længde av 150 — 180 cm. og indgangs- rammene har en hoide og bredde av 65 å 70 cm. Kupernes skelet bestaar av pilekvister som er overtrulvket enten med garn eller i de senere tider vistnok hyppigst med netting, som har en maske- vidde av 1.5 — 3 cm. efte^-som kuperne tænkes anvendt til fangst av laue, mort, harr eller vederbuk. I Svartelven er der flere gaarder som fra gammel tid av har ret til «fiskebygning», saaledes helt nede i Akersviken: Åker gaard, længere oppe S a n d a k e r, S i n n e r u d og S a n n e r u d; men ikke alle pladser for fiskebygninger blir nu benyttet. I de senere aar har saaledes oftest kun 3 været i bruk. I Svartelven kan sorennen stige op til den nye Kuruddam ret ned for O gaard. Mens stangfisket i elven som regel drives blot et par dager, ialfald med godt ulbytte, staar kupefisket betydelig længere paa, som oftest en uke eller vel saa det, ja enkelte aar endog op mot 2 uker. Det kvantum sorenne som om vaaren fiskes i Svartelven, Akersviken iberegnet, tror jeg i gjennemsnit kan sættes til ca. 2,000 kg.; men som for nævnt er utbyttet hoist varierende i de forskjellige aar. Enkelte aar har der nok været fisket meget mere end det foran nævnte kvantum. Den i kuperne fangede sorenne spises dels paa gaardene hvor den fiskes, dels sælges den (til en pris av 5 — 7 ore marken [K kg.]) bl. a. paa brukene længere oppe ved elven, dels brukes den ogsaa i kokt tilstand som honsefor, hvortil den skal egne sig udmerkct. Noget sorenne gaar fra Akersviken ogsaa op i F 1 a k s t a d e 1 V e n, men blot et ganske kort stykke, nemlig til Borstad gaard. 8 — 14 dager senere end i Svartelven gaar sorennen op i m u n- dingen av Lena elv paa Toten, hvor der aarlig fiskes flere hundrede kg. En fisker paa stedet meddelte mig for et par Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKE RIER 193 aar siden at den der i trakten solgtes for 40 ore pr. kg. O g s a a i osen av Hunselve n ved Gjovik gaar morten ind i gytetiden om vaaren, og der fanges adskillig av den. Forovrig findes der vistnok mange gytepladser for morten spredt langs Mjosens strander, men ingen besokes vistnok av et saa stort antal gytefisk som Svartelven og osen av Lena. Hos en meget stor mort (længde: 34 cm., vegt: 510 gr.), som blev fisket ved Hamar 28/4—03, fandt jeg ca. 90,000 rogn. Til fangst av mort anvendes foruten kuper ogsaa sættegarn og not, og med det sidste fangstredskap faaes undertiden baade om sommeren og især i gytetiden overordentlig store kvanta. Jeg har selv utenfor avlopet fra melkekondenseringsfabrikken i Hamar om sommeren og hosten gjentagne ganger tat flere hundrede kg. i et notkast. Ogsaa for den grunde Akersviks vedkommende kan jeg av erfaring oplyse at der næsten hele sommeren igjennem kan fiskes en mængde mort. Foruten til menneskefode og som honsefor anvendes morten ogsaa som agnfisk paa rever til fangst av or ret, lake, og især gjedde ved fangst av den sidste under «stokrokfisket» paa isen om vinteren. Til dette bruk egner den smaa mort sig ogsaa særdeles vel. Under fangst av smaamort om vinteren naar isen ligger anvendes av enkelte fiskere en egen slags smaa halvkuleformede garn- ruser med aapningen vendt mot bunden (se fig. 73 1), ind i hvilke morten lokkes ved utstrodde byggryn. Da fiskerne som regel, ialfald utenfor Svartelven, aldrig forer regning med hvad de fisker av den litet værdifulde, næsten usæl- gelige mort, er det umulig at meddele nogen paalidelig opgave over det samlede aar lige fangst kvantum av denne fiskeart i Mjosen. Jeg vil gjetningsvis anslaa dette til 5 — 6000 kg. Efter al sandsynlighet utnyttes paa langt nær ikke Mjosens hele produktion av mort. Mortens nytte i Mjosen er efter min mening væsentlig av indirekte art, idet den tjener gjedde, abbor og tildels ogsaa or ret og lake til næring. Imidlertid er jeg tilboielig til at tro at den alt i alt er mere til skade end til nytte, idet den forbruker et betydelig kvantum av Mjosens smaadyrnæring, som heller burde komme mere værdi- fulde fiskearter tilgode. Paa dens creditside maa dog paa den anden side skrives at den direkte omsætter en betydelig del av vandets planteproduktion i fiskekjod, hvad ingen anden Mjosfisk end vederbuken formaar at gjore, ialfald i nogen nævneværdig maalestok. Av hensyn til mortens ringe værdi som menneskefode og i betragtning av Mjosens utvilsomt meget store mortbestand finder 194 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 jeg ingen grund til at foreslaa nogen frednings- tid eller andre forholdsregler til beskyttelse av denne fiskeart. Vederbuk (Leuciscns idus Lin.) V e d e r b u k er denne fiskearts almindelige navn omkring Mj osens centrale parti — i gamle regnskapsboker fra Åker gaard ved Hamar fra 1770 — 90-aarene sees skrevet «W e 1 1 e r b u g» — . I Vormen ved Minne og i Laagen kaldes den undertiden (feilagtig) ogsaa b r a s m e, idet den sammenblandes med den virkelige brasme eller brasen (Abramis brama (Lin.)), som forekommer i Fig. 88. Vederbuk (Leiiciscus idus) f. ved Hamar straks efter gytningen vaaren 19U1. Ca. ^li nat. st, ringe mængde i begge disse elver. Leuciscns cephalus (Lin.) som prof. Collet^) efter en opgave fra prof. Rasch^) anfører som forekom- mende i Vormen, synes derimot at være ganske ukjendt av fiskerne paa dette sted. Vederbuken er kjendt fra alle deler av Mjosen, men synes kun paa faa steder at forekomme i nogen storre mængde. Talrigst optræder den vistnok omkring Hamar, i Akersviken, i Bundefjor- den, i Vormen og i den nederste del av Laagen. Den almindelige længde av gytende fisk synes at være 4 1—4 6 cm. og vegten 1— IK kg. De største som fiskes i Svartelven i gytetiden opgives at være paa 2 kg, I Laagen skal der enkelte ganger været fisket «brasmer» paa 2K.-3 kg. 1) R. CoLLETT: Meddelelser om Norges fiske i aarene 1884—1901 III Chria. Vid. Selsk. Forh. for 1905, s. 5. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 195 For mindre fiskers vedlvommende paa op til K> kg. har jeg fundet at m a v e i n d h o 1 d e t ofte likesom hos morten bestaar omtrent udelukkende av characetraader. Ved siden av vege- tabilsk næring synes de mindre fisker i stor u t s t r æ k?n ing ogsaa at leve av animalsk, særlig av forskjellige insektlarver somf. eks. phrygane- og chironomidelarver (myggelarver). De større fisker lever sikkerlig for en meget væsentlig del ogsaa av smaafisk. Allerede i en storrelse av ca. y> kg. biter de villig paa ske og andre smaa sluk, og naar de har naadd en vegt av 1 — 1 K' kg. faar man dem ikke sjelden endog paa de store sluk som i Mjosen brukes under drægging efter ørret og langt fra land, saa vederbuken under saadanne foihold vistnok lever ganske som denne rovfisk og gjor jagt paa de pelagiske stim.- fisker krokle og lagesild. Vederbuken faaes ogsaa let paa rever agnet med krokle. Gytningen i Svartelven ved Hamar pleier finde sted i slutningen av april og begyndelsen av mai. Det vigtigste vederbukfiske foregaar i Svartelven, hvor fisken fanges i kuper i de samme «f i s k e b y g n i n g e r», som anven- des til fangst av «sorenne», harr og laue. Her gjores undertiden en meget rik fangst. En fisker meddelte mig at han undertiden hadde faat hele hestelasset (ca. 250 kg.) paa en gang. Noiagtige opgaver over det aarlige fangstutbytte i Svartelven har det ikke lykJvedes mig at skaffe tilveie. Formodentlig liager det mellem 1 å 2000 kg. I selve Mjosen fiskes vederbuken væsentlig med noter, for en mindre del ogsaa med sætte- garn og paa rever, i Akersviken tildels ogsaa i ruser (gjedderuser) og i Laagen med noter og i r u s e i n d r e t n i n g e r. Under notfisket i Laagen faaes under- tiden mange bismerpund i kastet. I denne elv stiger vederbuken op indtil Gausas utlop, i hvis os den undertiden skal samle sig op i store stimer. Kun et eneste eksempel har jeg hort nævne paa at den har steget hoiere op i selve Laagen, idet en fisker i 1860- aarene fik et eksemplar paa 2 — 3 mærker like nedenfor Brun- laugbroen. Vederbuken ansees i Mjostraktene for en ikke videre velsma- kende fiskeart, saa den som regel er noget vanskelig at avsætte. Om vaaren naar den fanges i store masser i Svartelven pleier fiskerne at sælge den for 40 ore pr. kg., ellers er prisen hos fiske- handlerne i Hamar gjerne 35—40 ore. Kun enkelte byfolk forstaar at vurdere denne i husholdningen vel anvendelige fiskesort, som efter fleres utsagn skal være endog meget velsmakende, naar den er tilberedt paa passende maate. 196 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Nogen paalidelig opgave over det aarlige fangstut- bytte av vederbuk i Mjosen kan jeg ikke opgi. Maaske kan langsten anslaaes til 2 å 3,000 kg. Da vederbukbestanden i Mjosen, efter hvad jeg har kunnet bringe i erfaring, ikke synes at vise nogen tilbakegang i de senere tider, kan jeg ikke se at der er nogen grund til at beskytte denne fiskeart ved fredning i gytetiden eller paa anden maate. Guldbust (Leucisciis grislagine Lin.) G u 1 d b u s t er egentlig et fællesnavn for L. grislagine og morten i den overste del av Mjosen, særlig i nærheten av Lillehammer, Fig. 89. »Guldbust« (Leiicisciis grislagine) 1/2 nat. st. hvilke arter fiskerne ikke holder ut fra hinanden. Da imidlertid intet andet navn er kjendt for denne fiskesort i Mjostraktene vil jeg allikevel benytte det for at betegne Leuciscus grislagine. I Losna litt længere oppe i vasdraget beter den «t r æ 1». I Mjosen synes guldbusten kun at være kjendt fra Lilleham - mertrakten. Det har ialfald aldrig lykkes mig at faa tak i noget eksemplar fra andre deler av Mjosen eller fra Vormen, heller ikke har jeg truffet nogen fisker som kj endte til at der eksisterte en saadan fiskeart i indsjoen. Guldbusten er væsentlig en strom- fisk, som holder til i langsomt flytende elver, og i vandene særlig i nærheten av elveosene. Det er vel derfor rimelig at den idetheletat er en sjelden fisk i selve Mjosen; men i Vormen burde den efter sin levevis absolut forekomme. Dens store likhet med morten gjør vel at den er blit overset paa dette sted. Nr. 2] MJOSENS FISKER OG FISKE RIER 197 For at folk i fremtiden skal lægge mere mærke til denne fiskeart skal jeg her gi en kort beskrivelse av dens utseende, idet jeg samtidig vedfoier en avbildning efter eget fotografi. Guldbusten, som av ydre meget ligner en smal mort, har hos os vistnok oftest en længde av 15 — 20 cm., men kan ogsaa bli like til 30 cm. Fra morten kan den adskilles bl. a. ved at den har 48 — 54 skjæl i sidelinjen, mens morten blot har. 40 — 45, likeledes ved at den har 9 — 10 straaler i rygfinnen, mens morten har 11 — 13. Av form ligner den meget en laue, men er ikke vanskelig at adskille fra denne ved oiets gulagtige farve, mens lauens oie er solvhvitt. Hvad der fanges av guldbust ved Lillehammer synes at være hoist ubetydelig, og de faa eksemplarer som fiskes, fanges blot leilighetsvis under notfiske efter andre fiskesorter. Den skal egne sig godt som levende agnfisk paa liner. Laue (Aspius alhiirnus Lin.) Lauen synes ilvke at være kjendt i alle deler av Mjosen. Mange fiskere angir saaledes aldrig at ha truffet paa den. Naar undtages enkelte grunde partier, hvor den optræder i meget betydelig antal, maa den siges i det hele tat at være en mindre almindelig fisk i denne indsjo. Ved Haamr og i Akersviken er den om sommeren meget almindelig, ogsaa i sundet mellem Nes og Helgoen er den vel kjendt og likesaa i Totensviken, hvor den dog skal forekomme i ringe mængde. En fisker paa dette sted opgir endog at den først er kommet dit i de senere aar. Ifølge prof. Collett^) skal den ogsaa findes ved Lillehammer og i den nedre del av Laagen. I Vormen er lauen en ren sjeldenhet at træffe paa. Storreisen av de lauer jeg har trukket ind med not har oftest været mellem 14 og 17 cm. Den storste laue 'jeg har maalt har været 18 cm. lang. Av aar sr in gene i skjællene har jeg kunnet se at lauen i Mjosen ved 6-aars (somres) -alde- ren som regel har opnaadd det væsentligste av sin længde — de undersokte 6-aaringer var fra 13 — 17 cm. lange. Lauen synes efter mine undersokelser i Mjø- sen at være ifremtrædende grad planktonspi- s er, idet næsten alle undersokte fisker i ventrikelen hadde enten blot smaa planktonkrebsdyr, eller saadanne i betydelig mængde ved siden av anden næring. Blandt Mj osens krebsdyr synes den like- ^"i R. CoLLETT: Mcddclclser om Norges Fiske i aarene 1884—1901, III, Chr.a Vid. Selsk, Forh for 1905, No." 7, s. 13, 198 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 som lagesilden med forkjærlighet at utvælge de to daphnider: Bosmina obtnsirostris og Daphnia galeata — andre krebsdyrarter har jeg i det hele tat ikke fundet i lauemaverne — og av disse to arter forekommer den første overveiende hyppig og i overveiende stort antal, like til flere tusen eksemplarer i en fisk. Videre har jeg i nogen faa maver fundet ved siden av Bosmina blot en del m y g g e 1 a r v e r o g -p u p p e r, en del ubestemmelige levninger av smaa insekter og — merkelig nok i flere fisker et hvilt osteagtig stof, som jeg ogsaa anser for at være ost eller sammen- lopet melk. De fisker, som indeholdt dette stof, blev nemlig fanget utenfor avlopet fra melkekondenseringsfabrikken i Hamar, hvor laue, mort og vederbuk om høsten kan sees til stadighet at holde til i vældige stimer for at forsyne sig av de utflytende melke- parlikler. Endelig maa jeg nævne at jeg hos en enkelt laue fisket -/lo 1900 fandt ogsaa saa betydelige tuster av følgende arter grønalger: Hhizoclonium hieroglyphiciim, Spirogyra sp., Biilbochaete sp. og Oedogonium sp.^) at jeg ikke kan nære tvil om at vegetabilske næringsemner indgaar søm en, om end kanske litet væsentlig, bestanddel ogsaa av denne kar- pefisks kosl; den samme iagttagelse er gjort av O. M, Reuter^) som sier at den i ikke ringe grad , lever ogsaa av vegetabilier. Ellers synes den almindelige opfatning blandt ichtyologerne at være at den fiskeart udelukkende lever av animalsk næring. L a u e n s g y t n i n g i Mjosen begynder kort efter mortens. I Svartelven (ved Hamar) gaar saaledes lauen op et par dager efter- at morten er begyndt sin opgang, altsaa i de sidste dager av mai eller de første av juni. Den væsentligste fangst av laue sker i Svart- elven, hvor den tages i fiskebygnin genes kuper i bottevis og i Akersviken og omkring Hamar by, hvor den fanges med not, tildels i betydelig mængde. Hvad der fanges av laue i andre deler av Mjosen er vistnok hoist ubetydelig. Inde i selve Hamar by har jeg med en finmasket not flere ganger trukket ind meget betydelige kvanta av laue, nemlig utenfor avlopet fra melkekondenseringsfabrikken, hvor denne fiskeart som foran nævnt sammen med mort og en del vederbuk pleier samle sig op i meget store stimer. Særlig var fangsten en gang vældig, idet jeg fik omtrent hele kalven i noten fuldstoppet med laue. Jeg vil anslaa utbyttet, hvorav jeg lot den meste del gaa ut igjen, da jeg ikke kunde finde nogen 1) Bestemmelserne er velvillig utført av prof. N. Wille. ^) Finlands Fis kar av Gosta Sundman med text av dr. O. M. Reuter, Helsingfors 1883. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 199 ti CC < tuster av følgende arter grønalger. Rhizoclonium hieroglyphicum, Spirogyra sp. Bulbochæte sp. Oc'dogonium sp. CC t- O OJ .Hf > o s- & CC "^ OJ > 11 « C3 Smaa in- sekter c > "o o C3 ^ CO « c« o s .'Hf .Bf 1 .S i£ o o liere tusen talrig flere tusen _2f *> .Hf o meget talrig talrig enkeltvis "Se GC c o -li "> „ ^ „ .. < = « « S « * « o (M O « ^ « « o o 6 5?" CO o os o " " " Længde _ CO '^ CO '-i> CO SJ CJ '5 "^ ^ ^ O ~ " " lO o yr t^ T-l 1— 1 1— ( ri T-i C^ CO ■<* lO tH T-i (>i CO ■* »ri to xfx; H 200 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [191& anvendelse for den, til ca. 1000 kg. (se hosstaaende avbildninger fig. 90 og 91). I 1913 tok en fisker paa Hamar 300 kg. i et notkast, som han fortæller han stod og solgte i Hamar i 3 dager for 10 ore pr. kg. Man ser saaledes at fisken ikke er meget efterspurt naar den selv for en saa ringe salgspris er vanskelig at faa avsat. Og dog er den efter min mening som nyfisket slekt i pande som smaasild virkelig en velsmakende ret, som godt kan taale sammenligning med denne saltvandsfisk. WSS-'^SSSIW^^ Fig. 90. Rikt lauefiske ved Hamar, i et notkast. Ca. 1000 ka Ved Hamar anvendes den ikke s j e 1 d e n s o in levende agn paa rever til fangst av gjedde og orret, hvor- til den efter min erfaring egner sig godt baade ved sin passelige størrelse og ved sin seiglivethet. — Merkelig nok uttaler F. A, Smitt^) at den ikke egner sig til levende agn, da den er litet seiglivet — . Kun har den paa grund av sin livlighet nogen tilboie- lighet til at «snurre» krokfortommen, hvad man med den mere adstadige mort er mindre utsat for. 1) F. A. Smitt; »Skandinaviens fiskar» 1895, s. 795. Nr. 2] MJOSENS FISKER OG FISKERIER 201 Jeg vil i denne forbindelse ikke undlate at nævne at man i Iltlandet nyttiggjor sig lauen ogsaa paa en anden maate, idet jeg anser det for ikke helt umulig at vi paa samme maate kan nyttig- gjore os den. Denne anvendelse er at man av dens skjæl, der som bekjendt har en usedvanlig straalende solvglans, uttrækker den saakaldte p e r 1 e e s s e n c e eller «e s s e n c e d' O r i en t», som brukes til at gi de bedste slags eftergjorte perler deres karak- teristiske «perleglans». I Frankrike og Tyskland er tusener av personer i lauens fangsttid optat med lauefiske og skjælind- Fig. 91. En del av samme fangst som paa flg. 90 set paa nærmere hold. samling til dette bruk. Hvis man kunde gjore regning paa et aarvisst storre lauefiske i Mjosen kunde det nok lonne sig al ta denne industri med. De torrede laueskjæl er nemlig flere steder i utlandet en ganske værdifuld handelsartikkel. Mens min foran nævnte fangst paa 1000 kg. laue, solgt som spisefisk i Hamar efter en pris av 10 ore pr. kg., — skulde kunne betinge en pris av kr. 100, vilde skjællene av den samme fisk efter de opgaver jeg har mottat fra Tyskland kunne sælges for kr. 200. Hvad der fanges av laue i Mjosen om a a r e t er vistnok som regel ganske ubetydelig. Det kan vel hoist sættes til 1000 k^. 202 IIAIITVIU HL ITFKLDT KAAS [1916 Karus (CijprUms carassiiis, LinO I AkoisviUon ved Hamar fanges nu og da enkelte karusser, vist- nok oprindelig ulkonmiet fra nogen fiskedammer paa Åker gaard, hvor der fra gannnel tid av skal være holdl karusser eller «karper», som de paa stedet feilaglig kaldes. Karusserne i Akersviken skal kunne o})naa en efter vore forhold l)et\ delig storrelse. Brasme (Ahrdmis brainci. Lin.") Donne art synes al forekonune i yderst ringe anlnl i selve Mjosen og er tleri\)r. saavidt jeg har kunnet hringe i erfaring av fiskerne der ikke hlit tilkjendt noget specielt navn, men er vist- nok oftest sammenhlandet med Leiiciscus idus, vederbuken, som ved nord- og sydenden av Mjosen jo ogsaa kaldes brasme. I den netlerste del av Laagen og i ^'ormen, hvor ialfald flere fiskere forstaar at holde den ut fra vederbuken og rigtig bena^vner den brasme, er den noget hyi)pigere, men ansees dog som en meget sjelden fiskearl. "=^^ I-'ig. ;>-2. .\vl)il(lning av en brasme (50 cm. lani* paa va\ai^en i en fiskebod paa Trossclsanden Av helt sikre opgaver om dens forekomst utenfor Vormen besidder jeg blot 2. Den ene er en konturtegning av en 50 cm. lang og 18 cm. bred brasme (se fig. 92) paa va^ggen i en fiskebod paa Trossetsanden ved Lillehammer ulen tidsangivelse. Den anden er en t)pgave fra fisker >hnlinius Sandvik paa Toten, som ca. 1908 i Tolensviken fisket en brasme paa omtr. y- mark, *bred som en flondre». Videre er det mig meddelt av en fisker i Bundefjorden at han for mange aar siden ved Furnes skal ha fisket en ukjendt, sa^rdeles bred karpefisk med usedvanlig store skjæl, hvilken efter al sand- svnlighet har vårret denne art. No. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 203 Aakyte (Phoxinus aphya, Lin.) Aakyten kaldes i Mjostraktene ogsaa «g o r 1 e i c» og «o re- kyl e». Den findes i mange av Mjosens tillopselver og er i det hele tat nærmest at betragte som en elvefisk; i selve Mjosen forekommer den vistnok blot mere tilfældig og i ringe antal. Sandskre (Colins (/ahio nar. poecilopiis, Heck.) Sands k re er denne fiskearts almindelige navn omkring Mjosen og i de elver hvor den fra denne indsjo gaar op. I Laagen kaldes den ogsaa s a n d p a d d e og i Vormen k u I 1 i b a s s e og steinsmet. Fig. 93. Sandskre (Colins (/obio v. poecilopusj set ovenfra, nat. st. Den findes vistnok omtrent overalt langs Mjosens bredder, hovedsagelig paa stenet bund og grundt vand, dog i meget for- skjellig antal paa de forskjellige steder. Forovrig gaar den ogsaa ned til temmelig store dybder. I lagesildgarnene faaes den saale- des enkeltvis like ned til 60 favnes dybde. I Akersviken synes den helt at mangle om sommeren. Ved Lillehammer og i Bundefjor- den har jeg faat den i meget betydelig antal i noten. Størrelsen av de i oktober fangede eksempla- rer varierte mellem ca. 3 og 10.5 cm. Det storste antal var fra 4 — 6 cm., forholdsvis faa var fra 7 — 10.5 cm. lange. Kun 2 eksemplarer har jeg fisket med en længde av ca. 10.5 cm. (de veide resp. 15 og 18 gr.), hvilken storrelse synes at være en ren sjeldenhet at træffe paa i Mjosen. Ifølge prof. Collett's^) undersøkeiser bygget paa mit fangsl- materiale fra Mjosen antar hannene ved en længde av ca. 5 cm. en morkere farve end hunnene, som hele livet igjennem beholder ungedragtens lysere tegninger paa ryggen. 1) R. Collett: Meddelelser om Norges fiske i aarene 1884—1901, Chra. Vidensk. selsk.s forh. 1902, no. 1, s. 20. 204 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 S a n d S k r e e n S næring i Mjosen har jeg ved mine under- sokelser av liskens maveindhold (dog blot fra fisk fanget i ringe dybde) fundet bestaar væsentlig av smaadyr, som lever paa bunden paa grundt vand; forovrig synes den at være temmelig mange- artet og mere vekslende end hos de ovrige Mjosfiskearter, hvis næring jeg har hat anledning til at studere. Hos baade smaa (5 — 7 cm. lange) og storre (8.5 — 10.5 cm. 1.) fisker har jeg i oktober fundet i betydelig mængde chironomide- larver, enkelte perlidelarver og levninger av forskjellige andre vandinsektlarver, av smaa vandkalver og andre insekter, hos d>^ storre fisker desuten levninger av smaa 1.2 — 1.5 cm. lange fisker: Gasterosteus pungitiiis og endog fisker av egen art. A\ 3 smaa fisker 5 — 6 cm_. lange fanget i midten av mai fandt jeg at de 2 hadde resp. ca. 80 og ca. 150 rogn av Osmerus eperlanus, hvis gytetid det netop var, i maven, ved siden av levninger av insekt- larver og dertil temmelig store tuster av den traadformige grøn- alge Rhizocloniiim hieroglyphicum, hvilke sidste vel var medfulgt tilfældig med anden næring. Den 3die hadde levninger av smaa chironomidelarver i ventrikelen. Gytetiden synes at falde langt ut i mai. I midten av denne maaned har jeg fanget adskillige eksemplarer som endnu ikke hadde paabegyndt gytningen . Allerede ved en længde av 5 cm. er hunnene kjonsmodne. Et i mai undersokt eksemplar av denne længde hadde 73 rogn i ovarierne. S a n d s k r e e n er ikke g j e n s t a n d for særskilt fiske, men fanges blot leilighetsvis under andet fiske og næsten blot med not. Nogen anvendelse har den ikke, vistnok ikke engang som agnfisk, hvortil den efter erfaringer fra utlandet vites at egne sig udmerket. Forovrig skal den ha et velsmakende kjod. I Syd- og Mellemeuropa, hvor den dog blir meget storre end hos os, anvendes den fleresteds i husholdningen og regnes i stekt tilstand endog for en ren delikatesse. Den synes at spille en ikke ganske uvæsentlig rolle som næring for andre fiskearter i hvis mave jeg oftere har fundet den. I sin graasprag- lede rygfarve, som bringer den til helt at falde sammen med stenene paa bunden, besidder den dog en beskyttelseslikhet, som i hoi grad vanskeliggjor andre fiskesorters efterstræbelser. Saa længe den holder sig stille er den paa grund av disse sine mimicry-tegninger næsten umulig at opdage selv paa nogen faa tommers vand. Efter min mening staar den i denne henseende ikke tilbake for nogen skrubbeflyndre. Hvad der fanges av sandskre i Mjosen er hoist ubetydelig. Nogen forholdsregler for at beskytte denne for Mj osens mat nyttige fiskebestand vistnok temmelig indifferente fiskesort finder jeg ingen grund til at soke bragt i anvendelse. Nr. 2] MJOSENS FISKER OG FISKERIER 205 Guldkunte (Gasterosleus piingitins, Lin.) Denne fiskearl har i Mjostraktene forskjellige navn, idet den f oruten guldkunte ogsaa benævnes m a s s i n g k u n t e og t i n a u r e og ved Lillehammer g r a s g j e d d e. Guldkunten findes utbredt overalt langs Mj osens strander, men i meget forskjell ig antal paa de forskjellige steder. I Akersviken synes den om sommeren dog helt at mangle. I storst mængde har jeg fundet den i de tætte characeansamlinger, som findes i flere grunde bugter ved Lillehammer. Den almindelige størrelse er omtr. 4 cm. Det storste eksemplar jeg har paatruffet var 4.7 cm. langt. Gytningen begynder vistnok ikke for langt ut i mai. Eksemplarer som jeg fanget i Bundefjorden i midten av mai var endnu ikke helt gytefærdige. Guldkunten findes i Mjosen blot leilighetsvis under notfiske og i ringe mængde. Enkelte ganger har jeg fundet guldkunten i andre fiskearters ventrikler, saa den vel spiller nogen, men vistnok litet væsentlig rolle som fiskenæring. Paa andre fiskearters gytepladser har jeg ikke kunnet merke at den indfinder sig i nogen betydelig mængde, hvad dog kan ha sin grund i at den saa let gaar gjennem de fineste notmasker, som er i bruk .Alt tat i betragtning er jeg nærmest tilboielig til at henregne denne art til ukrudtet blandt Mjosen s fiskesorter. Ninauge (Petromyzon fluviatalis, Lin.) Denne fiskearts almindelige navn i Mjostraktene er n i n a u g e eller n i a u g e, enkelte steder kaldes den ogsaa a a 1 eller b æ k- k e a a 1 ved en forveksling med almindelig aal. I Vormen ved Eidsvold kaldes den sandelle. Ninauget findes vistnok almindelig utbredt i alle deler av Mjosen ned til en dybde av ca. 150 m., likeledes er den almindelig i gyte- tiden om vaaren i Vormen, Laagen, Brumundelven, Vikselven og mange andre av Mjosens tillopselver, i hvilke dens larver er at træffe til alle tider av aaret. Ninaugets størrelse i Mjosen er meget varierende, idet der findes helt utviklede forplantningsfærdige individer av en længde av ca. 12 til ca. 23 cm. De storre eksemplarer av en længde av 18 — 25 cm. har jeg dog blot fanget paa storre dybde: 50 — 150 m., hvor de i juli — september forekommer i meget betydelig antal. Under mit linefiske efter lake omtrent midtveis mellem Hamar og Helgeoen viste de sig til sine tider at optræde i saadan mængde paa de ovennævnte dybder at anden hver agnfisk (inort og laue) 206 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 var suget store huller i og dræpt, og ikke sjelden hang ninaugene endnu fast i agnfiskene naar linen blev trukket ind i baaten. Disse store eksemplarer hadde altid et tydelig mellemrum mellem begge rygfinner og var saaledes typiske P.fluviatilis-f ormer. Ninaugets optræden som dypvand sfisk i ferskvand har jeg ikke set omtalt i noget ichtyologisk arbeide, saa jeg er tilboielig til at anse denne iagttagelse som ny. Hvor disse store ninauger forretter sin lek har det ilvke lykkes mig at faa bragt paa det rene; de i Mjosens tillopselver om vaaren opstigende eksemplarer angives at være ganske smaa, omtrent som vore almindelige P .planeri-iormer. Muligens gj^ter de store eksemplarer ute paa de store dybder, hvor de findes i saadati Fig. 94. Ninauge (Petromyzon flijvialilis). Stor dypvandsi'orm fra Mjøsen 1/2 nat. st. mængde om sommeren. Prof. Collett, som har undersøkt mit Pefro;77yron-materiale fra Mjosen uttaler^) om de store i september fangede eksemplarer «at det kan neppe betviles at disse individer baade hadde ynglet tidligere og vilde til næste aar være færdig til ny lek.» Han- og hunfisker synes efter mit fangstmateriale at domme at opnaa samme længde. Efter september maaneds utgang var disse dypvands-ninauger ikke længere at faa paa linerne paa de tidligere benyttede fangst- pladser utenfor Hamar. Ninauget fanges i Mjosen kun leilighetsvi> under andet fiske og i ringe mængde og anvendes ikke som menneskefode. Hverken de utvoksede fisker eller larverne synes, som tilfældet er i flere av vore andre indsjoer, at anvendes som agn under line og andet krokfiske. Da jeg oftere har fundet denne fisk i andre fiskearters maver (orret, gjedde o. s. v.) maa den antages at være ikke uten betydning som næring for Mjosens matnyttige fiskesorter. ^) Meddelelser om Norges fiske i aarene 1884 — 1901, III, Chra. Vid. selsk.s forh. 1905, No. 7, s. 150. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKEHIEH 207 Aal (Anguilla anyiiilla. Lin.) Oprindelig har a a 1 e n vistnok ikke f o r e k o m- m e t i M j o s e 11 eller ialfald blot som en overmaade stor sjel- denhet, da de mange store fosser i vasdraget nedenfor, og særlig nedenfor Øieren, gjor yngelens opstigen fra havet næsten til en umulighet. Allerede i sidstnævnte indsjo er saaledes aalen en stor sjeldenhet, og ovenfor denne er igjen flere vanskelig passable fosser. Selv om disse kanske er forholdsvis lettere at forcere for aalen end flere av de nedenfor Øieren beliggende, er der vistnok langt mindre utsigt til at nogen aal skal gaa disse op, da man med denne indsjos aalefattigdom maa forutsætte at aalen her lever under saa gunstige ernæringsforhold (paa grund av den ringe konkurrance) at den maa fole liten trang til at stige videre op i vasdraget. Det eneste sikre tilfælde, jeg kjender paa at aal er blit fanget i Mjosen inden yngelutsætningen i 1904, er at der engang i slutten av forrige aarhundrede blev fanget en stor aal i en not paa gaardeii Trogstad paa Toten. Videre er det mig meddelt at der ogsaa nogen ganger skal være fanget aal i Vormen ovenfor Eidsvold; mea dette kan vel muligens ha været en forveksling med store ninauger, som flere steder ved Mjosen kaldes og ansees for at være aal. I slutten av forrige aarhundrede skal der av en Hamarmand, fabrik - bestyrer Ditlev Fabritius, være utsluppet 40 store ,'aal i Mjosen, sandsynligvis i den hensigt at de skulde formere sig og frembringe en storre aalebestand der, hvad selvfolgelig ikke vilde kunne ha fort til det foronskede resultat, da for det forste alle store aal er blot hun fisker — hannene blir aldrig over 51 cm. og oftest knapt 40 cm. lange — og for det andet aalen i det hele tat ikke forplanter sig i ferskvand, men blot i havet. Muligens har den foran nævnte ved Trogstad fangede aal været en av disse Fabritius s eksemplarer. Den kan forovrig ogsaa tænkes at stamme fra Kjendlit jernet paa Ringsaker, der har avlop til Mjosen, i hvilket tjern der ca. 1877 blev utsluppet en del aal. Som foran berort er der ogsaa indsat a a 1 e y n g e 1 i Mjosen. Delte skedde i aaret 1904, da bestyrelsen for «Mjosens fiskeriforening* efter opfordring av nedskriveren herav utslap 14,000 yngel, som blev overfort fra aaletrappe-anlægget paa Hafslund ved Sarpsfossen. I de forste aar efter indsætningen saaes saavidt mig bekjendt intet til denne yngel; men i 1908 fanget en fisker i Totensviken en aal paa ca. 40 cm.s længde og i det folgende aar en anden paa samme sted av samme storrelse. Nogen aar senere biev der fisket et par smaa aal i Akersviken, hvorav en av en stangfisker som stod paa Stangebroen og ca. 1913 fik en gut, som fiskede med slang i Nævibækken paa Nes ved Bundefjorden en ca. 80 cm. lang aal. 208 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Videre skal nævnes at der i de sidste aar skal være set flere aal i Vormen i nærheten av Eidsvold, og at der i 1915 blev fanget 2 aal sammesteds, som begge veiet ca. 1 kg. Endelig er der efter meddelelse fra hr. kjøbmand E. Schjerpen paa Lillehammer sommeren 1915 av smaagutter fisket 3 aal i Mesnaelven ved Lillehammer, av hvilke den ene (efter stør- relsen av et torret skind at domme var den ca. 70 cm. lang) i strid strom utenfor Nymo bruk, de 2 andre (ca. 62 cm. lange) i mundin- gen av elven ved Lillehammer aktiemoUe og sliperi. De 2 sidste angives av fiskerne at ha været «meget tykke». Videre oplyses der at det nu ikke længere er nogen sjeldenhet at træffe aal paa dette sted om sommeren, særlig i juli maaned. Naar aalen har vist særlig tilboielighet til at gaa op i Mesna- elven til trods for dens stride strom og fosser er aarsaken efter al sandsynlig den, at det er det animalske avfald fra Lillehammer by som gaar i elvevandet, som i dette tilfælde er det dragende moment; ti det er en kjendt sak at aalen er en ynder av alt saadant avfald og det ogsaa efter at det er begyndt at gaa i forraadnelse. Ifolge forskjellige avisnotiser er der videre sommeren 1910 fisket endnu en aal ved Lillehammer, en anden «meterlang aal ved Huntonbryggen» i Gjovik, en 75 cm. lang ved Hamar og en 90 cm, lang i en ruse i Akersviken. Det forholdsvis ringe antal aal som hittil er fanget i Mjosen og dens tillopselver er efter min mening sikkert intet korrekt uttryk for aalebestandens størrelse i Mjosen, men har vistnok sin væsent- ligste grund i at de i Mjosen almindelig anvendte fangstredskaper ikke egner sig for fangst av denne fiskesort. Hvis man f. eks. i juli — august vilde drive revfiske paa grundt vand i litt storre skala og agne reverne med mark eller dod fisk, vilde man ganske sikkert faa et meget gunstigere indtryk av aalebestandens størrelse end man nu har. Det er synd at denne værdifulde fiskeart ikke skal bli bedre utnyttet i Mjosen end den hittil er blit. Nu skulde tiden netop være inde til at fiske den, da den har naadd en passende størrelse; om nøgen aar vil man vel forgjæves lete efter den i denne indsjo, ti da har vel alle individer naadd den størrelse at de er blit forplantningsfærdige, paa hvilket utviklingstrin de som bekjendt utvandrer til sjøen før at gyte i de store havdybder. Krebs (Astacus fluviatalis, Fabr.) Krebs forekommer i selve Mjosen kun som en meget stor sjeldenhet, derimot findes den i et par av indsjoens tillopselver i betydelig mængde, likesom den ogsaa fore- kommer i ringe antal i Vormen. Hittil har den ikke været g jenstand for specielt paa den anlagt Nr. 2j MJØSENS FISKER OG FISKE RIER 209 fiske i Mjosen og, saavidt mig bekjendt, heller ikke i foran nævnte elver, saa den forsaavidt er uten nogen som helst økonomisk betydning for Mjosens fiskerier. Imidlertid er det dog ildve udeluk- ket at dette forhold med tiden kan bli et andet, hvorfor jeg finder ikke at burde la den uomtalt paa dette sted. Den forste krebs som, saavidt mig bekjendt, nogensinde er fanget i selve Mjosen, fik jeg selv paa et garn under forsoksfiske i Akersviken ved Hamar 31. oktober 1902. For at faa bragt paa det rene hvorfra denne hadde sin oprindelse, lot jeg indrykke en notis i et par Hamar-aviser med meddelelse om mit fund, og en opfor- dring til bosiddende ved Mjosen om at meddele hvad de visste om utslipning av krebs i Mjosen. Herpaa indlop straks flere svar, som viste at det var ikke bare paa et, men paa en flerhet av steder omkring Mjosen at der var gjort forsok med krebsindplantning. Sporsmaalet om krebsens indførelse i Mjosen syntes ogsaa at omfattes med megen interesse i Mjostraktene, ti til de foran nævnte inserater kom senere en saadan mængde avisartikler om krebsing og krebsefiske, at man kunde tale om en formelig krebsliteratur i Hamar-avisene denne høst. Som resultat av de fremkomne oplysninger kan jeg meddele følgende: Ga. 1880 utsatte hr. Maths. Pedersen nogen hundrede krebs i Svartelven ved Aadals bruk, som efter al sandsynlighet er oj)rindelsen til den nuværende krebsstamme i Svartelven, likesom vistnok ogsaa til det eksemplar, jeg fanget i Akersviken, hvor Svartelven falder ut. Efter meddelelser fra flere kanter synes krebsen at forekomme ved Aadals bruk og et stykke nedenfor i elven i betydelig mængde og opgaves av nogen at ha utbredt sig helt op i Rokosjoen. I den nedre del av Svartelven synes den endnu at være sjelden . I slutten av 1890-aarene er videre utsluppet en del krebs direkte i Mjosen ved Hamar av hr. bokhandler Samuelsen paa Hamar. Videre er i 1895 utsat 25—30 krebs i Hunselven ved Gjøvik, uten at nærmere oplysninger foreligger om resultatet av dette eks- periment. Ga. 1896 blev der utsluppet nogen hundrede krebs i Vikselven ved Tangen av hr. Ole Mostue paa Vik. Her skal der nu (medd, 1916) vrimle av krebs; men efter sigende drives der intet fiske efter den. Fra meget lang tid tilbake skal der ha forekommet en del krebs i den nedre del av Vormen, hvor den skal være indvandret fra Glommen. Ved Sundfossen pleier man saaledes senhostes at faa enkelte krebs paa garn. Ogsaa i Andelven, som falder ut i Vormen litt nedenfor Eidsvold, var der i tidligere tider krebs og det i stor mængde; men denne herlighet er det nu slut med, da vandet blev sterkt forurenset av de ved elven i senere tider opfarte industrielle anlæg. 14 210 HARTVIG HUITFKLDT KAAS [1916 I den likeledes ved Eidsvold i Vormen faldende Galdvikselv er der ca. 1900 av d'hrr. dr. Lyslad og hoteleier Andersen paa Eidsvold utsat 3 — 400 krebs, som har vist sig at trives vel. Krebsen i de to sidstnævnte elver vedkommer vistnok ikke Mjosen direkte, men bor her allikevel ikke lades uomtalt, da den kan tænkes at faa nogen betydning ved disse elvers forbindelse med Vormen, hvorfra passagen op i selve Mjosen maa være for- holdsvis let, da den ovre del av denne elv er meget stillefly ten de. Videre kan nævnes at en handelsreisende, som for mange aar siden reiste paa en Mjosdampbaat og medbragte en stor pakke med krebs, mistet alle disse i Mjsoen, idet de under farten hadde arbei- det sig ut av pakken og derefter fra dækket spasert like ut i Mjosen. Dette skal ha skedd noget sted i Gjoviktraktene. Og fra denne ufrivillige krebsutslipning mener man en krebs, som blev fanget i en nettingruse litt sondenfor Gjovik 20. juli 1910, skal stamme. Endelig utsatte kjobmand E. Schjerpen paa Gjovik i 1911 ca. 50 krebs utenfor Braateelven 3 km. nordenfor denne by. Av disse er et par eksemplarer senere gjenfanget, det sidste sommeren 1916, hvis fangst kundgjordes i en Gjovikavis under overskriften H u m- m e r i Mjosen, et talende bevis for hvor sjelden og ukjendt krebsen endnu er i denne indsjo. Man vil av det foran oplyste se at der i aarenes lop er git krebsen adskillige chancer til at trænge ind i Mjosen og til at utbrede sig videre der og danne en stamme i indsjoen. N a a r den til dato a 1 1 i k e v e 1 ikke har f o r m a a d d at b 1 i andet end en meget stor sjelden het der, er aar- saken efter min mening den at Mjosen med sine store dybder og sin sterkt vekslende vandstand frembyr meget ugunstige betingelsei' for denne g r u n d t V a n d s b e b o e r s trivsel. Sandsynligvis vil der heller ikke i fremtiden bli nogen krebsbestand av nævneværdig betydning i Mjosen, uten muligens for enkelte ganske grunde partiers vedkommende, som f. eks. den aller inderste del av Bunde- fjorden og kanske ogsaa Akersviken. Paa det forstnævnte av disse steder, hvor der væsentlig findes mindre værdifulde fiskearter som gjedde, abbor, mort o. s. v. vilde det vistnok være en vinding at faa indfort krebs, som i de senere aar jo har opnaadd overmaade hoie salgspriser, nemlig kr. 4 a 5 pr. 100 st. væsentlig paa grund av den i utlandet sterkt om sig gripende krebsepest. Jeg tror det derfor vilde være en heldig foranstaltning om Mj osens fiskeri- forening eller private fiskeriinteresserte vilde soke krebsens ind- forelse paaskyndet inderst i Bundefjorden ved utslipning av et storre antal krebs paa dette sted. Med tiden kommer den formo- dentlig dit av sig selv; men det kan bli adskillige aar at vente. Nr. 2] MJOSENS FISKER OG FISKERIER 211 Blandt Mjosens tilløpselver synes Svartelven og Vikselven ved Tangen, at domme efter den i disse elver forekommende betydelige krebsebestand, at egne sig udmerket for krebs. Likesaa gunstige forhold tror jeg Flakstadelven frembyr, saa det blir vel bare et tidssporsmaal naar den kommer dit ogsaa. Mens krebsens ind- forelse i Vikselven, hvor der ingen orret gaar op, efter min mening maa ansees som en utvilsom fordel, kan det samme dog ikke siges om dens indforelse i Svartelven og Flakstadelven, om den ogsaa skulde komme derhen, da disse elver endnu spiller en temmelig betydelig rolle som gyteelver for Mjos-orreten. Krebsen er nemlig en ganske farlig rogn- og yngeltyv — om dens skadelighet i denne henseende vel ofte er noget overdrevet — ; man vilde derfor kanske være vel saa godt tjent med at være den foruten i disse elver. De ovrige av Mjosens gyteelver tror jeg egner sig mindre godt for krebs, saa man tor gjore sig haab om at krebsen i dem aldrig vil komme til at optræde i nogen saadan mængde at den vil kunne medføre nogen nævneværdig skade paa de ædlere fiskearters rogn eller yngel, og specielt vil jeg nævne at jeg tror Laagen med sin sand- og rullestensbund og sit brævand besidder særlig ugunstige betingelser for krebsens trivsel, hvad efter min mening maa siges at være en for Mjosens fiskerier meget heldig omstændighet, ti i denne elv, hvor der avlægges saa overmaade store kvanta av orret-, sik- og lagesildrogn, vilde en storre krebsestamme kunne komme til at medfore en betragtelig fare for disse fiskearters reproduktion. Statistik. Foran har jeg opgit Mjosfiskets aarlige gjennemsnitsutbytte for hver enkelt fiskesort, forsaavidt opgaver derover har været mulig at faa samlet. For oversigtens skyld skal jeg her anfore alle opga- verne samlet. Lagesild ca. 71,000 kg. til en værdi av. . . . kr. 37,000 Sik » 24,150 » » » » » » 14,490 Ørret » 8,225 » » » » » . . . . » 16,450 Harr » 2,500 (?) » » » » » » 2,500 ',000 (?) » » » » » . . . . » 5,000 Gjeddei* Abbor S Lake \ Mort / Vederbuk, 14,000 (?) » » » » » » 2,000 Laue Krøkle \ Tilsammen 126,875 kg. kr. 77,440 212 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Opgaverne over fangstutbyttet for harr, gjedde, abbor, lake og likesaa for de ovenanførte karpeartede fisker og krokle er som tidligere anfort usikre, da det var mig umulig at faa indsamlet paalidelige fangstopgaver for disse fiskesorter. Imidlertid spiller de for værdien av det samlede fangstutbytte i Mjosen en ganske uvæsentlig rolle. De priser jeg har lagt til grund for mine foranstaaende værdiberegninger for de forskjellgie fiskesorter er at opfatte som gjennemsnitspriser, ikke for de alier sidste aar, men for nogen aar tilbake. Mjosen s aarlige av kastning av fisk skulde efter mine beregninger da bli 126,875 kg. til en værdi av kr. 77,440, bvilket er et litt storre kvantum end jeg ved en tidligere anledning har anslaat denne til. Forandringen er væsentlig foranlediget ved at nye sikrere opgaver over orretfisket i Mjosens mindre tillopselver og i selve Mjosen er indsamlet, hvad har hat til folge at utbyttet av orretfisket er blit sat adskillig op; det samme gjælder utbyttet av gjedde og karpeartede fisker, som jeg tror tidligere var sat noget for lavt. Langt større forskjel er der med hensyn til fangstens værdiansættelse, hvilket for en mindre del har sin aarsak i et større opfisket kvantum, men i ganske overveiende grad maa tilskrives fiskens meget sterke værdiforøkelse i de senere tider. Fordelt paa Mjøsens areal 36 2,4 k m.^ skulde avkastningen om aar et pr. hektar bli ca. 3,5 kg. fisk til en værdi av c a. k r. 2,1 5. Av den hele fangst falder en meget betydelig del paa Laagen, nemlig: ca. 200 tønder lagesild til en værdi av kr. 8,000 „ 6,500 kg. sik — — „ 3,900 „ 2,000 „ ørret — — ,, 4,000 Øvrige fiskesorter: gjedde, abbor, lake, harr m. v. „ 600 Tilsammen kr. 16,500 Hvad fangstutbyttets fordeling paa de 3 amter angaar saa synes det efter de oplysninger jeg har mottat, som om Kristians- og Hedemarkens amter har omtrent det samme okono- miske utbytte av sit fiskeri i Mjosen — med den del av Laagen hvori Mjøs-fiskene gaar op iberegnet — , idet der i hvert av amtene fiskes for ca. 36,000 kr. om aaret. I Kristians amt fiskes der som regel noget mere orret og lagesild end i Hedemarkens amt; men saa fiskes der til gjengjæld i sidstnævnte amt adskillig mere sik og grundtvandsfisker som gjedde, abbor og karpeartede fisker. Fiskeriet i den del av Mjosen som ligger i Akershus amt — Vormen iberegnet — er sammenlignet med utbyttet i de to foran Nr. 2J MJØSENS FISKER OG FISKERIER 213 nævnte amter av forholdsvis liten betydning. For nogen aar siden syntes værdien av fangsten at være henimot kr. 5000 om aaret; men utbyttet i de sidste aar angives at være meget mindre. Fiskeriforeninger. M j o s e n s Fi s k e r i f o r e n i ii g^) blev stiftet i aaret 1884 efter initiativ av interesserte gaardbrukere ved Mjosen og Laagen. Den omfattet 11 distrilvter med hver sin bestyrelse. Dennes forste formand var cand. Jacob Roll, Børstad i Vang. Foreningens arbeide gik ut paa at faa fastsat hensigtsmæssige fiskeriregler, ved opsyn at hindre ulovlig fiske og ved kunstig utklækning og utslipning av yngel at foroke Mjosens fiskebestand. L'tklækningen foregik dels i dengang allerede forhaandenværende utklækningsapparater, dels i nyopforte saadanne. I den forste tid besad foreningen 6 apparater, som dog alle var temmelig smaa. Efter en del aars forlop saa det ut til at interessen for saken tapte sig, saa der fra 1891 til 1895 intet mote i foreningen blev holdt. I sidstnævnte aar blev der endog fremsat forslag om at foreningen skulde oploses, Dette gik dog ikke igjennem. Derimot blev der paa generalforsamling 26de november 1895 foreslaat valgt en komite til utfærdigelse av nye lover m. v. Paa ekstraordinær gene- ralforsamling 19de februar 1896 blev det bestemt at fortsætte fore- ningens virksomhet, likesom nye lover blev vedtat og ny bestyrelse valgt, 3 medlemmer fra Hedemarkens amt, og 3 fra Kristians amt. Til formand blev valgt o.r.sakfører A. Muus Falck, der frem deles fungerer som saadan. Foreningens formaal blev forovrig uforandret. Efter en del aars forlop gjentok imidlertid den tidligere historie sig med slappende interesse for arbeidet, medlemmene meldte sig ut, og i flere aar lykkedes det ikke formanden at faa samlet besty- relsen engang til avholdelse av den lovbestemte generalforsamling, forend der i 1909 ved tilslutning av 4 lokale fiskeriforeninger, og specielt Hamar fiskeriforening, atter kom fart i forenin- gens arbeide. Mjosens fiskeriforening har sokt at faa sat igjennem strengere fredningsbestemmelser for Mjosen; men arbeidet har gaat trægt paa grund av uoverensstemmelser mellem de to amter. Derimot har den kunstige utklækning i de senere tider tat et raskt opsving. Istedenfor de tidligere 6 smaa utklækningsapparater, der nu samt- lige er nedlagt, har foreningen latt opfore 3 nye store tidsmæssige saadanne, hvorav et i Brumunddalen paa gaarden Tommerli og et i Vårdal paa Vaarnæs, er opfort av mursten og forsynt med cement- ^) Alle oplysninger meddelt av foreningens formand, o.r.sakfører A. Muus-Falck. 214 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 kasser, mens det 3dje paa Aronsveen i Øier er et tommerhus med trækasser. Disse 3 utklækningsapparater kan tilsammen belægges med ca. 800,000 rogn, hvilket tal ogsaa naaddes hosten 1915. Stamfisksporsmaalet var i mange aar for foreningen et omt punkt; men efter at den for en del aar siden har faat ordnet sig med leie av fiskegrunder paa Nederkvern i Brumunddalen, synes dette sporsmaal at ha faat en tilfredsstillende losning. I 1909 begyndte foreningen at avhænde yngel for en meget billig prils til ulsællelse ogsaa i fjeld- og andre vand inden de to amter, hvilken virksomhet senere er fortsat i stadig okende maalestok, særlig inden Kristians amt, hvis landhusholdningssel- skap yder et aarlig bidrag paa 500 kroner i dette oiemed, mens et like stort bidrag faaes av staten. I Mjosen har foreningen sluppet, foruten yngel av laks, sjoorret, roie, lagesild, sik, aal og regnbueorret, ialt 3 millioner orretyngei. og solgt inden Kristians- og Hedemarkens amter til utsa^ttelse i andre vand og elver ca. 1,200,000 orret- og roieyngel. Foreningen har et budget paa ca. 2,500 kr. med bidrag fra staten. Hedemarkens amt, Hamar samlag, samt medlemskontingent fra de tilsluttede foreninger, hvortil kommer yngelsalg, som gjen- nemsnitlig kan anslaaes til ca. 1000 kr. om aaret. Foreningens bestyrelse bestaar for liden av d'herrer A. Muus- Falck, L. Monsen og P. Norseng fra Hedemarkens amt og bankkasserer Plesner, O. Tvjord og Stener Markeng fra Kristians amt med, som foran nævnt, A. Muus-Falck som for- mand. Foreningen har i fiskeriassistenl A. H. Borchgrevink en dygtig og interessert assistent. Blandt de lokale fiskeriforeninger, der som foran nævnt er til- sluttet Mjosens fiskeriforening, bor særlig nævnes Hamar fiske- riforening.^) Denne er stiftet Ilte mai 1898. Til styre blev valgt følgende interesserte fiskere: Ludv. Monsen (formand), Anton Nilsen, Olaus Olsen, K. Nordli, A. Furuland og feiermester Pedersen (kasserer). Foreningens stiftelse og opgave var fra forst av nærmest at betragte som en protest mot den kgl. resol. av 25de mai 1886, som forbod andre end grundeierne at drive fiske i Mjosen. Denne bestemmelse blev fra dræggefiskernes side i Hamar betragtet som et likefrem overgrep og i sin inderste grund reaktionær og stridende mot al sund fornuft. Derfor vilde man forsoke ved en sterk organisation at fremtvinge en forandring i dette forhold. Og det lykkedes da ogsaa, idet nævnte resolution nogen aar efter blev ophævet, næ^niest foranlediget ved formandens energiske agitation i skrift og tale. 1) Alle oplysninger meddelt av foren, formand, vognskriver C Holter. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 215 Fra 1908 av arrangerte foreningen sit forste rostevne, som blev meget vellykket. Senere har rostevner været avholdt hvert aar. Foreningens formaal har videre været at oke Mjosens orretbe- stand ved utslipning av yngel, hvilket der nu har været drevet paa med i flere aar, likesom arbeidet tæ^nkes fortsat i fremtiden, da foreningen anser det for et udmerket middel til fiskebestandens ophjælp. Midler hertil er bevilget av Hamar samlag, nemlig 100 kr. om aaret. Dernæst har foreningen lagt an paa at soke indskrænket mæng- den av rovfisk i Mjosen, videre har den skredet ind mot fiske med dynamit og andre odelæggende fangstmaater, likesom den har for- anlediget at flere personer er blit ilagt mulkt for saadant fiske. Hvert aar lar foreningen utlodde en fiskebaat, hvorav overskuddet ogsaa gaar til fiskets ophjælp. Ved Jesnes station i Bundefjorden har foreningen kjopt en villa, hvori dens medlemmer tar ind om kvelden naar de er ute paa fiske i fjorden, og saavel sommer som vinter foretages utflugte\" dit. Fisket drives dels med sluk efter orret og gjedde aaret rundt naar Mjosen er isfri, dels med pilk efter abbor og sik naar Mjosen er islagt. I 1909 blev «Hamar Fiskeriforening» tilsluttet «Mjosens Fiskeri- forening», hvori den er repiiesentert ved 3 medlemmer, som har stemmeret paa generalforsamlingene. Desuten har Ludv. Monsen tidligere formand for «Hamar Fiskeriforening», den hele tid været medlem av «Mjosens Fiskeriforening»s bestyrelse. Paa «Hamar Fiskeriforening»s aarsmote i 1914 blev han ind- votert som foreningens æresmedlem, likesom han har faat forenin- gens diplom for sit opofrende og fortjenstfulde arbeide for fiskeri- sakens fremme. «Hamar Fiskeriforening»s nuværende styre er vognskriver C. Holter (formand), baatbygger K. Holland (næstformand ) aibeider Arnt Hansen, smed Lars nordru.m, skrædder Kr. Kristoffer- sen, smed N. Korslund og samlagsbetjent A. M. Olsen (kasserer). Tilsluttet til «Mjosens Fiskeriforening* er videre: «G j o V i k og Omegns F i s k e r i f o r e n i n g».0 Denne er stiftet 10de juni 1908 (?). Den forste bestyrelse bestod av L. Frvdenberg, H. Hamarseng og O. Hansen. Foranledningen til foreningens dannelse var likesom for «Hamar Fiskeriforening* resol. av 25de mai 1886, som forbod oter- og dræ'ggefiske i Mjosen. For at protestere herimot blev sammen- kaldt et massemote paa Gjovik, som resulterte i foreningens stiftelse. Blandt foreningens formaal maa nævnes som en av de vigtigste ophjælp av Mjosens fiskebestand. Dette er sokt iverksat væsentlig ^! Alle oplysninger meddelt av foreningens toiinnnd, Jhxs Hanskn. 216 HARTVIG HUITFELDT-KA AS [1916 ved indkjop fra «Mj osens Fiskeriforening* av kunstig utklækket yngel til utslipning i Mjosen og dens elver. I aarenes lop har fore- ningen set sig istand til at utslippe temmelig betydelige kvanta yngel i Mjosen, i 1915 endog 30,000 st. Foreningens nuværende bestyrelse (1916) er: Jens Hansen (formand), M. Hilberg, O. Sæhli. De to ovrige lokale fiskeriforeninger, som er tilsluttet «Mjosens Fiskeriforening*, har sit virkefelt utenfor denne indsjo, hvorfor de ikke skal vies nogen nærmere omtale paa dette sted. Fiskerierne i Mjøsen og dens gyteelver i gammel tid. Den væsentligste del av de her benyttede opgaver om Mjos- fiskerierne i gammel tid har min far, avdode riksarkivar H. J. Huitfeldt-Kaas, leilighetsvis utskrevet til mit bruk fra Diplo- matarium Norvegicum og andre kilder. En del av oplysnin- gerne er desuten skaffet tilveie av amanuensis i riksarkivet, S. KoLSRUD, som tor mig nylig har gjennemgaat hele den hittil trykte del av diplomatariet, saa opgaverne fra dette kildeskrift tor ansees for at være paa det nærmeste uttommende, foruten at han ogsaa har benyttet sig av andre kilder. Videre foreligger ogsaa flere værdifulde meddelelser fra gammel tid fra kontrollør Th. Jorstad i Lillehammer og gaardbruker Simen A. Jørstad i Faaberg, der begge er to for fiskeriet i Laagen meget interesserte mænd, som sitter inde med et indgaaende kjendskap til dette fiskeri baade i ældre og nyere tid. Som en passende indledning vil jeg begynde med at avtrykke en del av en avisarlikeP) av hr. Th. Jorstad, som behand- ler fiskerierne i Laagen i gamle dager. Da hr. Jorstad har lagt meget arbeide paa at sætte sig ind i Laagenfiskeriernes historie dels ved arkivstudier og dels ved undersokelser av gamle varp og stensætninger i denne elv, er hans uttalelser om disse forhold av betydelig værdi, «Videnskabsmændene oplyser os om, at de Steder, hvor Folke- stammerne forst samlede sig, var omkring de store Indsjoer og Floder, som de benj'ttede som Transportmiddel. Saaledes ogsaa ved Mjosen, En Mængde Jordfund fra Stenalderen og Beretninger hos Oldtidens Skribenter betegner Heinerne eller Hedemarkingerne som en meget gammel Folkestamme. ^) »Hvor længe agter faabergingerne at vedbli med at la sig flaa levende uten at mukke?« III, »Lillehammer Tilskuer«, --/i-07. Nr. 2] MJØSENS FISKEH OG FISKEHIKK 217 At der i Gudbrandsdalens sydligste Strog, altsaa ved Mjøsens Nordende, ogsaa har været noksaa tidlig Beboelse, beviser for- mentlig alle Kogstenroser, som findes i Faaberg og Bygdeborgen paa Engeberget, hvilken er en Levning fra den forhistoriske Tid, I disse fjerne Tider ernærede ventelig Befolkningen sig væsent- lig ved Jagt og Fiskeri, og det skulde synes noksaa rimeligt at antage, at Forsvarsarbeiderne paa Engeberget staar i Forbindelse med Fiskerierne nederst i Laugen, hvor Mjosens altoverveiende Fiskebestand har sine Gydepladse. Folkefloldce fra Heinernes Land har villet være med at dele eller tilegne sig Fiskerigdommen, og saa har Kampen maattet staa. Nu, dette faar da staa ved sit Værd. Men at Fiskeriet saa nær indpaa vor Tid som i Middeladeren og længere nedover har været af stor Betydning for Faaberg, lader sig godtgjore ved noksaa stærke Beviser. Undersoger man Vand- faret mellem Vingsnæs og Hunderfossen, vil man, foruden de nu brugte Sild- og Sikvarp, finde en Mængde Levninger efter gamle V^arp og Fiskepladse, som vidner om store Arbeider og meget Slid. Og stridt Vand har en mærkelig Evne til gjennem Tiderne at udslette og slide ud. Af Middelalderens Varp, som vi kj ender til, laa det store Stensvarpet ifolge Kr. Jorstad etsteds langs Snagholdsvol- den. Derefter kom Michelsvar pet overst i Mosholen. Saa kom Øren, hvor Kapellet stod. Den laa dengang efter Kr. Jorstad længere Vest, omtrent der, som Knuvelen nu ligger, og var en græsbevoxet Vold. Ovenfor Øren opover mod Sundholen laa Kjærvarpet. Midt i Langens nuværende Far, lidt nordenfor Gausas Udlob, har vi M a d s V a r p e t, som ser ud til at have været et betydeligt Anlæg. M a n n a V a r p laa ved vestre Land i folge et Brev fra 1441 i Sameie med Jorstadmændene. Dette var da endel af de nedlagte Varp. Og saa har vi alle Theinlagene nordover til Hunderfossen. Jeg er i Besiddelse af endel spredte Oplysninger om ovennævnte Varp, som viser, at de maa have været af betydelig relativ Værdi som Eiendomsgjenstande. Et Brev fra 1386 omhandler med stor Hoitidelighed en Handel om 34 Mandslod i Michelsvarpet. Brevet er udstedt af Presten paa Eidsvold og tre andre Mænd, som i Sagens Anledning har været paa Aastedet. Et andet Brev fra 1395 indeholder et Vidnesbyrd fra en Mand, som Aaret efter den store Mannadauen eiede 1 '/- Mandslod i samme Varp. Dengang, siger han, eiede Kongen to Lotter i en Mandslod. Nu kommer det jo an paa, hvad en Mandslod var for noget. Jeg skulde tro, at Forklaringen ligger i selve Ordet. Men er dette saa, da bliver Forholdene noksaa store. Thi det skal mange Mand til at betjene Noterne i et Fiskevarp i Laugen, især oppe i Strøm- 218 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 men. Paa Knuvelen f. Ex. maa der i vore Dage til 12 Mand foruden Sildemaaler, Opsynsmand og Mæhlfiskere. Paa Øren bruges lidt mindre Mandskab, men i Tilfælde af ordentlig Sildegang maa Mandskabet der ogsaa foroges. Noterne, som bruges nu, er paa kun 5 Teiner, og mindre vil de ikke kunne have været for i Tiden heller. M i c h e 1 s V a r p e t har engang tilhort Gaarden Samsahl i Ringsaker. En dom i den Retning blev avsagt i Jorstad Thingstue i 1580. Enevold SchaktavP) paa Samsahl solgte Varpet for 1686. 1716 eiedes Varpet af Oberst Reichwein, som nævnte Aar solgte det til Ole Borud. Varpet blev odelagt ved Flommen i 1789. Om S teins varp et vides, at det ved Gavebrev af V* 1493 af Ingerid Nilsdatter^) blev skjænket til «hellige fem Vunders» Alter i Hamar Domkirke for hendes Broders Biskop i Bergen Finboges og endel andre Slægtningers Sjæle. Det antages at være dette Varp, som har gaaet under Navn av Cannickevarpet. Angaaende Kjærvarpet findes et Brev fra 1413, hvorved Erik Erlingsen, Bolide paa Norderhov, bortskjænker en Mandslod i dette Varp til sjælemesser for sin egen og sin Hustru Gudrun Eyvindsdatters Sjæl, til Faabergs Kirkes Prest. Af et senere Brev sees, at Sonnen Erling Eriksen bestrider Gaven og at Tvisten ind- ankes til Afgjorelse af Bispen i Hamar. Et Brev fra 1445 er et Vidneprov angaaende eiendomsretten til deler av en mandslod i Silavarpet Glotten. Et Brev fra 1429 opregner en Mængde Eiendomme i Gud- brandsdalen tilhorende velbaarne Mand Halvard Alf son og hans Hustru. Heriblandt er ogsaa Hundarefossen og Silavarpet Kosten i Laagen. Brevet er skrevet paa Bjerke i Fron. I de Tider, som her omhandles, var der ingen Anledning til at tjene Samfundet med Kouponklipning. Rigfolk og Stormænd samlede i denne Tid paa faste Eiendomme. Og at fjerntboende Folk vilde eie og besidde Fiskerier i Laagen, godtgjor, at det maatte være Eiendomme af Værdi. Jeg har etsteds i en Sagn- samling seet omtalt, at Prestefruen i Ringsaker i Presten Alf Pedersens Tid (1666 — 1697) var med Fiskerne i Vaaloren for at stelle Maden for dem. At der maatte være noksaa mange Menne- sker samlede i Varpene i Sildetiden, maa vel være klart ogsaa deraf, at Biskop Gunnar af Hamar lod opfore ovennævnte Kapel paa Oren for deri at læse Messe i Fisketiden. (1459). Efter Refor- mationen synes Kapellet ikke at have været benyttet, men dette har vel sin Grund i Forandring i den religiose Opfatning. Hoved- kirken stod forresten ogsaa ikke langt borte. ^) Schaktavlerne vnr en Adelsfamilie paa Oplandene. 2) Saavidt vides boede hun i Vang. No. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIEU 219 Saa langt den mundtlige Tradition strækker sig tilbake, har Fiskeriet været af stor Betydning for Faaberg. Silden og Siken har været opfisket i slige Masser, at Fisk har været benyttet som almindeligt Næringsmiddel hele Vinteren udover baade i Hus og Hytte fra Dalbunden op til Skovkanten, ikke alene i Faaberg, men ogsaa videre udover. Talopgaver over de opfiskede Kvanta kunde formentlig langt bortefter ogsaa kunne skaffes, men dette faar blive Grundeiernes Sag. Redskaberne har været Not, Drivgarn, Mæhlkrak og Grundhov. Efter Flommen i 1789 var imidlertid Fisket daarligt i nogle Aar, men ellers har Fiskerierne i Laagen været noksaa aarvisse, indtil Virkningen begyndte at vise sig af den ovenfor na^vnte Dam over Vormen.»i) Jeg skal derefter i kronologisk orden meddele: Utdrag" av brever i Diplomatorium Norvegieum, vedrørende fiskerierne i Laagen. =^9 1386, Dipl. Norv. I nr. 499. M i k j a 1 s v a r p e t. Brynjulv Toresson gav og avhændet K> mandslod i Mikjalsvarj)et som han arvet efter sin far og mor, til «hæderlig mand» Jon Marteinsson (riksraad). 1^ 12 1395. DN. IV 654. M i k j a 1 s v a r p e t. Lagrellemand Sigurd Aslesson vidner, at aaret efter den store mandedod, da han selv eide halvanden mandslod i Mikjalsvarpet, da eide kongen % av en mandslod, hvilke % Erik slembe oppebar indtægten av paa kongens vegne og selv oppebar Erik indtægten av den sidste % deri saa længe han levde. Efter avskrift fra 1459 (DN. IV 945). ^Vo 1413. DN. XII 151. Kjervarpet. Erik Erlingsson bonde paa Nordre Hov gir presten ved Faabergs kirke en mandslod i Kjervarpet, til evig sjæle- messe og forbonner for sin hustru Gudrun Eivindsdatters sjæl, og naar han selv dor, ogsaa for hans sjæl. ^Vo 1418. DN. I 660. K j e r V a r p e t. Ulv Petersson, prest paa Faaberg, og Erling Eiriksson enedes om at la biskopen i Hamar, eller hans official, avgjore deres trætte om den mandslod i Kjervarpet, som Erlings far hadde git Faabergs kirke. ^) Der refereres lil Sundfosdammen. H. K. 220 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 3»/4 1413. DN. XII 152. T e i n 1 a g ved «D o 1 v i n». Bryn j ulv Gunnaisson gir til bordhold for presterne ved Faabergs kirke saa mange «togfestor» som mester Simou hadde git hans far, og dertil det teinlag oppe ved «Dolvin» (forsvunden gaard?), som hans far hadde faat av Siugurd paa Dal. 'Vs 1913. DN. XII 153. T e i n 1 a g ved «D o 1 v i n». Ragndid Ogmundsdotter stadfester, med sin mand Tore Brynjulvssons samtyldie, Brynjulv Gunnarssons gave til Faabergs kirke av et teinlag oppe ved «Dolvin», som hendes forfædre hadde brukt og eiet, mot at hendes mors navn skulde indskrives i Faabergs «aartidebok» og kirkens prester altid bede for hendes sjæl paa hendes dodsdag. Juni 1418. DN. XII 160. T e i n 1 a g e t ved «D o 1 v i n». 2 lagrettemænd vidner at Gunnar Brynjulvsson, som var korsbroder i Hamar og prest ved Faaberg kirke, brukte teinlaget oppe ved «Dolvin» sammen med Siugurd paa Dal, og fisket der som eiermand, baade mens han var prest paa Faaberg, og siden da han kom til Toten, hele sin levetid, sammen med Siugurd paa Dal som for hadde eiet og brukt det, samt at de aldrig horte at Siugurd gjorde hr. Gunnar retten stridig. Hundar fossen og sildevarpet Kosten. y, 1429. DN. III 698. Ved gjensidig arve-avtale har velbaarne mand Hallvard Alvsson bestemt at hans hustru Gertrud Paalsdatter, om hun overlevde ham, skulde ha blandt andet «Hundar- fossen» og «silavarpet Kosten». Vidnesbyrd herom er taget paa Bjorke i Fron. Krakoyren og varpet ovenfor Steinsvarpet. Sept. 1429— sept. 1430. DN. VI 436. Torstein Gunnarssons far eiet Krakoyren og brukte varpet like ovenfor Steinsvarpet, ubestridt i hele sit liv. Det varp lot han baade «garne» og «manne», og brukte det i det hele som ret eier. Nu har Torstein Gunnarsson brukt efter ham dette samme varp, som ligger til Krak- oyren, og intet andet varp har nogensinde ligget mellem Krakoyren og Steinsvarpet end dette; ingen har heller før nu gjort fordring paa denne stranden. Brevet er utstedt av tre lagrettemænd. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 221 Fiskestoderne mellem Bronlaag og «Tange-Rudsta d». (Vaaren 1430—40) DN. IX 280. Tore Brynjulvsson skjænker Faaberg kirke og dens prester til evindelig bon og sjælemesse for sin og sin hustru Ragndids sjæler halvdelen av «Gudrun-Rudstad» (Gurustad = Skog) med de dertil horende fiskestoder som ligger mellem Bronlaag og «Tange-Rustad» («Tangerust» under Nord-Hove), saaledes som hans forældre for ham har eiet og brukt. M a n n a - V a r p e t. % 14il. DX. VII 417. Eivind Øysteinsson gir og avhænder til sin frænde Eivind Alvsson halvdelen i det varp som heter «Manna» og ligger paa vestre landet i Laagen. Delte varp eied hans far, og derefter Eivind Basseson paa sine stedborns vegne, indtil de blev voksne og selv kunde ta sin rette odel, hvilket ogsaa deres farfar ubestridt eied. Varpet ligger i sameie med Jorstadmændene. Teinlag ved steinen med de 3 tein lag (Steinbruteinlaget). Vi2 1444. DX. IX 293. Bersvein Hansson gir med sin hustru Borghild Arne- datters samtykke for sin og sine forældres sjæler til Faabergs prests bordhold det han eier i det teinlag som ligger nærmest den stein hvor 3 teinlag ligger «samfaste», hvilket teinlag han retmæssig arvet efter sin far. Silde varpet Glotten. V6 1445. DX. II 762. Efter forlangende av Eivind Alvsson optager en lagrette- mand paa Hove stevneby i Aal i Faaberg vidnesbyrd om at Eivind hadde indstevnet Skeldulv Oddsson til at hore hans prov om en lod i sildevarpet som heter Glotten at Skeldulv ikke motte at 2 mænd vidnet at de 2 sambaarne brodre Omund og Alv Aasmunds- sonner arvet efter sin morbror Eivind Basseson K av en mandslod i det fornævnte varp Glotten og at de visste dette var deres rette odel og at de ikke visste at dette varp nogensinde var givet eller solgt, forend Eivinds farbror Omund pantsatte det. 222 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Likeledes vidnet de at Guttorm Toresson paa Eldstad eiet den sidste fjerde- del av fornævnte mandslod, og at der var ingen flere eiere. 2teinestoder i Laagen u ten for S t e i n b r u f o s s e n. 2<'/i2 1469. DN. I 889. Lagmanden, ridderen Ragvald Niklesson kundgjor at de indstevnede parter Paal Niklesson Klauve og Ingeborg Ivarsdatters fuldmægtige Torleiv Haraldsson og Tore Arneson Lang i retten har indgaat saadant forlik om 2 teinestoder i Laagen utenfor Steinbrufossen, som Paal hadde gjort fordring paa, at Paal og hans arvinger skulde eie og bruke det ytre teinestode, mens Ingeborg og Torleiv med sine arvinger skulde ha det indre, ved landet. S t e i n s V a r p e t. «/* 1493. DN. I 976. Ingrid Nilsdatter skjænker en del jordegods til en præbende ved hellige fem vunders alter i Hamar domkirke til sjælemesser for sine brodre biskop Finnboge i Bergen, og hr. Olav Nilsson, sin mor Ragnhild, sin kjære husbonde Jorund, hans og hendes born Agatha, Tore og Birgitta. Denne præbendes renter har hun med biskop Hermann og hans kapitels raad git sin son Gudbrand Klementsson for hans livstid; efter hans dod har Hamar biskop patro- natretten dertil. Blandt dette gods er ogsaa Steinsvarpet i Laagen. S t a V s V a r p e t.^) Vs 1498. DN. VIII 441. Sigrid Ivarsdatter paa Glomstad erklærte at Bersvein paa Glomstad med samtykke av sin bror Grim Gudleiksson, hende selv og hendes born hadde overdraget sin lod i Stavsvarpet til Baard Amundsson paa Glomen og hans arvinger til evindelig eiendom. 1) Det er vel tvilsomt om dette varp har hat noget med fangst av Mjøsfisk at gjøre, da der i I^aagen ovenfor grænsen mellem Faaberg og Øier av Mjøsfisk kun gaar ørret op og denne fiskeart kun leilighetsvis faaes i noterne. Det sandsynligste skulde jeg tro er, at Stavsvarpet har faat sit navn efter gaarden Stav i Øier nær Laagens utløp av Losna, hvis nederste del er gansi^e grund og derfor vistnok egnet for notfiske. Da en del Mjøs ørret ogsaa i tidligere tider, og kanske et betydelig større kvantum end i vore dager gik opover Hundertossen op i Losna, er det vel ikke helt udelukket at fiskeriet paa et notvarp nær Losnaos ialfald delvis var rettet paa fangst av Mjøs-ørret, hvorfor jeg finder grund til allikevel at medta anførselen om Stavsvarpet paa dette sted. Nr. 2] MJØSKNS FISKKR Od FISKEIUEK^ 223 Brevet er utstedt av Gausdals og Ringebus sogneprester. Det har folgende paategninger: Lest paa Tande tingstuffve thend 11. Juny 1612. Dette breff war wdj rette paa Moug thing paa Tretten dend 6. Martsy 1657. och effterdj judbenedede fischewarp haffiier ligett under dj Glomen folch udj langsomelig hæffd effter breffvidtz liudelse, folger det dennem til odel, angerlost. Mouritz Jenson, egen bandt. Været i Rette paa Aasteden ved Stafsvarpet i Øyer d. 6. sept. 1717. Teste H. Jacobsen Schmidt m. m. Været i Rette paa Aasteden Stav i Sagen Erland Erichsen conlra Friderich Samuelsen 25. Sep: 1785. — Teste — Lahn. constit: edsv: Fuldmægtig. T e i n 1 a g under S t a 1 1 s b j o r g. 1^10 1500. DN. II 1012. Arne Paalsson avhender til velbyrdig mand hr. Knut Alvsson ridder (paa Grefsheim) halvparten av «Stasberg» med underliggende odegaarder samt det dertil horende halve teinlag i Faaberg sogn. Til gjengjæld har hr. Knut forlenet ham med sin gaard Torstad paa livstid. Til foranstaaende brevutvalg fra Dipl. Norv. skal jeg videre foie utdrag av 4 dommer fra det 15de, 17de og 18de aarhundrede ogsaa vedrorende fiskerierne i Laagen. 1466. K m a n d s 1 o d i f i s k e \' a r p e t G 1 o 1 1 e n i L a a g e u. Ifolge en lagmandsdom fra 1466 — nylig indlaant til Riksarkivet fra Haraldstad i Fron — var K av fiskevarpet Glotten i Laagen nogen tid forut av Paal Liist blit pantsat til Andres i Øyre for en bot til kongen, som bestod i en « kjorlags hest» {z= 5 «ku-verd»). Dette pant var siden forgjæves sokt gjenlost og blev en tid brukt av Andres, Goden og Gro i Øyre. Imidlertid hadde Torstein Sigurdsson Liist overdraget sin ret til hr. Hallvard Øysteinsson, korsbroder i Hamar (ifolge et andet brev prest i Vang) som nu motte i retten imot Gros svigersøn Magnus Amundsson. Lagmanden mæglet forlik, hvorved Magnus paa sin svigermor Gros vegne opga kravet paa denne % mandslod i Glotten, som retten fandt maatte sies nu fuldstændig ved fiskeutbytte at ha utlost den hest, den var pantsat for. ^24 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Fiskel i Hun der fossen. 1610. (Motzfeldt: Den norske vasdragsrets historie, Domsam- ling s. 99). Herredagsdom i tvist mellem 2 fogder om fisket i Hun- derfos (Dombog s. 75—77). Fisket var — baade i Øier og i Faaberg — for bortleiet dels av Oslo domkirke, dels av skolemesteren i Oslo skole. Jfr. DN. HI 698. M i c k e 1 s V a r p e t, F y n e s o e n (og T y r i- eller T j æ r e V a r p e t). 24/11 1722. (Motzfeldt: D. n. vasdragsrets hist. Domsl. s. 99). Dom av sorenskriveren i N. og S. Gudbrandsdalen: Omhandler en strid om Arne Midt-Jorstads ret som grund- eier til paa sin eiendom at istandgjore et nyt varp mellem 2 tidligere derværende: Mickelsvarpet og Fynes oen, som «ikke engang er 100 skridt imellem» og som eies av andre. Der oplyses at oberstltnt, Reichweins far allerede for 44 aar siden hadde eiet disse fiskerier. Arne Midt-Jorstad blev domt til at være uberettiget til at fiske paa det omhandlede nye varp og til igjen at fjerne den paa varpet opsatte stengaard.^) Tyrevarpet (m. v.). 1748—50. (Motzfeldt: D. n. vasdragsrets hist., Doms. s. 101 j. Sporsmaalet var om det paa gaarden Jorstads grund liggende Tyrevarp var utskilt som egen eiendom eller ikke. N. C. Reichwein, som hadde arvet Jorstadgaardene efter sin mor, fik ved skifte av 1710 efter sin far G. Reichwein Tyrevarpet i Laagen; han sælger 1711 gaardene til O. L. og P. E., og 1716 seks fiskerier i Laagen: Michelsvar- pet, Kr en gie ns sloestød, Braattet, Fynnes- o r e n, M e 1 1 e m- og Tyrevarpet (dette sidste laa 952 alen nedenfor Michelsvarpet) til .1. B. m. flere. Salgs- summen for fiskepladsene var 120 rdr. Efter at kjoperne av disse av og til hadde brukt Tyrevarpet begyndte de i 1747 at opsætte paa ny 2 nedfaldte stengjerder i elven paa ^) Til dette utdrag vil jeg efter H. J. Huitfeldt-Kaas: Generalmajor Georg Reichweins Efterslægt (Særtr. av Person, hist. Tidsskr. 4 ræk. III oy IV bd. s. 11) føle endnu nogen oplysninger fra samme retssak, som har interesse for fiskeri forholdene i Laagen ved nævnte tid. J. L. vidner: Da (ca. 1678) eiet oberst R. Michelsvarpet med de flere varper, som han leiet bort, og tog aarlig landslot derav .... Da laa Michels- varpet og Fynesøen likesom nu, men av volden, som tilhører Arne MiDT-JøRSTAD, er der senere utbrudt flere større stj^kker o. s. v .... E. J. vidner at ha hat Tyri- eller Tjærevarpet, Michelsvarpet og Fynes- øen, der ligger efter hinanden langs en strand, av sal. ober.st R. i 6 aar for landslot. No. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 225 Jorstads grund. Dette forbod grundeierne, idet de paastod at saasom gaardene var solgt dem «med fiskeri», og intet fiske var særskilt undtat i deres skjoter, tilhorte Tyre- varpet dem. De hadde ogsaa hvert aar brukt drivgarns - fiske efter orret paa samme sted, som vaadvarpet efter lagesild var. Ved S. Gudbrandsdalens sorenskrivers dom vandt grund- eierne, men saavel lagmanden som overhofretten og hoie- steret anerkj endte varpet som en særskilt eiendom. Av foranstaaende brevutdrag fra Diplomatarium Norve- gicum fremgaar at fiskeriet i den nedre del av Laagen, hvor Mjos- fiskene: lagesild, sik, orret og lake gaar op for at gyte, allerede i det 14de og 15de aarhundrede var av megen betydning, og at de derværende fiskevarp og teinlag ansaaes som meget værdifulde eiendomsgjenstande, som sees at ha git anledning til langvarige retsstridigheter, pantsættelser og at ha været gjenstand for livlig omsætning. Deres betydelige okonomiske værdi fremgaar ogsaa av at de eller parceller av dem hyppig anvendtes som gaver til kirker eller prester, for at der skulde læses sjælemesser til evig tid for giverens avdode slegtninger eller for ham selv, naar han var dod. Saaledes ser man av et brev fra 1413 (DN. XII 151) at e n mands- lod i K j e r V a r p e t (nordre Hov) ansees som en passende gave til presten ved Faaberg kirke for evig sjælemesse og forbonner for giveren og hans hustru. Videre ser vi i den forannævnte lagmandsdom fra 1466 at K mandslod i fiskevarpet Glotten var blit pantsat for en offentlig hot, som bestod i en «5 kjorlags hest» = 5 «kurver» (i dette værdi- maals oprindelige betydning). Levninger av disse donationer til kirkerne og presterne er det vistnok vi endnu i vore dager tra^ffer paa, naar der til Faaberg og Ringsaker presteembeder like til den aller sidste tid har hort not- varp i Laagen. I en henseende synes eiendomsforholdene ved fiskerettigheterne i Laagen ældre tider at skille sig i ikke uvæsentlig grad fra forhol- dene i vore dager, nemlig derved at varpene og teinlagene tidligere for en ikke ringe del tilhorte gaarder, som laa temmelig fjernt fra fiskepladsene, saaledes nord igjennem Gudbrandsdalen op til Stallsbjorg i Øier og sydover til Hamar, ja i det 16de aarhundrede endog helt til Oslo (se foran herredagsdom av 1610), mens fiske- rettigheterne i Laagen nu for tiden næsten blot eies av de nær- mestliggende gaarder i Faaberg og Øier og ikke av nogen gaard nordenfor Hunderfossen. I det hele tat tyder opgaverne fra de gamle diplomer, saavidt jeg kan se, paa at fiskerettigheterne i 226 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Laagen i gamle dager var spredt utover betydelig større distrikter og til adskillig mere fjerntliggende trakter end i nutiden. Dette kan vel for en væsentlig del ha sin grund i at man dengang ikke forstod sig tilstrækkelig paa at fange lagesilden, siken og orreten nede i selve Mjosen, saa man blev nodt til at opsoke disse fiskesor- ter under deres gytning (i Laagen), til hvilket tidspunkt de jo likesom næsten alle andre fiskesorter kan fanges med mere primi- tive og enkle fangstredskaper. En enkelte meddelelse jeg bringer nedenfor (s. 228) om at en prestefrue fra Ringsaker skulde reise til Vaaløren i Laagen (henimot 5 mil) for at delta i lakefiske, synes al tyde paa at det i tidligere tider var skik og bruk fra Mjostrakterne at foreta lange reiser til Laagen for at skaffe fisk til husholdningerne . I vore dager vilde det tiltrods for nutidens udmerkede kommunikationer vel vanskelig kunne forekomme at nogen begav sig fra Ringsaker til Laagen for at drive lakefiske. Da der i tidligere tider maa antages at være blit fisket langt mindre kvanta nede i Mjosen end i vore dager av de forannævnte fiskesorter, skulde jeg anse det sandsynlig at fangstutbyttet i Laagen til gjengjæld dengang var saa meget storre, hvorfor fiske- pladsene i denne elv derfor vel ogsaa kunde avgi plads for en større fangstvirksomhet end i vore dager. Av de gamle brever og senere ogsaa av flere dommer ser vi at noter og tein lag var de vigtigste fangstredskaper i Laagen likesom i vore dager. D r i v g a r n e n e er formodentlig en opfin- delse av noget nyere dato, dog nævnes drivgarnsfiske efter orret som foran anført (s. 224) omkr. 1750. M æ 1 k r a k k e r til fangst av lagesild findes heller ikke direkte nævnt i de gamle diplomer; men navnet Krakøyren som nævnes i et brev fra 1430 (DN. VI 436) taler dog sterkt for at dette primitive teinlaglignende fangstredskap var i bruk allerede paa denne tid. Naar sikvarp ikke findes omtalt i nogen av brevene, tiltrods for at ogsaa denne fiskeart dengang sikkerlig var gjenstand for et betydelig fiske i Laagen, er vel aarsaken den at siken fangedes paa de samme varp som lagesilden — silavarpene — og saa har da disse fa at navn efter den vigtigste av de to fiskearter. Ingen av de i de gamle brever omhandlede varp i Laagen er nu længer i bruk, forutsat at de ikke helt har skiftet navn, hvad vel ikke er sandsynlig. Kun M i k j a 1 s v a r p e t (St. Michaelsv.) synes at ha bevart sit navn i traditionen, dog modernisert til Mikkelsvarpet, likesom dets beliggenhet fremdeles er vel kjendt; men heller ikke det har været benyttet paa lang tid, om det end kanske er en av de sidste av de gamle varp, som gik av bruk. Det skal være odelagt av storflommen i 1789. Ogsaa Nr. 2J MJØSENS FISKKR OG FISKERIER 227 Stein S varpets og Kjer varpets^) beliggenhet mener man at kjende saa nogenlunde, dog vistnok blot ved oplysninger hentet fra de gamle dokumenter. Flere varpnavn synes fuldstændig at være gaat i forglemmelse, saaledes «silavarpene» G 1 o 1 1 e n, Kosten, M a n n a v a r p e t og S t a v s v a r p e t. Ogsaa nav- nene paa flere i dommer fra tiden mellem 1722 og 1750 nævnte varp eller fiskepladser som Braattet, Mellem var pet og Tyri- varpet, hvilke alle laa paa Jorsladgaardenes grund, synes helt at være gaat i glemmeboken. Ifolge en meddelelse fra Simen A. Jorstad skal en gammel fisker ha kunnet oplyse at der tidligere fandtes et varp paa elvens vestside, like syd for Mikkelsvarpet og ret ovenfor ostre Mosholen, som kaldtes «F i n n i n g s v a r p e t»; der skal endnu ligge igjen stener paa varppladsen; muligens er dette det samme som foran benævnes «Fynnesoren». Naar de gamle varp i Laagen saaledes i tidernes lop er gaat av bruk, saa er dette i grunden ikke at forundres over, ti paa alle de bedste fiskepladser for lagesild i denne elv bestaar bunden og strandbredderne udelukkende av rullestensgrus og sand, hvori elven stadig gjor indhug, paa nogen steder graves ut, og paa andre steder lægges grusmasser op. Særlig under større flommer kan foran- dringen av elveleiet bli meget bet^^delig. Under saadanne forhold er det let forstaaelig at varpene litt efter litt blir gjort ubrukelige, likesom at nye varp kan opstaa paa nye pladser. Enkelte gamle varppladser ligger nu endog midt ute i elveleiet som f . eks. Matsvar pet og Lillevarpet, begge like nord for Tiljarn (se kartet s. 234), hvilke ogsaa blev odelagt av storflommen i 1789. Under denne skal ogsaa mange andre fiskepladser i Laagen ha lidt stor skade eller endog været gjort ubrukelige for al eftertid. Hvad teinlagene angaar, som brukes udelukkende til fangst av orret (rent undtagelsesvis faaes en og anden harr i dem), saa har pladsene, hvor de anbringes, utvilsomt i tidernes lop holdt sig mere uforstyrret av strom og flommer end varppladsene, fordi de altid bygges paa fjeld eller storstenet bund. Det maa derfor antages at de nuværende teinlag i Laagen for den aller væsentligste del staar paa de samme pladser som for 500 aar siden. At undtagelser herfra kan forekomme findes der dog et eksempel paa, idet det saakaldte ^) Om Kjervarpet sier O. Rygh (Norske Gaardnavne 4de Bd. s. 238): »Maa have faaet sit Navn af, at her fiskedes med det Slags Fangstred- skaber som kaldes Ker (Kar)>'. Altsaa sandsynligvis noget i likhet med laksekarrene (kjærrene) som i vore dage brukes mangesteds i vore lakseelver. Dette fangstredskap maa for meget længe siden være gaat av bruk i Laagen, ti nu synes navnet ker eller kar paa noget slags fiskeredskap at være ganske ukjendt paa stedet. »Tjære»- eller »Tyri»- varpet maa vel antas at være et av de mangfoldige eksempler paa ældre tiders uvidenhet om navnenes rette skrivemaate; det er vistnok = Kjær- varpet. 228 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 «Bispeteinlag» skal være odelagt ved storflommen i 1789; men dette tilfælde er ogsaa det eneste jeg har hort nævne. I denne forbindelse kan det nævnes at der under jernbanens anlæg langs Laagens ostre side i 1890-aarene væltedes adskillig stor sten i elven paa Ensby gaards grund paa en plads, hvor der stod et godt teinlag. At dette vilde komme til at medføre betydelig skade paa fisket i vedkommende teinlag var den almin- delige mening blandt sakkyndige, og Ensbys eier fik da ogsaa utbetalt en betydelig erstatning for saadan skade. Imidlertid blev resultatet et ganske andet, idet fiskeriet paa dette sted efter for- andringen ikke alene ikke gik tilbake, men blev endog meget bedre end for. De gamle teinlags bibehold paa de oprindelige pladser indtil nutiden kan dog kun kontrolleres for 2 fiskepladsers vedkommende, nemlig Steinbruteinlaget paa Dal og tein lagene ved Hunderfossen, som begge er tydelig betegnet i de gamle dokumenter. Saaledes staar der i et brev fra 1444 (DN. IX 293): den Stein, hvor 3 teinlag ligger «samfaste» som vistnok vanskelig kan tænkes at være nogen anden fiskeplads end netop det nuværende Steinbruteinlag paa Dal (se fig. 64), del eneste sted i Laagen, hvor der ute i vandet ligger en stor sten eller rettere et helt fjeldstykke, hvortil er fæstet teinlag. Ogsaa for øieblikket er her en slags kombination av flere teinlag. Forovrig er Stein brua sikkerlig et gammelt navn paa denne plads i elven, da der i et andet brev av 1469 (DX. I 889) omtales «2 teine- stoder i Laagen utenfor Steinbrufossen». De ovrige tein lag eller teinestoder i Laagen, som omtales i de gamle brever lar sig ikke med sikkerhet identifi- cere med teinlag, som er i bruk i vore dager i elvene, da steds- angivelserne er for ubestemte. I 3 brever av 1413 (DX. XII 152), 1413 (DX. XII 153) og 1418 (DX. XII 160) omtales vistnok et t e i n 1 a g ved «D o 1 v i n» paa Dal, men dette navn horer des- værre til dem, der nu helt er gaat i forglemmelse paa stedet. De 4 foranstaaende utdrag av dommer vedrorende Laagens fiskeriforhold frembyr adskillig av interesse baade med hensyn til retsopfatningen like over for elvefisket i det 17de og 18de aarhun- drede i denne landets vigtigste fiskeelv utenfor lakseelvene, og ved sine fyldige oplysninger om fiskepladsenes eiendomsforhold i Laagen i det omhandlede tidsrum og endelig ved de mange anforte navn paa fiskepladser, hvilke sidste forhold jeg allerede foran har berørt. Ogsaa lakefisket i Laagen i ældre tid har jeg fundet omtalt paa et enkelt sted nemlig: Slutn. av det 17de aarhundrede (L. Daae, Xorske Bygdesagn, 1ste Saml. 2. Udg. s. 51). Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 229 ♦ Hr. Alf Pedersen paa Ringsaker (f 1697) gjorde fra prækestolen bon for at Gud skulde bevare menighetens tjenerinde (d. e. hans hustru) paa hendes reiser, især til Christiania og til lakefisket paa Vaaloren i F a a b e r g, som laa til Ringsaker prestebord. Man maa efter min mening være berettiget til herav at dra den slutning at der foregik regelmæssig lakefiske i Laagen i slutningen av det 17de aarhundrede . Formodentlig har saadant dog fundet sted der i meget tidligere tider, da laken er meget let at fange i teiner (ruser) om vinteren i gytetiden. Til andre tider av aaret findes den forovrig iklve i Laagen. Naar lakefisket eller fangstredskaper til lakefangst ikke findes nævnt i ældre brever, er aarsaken vistnok blot den, at dette fiskeri dengang likesom i vore dager ansaaes for at være av forholdsvis ringe okonomisk betydning. Forannævnte fiskeplads Vaaloren (Vaaloien) er ogsaa i vore dager anset for at være en god fangstplads for lake. Av oplysninger om fiskeri i andre av Mjosens tillopselver kan meddeles følgende: ^Vs 1474 (DN. II 890). Arnfinn og Gunnar Eirikssønner vidner, at nordre og sondre Rinddal i Faabergs sogn var 2 brodres skifte, og at brodrene efter sin far arvede den sondre gaard med de til begge gaarder tilliggende herligheter, hvad enten det er «bukerlaskog», tommerhugst eller risbrot, tein lag eller siedestod e, under hvilke jorder de ligger, enten til nordre gaardens jorder eller sondre gaardens jorder, frit og hjemlet, til fiskeri baade for leilendingen i nordre gaarden, saavel som for eieren i sondre gaarden. Det i dette brev omhandlede teinlag eller sledestode er det efter min mening rimeligst at anta har staaet i den like ved gaarden Rinddal i Mjosen utfaldende elv Rinda, hvor der ogsaa i vore dager gaar orret op fra Mjosen for at gyte. Litet sandsynlig synes jeg det vilde være, at omhandlede fiskepladser laa i den for teinlag- og siedefiske egnede del av Laagen, altsaa i en avstand av mindst 1 Yi mil fra gaarden. I saa tilfælde vilde vel Laagen ogsaa være uttrykkelig nævnt i brevet. "/b 1351 (DN. X 58). Et falsk brev, skrevet meget senere, omtaler fiskeret for Borkegaardene i Ringsaker i en a a ved navn B r e i d m u n n e a a, s 1 o d e s t o d i aaens os i Mjos, hostfiske m. v. Dette gjælder vistnok den nuværende Brummuridelv i Furnes, i hvis os der fremdeles foregaar et betydelig orretfiske. 230 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 16de aarh. (uttog ved riksark. Huitfeldt-Kaas. Orig. i Stathol - derskabsark. i n. riksark.)- Fiskeriet i de to elver, der falder i Akersviken ved Hamar, sees at ha fulgt Hamars bispegaard og senere de verdslige lensmænd sammesteds i det 16de aarhundrede. Med disses samtykke hadde Mogens Svale (f i beg. av 1580-aarene) og siden hans enke Maren Bjelke, som eiere av Åker, brukt fisket i den nordre aa, og Birgitte Lauritsdatter paa Kaaterud i Stange fisket i den sondre, hvilket sidste tidligere var brukt av Olav Tordsson paa Skattum (i Ridebu r. Vang), der var foged hos befalingsmanden paa Hamar gaard Otto Andersen (Ulfeldt) (til 1545). Den gang laa fisket i begge elver til Hamars bispegaard med m e r d e r (et slags t e i n e), sloder (et slags kube) og rusestod, og Olav Tordsson lot bygge en fiskebod paa en holme, som kaldes Fiskerholmen mellem de to elver, hvor fiskerne holdt til. Ved lagmands- dom av 29de april 1590 tilkj endtes derfor fisket Hamars bispegaard. De to foran nævnte i Akersviken ulfaldende elver er Flakstadelven og Svartelven, i hvis nederste deler fremdeles fore- gaar et ganske betydelig fiske, om end fangstutbyttet nu skal være meget ringere end for i tiden. Vandstandsforholdene paa disse steder og i Akersviken er dog paa grund av de to Mjosregu- leringer blit saa forandret, at nogen direkte sammenligning mellem fiskeriforholdene for og nu paa dette sted ikke længer kan finde sted. Desværre er ogsaa i Akersviken fiskeriets utovelse ved regu- leringerne og likesaa ved den stadig okende tommerflotning gjen- nem Svartelven ned i Akersviken i hoi grad blit vanskeliggjort.^) Av foranstaaende oplysninger om fisket i Svartelven og Flak- stadelven vil sees at det var ganske de samme fangstindretninger, som bruktes i disse elver i det 16de aarhundrede som i vore dager, nemlig merder = nuværende mjæler (teiner), sloder ■= sloer, kuber r= kuper og rusestod, hvormed vistnok menes pladser eller anordninger til anbringelse av mjæler (kuper, ruser), (kaldes i vore dager i disse elver almindeligst «fiskebygninger»). Videre skal anfores utdrag av endnu et brev i Dipl. Norv., som formodentlig ogsaa omhandler et fiskeri i Mjosen: 1) I forbindelse med omtalen av Akersviken og Mjøsreguleringer finder jeg det kan være av interesse efter Motzfeldt D. n. vasdragsrets hist. (s. 192, n. 3) at anfore, at en vandstandsregul^ring av Akersviken allerede i 1047 var paatænkt av oberst Reichwein, hvis hensigt var nogen gaarders forbedring med inddigning eller dæmning udi Mjøsen til et stykke maskeland (uden nogens præjudits)» : det gjaldt Akersviken. ( Norske rigsregistranter VIII 557). Dette er vel den alier første blandt de for- skjelligc projekterede Mjøsreguleringer. Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKERIER 231 2«/ii 1502 (DN. VII 522) Varp i F i 6 y 6 o (?) (F i 6 y e). Engelbret Amundsson eikjeiider med sine forældres sam_ tykke at ha solgt den halve odegaard Vik (i Stange) tillike- med et varp i Fioyoo (i en avskrift fra det 17. aarh.: Fioye). Sidstnævnte navn har det ikke lykkedes mig at faa identificert med nogen i vore dager brukelig stedsbetegnelse i Mjos-trakterne. Formodentlig har vedkommende varp dog ligget ved en eller anden Mjos-strand eller ved en liten o eller holme i Mjosen eller muligens i en av indsjoens tillopselver. 1393 (Biskop Eysleins Jordebog. Fort. over de geistlige gods i Oslo Bispedømme, utg. ved H. J. Huitfeldt-Kaas, s. 429). Varp i Do r. Der oplyses at Eidsvolls prestebol i 1393 eiet: «I t e m i D u r i. V o r p e n med X aura b o 1», hvilket maa forklares saaledes: «likesaa (e i e r det) i D o r v a r- pene -|- 10 oresbol. Ifølge P. Huitfeldts Stiftsbog (1575) oppebar prestebolet da bare noget salt i Dør. Paa gaarden Dor, som ligger like ved Vormens utløp av Mjosen paa det østre land ret øver før Minne, drives der ogsaa i vore dager et ganske lønnende fiskeri, nemlig sikfiske om vinteren. I Dipl. Norv. synes ikke noget fiskeri ved Minne eller i den øverste del av Vormen, hvor ørret øg sik gaar ned fra Mjosen for at gyte, at være omtalt. I tilslutning til hvad foran er meddelt øm fiskeriforholdene i Laagen fra ældre tider skal jeg tilslut foie endnu nøgen oplysninger fra noget nyere tid, nemlig fra begyndelsen av det 19de aarhun- drede, hvilke er hentet fra nogen dokumenter, som er mig velvillig tilstillet av hr. gaardbruker Simen A. Jørstad. Det første av disse angaar et førlik, som blev indgaat mellem en del fiskeriberettigede paa begge sider av Laagen øm hvorledes hovfisket efter lagesild skulde føregaa og fiskepladsene fordeles mellem grundeierne paa begge sider av elven. Forliket lød i sin helhet saaledes: «Aar 180 4 DEN 1ste AUGUST. Følgende Førlig er indgaaet i Dag imellem Undertegnede, der er be træf- fende et Laugesildfiskerie: Øverdahlens Opsiddere tillades at trække sit V i d j e b a a n d over L a u- genelv paa det samme sted, hvor det før har været i Drøten, kaldet, øg der- av benyttet sig til Laugesidfangst, saa længe de finder sig tjent dermed, ubehindret hvor- mange Aafløyer eller Hovdrætter de derved kan benytte 232 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [191& sig; dog saaledes, at ikke flere Aafloyer end 2, efter hinan- den udefter Strommen skal tillades, og saaledes, at disse skal have friet og fornodent Rom til at trække deres Hov- drætter; uden for disse Hovdrætter overtrækker Nordhovie Opsiddere sit Vidjebaand, og om de ville i mellem begge Land, uden at fornærme ovennævnte Øverdahlens Opsid- deres Fiskerie; og benytte hine sig fra ostre Side til Midt- vands med sit Fiskerie, saa meget de vil udefter; og ligesaa ovenfor benævnte Øverdahls Vidjebaand skal Xord- hovies Opsiddere fra ostre Landet av benytte sig til Fiskerie, likeledes til Midtvands, saa længe deres Land- ejendom paa ostre Side strækker sig, og paa det sidste Sted kan nok Øverdahlens Opsiddere sætte et Vidjebaand om de ville; dog saa, at Fiskeriet ikke fra begge Siddere skal gaa mere end Midtvands. Uden for disse benævnte Fiskerier Revet kaldet, skal det være tilfælles for begge Parter, saaledes, at Øverdahlen beholder det halve av hvad som der falder, og Nordhovie, Johannes K Part og de tvende Nordhovie Resten, som den sidste Vi del. Saaledes foreenede. Børe Gulbrandsen Øverdahlen. Johannes Olsen Nordhovie med foi't Pen. Ole Arnesen Nordhovie Christian Knudsen (Uhrmager) med fort Pen. med fort Pen. AT ovenstaaende er ligelydende med Protocollen bekræ^fter (S.) pr. A. Broch Reichenwald.» Man ser av ovenstaaende forlik at ho^'fisket efter lagesild den gang (som ogsaa foran berort s. 76) dreves paa en maate, som var temmelig forskjellig fra den som brukes i vore dager. Indretnin- gen med de tvers over elven strukne vidjebaand, hvori baatene hang som perler paa en snor, var en langt mere primitiv og utvil- somt langt mindre lonnende fiskemaate end den i senere tider brukelige, hvor baatene ligger enkeltvis tjoret i forankrede tommer- stokker, i hvilket tilfælde hver fisker faar et friere raaderum for bruken av hoven, likesom han ogsaa har den fordel at kunne flytte længer op eller ned i elven, eftersom silden skifter plads. Det andet av de ovennævnte dokumenter angik et «s I e o»- (s 1 e-) fiske i Laagen. Vedkommende fangstindretning, som av «opsidderne paa gaardene Ronne, Borud, Bjerke, Onsum, Christopher Jorstad, Øvre Jorstad Peder, Nordre Hoff Amund og opsidderne paa Sondre Hoff» i forening var opfort i 1810 «tvert over Nr. 2] MJØSENS FISKER OG FISKEKIER 233 elvens hovedløp» «fra dens vestre til dens ostre side», ansaaes av den fiskeriberettigede Borre Øver-Dalen for ulovlig og skadelig for hans længere oppe i elven liggende fiskeri, idet det nævnte sloefiske antoges helt at hindre fisken fra at passere forbi baade paa op